Te i sommeren

[Katrina af Legan]

Natalie af Vårfos

Vejret var skønt. Solrigt og sommervarmt. Perfekt til at drikke sin eftermiddagste ude på terrassen, og det var derfor præcis, hvad Katrina gjorde. Hun sad ude på terrassen, hvor der var rettet an med lidt te og kage til den veninde, der snart ville dukke op. Her var læ, så vinden rev ikke i bordets lille dug eller væltede tingene.
En tjener dukkede op for at melde Natalies ankomst, og Katrina rejste sig for smilende at tage imod veninden, da hun kom på terrassen. ”Natalie! Det er alt for længe siden,” hilste hun smilende.

[Natalie af Vårfos]

Det havde gjort Natalie umådelig glad at få en invitation på te hos Katrina. Det havde været alt for længe siden sidst. Hun var i dag iført en lavendel kjole og så med et sjal over skuldrene for e sikkerheds skyld.

Da hun kom til Legan hus, blev hun vist indenfor og ud igennem stuen til haven. Hendes ansigt lyste op i at smil da hun så veninden, som straks fra et kram og et kindkys. "Goddag søde. Godt at se dig igen"

[Katrina af Legan]

De hilste, og Katrina gjorde tegn til den plads, som var tilegnet Natalie. Så satte hun sig selv på sin egen plads og skænkede te op til dem begge. ”Hvordan går det på universitetet?” spurgte hun nysgerrigt for at høre ind til Natalies studier. Hun savnede det selv efterhånden. Der var så meget viden og så mange folk ...

[Natalie af Vårfos]

Natalie tog smilende pladsen hun fik anvist og kiggede så over på Katrina. "Det går rigtig godt på universitetet. Jeg er netop begyndt at læse om kunsten i Carthak. Det er vældig spændende" fortalte hun smilende. Hun overvejede at nævne episoderne med Blacwin, men var ikke sikker på om hun kunne stole på Katrina. "Hvad får du selv tiden til at gå med?" spurgte hun så. Det var længe siden hun havde set Katrina på universitetet

[Katrina af Legan]

”Chartansk kunst er ganske betagende. Det har et eksotisk præg,” medgav hun drømmende. Hun foretrak selvfølgelig selv litteraturen, men den visuelle kunst var også smuk. ”Åh, ikke det store. Jeg blev færdig på universitetet sidste sommer. Lige siden da venter jeg blot på at blive forlovet,” fortalte hun med et let suk. Hun var heldig, at hun overhovedet havde fået lov til at studere, men hun savnede det nu stadig.

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede, det var altid hyggeligt at snakke kunst og kultur med andre. Det holdt hun meget af. "Du har helt ret. Jeg håber jeg får mulighed for at se kunsten på helt egen hånd, frem for kun at læse om det i bøgerne" Så løftede hun forsigtigt koppen til læberne og pustede let på teen før hun smagte på den. Den var virkelig lækker, en god te bestemt. "Jamen dog, forlovet? Har Du nogen i sigte?" spurgte hun så med et mere nysgerrigt blik.

[Katrina af Legan]

Hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Javel. Planlægger du en rejse til Carthak?” spurgte hun med et drillende smil og gav Natalie et stykke kage, før hun tog et til sig selv og skar en bid af med en lille ske, så hun kunne smage på den. Hun nød smagen af de friske bær, før hun svarede Natalie: ”Ikke som sådan. Niklaus har gjort sig nogle tanker, men der er ikke blevet truffet noget endeligt valg endnu. Umiddelbart er han dog interesseret i en alliance med Trebond.” Der var ingen grund til at udpensle, hvordan hun allerede selv arbejdede på sagen.

[Natalie af Vårfos]

Hun måtte være ret nem at gennemskue, Katrina ramte hvert fald plet i første forsøg. "Ja en rejse til Carthak. Jeg skal dog lige have sat mig lidt mere ind i stoffet inden, så jeg ved hvad det hele drejer sig om"forklarede hun sig. Da Katrina rakte hende en stykke kage tog hel glædeligt imod det, og smagte på det. Det smagte sødt og frisk. Lige noget efter hendes smag "Spændende Trebond er en god familie hvis ikke jeg tager meget fejl. Jeg forstår godt din broders valg." Hun overvejede sin egen situation, men blev enig med sig selv om at den ikke var til at tyde lige i øjeblikket.

[Katrina af Legan]

Hun lyste op. ”Virkelig? Hvor spændende!” udbrød hun. En rejse til en fremmed land. Det lød tiltalende. ”Niklaus er også i Carthak for tiden. Man bliver jo helt misundelig på alt det rejsen rundt.” Hun holdt selv af at lære og at opleve en ny kultur? Det lød spændende. Hun nikkede til bemærkningen om Trebond. ”Det er de bestemt. Hvad med dig? Har din bror gjort sig nogle tanker om din fremtidige husbond?”

[Natalie af Vårfos]

var der en smule længsel at spore i Katrinas stemme? Hun måtte da gerne komme med, men det var nok ikke så nemt hvis Niklaus ikke var hjemme. "Er han i Carthak? Der kan man bare se, verden er lille må man sige." Hun håbede da ikke det ville blive et problem at rejse til Carthak. Det ville ikke være godt hvert fald.
Åh Katrina spurgte selvfølgelig ind til hendes fremtid og mulig forlovede. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare. Der var flere svar til hendes spørgsmål. Hun valgte dog efter lidt tid at gå med det mest sikre "Hvis han har gjort sig tanker, så er det ikke nogen han deler med mig endnu. Måske har der bare ikke været nogen der var tilfredsstillende endnu." Det var hvert fald tydelig at Blacwin ikke var egnet, i broderens øjne.

[Katrina af Legan]

”Det må man sige,” grinede hun. Det lød heller ikke til, at Natalie blev lovet væk i den nærmeste fremtid, men i det mindste kunne hun komme ud at rejse. Katrina havde aldrig turde gøre sig selv den slags forhåbninger. ”Det må også være svært at finde en mand, der er værdig til at ægte dig. Både hertugens søster og med Condia-blod i årerne.” Det var ikke overraskende, at hendes bror tog sig tid til at lede. ”Har du selv et godt øje til nogen? Forhåbentlig ikke Trebond?” bemærkede hun så med en svag latter. Hun ville i hvert fald ikke konkurrere med søsteren til en hertug!

[Natalie af Vårfos]

Natalie rødmede ved hendes spørgsmål. Der her da været et par stykker jeg har haft øje på, men ingen min bror vil være enige i tror jeg" Sagde hun så uden at nævne navne. Hun var efterhånden klar på hvordan folk reagerede når de hørte hvem det var. Så var det bedre bare at lade være.

[Katrina af Legan]

Hun sukkede let. ”Ja, det lyder jo ikke ideelt.” Det var ærgerligt, at Natalie ikke kunne blive enig med sin bror om et passende parti. Kvinder havde ofte alt for lidt at have sagt i disse sager. ”Jeg håber, I finder en løsning, så både du og han kan blive tilfreds,” bemærkede hun og sendte veninden et opmuntrende smil.

[Natalie af Vårfos]

"Det håber jeg også." Hun kiggede på Veninden et øjeblik, med et meget vurderende blik. Nu havde de ligesom taget hul på samtalen, så kunne hun lige så godt fortsætte. Selvom det nok muligvis kunne blive et problem at dele tingene, så var hun nødt til at have en andens syn på sagen. "Har Du nogensinde oplevet at være forelsket og helt glemme hvad der er rigtig og forkert? Glemme alt omkring dig?" Spurgte hun og håbede på at hun kunne stole på veninden.

[Katrina af Legan]

Hun spidsede læberne en lille smule, imens hun overvejede spørgsmålet. ”Det kan jeg ikke påstå,” indrømmede hun så. Hun havde aldrig givet sig selv lov til den slags. ”Den slags ender tit med blot at gøre alle parter ulykkelige. Men det er måske noget, du har oplevet?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Det var trods alt ikke unormalt at udvikle følelser for nogen, man ikke burde føle noget for.