At sætte hårdt mod hårdt

[Katrina af Legan]

Gareth af Trebond

Det her var risikabelt, men der var ikke noget at gøre ved det. Hun kunne jo ikke vente for evigt, og det var bedst at få noget afklaring. Ridder Gavin var i Carthak, så han kunne ikke bruges som en undskyldning. Nej, Katrina sad tydeligvis ved middagsbordet i Trebond-familiens hus på grund af den ældste søn.
Grevinden havde inviteret hende til den længeaftalte middag. Det var første gang, hun prøvede at spise helt alene hos en anden familie, men grevinden var heldigvis en ganske god samtalepartner. Det samme gjaldt Prunella og Gareth. Katrina sørgede dog for at holde det akademisk med Gareth i et forsøg på at undgå at skræmme ham for meget. Han virkede ikke oprevet, men hun vidste jo, hvad han tænkte om ægteskab, og siden hun var blevet inviteret til middag – og tydeligvis ikke var her for Gavins skyld – kunne hun forestille sig, at han muligvis sad og ledte efter flugtruter. ”Gik det godt med Deres afsluttende prøver?” spurgte hun med et forsigtigt smil. Hun kunne ikke rigtig sidde og være dus med ham, når hun nu ikke var dus med resten af hans familie.

[Gareth af Trebond]

Det, der var startet som en helt uskyldig aftale om, at Katrina skulle komme over og være gæst for hele Trebond-familien var hurtigt blevet til et lidt andet arrangement, da hun havde indkasseret invitationen ikke længe efter Gavin var taget af sted til Carthak. Han rettede lidt på den alt for stive krave. Der var godt nok varmt i spisestuen.

"Ja, det var nogle opslidende sidste måneder," fortalte han distræt, mere optaget af at finde på en undskyldning eller en måde at afslå hende på en blid måde. Hendes tilnærmelser var jo udelukkende grundet samfundets normer for kvindens rolle og ansvar. Han tog en lidt for stor slurk af sin vin. "Men nu er det heldigvis overstået." Blikket blev vendt mod hende med det mest afslappede smil, han kunne mønstre.

[Katrina af Legan]

Hun nippede lidt til sit glas. Meget opmærksom på at holde formerne og fremstå fra sin bedste side – mest for grevindens skyld. Det var vigtigt at vise, at hun kunne være den perfekte svigerdatter. ”Husker jeg rigtigt, at det er historie, som De er blevet færdig med?” spurgte hun og lagde hovedet en smule på skrå for at få lidt bevægelse i sine mørke krøller. For en sikkerheds skyld tilsatte hun et blidt smil.

[Gareth af Trebond]

"Det er sandt." Han smilede skævt, denne gang mere oprigtigt. Det var nu egentlig ganske rart at tilbringe lidt tid med hende, selvom det virkede en anelse overdrevent med resten af familien til stede.

"Men nok om mine studier. Det er et emne, der er blevet talt rigeligt om ved dette bord de sidste par måneder," fortalte han og alt for sigende blikke blev sendt mellem hans mor og søster. Han grinede lidt og så tilbage på Katrina. "Deres søster er blevet forlovet, ikke sandt? Hvornår bliver brylluppet?"

[Katrina af Legan]

”Det er hun.” Hun nikkede lidt. Leonora gik allerede så småt og begyndte at planlægge festlighederne. ”Jeg er ikke sikker, men det må blive en gang i vinter. Min kære storebror er i Carthak henover sommeren, så før han kommer hjem, bliver der næppe nogen håndfæstning,” forklarede på med et let smil.

Samtalen under middagen gik heldigvis uden de alt for store problemer, og Katrina følte sig efterhånden sikker på, at grevinden i hvert fald anså hende for at være et godt parti til sin søn. Da middagen var overstået, gjaldt det om at få Gareth på tomandshånd – plus en anstandsdame. ”Jeg håbede, at De måske ville lade mig låne en bog eller to? Jeg mangler sådan noget nyt at læse derhjemme,” spurgte hun med det sødeste lille smil, hun kunne præstere.

[Gareth af Trebond]

Han nikkede roligt som svar og var glad, da hans mor også så det nye samtaleemne som en opfordring til at stille spørgsmål. Resten af middagen gik derfor lidt bedre. Gareth begyndte i hvert fald langsomt at glemme, hvor ukomfortabelt det hele havde været til en start.

"Ja, selvfølgelig. Jeg havde også håbet, du måske ville tage et glas vin med mig, nu desserten er ovre?" Han smilede til hende, akavetheden fjernet ganske effektivt af et par gode glas vin. "Det føles som evigheder siden, vi sidst bare har kunne tale." Og det føltes jo egentlig ganske rart.

[Katrina af Legan]

Det gik bedre, end hun havde turde håbe på, så hun nikkede straks ved tilbuddet. ”Det lyder dejligt.” Resten af familien forføjede sig hurtigt, og Katrina fulgte med Gareth ind i det lille bibliotek, hvor de kunne sidde blandt bøgerne med hvert deres glas vin – og en anstandsdame i baggrunden. ”Du tager det her pænere, end jeg regnede med,” bemærkede hun, nu de endelig var alene og kunne tale mere åbent med hinanden uden alle formaliteterne.

[Gareth af Trebond]

De rejste sig alle og mens både Prunella og hans mor fandt en god årsag til at lade dem være alene, viste han Katrina med sig ind i biblioteket. Han havde efterhånden vist en del kønne piger derinde, men dette var anderledes. Katrina var adelig, hvilket anstandsdamen, der luskede efter dem, ganske effektivt mindede ham om.

En lavmælt latter forlod ham. "Nå, hvad havde du da forventet?" spurgte han med et afslappet smil og lænede sig lidt tilbage i stolen.

[Katrina af Legan]

Hun sendte Gareth et skævt smil. ”At du ville være sprunget ud af det nærmeste vindue – om det så var åbent eller ej – lige så snart det gik op for dig, hvad der foregik,” drillede hun og nippede til sit glas. Gareth havde tit virket noget forskrækket, hvis hun kom til at tale lidt for meget om ægteskab.

[Gareth af Trebond]

Han hævede et bryn, egentlig ikke uenig i noget, hun sagde. Alligevel tegnede der sig et skævt smil på hans læber. Nu vinen havde dulmet det meste af nervøsiteten, kunne han egentlig godt se det morsomme i drillerierne. "Så du indrømmer altså, at der foregår noget?" gav han igen og smilet voksede en anelse.

[Katrina af Legan]

Hun sukkede let og trak på skuldrene. ”Niklaus mente, at det ville være passende med en alliance med Trebond. Han nævnte tanken for mig sidste år,” indrømmede hun. At blive ved med at forsøge at få hans interesse og blot vente på ham ville tage evigheder. Hun var nødt til at angribe selv. ”Grevinden har allerede givet mig sin accept, og middagen var Gavins idé. Vi venter blot på, at du frier.” Så. Nu var det sagt. ”Og jeg er for øvrigt ikke interesseret i nådigherre Kieran. Jeg nævnte ham blot, så du ikke ville gå i panik og begynde at undgå mig.” Det måtte hun hellere lige få understreget med det samme, så der ikke opstod misforståelser. "Jeg har ikke tænkt mig at vente meget længere, Gareth. Hvis du ikke er interesseret, skal jeg have fundet en mand, der er." Længere var den jo ikke. Hun kunne ikke spilde meget mere tid på ham, uanset hvor god alliancen var. Hun var over tyve, så der skulle snart arrangeres et eller andet.

[Gareth af Trebond]

Aftenen var faktisk virkelig behagelig, nåede han lige at tænke for sig selv. Stemningen var god, Katrina meget afslappet omkring det hele, mad og vin var da gledet ned og nu kunne de endda sidde og tale helt stille og roligt. Han ville måske driste sig til at tage hendes hånd, måske endda strejfe et knæ - uden på kjolen selvfølgelig.

Og så begyndte hun at tale. Hendes bror blev nævnt, hans mor, hans bror, stodderen Kieran. Der blev virkelig hurtigt varmt. Skjorten strammede også en smule. Vilkårligt søgte hans blik hen mod vinduet. Nu lød hendes tidligere drilleri rent faktisk som den tiltalende vej ud af det. Han følte sig tør i munden og rømmede sig en anelse. "Så..." Tankerne virkede som kom de meget langsommere til ham lige nu. "Du.. Vil... Giftes?" Han stirrede uforstående på hende. "Med mig?"

[Katrina af Legan]

Hvorfor blev han nu helt forvirret? Hun lagde forvirret hovedet lidt på skrå. ”Naturligvis. Vi ville være et godt par.” Opfangede han ikke, at hun var der for hans skyld, da hun kom til middag? Måske så han hende så meget som en veninde, at han slet ikke kunne se hende som en kvinde og et muligt parti? Den tanke var noget så nedslående. Hun undlod at sige mere og nippede blot lidt til sin vin igen. Det var nok bedst ikke at sige mere og lade ham forsøge at finde hoved og hale i situationen.

[Gareth af Trebond]

Et godt par? Men de havde jo ikke engang kysset. De havde ikke engang været sammen! Langsomt lænede han sig frem i stolen og tog forsigtigt hendes hånd. "Kat, jeg holder rigtig meget af dig og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde overvejet at..." Han måtte stoppe sig selv. Det passede sig ikke at tale om den slags med en kvinde som Katrina. "Men jeg har da forklaret dig, at jeg ikke er klar til at gifte mig og hvis jeg bliver gift, skal det gerne være af kærlighed. Et forhold, der fungerer."

[Katrina af Legan]

Så snart han tog hendes hånd og begyndte at tale, fornemmede hun, at der var en afvisning på vej. Det var ikke helt uventet, så hun tog det ikke så tungt. Det var bedre at få afklaringen. ”Så du er ikke interesseret?” konkluderede hun og så afventende på ham. Hvis hun fik et klart svar fra ham, kunne hun kigge så om efter andre muligheder. Det var nu ærgerligt. Gareth var et godt parti. ”Jeg forelsker mig kun i min fremtidige husbond, så du kan nok se, at det skaber lidt problemer,” forklarede hun. Han ville forelske sig før ægteskabet, men den slags ville hun ikke gøre sig i. Hun skulle ikke risikere at få følelser for nogen og se ikke kunne tilbringe sit liv med dem.