Sommerfest

[Silas af Hamin]

Ermelia af Naxen

Sommer betød sol og endnu flere selskaber. Silas mødte troligt op og så sig omkring til endnu et bal ved en af Corus' yngre komtesser. Det betød en masse godt at kigge på for Silas og gik da også rundt mellem de mange smukke om søde komtesser. Smilede til den ene blinkede sødt til den næste.

Han gik forbi en tjener der stod med forfriskninger og tog et enkelt glas, da han gik videre derfra fik han øje på en mørkhåret skønhed. Han gik straks over til hende og bukkede fornemt for hende. Nådigfrøken Ermelia af Naxen, hvis ikke jeg tager meget fejl?" Så rejste han sig igen og smilede charmerende til hende.

[Ermelia af Naxen]

Livet havde virkelig forandret sig på det seneste. Ganske vist boede hun stadig hos Murray, men hendes forlovede havde virkelig vist sig at være på vej i den retning, hun ønskede for dem begge. Hendes fingre strøg over halskæden, han havde givet hende, før han var taget af sted med sin ridderherre. Nu var livet egentlig ganske fint. Hun smilede til Cierra, der søgte hen for at finde noget at drikke.

Der gik ikke længe, før hun igen fandt sig selv i selskab, men denne gang.. Fra en ung ridder, så det ud til. "Det er sandt. Og hvem har jeg fornøjelsen af at tale med?" spurgte hun sukkersødt og smilede op til ham, da hun først havde nejet dybt, som etiketten foreskrev det.

[Silas af Hamin]

"Silas af Hamin" Han bukkede galant for hende igen og fangede hendes øjne med sine. Hun var bestemt en skønhed at kigge på. Så kiggede han rundt. Det så ikke ud til hun havde nogen kavaler, ergo var hun fri til ham. "Må jeg byde på en dans?" Spurgte han så og rakte hånden ud til hende, så hun kunne tage imod.

[Ermelia af Naxen]

De havde fået bukken og nejen ud af vejen, så hun nøjedes i stedet med et lille nik i respekt, da han præsenterede sig. "Det er mig en fornøjelse at træffe Dem, Ridder Silas af Hamin," svarede hun, selvom hun umiddelbart kun kendte navnet fra talen om familien. Han måtte næsten være hendes granfætter eller noget lignende.

Derfor nikkede hun også i accept af tilbuddet og lagde sin hånd i hans. Den var lille og meget lys i sammenligning, men det var kun godt. Sammen fulgtes de ud blandt de dansende og hun lod ham føre an, som det skulle gøres.

[Silas af Hamin]

Silas smilede da hun lagde sin fine lille hånd i sin. Komtesser havde altid så bløde hænder. Han førte hende ud på gulvet, hvor han med flotte bevægelser satte i dans. Det var en af hans spiskompetencer at danse og han førte hende rundt uden problem.
Han smilede til hende igen "De danser godt" sagde han så som start på en masse komplimenter. "Nyder De ballet?"

[Ermelia af Naxen]

Denne Ridder af Hamin var nu en ganske udmærket danser, kommenterede hun for sig selv og belønnede ham med et sødt smil. "Det er meget venligt af Dem, tak," svarede hun og gav ham mentalt endnu et point i sin lille bog. "Og tillad mig at gengælde komplimentet. De er selv den bedste dansepartner, jeg har haft fornøjelsen af til dette bal." Det kunne hun godt tillade sig, selvom hun nok burde lyve og sige, at Gil var den bedste, hun nogensinde havde danset med, hvis nogen spurgte.

[Silas af Hamin]

Han svingede hende rundt i takt med at det passede til musikken og dansede sig tættere ind til hende. "Jeg takker min smukke komtesse" sagde han smilende til hendes kompliment. Hun var sandelig en smuk juvel. De blå øjne og det mørke hår, sjældent havde han set noget så smukt. "Jeg tager gerne en dans mere med Dem, om De vil?" Sagde han så og kastede charmerende med håret og et skævt smil. Han nød den slags selskaber, hvor man kunne danse med komtesser natten lang.

[Ermelia af Naxen]

Han kom godt nok tæt på, bemærkede hun og var ikke helt tilfreds med, at han kaldte hende sin. Hun var jo Gilberts.. Eller.. Lige nu var hun jo sin faders. Men han var nu ganske charmerende, som han bevægede sig med selvsikkerhed. "Det ville være mig en fornøjelse, Ridder," svarede hun derfor. Det kunne jo heller ikke skade noget med en enkelt dans mere.

[Silas af Hamin]

Hun var nem at have med at gøre og det gjorde ham kun glad. Det lød ikke til at hun havde noget problem i at danse med ham. Han førte hende rundt i takt til musikken med ynde "Så fortæl mig lidt om Dem selv?" Spurgte han med at smil. Han nød at høre hende tale.
Han så ikke andre end hende i dansen og tænkte ikke over om det var et problem de dansede så længe.

[Ermelia af Naxen]

Det var da en mærkelig forespørgsel, bemærkede hun for sig selv, men prøvede alligevel at tænke over, hvad hun dog kunne fortælle. "Jeg er femten og først hjemvendt fra klosterskolen for en måneds tid siden," fortalte hun, før hun lod sig svinge rundt. "Jeg nyder at danse," tydeligvis, "og så er jeg forlovet med Væbner Gilbert af Meagmarsk." Det var vel det, der var at fortælle - i hvert fald til en fremmed granfætter.

[Silas af Hamin]

Han nikkede som hun fortalte og overhørte nok lidt det med en forlovelse til væbner Gilbert af Meagmarsk. Ikke fordi han ville forsøge at stjæle hende fra ham, det var ikke hans intention. Det var bare kedelig snak. Ridder Gilbert var desuden en lille lus. Var det ikke ham der altid rendte i røven på alle ridderne? Nå ja sådan kunne man jo også være.

Silas blev nærværende igen og smilede til Ermelia. "Det må jeg sige. Ganske fornemt. Han er en heldig mand, Gilbert." Så svingede han hende endnu engang rundt og dansede rundt med hende. Hvis hun nød at danse skulle hun hvert fald også få en dans.

[Ermelia af Naxen]

Det var tydeligt, at han blev tankefuld ved hendes svar og hun overvejede et øjeblik, om han måske havde svært ved at sætte ansigt på Gil. Åh, det var da også en forbandelse for hende, hvis hun var blevet forlovet med en ukendt mand. Han var jo selvfølgelig også kun væbner, men.. Hans svar fik hende tilbage til overfladen og hun lyste op i et smil. "Det er meget venligt af Dem, Ridder Silas, men nok om mig. Det vil nok være langt mere interessant, hvis de fortalte lidt om Dem selv i stedet."

[Silas af Hamin]

Silas grinede let og kiggede så på hende. "Om mig? Tja hvad skal jeg sige, jeg har været ridder i nogle år og har dermed allerede oplevet en hel masse. jeg har været med i Frølund flere gange og været med til at skabe fred deroppe" han dansede udenom et andet dansende par og fortsatte så "Jeg har også været i Carthak for noget tid siden. Det klarede vi rigtig godt." Han smilede til hende og dansede videre. "Når jeg ikke lige er ude så bruger jeg tiden på godt selskab og dans"

[Ermelia af Naxen]

Han lagde bestemt ikke fingre imellem, når det kom til hans bedrifter og hun modstod fristelsen til at hæve et bryn af ham. Hun var en Naxen og måtte fremstå værdig, høflig og afbalanceret. "Det lyder da til, De er en sand verdensmand," kommenterede hun, ikke direkte uvenligt, men bestemt en smule køligere end tidligere. Måske sagde han det også bare for at få hende til at fremstå mindre berejst og derfor blive usikker.

[Silas af Hamin]

Silas trak på skuldrene "En verdensmand måske, men det er ikke noget særligt" fortalte han så. Der var nok pyntet en hel del på det uanset. Hun lød ikke længere helt så betaget som i første omgang, men dansen var heldigvis ikke slut endnu. og så længe det ikke endte som med hende af Henlov, så var han tilfreds.