Akavetheden længe leve

[Ralf Tordenarm]

Gina Hugorm

Ralf havde været hjemme på Aben i næsten to uger nu. To uger var selvfølgelig ikke meget oven på den lange opgave, han havde været ude på i Meron, men han mente nu alligevel selv, at han burde have set mere til Gina i den tid, han trods alt havde været hjemme. Han var ærligt talt ikke helt sikker på, om han troede, at hun undgik ham, eller om hun vitterligt havde så travlt, som hun virkede.

De havde da også talt sammen.. Vekslet oplysninger om vigtige sager. Men han havde brugt alt for mange nætter på at mindes deres nætter sammen, til at han ikke længtes efter dem nu. I stedet sad han med en håndfuld af de faste ved stambordet og drak en øl. Eller.. Endnu en øl... Mens han håbede på, at Gina ville komme ind på Aben og sidde lidt ved højbordet i aften.

[Gina Hugorm]

Det havde været et par hektiske dage. Det havde nok mest af alt været hendes egen skyld, men efter hun var blevet leder for høgene, var det ikke meget hun havde fået mulighed for selv at skulle ud og gøre, og sjovt nok havde hun savnet det en anelse.

Døren lukkede bag hende og hun lo en enkelt gang, blinkede op til manden ved sin side, før hun forlod ham for at søge op til højbordet, samlede en øl op på vejen. Det var ikke længe, smilet ikke var dominerende på hendes ansigt, for synet af Ralf tilbage på sin plads var nu engang meget rar. Ganske vist havde han været hjemme lidt tid nu, men hun havde savnet ham, mens han havde været væk.

"Har jeg husket at fortælle, at det nu er meget rart at have dig tilbage igen?" spurgte hun henkastet til Ralf, da hun slog sig ned på pladsen, der havde været hendes et halvt års tid efterhånden. Den havde været skræmmende let at vænne sig til.

[Ralf Tordenarm]

Han havde netop taget endnu en mundfuld af sin øl, da hans blik faldt på hende og han smilede uvilkårligt. Han var dog ikke vild med, at hun kom ind sammen med en anden mand, men han vidste også, at det ikke var noget, han kunne blande sig i. Ikke efter deres lange adskillelse. Han havde trods alt også været sammen med andre. Desuden - mindede han sig selv om - var det jo slet ikke sikkert, at de havde den slags sammen. Ved Kyprioth, han skulle snart tage sig sammen.

Da hun satte sig hos ham, lod han en hånd glide over på hendes lår og smilede selv bredt. "Har jeg husket at fortælle, at jeg er glad for at være tilbage?" spurgte han og gav hendes lår et fast klem.

[Gina Hugorm]

Det tog ikke længe, før hans hånd var på hendes lår og satte overvejelser i gang, stillede nye spørgsmål. Hun smilede dog alligevel til ham. For afsavnet var jo stadig reelt, om end det ikke nødvendigvis havde haft noget med deres nætter sammen at gøre. "Det tror jeg vist ikke, du har." Et skævt smil søgte over hendes læber, mens helt andre tanker tog plads. For de nætter sammen havde jo været ganske... fornøjelige.

[Ralf Tordenarm]

Og dér var det skæve smil, som han havde gemt i sin hukommelse og som nu fik ham til selv at smile bredt igen. "Det kan godt være, jeg bliver nødt til at gøre det så," svarede han drillende og med en undertone, som lovede mere. "Eventuelt senere?" Når de var alene. Helst i nærheden af en seng.

[Gina Hugorm]

Hun havde set ham smile bredt et utal af gange, men det, der lagde sig over hans læber nu, havde hun aldrig set fra den vinkel før. Det var noget, hun en sjælden gang eller tre havde set ham give andre hunkøn. Det var underligt at være modtager af et, men varmen bredte sig ikke desto mindre i mellemgulvet ved synet af det. "Det vil jeg holde dig op på," advarede hun om og blinkede drilsk op til ham, før hun tog en slurk af sin øl. "Har du været her længe?"

[Ralf Tordenarm]

Og endelig faldt alting på plads, hvor han gerne ville have dem. Hendes smil og den drilske tone overbeviste ham om, at tingene var, som de havde efterladt dem og det fik ham til at give hendes lår endnu et klem. "Kun en times tid i aften," svarede han. "Men jeg skal egentlig tale med dig om en nytilkommer." Han havde ikke haft tid til at spørge hende om Terryn, selvom han trods alt havde ladet manden komme med på et enkelt job allerede.

[Gina Hugorm]

På nuværende tidspunkt kunne hun ikke huske, hvornår hun bare havde siddet en times tid på Aben uden at have andet at tage sig til og hun smilede op til ham, rettede sig dog en smule op, da det blev tid til at være opmærksom igen. "Ja?" svarede hun bare og lod ham ellers om at tale.

[Ralf Tordenarm]

Han tog endnu en slurk af øllen, men fjernede stadig ikke sin hånd. Ikke nu. "Terryn hedder han. Terryn Øksehugger." Han forventede næsten hendes reaktion og smilede bare skævt. "Ja, jeg ved det," svarede han bare og hentydede til sammenfaldet med Vitor's tilnavn. "Han er kommet hertil fra Scanra.. Undviger lidt, når talen falder på, hvorvidt han har været på Duen. Han er dog dygtig til sit arbejde." Han så spørgende på hende. I sidste ende var det altid hende, som havde det sidste ord i forhold til, hvem der måtte blive.

[Gina Hugorm]

Brynene blev vippet lidt opad, da hun hørte hele navnet, men det lod ikke til, at han så noget problem i det. Også selvom manden åbenbart også var fra Scanra. Der var pludselig en anelse mange nye. "Og hvad er det så?" spurgte hun. Mandens plads blandt høgene afhang immervæk også af hans talenter. Fingerspidsen fulgte krusets kant, før hun igen fjernede den og tog en tår, blikket vågent på Ralfs ansigt.

[Ralf Tordenarm]

"Han er en ren troldmand med sine økser," svarede han og en trækning om munden viste, at han faktisk var lidt imponeret. "Han er hurtig og atletisk og så påstår han, at han kan tale for sig, hvis det skulle blive nødvendigt. Det har jeg dog ikke set med selvsyn endnu." Han ventede et øjeblik og fortsatte så. "Og så har ingen kunnet finde ud af, om han rent faktisk har været på Duen eller ej."

[Gina Hugorm]

Det lille træk ved mundvigene lod hende vide, hvad Ralf syntes og det gav i hvert fald årsag til, at denne Terryn som minimum skulle vurderes. "Tja," hun lænede sig lidt tilbage i stolen igen og så på ham med et tankefuldt udtryk. "Hvor længe har han været hos os?" spurgte hun og tippede hovedet let på skrå. "Og hvornår kom han til Corus?" Det ville også være spørgsmål, hun skulle stille Terryn, hvis hun besluttede sig for at møde ham.

[Ralf Tordenarm]

Ralf trak på skuldrene og tog endnu en slurk, mens han tænkte. Det betød også at kruset blev tomt og han løftede det ned mod kroværten, som straks kom op og hentede det for at fylde det op igen. "Han har været her lidt over en uge. Ikke på fuld tid dog. Han er her kun, når der er arbejde." Han tyggede lidt ned i indersiden af sin kind. "Og jeg ved ærligt talt ikke, hvornår han kom til Corus. Da jeg talte med ham, lød det som om, han lige var kommet til byen, men jeg spurgte ham ikke direkte."

[Gina Hugorm]

"Hm," brummede hun ned i kruset og tog en slurk, før hun så løsnede op i et nyt smil og trak på skuldrene. "Udmærket, hvis du er så imponeret over hans evner, så lad mig da møde ham." Også selvom der var lige rigeligt nye, især med tanke på, han kun søgte arbejde. Det lovede ikke godt for loyaliteten, men det måtte hun vurdere senere. "Hvad har han så fået af arbejde?"

[Ralf Tordenarm]

Han nikkede og kunne mærke hendes forbehold. Han havde lidt af det samme, dog af andre grunde. "Jeg har givet ham lov til at være med på skrædder-kuppet i forgårs," svarede han og trak på skuldrene. Det var et lille job og der havde ikke været nogen særlig risiko i det. Men det havde givet ham en mulighed for at vurdere den fremmedes evner.