Hjemkomst

[Silvya Hæler]

Terryn Øksehugger

Det havde taget en lang måneds tid at rejse fra Legan til Corus. Men nu var Silvya her endelig. Hjemme. Eller. Perlegab var jo egentlig hendes hjem, men hun havde trods alt været i stand til at skabe sig en stabilitet i Corus inden hendes tur til Legan.

Døren ind til Duen blev åbnet med en rystende hånd, og en udmattet kvinde trådte ind i de hjemmelige rammer. Stedet lignede sig selv. Intet havde heldigvis ændret sig der. Hun gik med trætte bevægelser op til kromanden, som hun jo heldigvis kendte godt. Hun slog hætten på sin rejsekappe ned, og fik lejet sig frem til et værelse med de mønter hun havde tilbage efter rejsen.

[Terryn Øksehugger]

Terryn havde været ude det meste af dagen i søgen efter en bestemt slyngel. Det lykkedes dog ikke for ham, og det var med et tænksomt ansigtsudtryk, han åbnede døren til Duen. Opslugt i sine egne tanker gik han igennem kroen og løftede automatisk hånden i hilsen til kroejeren.

"Hej," hilste han og gik næsten forbi den lyshårede ved disken. Øksehuggeren så hende igennem øjenkrogen og løftede hovedet. Det var ikke til at tage fejl af, hvem det var, og han stoppede op. "Frøken Hæler," hilste han og et bredt smil fandt vej til hans læber.

[Silvya Hæler]

Hun fik nøglen rakt over og skulle til at vende sig rundt, da hun hørte en stemme fra et fjernt minde. Hun så overrasket på ham. "M-mester Terryn," hilste hun tilbage. Hun vidste godt, at han var taget til Corus. Men hovedstaden var stor, hun havde ikke troet, at hun skulle se ham igen.

Hun klamrede sine fingre omkring nøglen, mens hun langsomt løftede den anden hånd og lagde den på hans skæggede kind. "Længe siden," hviskede hun og fjernede sin hånd igen, lidt skamfuld over sin handling.

[Terryn Øksehugger]

Terryn så fra hendes hånd, da hun løftede den, til hans ansigt. Han smilede. "Ja, det er godt at se dig igen," sagde han oprigtigt og lagde fingrene om hendes håndled, før hun fjernede sin hånd igen.

Afslappet lænede han skulderen mod en træstolpe og nikkede til Silvya. "Hvordan gik rejsen?"

[Silvya Hæler]

Hun smilede forsigtigt til ham og nikkede. "I lige måde," sagde hun lavmælt og kom endelig nøglen til værelset ned i en lomme på sit kjoleskørt.

Til hans spørgsmål trak hun let på skuldrene. "Lang og trættende. Mine fødder er ømme, og jeg har det som om, at mine ben vil give efter hvert øjeblik det skal være," svarede hun roligt. "Og din?" Han havde trods alt taget afsted morgenen efter, at de havde talt sammen.

[Terryn Øksehugger]

Terryn vippede lidt på skuldrene. "Jeg har oplevet værre," svarede han med et skævt smil og granskede den andens ansigt. Han blev glad af at se hende smile, selvom det kun var lidt.

"Kan jeg byde på noget?" spurgte han derefter og lagde armene over kors. Selvom det havde været nogle mørke emner, de fik talt om, sidste gang de delte en flaske, ville han hellere end gerne dele endnu en. Han følte desuden, at han skyldte hende en.

[Silvya Hæler]

Hun var ikke i tvivl om det han sagde. Det havde de trods alt talt lidt om, selvom det nok mest havde været hende, der havde talt, nu hun tænkte det igennem.

Da han tilbød hende en drink, nikkede hun langsomt. "Lad os gå ovenpå," sagde hun og kastede med hovedet i retningen af trappen der førte oven på. Hun var ikke i humør til at sidde i krostuen sammen med de andre slyngler. Ikke før hun havde fået noget søvn og følte sig knap så træt i hovedet af udmattelse.

[Terryn Øksehugger]

Terryn nikkede smilende - det var også ovenpå, han havde en flaske drikkelse fra aftenen før. Hurtig på fødderne ledte han vejen op ad trappen og ned ad gangen til det værelse, han selv lejede. Mens han ledte efter nøglen i sine lommer, kastede han et blik på Silvya.

"Nu får du set, hvor jeg bor," sagde han med smilet i mundvigene, fandt hvad han ledte efter og åbnede døren. Værelset var mindre end det, de havde sovet i sidste gang, men hyggeligt. Sengen fyldte det meste, og ellers stod der en en lille boghylde og et bord med en enkel stol foran et beskidt vindue. Øksehuggeren havde prøvet at gøre det så hjemligt som muligt med sine ejendele spredt ud over det hele og nogle enkelte lys rundt omkring. "Føl dig som hjemme! Du kan tage stolen, hvis du vil," sagde han og pegede flygtigt i dens retning. Selv smed han sin taske på sengen og vendte sig derefter om for at se på Hæleren.

[Silvya Hæler]

Silvya fulgte efter Terryn i det tempo der nu passede hendes trætte fødder og ben bedst. Da han åbnede døren, mødte hun hans blik og nikkede langsomt til hans ord. "Ja," bekræftede hun og gik sammen med ham ind i værelset.

Det var et typisk værelse på Duen. Hendes eget ville ligne dette, og dog alligevel virke langt mindre hjemligt. Men det var også bare indtil hun tog tilbage til sin butik. Hun gik hen og trak stolen ud fra bordet. Så trak hun rejsekappen af og lagde den over ryggen på stolen, inden hun satte sig ned på den. "Er du faldet til?" Spurgte hun, mens hendes grønne øjne hvilede på ham. Noget mere fokuseret end første gang de havde mødt hinanden. Men det var også næsten halvanden måned siden.

[Terryn Øksehugger]

Terryn fulgte den anden med blikket og nikkede til hendes spørgsmål. "Sådan da," svarede han med et skuldertræk og bukkede sig ned for at samle nogle klæder, som Silvya ikke behøvede at se på, og smed dem under sit tæppe.

"Jeg falder ikke til så nemt," tilføjede han og så på den anden med et skævt smil. "Har du stadig din lejlighed og butik her?" spurgte han og tog de få skridt, der var hen til bogreolen, og bukkede sig søgende efter noget.

[Silvya Hæler]

Hun var ikke et sart menneske, og de klæder han gemte væk kunne ikke forarge hende særlig meget. De var trods alt mennesker der levede under vilkår, som ikke var de fornemmeste i verden. "Jeg håber du ender med det," kommenterede hun lavmælt og nikkede så til hans spørgsmål. "Et par gader herfra," svarede hun. "Men jeg har ikke været forbi endnu," uddybede hun og vidste heller ikke, hvornår det skete.

[Terryn Øksehugger]

Terryn greb en flaske fra boghylden og rettede sig op. "Dejligt tæt på," kommenterede han og gik hen til skrivebordet. Han fandt den lyshårede med blikket. "Har du noget imod at drikke fra flasken? Jeg har ingen glas." Med et lille tvist kom proppen af, og Øksehuggeren rakte den anden flasken med et glimt i øjet.

[Silvya Hæler]

Hun nikkede. Det var det. Men det gjorde absolut ikke sagen nemmere. Stedet ville emme af minder omkring Orvar. Til hans spørgsmål omkring flasken rystede hun på hovedet og tog imod den. "Jeg har delt værre ting," svarede hun som et forsøg på en morsomhed, men vidste ikke helt, hvor den landede.

[Terryn Øksehugger]

Terryn lo lavmælt over hendes kommentar og betragtede hende kort, før han flyttede om på siden af det lille bord og lænede sig op ad væggen. Han så lidt ud af vinduet, før han fandt Silvya med blikket igen.

"Du ser ... bedre ud," sagde han med et lille smil og krydsede armene foran brystet. Sidste gang de havde mødtes, var der ikke meget udtryk i den kønne ansigt, og det måtte være første gang, han havde set hende smile, da de havde mødtes nedenunder.

[Silvya Hæler]

Hun løftede flasken til læberne og tog en ordentlig tår, inden hun rakte den videre til ham. "Jeg har det også bedre," sagde hun og forsøgte igen at smile. Det var ikke løgn, men hun havde stadigvæk dage, hvor hun var nede i kulkælderen. Dem havde hun dog ikke brug for at bringe op nu. "Nu skal jeg bare i gang med at finde min søster."