Tetid

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov

Som aftalt skulle Tristen møde op til te hos familien Henlov. På hele vejen derover kørte hans tanker på højtryk. "Husk nu at opføre dig pænt" "Kig på hende så længe du kan" "Vær høflig og galant" "Sørg nu for IKKE at dumme dig" "Træk vejret og tag det roligt" Han håbede på at i dag, blev dagen, hvor de ikke endte med at flyve i totterne på hinanden.

Som han var på vej kiggede han op mod himlen, Det var skyfrit og solen skinnede. Tristen kom til at smile ved tanken. Hvis Cierra holdt sit ord havde de haven for dem selv, og han ville have mulighed for at kysse hende igen. Bare hun var lige så medgørlig som ved ballet.

Endelig nåede han huset og bankede på døren. Der gik et øjeblik før der blev åbnet. Da døren gik op, trådte han inden for og hilste pænt. Han var iført en mørkeblå tunika havde en sommerkappe over skuldrene, som han tog af, da han kom indenfor.

[Cierra af Henlov]

Det var ikke den sædvanlige aftale der skulle holdes. De havde næsten lige haft det ugentlige møde, men det betød ikke noget for Cierra. At de havde set hinanden dagen før forhindrede dem heller ikke i at aftale endnu et møde. Hun vidste godt, at hun burde tage hensyn til Tristens ridderpligter, men hun mente at hun burde komme i første række.

Det var en lille have der hørte til huset, men for enden af den var der en lille dam med tilhørende pavillon. Og vejret var solrigt. Meget endda. Så placeringen passede godt. Hendes forældre var dog hjemme og havde taget plads på terrassen. Men de ville ikke kunne se dem derfra på grund af nogle hække, der dækkede for deres udsigt. I stedet var det Cierras tjenestepige, der igen skulle fungere som anstandsdame. Pigen havde fået en overhaling af Cierra da de var kommet hjem dagen før, inden hun havde fået en chance for at påpege de fejl Cierra tydeligvis havde begået til ballet.

Hun sad nede i pavillonen, da Tristen kom. Hun kunne lige akkurat se toppen af hans lyse hår, da han blev vist ud på terrassen af en tjener. Efter at have hilst på hendes forældre viste tjeneren vejen ned til hende. Den gik af en grus sti og endte med to trappetrin op der hvor Cierra sad på en lille trone.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen fulgte tjeneren ned til den lille dam med Pavillon. Han smilede da han fik øje på Cierra, hun så så fin ud som hun stod der med solen skinnende i håret og det søde omgivelser omkring. Han bukkede for hende og tog så hendes hånd, hvilken han gav et let kys. "Dejligt at se Dem igen" sagde han så og besluttede for en sikkerheds skyld at sige Dem og ikke dig.

Han kiggede afventende på Cierra, det var aldrig helt til at vide, hvilket humør hun var i, og det var nok meget godt lige at sikre sig inden han fortsatte med noget.

[Cierra af Henlov]

Hun lod ham tage sin hånd og fordi hendes forældre kunne se dem, så længe de stod op, nejede hun for ham. "I lige måde Ridder Tristen," sagde hun og forsøgte at gøre sin stemme så honningsød som muligt.

Hun tog sin hånd til sig og slog ud med den anden, inden hun trådte lidt til siden og afslørede et tæppe på græsset ved dammen. Altså langt ude af hendes forældres synsvinkel. "Vil De ikke gøre mig selskab?" Spurgte hun og samlede hænderne foran sig, mens hun så afventende på Tristen.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede da han så tæppet. Det så ganske hyggeligt ud hvis han nu skulle være helt ærligt. Det mindede ham godt nok lidt om sit møde med Lalia, men den tanke skubbede han hurtigt til side igen.

Han gav Cierra sin hånd, i tilfælde af at hun havde brug for en hånd til at komme ned.
Da hun havde sat sig kiggede han på hende. "Hvad har du så tænkt dig, der skulle ske nu?" spurgte han så med et lille smil. Han var efterhånden ret god til at tale med hende.

[Cierra af Henlov]

Hun lod ham føre sig ned af trappen fra pavillonen og ned på tæppet. Hun tog fat om kjolens skørt og bredte det ud, så det dannede en cirkel omkring hendes krop. Så blev han trods alt også holdt lidt på passende afstand, og anstandsdamen kunne i hvert fald ikke brokke sig over det.

"Vi nyder en god kop te," svarede hun og lænede sig frem for at hælde en kop op til ham. Tekanden og tekopperne stod på en lille bakke, så det ikke ville vælte på den ujævne jord. "Havde du andet i tankerne da?" Spurgte hun uskyldigt og så op på ham, mens hun blinkede med sine lange øjenvipper.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kiggede på hvordan hun foldede kjolen ud til en helt sol og overvejede, hvad grunden dog kunne være. Det var svært helt at tyde hende i dag, var hun afholdende eller ventede hun på et træk fra hans side. Det var ikke rigtigt til at gætte.
Da hun lænede sig frem og spurgte til om han havde haft andet i tankerne, løftede han hånden, skævede lige over til tjenestepigen, som ikke så ud til helt at holde øje og strøg så Cierra over kinden. "Jeg må indrømme jeg håbede lidt, på noget a la det her" Så gav han hende et flygtigt kys på kinden.
Han bad til at hun ikke blev sur.

[Cierra af Henlov]

Hun hældte først op til ham og derefter til sig selv. Hun skulle til at stille kanden tilbage på bakken, da hun mærkede hans hånd på kinden. Hun løftede hovedet lidt og så ham i øjnene. Så kyssede han hende flygtigt på kinden og en svag rødmen bredte sig i hendes kinder. "Ikke mens hun er her," hviskede hun og hentydede til anstandsdamen. Hun stillede tekanden på bakken og satte sig derefter igen. Hun slog hænderne sammen, og lod som om, at hun havde glemt noget. Men det var egentlig ganske planlagt. "Lizzy? Vil du ikke være sød at hente fadet med småkager i køkkenet? Det ser ud som om jeg har glemt dem," sagde hun og smilede sukkersødt til anstandsdamen, der med et misfornøjet udtryk i ansigtet gik afsted for at hente småkagerne.

[Tristen af Piratklippen]

Det lød ikke til at Tristen havde ramt helt ved siden af, det var bare for tidligt. Han rettede sig derfor op og lagde sig så tilbage så han kunne hvile på albuerne. Hans blik gled ud over den lille dam, mon der var fisk i? Han grinede lidt over tanken. Det kunne da virkelig være lige meget.
Så hørte han Cierra klappe i hænderne. Den lille luskede komtesse havde sikkert glemt kagerne med vilje. Det fik ham til at trække lidt på smilebåndet. Han kiggede efter tjenestepigen så misfornøjet gik derfra, så kiggede han over på Cierra og rystede let på hovedet, det var virkelig hende i en nøddeskal "Sikke et held at du havde glemt de kager."

[Cierra af Henlov]

Hun så indigneret på ham da han talte. "Man kan jo ikke nyde te uden kagerne," kommenterede hun blot og smilede blidt til ham. "Du vil måske hellere have, at hun overvåger vores mindste bevægelser?" Spurgte hun og lagde hovedet på skrå. "Jeg var nemlig ellers af den opfattelse, at du ville udnytte øjeblikket sammen med din forlovede," hun sukkede let og strøg en hånd over skørtet efter en usynlig fold.

[Tristen af Piratklippen]

Han kiggede på hende med et glædeligt glimt i øjet. Hun var virkelig noget for sig selv på så mange måder. "Udnytte ligefrem?" spurgte han og rykkede sig tættere på hende.
Så bøjede hun hovedet ned mod skørtet i kjolen, Tristen forstod ikke hvorfor det var så vigtigt med at den skulle side pæn. Den ville alligevel lave nye folder om lidt.
Han lagde sin hånd under hendes hage og skubbede på den måde hendes hoved let op, så han bedre kunne møde hendes læber med sine. Så plantede han et langt intenst kys på dem og lagde sig så tilbage på albuerne. "Hvor lang tid tager det at hente kager?"

[Cierra af Henlov]

Hun trak let på skuldrene af hans retoriske spørgsmål. Det var vel at udnytte tiden mens man havde den. Og det var jo ikke fordi han udnyttede hende, det ville han aldrig kunne komme til, det var hun ret sikker på.

Hun lod ham hæve hendes ansigt og hun mødte roligt hans øjne, som dog lukkedes i, da han kyssede hende. Det var stadigvæk ikke fordi hun var særlig erfaren. Tristen var hendes lærermester på det punkt, selvom hun aldrig ville indrømme det. Hun trak vejret roligt ind, da deres læber skiltes. "Det kan tage lang tid at hente småkager som slet ikke er blevet bagt endnu," hviskede hun med et lumsk smil på læberne.

[Tristen af Piratklippen]

Igen smilede han bare af hende. Hun var umådelig udspekuleret. Der var sikkert store chancer for at han selv også ville falde for det flere gange. Men han var efterhånden begyndt at holde meget af hende.

Igen lænede han sig over mod hende i et nyt kys. Denne gang noget mere følelses fuldt og meget mere intenst. Det var måske over stregen, men sådan måtte det være. Han holdt kysset længe, til han var nødt til at trække vejret. Så træk han sig lidt tilbage igen og kiggede på hende. Hun var virkelig smuk. Hun havde bestemt ret i at der var noget om at når solens stråler dansede i hendes hår lignede det guld.

[Cierra af Henlov]

Hun lod ham kysse sig, og var lidt overrasket over, hvordan det føltes denne gang. Det varede længere tid, og det gav hende et sug i maven. Da de skiltes ad, havde rødmen i hendes kinder bredt sig til ørerne, og hun trak vejret lidt hurtigere end normalt.

"Har du kysset mange kvinder?" Spurgte hun, og var egentlig ikke sikker på, om hun ville høre svaret. Han var jo hendes forlovede. Hun burde være den eneste kvinde i hans liv.

[Tristen af Piratklippen]

Det var egentlig ret sødt at se Cierra blive rød om ørerne, det kunne hun vel umuligt selv styre. Igen et øjeblik, hvor han altså så den ægte Cierra, måske var det derfor han pludselig var så glad for at kysse hende. Han lagde mærke til at hun trak vejret hurtigere end normalt, og blev lidt usikker på, hvad det skulle betyde? Så god var han trods alt heller ikke endnu.

ved hendes spørgsmål kiggede han bare på hende. En tanke strejfede ham, som fik han til at smile indvendigt, men det blev ikke at se. "Nej. Bestemt ikke. Det kræver lidt at jeg kan tale med dem også" forklarede han sig og håbede på han ikke blev spurgt om antal og navn.