Store nyheder

[Lyanna af Genlith]

Blake af Jesla

Endelig. Endelig var dagen kommet. Hendes far havde i samarbejde med Blakes storebror endelig fundet frem til en dato for brylluppet og det øjeblik var hun selvfølgelig ilet ud af døren, sat snuden direkte mod Jeslas hus.

"Jeg skal se Ridder Blake omgående," instruede hun en tjener, mens en tjenestepige tog imod hendes handsker. Nok var solen fremme i dag, men vinden var stadig hård mod fingrene. Hun strøg et par hår tilbage på plads, mens hun foldede hænderne foran sig, tilsyneladende tålmodigt ventende.

[Blake af Jesla]

Blake lå halvvejs henslængt i en sofa med et brev i hånden, da han fik besked om, at Lyanna var ankommet til huset. Han så dog ikke på brevet længere. Det var snart længe siden. Det var dog efterhånden en smule krøllet i kanterne, fordi han havde fingereret ved det et stykke tid. Nu rejste han sig dog op og stak brevet i bukselommen, inden han gik ud for at hilse på hende. "Komtesse Lyanna," hilste han hende af hensyn til hendes anstandsdame. "Jeg forventede ikke at se dig i dag?"

[Lyanna af Genlith]

"Ridder Blake," besvarede hun høfligt hans hilsen, men kunne ikke holde et smil fra sine læber, da hun mødte hans blik. Hun følte sig helt let om hjertet oven på samtalen med sin far. Endelig kunne de gå i gang med at planlægge! "Jeg havde brug for at se dig. Jeg håber ikke, tidspunktet er ubelejligt?" Spørgende så hun op på ham, koncentrerede sig om at lade sit blik tale for sig, fortælle ham, hvordan hun helst bare ville kaste sig i hans arme og trykke læberne mod hans i ren fryd over den fantastiske drejning, tingene havde taget. Endelig havde de medgang.

[Blake af Jesla]

Han smilede varmt til hende og nød at mærke, hvor gerne hun så, at de var alene. Men det måtte vente til en anden aften. Siden deres lille stunt i skoven, havde Hertugen tilladt sig lidt flere friheder i forhold til at sikre sig sin datters dyd. "Det er aldrig ubelejligt at se dig, musling. Lad os gå ind og sætte os." Han rakte armen ud mod den stue, han lige var kommet ud fra og lod hende gå ind først.

[Lyanna af Genlith]

Hun nikkede med et smil og trådte forbi ham og ind i stuen som anvist. Så snart han var fulgt efter, tog hun plads i den lille sofa og foldede hænderne i skødet, mens hun ventede på, han selv tog plads. "Jeg kommer med nyheder," smilet var næsten ikke til at holde tilbage. "Jeg talte med min fader og de har fundet en bryllupsdag til os, så alt kan blive offentliggjort nu," fortalte hun og iveren lyste igennem hvert ord, selvom hun gjorde sit bedste for at forblive bare en smule rolig.

[Blake af Jesla]

Han satte sig i sofaen ved hendes side og et bredt smil kom også frem på hans egne læber, da han hørte hendes nyheder. "Det glæder mig virkelig at høre, musling!" Hans stemme var varm og glad og hvis ikke der havde været andre i rummet, så havde han trukket hende ind i sine arme og kysset hende grundigt. "Hvornår skal det være?" spurgte han i stedet.

[Lyanna af Genlith]

Varmen i hans stemme var reel nok til at gøre smilet en anelse bredere. "Til vinter," svarede hun storsmilende og fortsatte. "Med sne over det hele." Det ville blive fantastisk smukt, især med Genliths farver. Allerede nu havde hun et klart billede af, hvordan det ville ende med at se ud.

[Blake af Jesla]

Han smilede også stadig, men det faldt en smule og han dristede sig til at række frem og stryge hende over kinden. "Det er jeg glad for at høre, musling. For.. Jeg har netop modtaget en besked om udstationering." Han vidste, at dette ikke ville blive let for hende. Især eftersom han havde gjort, hvad han kunne for at gøre hende afhængig af sig. "Jeg rejser om nogle ganske få uger." Han overvejede at hive brevet frem og vise hende, men på en anden side, så var der jo egentlig ingen grund til det.

[Lyanna af Genlith]

Hans smil blegnede og hun mærkede straks nervøsiteten melde sig som en knugende følelse i maven, mens hun forberedte sig på, hvad end der havde skabt den ændring og hun lænede hovedet ind mod hans hånd i den korte berøring, mens hun forberedte sig på det, der ville komme.

En udstationering? Smilet forsvandt fra hendes læber. Det var der jo ikke noget at gøre ved. Det var en ridders ansvar, ligesom hun en dag ville have en hertugindes ansvar. "Jeg skal nok sørge for at få alt forberedt sammen med Grevinde Cahaya i mellemtiden," lovede hun ham og rejste sig fra sin plads for i stedet at sætte sig over ved siden af ham. "Jeg kommer til at savne dig." Et sørgmodigt smil tegnede sig på hendes lyse læber.

[Blake af Jesla]

Han smilede til hende og lagde armen om hende, da hun rykkede tættere på - ligeglad med anstandsdamen. Nu var de trods alt officielt forlovede. "Det lyder godt," svarede han varmt og han strøg hendes arm på den modsatte side. "Jeg vil også savne dig. Men du kunne jo.. Besøge mig.. Hvis du får tid...?" At have Lyanna for sig selv i Frølund - anstandsdame eller ej - ville unægteligt gøre efteråret lidt lettere at komme igennem.

[Lyanna af Genlith]

Det blev meget lettere at tale om udstationeringen, da han lagde armen om hende og af ren vane lænede hun sig lidt ind til ham, efterhånden ligeglad med anstandsdamen. Det var kun et spørgsmål om tid, før de var gift uanset og til den tid ville det nok være glemt, hvis de havde siddet lidt for tæt et par gange. "Jeg har jo mine uddannelse," svarede hun med et beklagende smil. "Desuden er Frølund ikke et sted for kvinder." Medmindre de selvfølgelig var riddere.

[Blake af Jesla]

Han måtte jo give hende ret i hendes begrundelser. Selvom han nu ville have foretrukket at have hende hos sig i Frølund, så kunne han vel godt vente til vinter. Det var jo heller ikke ligefrem, fordi der ikke var andet bekendtskab at finde i Frølund. Han skulle nok klare sig. "Jeg er bare glad for, at forlovelsen nåede at falde på plads inden. Det varmer mig at vide, at jeg trods alt kan vende hjem til et bryllup." Han strøg hende stadig over armen.

[Lyanna af Genlith]

Smilet blev større. "Det er jeg også." Selvom det ville blive nogle hårde måneder adskilt. Heldigvis havde hun jo stadig sine venner, Charlotte og Anduo til at holde hende med selskab, når ikke hun var begravet i studier eller forberedelser. "Du må udfærdige en liste over ting, du får behov for herhjemme, før du tager af sted." Så kunne hun også få indrettet det, der en dag ville være deres fælles værelse, så det stod færdigt, når han kom hjem.

[Blake af Jesla]

Han rynkede brynene af hendes anmodning og så spørgende på hende. "En liste over ting, jeg får behov for?" spurgte han forvirret. Han kunne komme i tanke om indtil flere ting, han ville få brug for, men han tvivlede ærligt talt på, at hun ville have, at han skrev den slags ned på en liste.

[Lyanna af Genlith]

Det undrede hende, at han ikke lod til at forstå hendes forespørgsel og brynene samledes, trak små linjer i hendes pande. "Ja, til når du flytter ind." Brynene fandt tilbage på deres plads. "Du flytter da ind, ikke?" Spørgsmålet stod tydeligt i de mørke øjne. Havde han virkelig ikke tænkt sig at bo med hende? Tanken alene gav en isnende kold følelse i maven.