Sommerdage

[Erik Almsted]

Filippa Almsted

Den lumre luft havde fået Erik og en af de andre svende til at rykke udenfor i gården der forbandt både værkstedet, hans forældres hus i forlængelse af det og huset han og Pip, delte med hans bror og svigerinde. Det gav ham altid en varm følelse i mellemgulvet, når han huskede hvor priviligeret han var, at have hele sin familie samlet på den måde og endnu havde han ikke følt det gav en mangel på privatliv.

Som solen gled højere op på himlen, selv bag skyerne, blev det varmere og hans skjorte var for længst blevet smidt over en ledig savbuk, mens han med lange, glidende bevægelser, høvlede spån efter spån af den planke han arbejdede på. Uden at tænke over det - som sædvanligt - begyndte han at fløjte en gammel sang mens han arbejdede.

[Filippa Almsted]

Normalt var sommer hendes yndlingsårstid. Det var lige månederne omkring hendes fødselsdag og hele verden var bare lysere, varmere og mere farverig. Denne sommer havde dog været noget af en skuffelse indtil videre. Varmen var ikke varm så meget som lummer og de fine fehår i hendes pande klistrede let til panden, da hun moslede sig gennem gården med fletkurven helt fyldt med lille top på og flere tunge bøger i favnen.

Først da hun var kommet ind i huset, havde stillet tingene fra sig og fået vasket sit ansigt, var hun nogenlunde klar til at gå udenfor igen. Denne gang slog roen hende og hun lænede sig op af dørkarmen, betragtede Erik arbejde; musklerne, der bevægede sig under hans hud. Et smil fandt vej til hendes læber.

[Erik Almsted]

Han fulgte Filippa med et halvt øje da hun kom ind i gården og fortsatte til bagindgangen til deres del af dobbelthuset. Det måtte være tid til frokost lige om lidt så, konkluderede han for sig selv uden dog at stoppe de lange, seje træk. Hun ville sige til når hun var klar.

Han var derfor koncentreret om sit arbejde igen da hun kom til syne i døren og der gik nogle minutter, før han reagerede på følelsen af, at blive betragtet. Han så op og hans blik mødte hendes. Et drenget smil blottede hans tænder mens han rettede sig op, tørrede sveden af panden og erklærede frokostpause til den anden mand, der nikkede sin enighed og lagde værktøjet fra sig. Mens han gik tilbage ind i værkstedet, gik Erik hen mod sin kone "Kan du lide udsigten, Madam Almsted?" spurgte han flabet, mens han tørrede ny sved af panden, med oversiden af den ene arm. Ikke at det hjalp det store. Hans mørkblonde hår, var mørkt i kanten og han overvejede alvorligt, at hælde en spandfuld vand fra brønden over hovedet.

[Filippa Almsted]

Det var som taget ud af hede dagdrømmerier, da han rejste sig op med det smil om læberne, der altid fik det til at summe varmt i maven på hende. Derfor var hendes tænder også dybt begravet i underlæben, da han kom over til hende. "Jeg klager i hvert fald ikke," svarede hun med et skævt smil og lagde en hånd på hans varme mave. Han gjorde det godt nok varmt på en i forvejen varm dag. Den anden hånd blev brugt til også lige at tørre sin egen, halvvarme pande. Det var sikkert det lumre vejr, der var skyld i kvalmen. "Er Vidar hos din mor?"

[Erik Almsted]

Hans blik spillede mod hendes, måske lidt mere end ellers fordi han kendte hende godt nok, til at kunne læse hende ansigt og dermed i hver fald nogle af de tanker der bevægede sig i hendes hovede. I stedet for at sige mere, lænede han sig lidt frem og stjal et flygtigt kys fra hendes læber, før han bekræftede hendes spørgsmål med et nik og et brummende "Mhmm.." han strakte sig lidt og kastede et blik tilbage over skulderen mod forældrenes hus, før han så på hende igen "Skal jeg hente ham, eller skal vi lade ham blive der?"

[Filippa Almsted]

Det lille kys gav hende kun lyst til mere og hans spørgsmål fremkaldte momentær tvivl, før hun så alligevel rystede let på hovedet. "Han kan vel sagtens blive der lidt endnu," vurderede hun og smilet blev skævt, mens hun trådte yderligere et skridt frem mod ham. Selvom han var svedig og støvet, kunne hun ikke lade være at søge tættere på ham. For nu var alle tanker om frokost også delvist glemt og skubbet ned som en lav påmindelse fra hendes mave.

[Erik Almsted]

Hans blik var spørgende indtil hun svarede og han besvarede selv med et lille nik "Han er sikkert også allerede lagt til en middagslur." tilføjede han og lagde automatisk en arm omkring hende da hun søgte tættere på "Du bliver beskidt.." konstaterede han, uden dog at beklage sig for alvor, mens han plantede endnu et kys, denne gang mod hendes mørke hår "Jeg ved ikke med dig.. men jeg er sulten." han gav hende et lille klem og sendte hende et smil med hagen bøjet lidt ned mod brystet.

[Filippa Almsted]

Hun nikkede til hans ord og lod sig trykke ind til hans svedige overkrop. "Mmmh," mumlede hun uden rigtigt at tage sig af, hvor beskidt hun ville blive. Så måtte hun bare lige redde kjolen med en klud om lidt. Hun strakte hals og lagde et kys mod hans læber. "Selvfølgelig er du det. Kom, lad os få set på det." Endnu et kys skulle der dog til, før hun igen trak sig ud af hans arme og med et opfordrende vip med hovedet søgte indenfor.

[Erik Almsted]

Det drengede smil lå stadig på hans læber da de mødte hendes og da hun gentog det, strammede han et øjeblik grebet omkring hende og trak kysset ud. I hvert fald lige indtil en af svendene fløjtede bag ham og han selv slap en munter lyd. Med et mindre pænt håndtegn bagud, fulgte han efter Filippa ind i køkkenet "Er du så heldig, at alle ungerne er mere medgørlige i varmen, eller er det, det stik modsatte?" spurgte han, mens han gav hendes bagdel et kærligt klap og så fyldte det krus han havde brugt om morgenen, med vand fra spanden. Det blev tømt på nogle få slurke og fyldt igen.

[Filippa Almsted]

Allerede før de var blevet gift, var Pippa blevet vant til flabede fløjt og piften fra de andre, svende såvel som lærlinge. Derfor fik det også kun fremkaldt et skævt smil om hendes læber, da hun vendte ryggen til ham og søgte indenfor.

"De vil gerne ud og nyde vejret, jo," svarede hun og mente det i sig selv var svar nok. Med en hånd på stoleryggen stoppede hun op, lagde håndryggen for munden. Et par øjeblikke stod hun sådan, lukkede øjnene i koncentration, før hun igen sænkede den med et lille, beslutsomt nik. Situationen var igen under kontrol. "Vi har brød og lidt ost og pølse eller resterne fra i går?" Hun vendte et sæt spørgende brune øjne mod ham.

[Erik Almsted]

Han brummede bekræftende mens han fyldte kruset igen. Han kunne ikke fortænke dem, selvom varmen i dag var fugtig og trykkende. Et godt tordenvejr og en regnskylle ville gøre underværker "Det er for varmt til varm mad, så brød og pølse lyder godt." han stod stille og betragtede hende med kruset i hånden, mens en svag rynke krøb ind på hans pande "Pip.. er der noget galt?" nu han så ordentligt på hende, så hun ikke helt frisk ud og han satte kruset fra sig, for i stedet at gå hen til hende.

[Filippa Almsted]

Hun nikkede i enighed til hans svar. Det var virkelig trykkende varmt og hendes ansigt føltes klamt. Med bagsiden af hånden tog hun lige det værste fugt af panden, før hånden lagde sig om maven. "Nej, det er bare.. Varmen, tror jeg." Hun smilede beroligende til ham og fejede nogle mørke fehår væk fra tindingen. "Det bliver sikkert bedre efter en løbetur ude i regnen, hvis du er frisk på det, når skyerne endelig overgiver sig?"

[Erik Almsted]

Han løftede den ene hånd og strøg en mørk lok om bag hendes ene øre, stadig med en rynke i panden og tydeligvis ikke komplet overbevist "Hmm.." brummede han, med en følelse af, at der var noget velkendt over situationen, han ikke helt kunne sætte en finger på "Hvornår har jeg ikke været klar til det?" besvarede han hendes spørgsmål med et nyt og et kærligt smil "Eller vi kunne gå ned og få en dukkert i floden når du har sendt ungerne hjem?" det var lige vejr til det, tænke han og trak en stol ud fra det lille bord "Sæt dig ned." opfordrede han og gik så selv i gang med at finde maden frem.

[Filippa Almsted]

"Gerne," svarede hun og kastede et enkelt blik ned på stolen, han trak ud til hende, før hun ignorerede den fuldkommen og i stedet hjalp til med at stille ting frem til frokosten. Siden deres første dag sammen i huset, havde hun lavet mad til ham hver aften lige med undtagelse af graviditeten. Sådan skulle det helst forblive. "Klarer I varmen?" Brødet blev lagt på bordet, før hun endelig gav efter for kvalmen og rent faktisk tog plads. Luftfugtigheden var helt uudholdelig.

[Erik Almsted]

Han sendte hende et mildt anklagende sideblik da hun ikke satte sig, men vidste bedre end at begynde at beklage sig. Hun var alt for stædig til at høre efter når hun først havde sat sig noget i hovedet, men det var heldigvis en af de mange grunde til han elskede hende Mhmm.." han lagde den halve pølse på et spækbræt og fandt en kniv, sammen med en lille humpel ost der ligeså godt kunne blive udryddet. Han tog det med hen til bordet, satte det fra sig og stoppede så et øjeblik for at stryge to fingre over hendes kind "Er du sikker på du har det godt? Du er bleg." konstaterede han bekymret og lagde forsiden af fingrene mod hendes pande.