Et kendt ansigt

[Terryn Øksehugger]

Miya Tigerlilje
Den 12. juni, år 528 M.T.

Terryn var et sted, han aldrig havde været før. Her var flot, syntes han, og tog sig sin tid til at gå rundt og se sig omkring. Han fik mange blikke - hans tøj var råt og brugt, og hans ansigt malet, men i det mindste lugtede han ikke mere - og han gengældte dem med et smil. De gjorde ham ikke noget.

På et tidspunkt fangede en flot, ung pige hans opmærksomhed, og han kunne ikke lade være med at styre hen mod hende. Hun stod afslørende klædt foran en af bygningerne, og gav ham et indbydende smil, da han nærmede sig. Der gik ikke lang tid, før Øksehuggeren havde regnet ud, at han havde fundet en glædeshus. Og et flot et. "Hej!" hilste han, da han var nået frem til den unge pige.

[Miya Tigerlilje]

Miya havde nu befundet sig i Nedre by nogle dage og var efterhånden ved at falde til. Hun havde hørt god omtale om Liljen og havde besluttet, at hun måtte se om det var stedet hun skulle søge arbejde for at kunne overleve.
Hun fandt stedet og stoppede så op udenfor. Var det nu også det hun ville? Hun vidste det faktisk ikke. Faktisk var hun måske også lidt ligeglad, bare hun kunne få mad. Hun var efterhånden godt sulten.

Mens hun stod og kiggede strejfede hendes øjne en ung mand. Han var ganske pæn, virkede selvsikker og så... Der var et eller andet ved ham. Han kom over til hende og hun hilste pænt på ham "Hej" mere vidste hun ikke lige hvad hun skulle sige. Hun var jo ikke tilknyttet huset endnu.

[Terryn Øksehugger]

Terryn skulle til at lade en charmerende kommentar falde, der forhåbentlig ville få den unge pige til at grine, da han hørte en kvindestemme ved sin side. Overrasket drejede han hovedet og fandt en mørkhåret skikkelse med blikket. Der var et eller andet ved hende, der fik ham til at tøve.

"Øh, hej," svarede han dumt og kneb øjnene let sammen. Øksehuggeren der normalt var fyldt med ord stod pludselig usædvanlig tavs og glemte at sige mere. Den unge pige så mellem de to og valgte til sidst at lade dem være og henvendte sig til en anden. Terryn lagde ikke mærke til det, men stod blot og så på den mørkhårede.

[Miya Tigerlilje]

Det var måske alligevel ikke hende han havde hilst på. Men selvfølgelig, hvem ville også frivilligt hilse på hende? Nej det ville bestemt blive bedre, når hun fik job på Liljen og folk så kom til hende, frem for at gå her alene og folk bare kiggede på hendes med rystende hoved.

Hun kiggede på manden hun troede havde hilst, og lagde hovedet let på skrå. Måske var det bare fordi hun var ensom og ønskede at høre til et sted, men noget ved ham virkede hjemligt. Det var en smule skræmmende. Nej hun fejede tankerne væk og rystede hovedet "Undskyld, jeg troede det var mig du talte til" Hun drejede rundt for at gå mod liljen.

Da hun nåede husets dør, stoppede hun alligevel op med en hånd på håndtaget, vendte sig og kiggede tilbage på ham. "Du skulle vel aldrig komme fra Scanra?" nogle af hans træk mindede om det.

[Terryn Øksehugger]

Terryn stirrede tavs på den unge kvinde. Da hun vendte sig om for at gå, løftede han en hånd og et kortfattet "hov!" var det eneste, der gled over hans læber. Han havde ikke noget imod at snakke med hende. Nej. Han ville derimod meget gerne tale med den mørkhårede. Et eller andet ved hende gjorde ham mundlam, og det ville Øksehuggeren gerne komme til bunds i ...

Da hun alligevel stoppede op, trak han lidt på den ene mundvig. Han nikkede. "Jeg er født og opvokset der," svarede han. Det føltes trygt at sige det til den anden, selvom de kun lige havde mødtes. Han bemærkede først nu hendes accent. "Og du?" I sit stille sind ønskede Terryn, at hun ville slippe dørhåndtaget og komme tilbage til ham.

[Miya Tigerlilje]

Hun kiggede på ham med et lille smil "jeg det samme." en skygge glem hen over hendes øjne, men den forsvandt hurtigt igen. Hun kiggede på mande. Det kunne godt være... han havde hvert fald alderen. Men hun kunne ikke konfrontere ham her. Det ville muligvis sende nogle forkerte signaler.
Hun kiggede sig lidt omkring og slap håndtaget. "Tror du vi kan finde et sted at sætte os. Det ser ud til vi har en del at tale om" hun var godt nok ikke sikker, men lighederne var simpelthen for mange.

[Terryn Øksehugger]

Terryn smilede, da hun ikke gik, men svarede på hans spørgsmål. Ved hendes efterfølgende ord blev det dog erstattet af et forbløffet ansigtsudtryk. Hvad var det, hun ville tale om? De havde just mødt og kendte ikke engang hinandens navne.

Øksehuggeren stod med de tanker i nogle øjeblikke, før han mentalt trak på skuldrene og nikkede. "Ja, lad os," svarede han og gjorde ansats til at finde et mindre travlt sted. Hvad end det var, den unge kvinde fik ham til at føle, var det en følelse, han aldrig havde haft før. Og da de drejede ind i en gyde, hvor der stod nogle forladte trækasser, gestikulerede Terryn mod den ene kasse. Selv blev han stående. De dybblå øjne fandt den anden med blikket igen, og Øksehuggeren vidste ikke, hvad han skulle sige og så blot afventende på den mørkhårede.

[Miya Tigerlilje]

Miya fulgte med ham om i en gyde. Det var nu ikke lige det hun havde regnet med, men det var fint og hun havde ingen indvendinger. Hun satte sig på den anviste trækasse og kiggede op på ham. Hvordan skulle hun gribe dette her an. Der var trods alt stadig en risiko for at hun tog fejl i sine bedømmelser.
Der var mennesketomt i gyden, det var godt og der var en smule mørkere grundet skyggerne fra husene. Det ville altså være sikkert at snakke her. Dog ville det blive et problem for hende, hvis han reagerede voldsomt og blev vred. Men det måtte hun tage til den tid. Det var hun alligevel så vant til fra andre.

Hun kiggede op på ham og kneb øjnene lidt sammen. "Lad mig gætte, du er her fordi du savnede spænding og ikke havde nok i din...." Så stoppede hun igen. Overrasket over hvad hun netop havde været ved at sige. Hun nærede da intet had mod ham. Eller gjorde hun?
Hun trak vejret dybt og prøvede igen. "Du er øksehugger ikke sandt? Terryn? hvis ikke jeg tager helt fejl?" Hun krydsede fingre for at hun ikke tog fejl, og samtidig frygtede hun for at han ville sige ja. Hvad skulle hun så stille op. Hvad var egentlig formålet med dette her?

[Terryn Øksehugger]

De mørke øjenbryn skød op i den smudsige pande, da den unge kvinde begyndte at tale. Han havde ingen idé om, hvad der foregik. Var hun nogen han kendte? Havde han været for fuld til at huske? Tankerne var på højtryk, da hun fortsatte sin talestrøm. Det var lige før, han ikke kunne følge med.

"Ja, det er mig," svarede han og fnøs et lille smil frem på læberne. De slanke fingre gled igennem hans hår. "Kender vi hinanden?"

[Miya Tigerlilje]

Han så noget forvirret ud. Havde han virkelig glemt sin familie bare sådan? Hvad mon han egentlig havde lavet i alt den tid. Hun kiggede på sine fødder. "Du kender nok nærmere min mor" lød det så. Hun måtte heller få det sagt hurtigt så det ligesom var ude af verden.
"Vi kender knap nok hinanden. Men hvis du er øksehuggeren, så kender du muligvis min mor; Maeya Kurvefletter .forsigtigt forsøgte hun at møde hans blik. Men hun kiggede straks væk igen. Alt hun tænkte på var om hun tog fejl . Hvordan kunne hun dog det. Hun var dog lidt usikker på hvad hun mere skulle sige

[Terryn Øksehugger]

Terryn så dumt på den mørkhårede kvinde. Han var godt forvirret nu. Men da hun fortsatte med at tale begyndte brikkerne at falde på plads, og han stod mundlam.

Det gik nogle lange øjeblikke, hvor Øksehuggeren blot betragtede den yngre kvinde. Så fandt et lille, men samtidig chokeret smil frem i hans ene mundvig, og han satte det ene knæ i jorden, så de var på samme niveau. "Miya?"

[Miya Tigerlilje]

Så faldt det endelig på plads for ham. Det var da altid noget, at han kunne huske hende. Hun havde haft sin tvivl. Da han spørgende sagde hendes navn trak hun dog lidt på skuldrene "Ja.."

Hvad der skulle ske nu ville være op til ham. Miya havde ingen ide om det, så langt havde hun ikke tænkt. Hun var rejst fra byen for at finde sin bror, men hvad der skulle ske når hun fandt ham, det vidste hun ikke. Mange havde nok forventet en mere fysisk genforening, med kram og knus, men det blev ikke Miya der lagde op til den slags. Det var ikke længere noget hun brød sig om, fysisk kontakt.

[Terryn Øksehugger]

Terryn gispede lavmælt, da hun svarede. Han sad et øjeblik, før han løftede sin ene hånd og lagde den blidt mod hendes kæbeben. Langsomt løftede han hendes ansigt, så han kunne se ordentligt på hende, og da de fik øjenkontakt, smilede Øksehuggeren bredt.

"Du er blevet en smuk kvinde," sagde han og trak hånden til sig igen. Han lillesøster, her i Corus. Der gik et øjeblik, før det slog ham. "Men hvad laver du her?"

[Miya Tigerlilje]

Hun var usikker på om han faktisk blev glad for at se hende. I første omgang lod hun ham bare inspicere sig uden at komme med indvendinger. Det var alligevel sådan folk altid havde gjort. Tjekket hendes krop ud og vurderet hende.

"Det sker med alderen" svarede hun ham bare da han kommenterede på at hun var blevet ældre. Det næste spørgsmål var værre. For hvad skulle hun svare? Hun endte med at trække på skuldrene som om det ikke rigtig var vigtigt "jeg ledte efter dig"

[Terryn Øksehugger]

Terryn lo målløs ved hendes svar. "Du er taget helt fra Scanra for at finde mig?" spurgte han med en luftig stemme og rystede let på hovedet. Så slog endnu et spørgsmål ned i ham. "Hvordan vidste du, at jeg var her?" En mindre mavepine var fundet vej til ham nu. Det var mange år siden, at han havde efterladt sin familie i Scanra, og det havde været en meget egoistisk ting at gøre. Nu, hvor Miya var foran ham, indså han langsomt realiteten af, hvilke konsekvenser det kunne have haft.