Roser duer og alt det andet.

[Leonora af Legan]

Leonora havde fået nyt mod på en hel masse ting efter sin samtale med sin mor. Nu var hun igang med at lave skitser til bryllups invitationen. Hun var ikke helt sikker på, hvordan det blev bedst. Hun havde efterhånden et lille udvalg, men kunne ikke beslutte sig.
Hun sad nu med den røde maling og forsøgte forsigtigt at male roserne så de så helt ægte ud, da et tordenskrald lød over huset og et lyn flængede himlen. Leonora der ellers havde været godt koncentreret fik sig et ordentlig chok, hvilket desværre også resulterede i at der kom en lang rød streg gennem duerne.

Hun lagde hurtigt penslen fra sig og rejste sig. Hun måtte finde sin søster. Det var længe siden hun havde været rigtig bange for tordenvejr, men dette havde alligevel skræmt hende lidt. Leonora småløb gennem gangen og kiggede ind i hvert et værelse og stue, til hun endelig fandt sin søster.
Hun gik ind til hende og satte sig ved siden af hende. "Må jeg være her lidt?" Det var flovt at indrømme at hun var blevet forskrækket, men det var nu alligevel sandheden.

[Katrina af Legan]

Katrina sad i en stue og nød lyden af regn og torden udenfor huset. Det var ganske hyggeligt, når man ikke stod ude midt i det. Hun havde fødderne oppe i sofaen, men sørgede som altid for at dække sig godt til med skørtet. I hænderne havde hun en bog med tortallanske myter, som hun var ved at genlæse. Nogle af de her historier ville nok blive gode godnathistorier i fremtiden. Hun smilede lidt ved tanken og så op, da døren åbnede. ”Ja, selvfølgelig. Hvordan går det med planlægningen?” spurgte hun og lukkede bogen i.

[Leonora af Legan]

Leonora tog plads i fodenden af Katrinas sofa. Det føltes allerede bedre nu, hvor hun ikke var alene. Det var mere trygt at sidde her sammen med sin søster. Leonora smilede ved søsterens spørgsmål. "Det går stille frem. Jeg har forskellige skitser" hun undlod at fortælle dermed, at hun netop havde ødelagt det hun var igang med.

Hun kiggede over på søsteren "hvordan går det med dig?" hun skulle da også snart til at blive forlovet, skulle hun ikke.

[Katrina af Legan]

”Det var da godt. Har I fået sat en dato?” Nu var Niklaus jo rejst, så det måtte vel være op til mor og Leonora at få styr på datoen. Medmindre Niklaus planlagde at kontakte Josdirk fra Carthak? Det var vel muligt. ”Det går skam fint. Der sker ikke det store,” svarede hun med et let smil og et skuldertræk. Gareth havde ikke ligefrem vist tegn på, at der var et frieri tæt på. Men han var da heller ikke blevet skræmt væk endnu.

[Leonora af Legan]

Leonora tænkte sig om lidt. Hun havde så vidt hun vidste ikke fået datoen endnu, men de sidste gange hun havde "talt" med sin bror, var tonerne også gået frygtelig højt. En trist skygge lagde sig over hendes øjne ved tanken. Men hun slog det væk igen. Mon ikke alt blev godt når han kom hjem fra Carthak? "Jeg mener ikke den er helt fastlagt endnu, nej" Hun håbede dog på at den blev det snarest.
Det glædede hende at søsteren havde det godt, men at der ikke skete det store, det tvivlede hun lidt på. Hendes søster ville helt sikkert have gang i et eller andet, alt andet ville være underlig. "Slet ingen ting?" Spurgte hun meget ledende med et lille smil.

[Katrina af Legan]

Tja, måske ventede de bare med fastsættelsen af datoen, indtil Niklaus kom hjem igen. Det kunne vel ikke udelukkes. Katrina løftede et øjenbryn, da Leonora spurgte lidt mere ind til hendes aktiviteter. ”Hvis du hentyder til Gareth, så er alt, som det plejer at være. Der gør hverken bedre eller dårlige,” svarede hun med et let suk. Det var frustrerende, men han var jo ikke ligefrem en let mand at vinde over.

[Leonora af Legan]

Ja det var netop Gareth hun gerne ville høre mere om. På det punkt var hendes søster altid så beskeden og meget mere inde i normer og regler end Leonora. Mens Leonora hurtigt forelskede sig og snakkede om det til alle der ville lytte, virkede Katrina noget mere logisk tænkende og forsigtig i sin fremgang. "Ja, Gareth. Sker der slet intet mellem jer to?" spurgte hun og smilede lidt.
Hun håbede sådan at hendes søster snart ville blive forlovet. Hun vidste hvor meget fremtiden og familiestiftelse betød for hende, og hun ønskede virkelig det bedst for sin søster!

[Katrina af Legan]

”Absolut intet.” Det var for længst gået fra spændende til irriterende for Katrinas vedkommende i forholdet til Gareth. Han virkede fuldstændig blind for, hvor fantastisk hun ville være som grevinde af Trebond! Måske burde hun virkelig spørge Iliane ... Det blev uden tvivl en akavet samtale. ”Mænd som Gareth er angst for ægteskab, så det er svært at få noget etableret.”

[Leonora af Legan]

Leonora kiggede forsigtigt på hendes søster. De var synd hun ikke bare snart fik en mand, men hvis han ikke ville var det selvfølgelig svært. "Det er jeg ked af at høre Katrina" Hun slog blikket ned.
Et nyt tordenslag hørtes udenfor og et ganske let gib gik gennem kroppen på hende. Hun måtte da ellers snart være gammel nok til ikke at være påvirket af den slags.
"Jeg håber han snart får øjnene op for, hvor Fantastisk du er og finder ud af du er værd at holde på" Sagde hun så opmuntrende. Egentlig havde Leonora lidt dårlig samvittighed over at være den første af de tre som skulle giftes. Det virkede forkert.

[Katrina af Legan]

Hun sendte sin søster et opmuntrende smil. ”Det går nok, Leonora. Hvis det er håbløst, finder Niklaus et andet parti,” svarede hun. Selvfølgelig var Trebond en god alliance at få, men de var jo ikke det eneste stærke len. Der var andre, som de kunne rette fokus mod, hvis den nuværende plan ikke blev til noget. ”Det går nok, skal du se.” Hun trak på skuldrene. Gareth var et godt parti, men hun kunne heller ikke vente på ham meget længere. Ellers ville hun sikkert selv blive utiltalende på grund af sin alder.

[Leonora af Legan]

Leonora forstod ikke hvordan Katrina og Niklaus kunne være så ligeglad med kærlighed. Selvfølgelig skulle de sætte familien først, men det her var jo omsonst. Bare at finde en tilfældig, fordi ham man ville have var blind. Det burde ikke være sådan! "Men.." Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Det var bare uretfærdigt, at Katrina ikke fik det hun så gerne ville have.

[Katrina af Legan]

Hun kiggede spørgende på Leonora. ”Men hvad?” Hun lød til at have noget at sige til situationen. Katrina trak de lange mørke krøller ud over den ene skulder og nød for en stund lyden af regnen udenfor. Hun bemærkede Leonoras reaktion på tordenbraget, men kommenterede det ikke. Der var ingen grund til at gøre søsteren selvbevidst.

[Leonora af Legan]

Leonora kiggede ned på sine hænder. Hun vidste jo godt hun var alene om sine holdninger og hun forstod udmærket godt ideen i at blive gift ind i en god familie. Det var bare stadig ikke retfærdigt i hendes øjne. "Jeg vil bare gerne have du bliver glad og... Jeg ved hvor meget det betyder for dig, det hele. Hvad hvis jeg ender med at få familie før du gør det?" Nu hun blev tvunget til at sige det højt, gik det op for hende at det faktisk var en reel bekymring hun havde. Hun ville få så dårlig samvittighed hvis hun fik det hendes søster så gerne ville have, men det var en eller anden junker der ikke kunne få øjnene op.

[Katrina af Legan]

Katrina rakte over og gav sin søsters hånd et blidt klem. ”Leonora, hvis du stifter familie før mig, er det blot sådan tingene er. Jeg bliver ikke ked af det, blot fordi du gør din pligt,” erklærede hun. Hun kunne aldrig drømme om at være bitter mod sin lillesøster over den slags ting. ”Vi skal nok begge få en familie før eller senere. Det er ikke en konkurrence.”

[Leonora af Legan]

Leonora sukkede og kiggede så på sin søster med et lille smil "Jeg ved det godt. Jeg vil bare så gerne at du bliver lykkelig" forklarede hun så ærligt til sin søster. Leonora var måske en anelse små nervøs for sin søster. Hun virkede til altid at sørge for familiens ve og vel og dermed glemme sig selv i det hele. Sådan skulle det ikke være.