På mission

[Terryn Øksehugger]

Ralf Tordenarm

Regnen stod ned i tykke stråler, da Terryn bevægede sig igennem den Nedre Bys gader. Det sidste stykke tid havde han været bosat på Den Dansende Due, og selvom han havde forhandlet sig til et billigt værelse, var han endnu ikke stensikker på, om det var der, han ville blive.

Det havde ikke været svært at finde navnet på den kro, hvor den anden del af slynglerne opholdt sig. Han forstod ikke alt om opdelingen, men vidste at nogle kaldte sig Ravne og andre kaldte sig Høge, og opholdsstederne var på henholdsvis Den Dansende Due og Den Skøre Abe. Og i aften skulle han lægge sidstenævnte et visit.

Men som Øksehuggeren bevægede sig igennem regnvejret og allerede var gennemblødt ind til benet, spurgte han sig selv, hvorfor han havde valgt just denne aften. Det var koldt, og hans næse løb, og han kunne knap nok læse nogle af skiltene. Efter at have spurgt de få sjæle der opholdt sig udenfor, fandt han endelig frem til kroen, og skubbede døren op med skulderen. Her var varmt og travlt, og et veltilfreds suk undslap Terryns læber, før han gav sig til at søge efter noget at drikke som det første.

[Ralf Tordenarm]

Ralf stod lænet op af disken med et krus varmt øl i hånden. Hans lange hår var gennemblødt og hans overtøj var tungt af vand. Han havde netop taget en stor slurk, da han så en anden mand - et nyt ansigt - komme op til disken og bestille noget lignende og hans ansigt flækkede i et stort grin. "Det er et værre vejr at være ude i," kommenterede han muntert og tog endnu en slurk af den varme øl.

[Terryn Øksehugger]

Øksehuggeren fik bestilt sig et krus øl og havde netop taget en stor slurk, da manden ved hans side henvendte sig til ham. De dybblå øjne fandt dennes ansigt, og et grin gled over hans læber.

"Det må man nok sige," svarede han, stak sine fire fingre i sit hår og rodede rundt i det, så vanddråberne faldt til alle sider. Terryn bemærkede at den anden også var gennemblødt. "Til gengæld er der ikke noget bedre end at drikke en god øl, når man er i tørvejr," tilføjede han og løftede sig krus mod manden.

[Ralf Tordenarm]

Ralf smilede og nikkede. "Det kan der være noget om," medgav han og noterede sig det kendetegn, de fire fingre trods alt var. "Jeg synes ikke, at jeg har set dig her på kroen før?" spurgte han så, mens han lænede sig roligt op af disken.

[Terryn Øksehugger]

Terryn havde igen løftet kruset op til læberne og var ved at tage en større tår en før, da manden stillede ham et spørgsmål. Han rystede på hovedet, sank og kørte en håndryg over munden for at tørre nogle små dråber øl væk.

"Det har du heller ikke," svarede han med et bredt smil. "Jeg er lige kommet til byen. Terryn er mit navn, Terryn Øksehugger," præsenterede han sig og rakte en stærk, denne gang femfingret hånd frem.

[Ralf Tordenarm]

Ralf rettede sig op og greb Terryn fast om underarmen i den traditionelle hilsen, da denne tilbød sig. "Ralf Tordenarm," svarede han med en næsten brummende alvorlig stemme. Hans greb om mandens underarm var måske en anelse for fast, men det var noget, han havde tillagt sig for længe siden, for at understrege at hans tilnavn altså ikke var tilfældigt. "Hvad bringer dig til Corus?"

[Terryn Øksehugger]

Terryn skar en grimasse og krympede sig under mandens greb, hvorefter han lo lavmælt. Selv var hans greb ikke slapt, men det kunne dog ikke sammenlignes med den anden. Øksehuggeren trak hånden til sig igen og løftede kruset af øl for at tage en tår.

"Jeg kom forbi det på min rejse," svarede han og sænkede kruset igen. "Har brug for at slå mig ned et sted over længere tid, se om jeg kan få stablet noget på benene," svarede han med et skævt smil og lænede sig op ad disken.

[Ralf Tordenarm]

Ralf var ganske tilfreds med den andens reaktion og smilede selv venskabeligt, mens han også tog en tår af sin egen øl. "Ja, her i byen skulle der være masser af mulighed for det. Hvorfor er du kommer her i stedet for på Duen?" spurgte han med hovedet en smule på sned. Folk der kom udenbys fra tog altid på Duen først. Den var den kro, som slyngelhoffet var kendt for. Her på Aben kom kun folk, som bevidst havde taget valget om at komme her.

[Terryn Øksehugger]

Terryn fandt den store mand med blikket. "Jeg leder efter arbejde," svarede han og betragtede den anden lidt. "Ved du, hvem jeg skal tale med om det?" Øksehuggeren havde hørt nogle navne, men det havde været svært at finde frem til hvem, han egentlig skulle tale med. Forståeligt nok, lod slynglerne ikke blot en fremmed trave ind på deres territorium og mænge sig, men samtidig havde det været nemmere at komme i kontakt med de vigtige personer på Duen. Dog gav Terryn ikke op og nøjede sig med det første og bedste.

[Ralf Tordenarm]

Ralf bemærkede tydeligt, at den anden undslog sig at svare på spørgsmålet om, hvorfor han var her og ikke på Duen. Han havde fokuseret specifikt på dette og en lille, tænksom rynke fandt ind mellem hans bryn, mens han så på den anden. "Egentlig er det jo mig, du skal tale med så," svarede han - måske en anelse tøvende, men uddybede ikke, hvorfor det kunne være.

[Terryn Øksehugger]

Terryn havde løftet sit krus og taget en tår, da Ralf svarede. Overrasket løftede han øjenbrynene, sank og bredte derefter et smil på læberne. Det var noget af et tilfælde, at han var stødt ind i den helt rigtige sådan en regnfuld aften.

"Skønt," sagde han og stillede kruset fra sig. "Jeg er ferm med mine økser. Kan bevæge mig hurtigt," sagde han neutralt og betragtede den anden. "Der er heller ikke fordi, der er noget galt med mine taleevner," tilføjede han med et skævt smil og slog derefter ud med hånden. "For at være helt ærlig med dig, har jeg ikke mange mønter på lommen, og hvis jeg ikke vil ende i rendestenen, er jeg nødt til at finde arbejde meget snart." Øksehuggeren så afventende på den anden, mere kunne han ikke rigtig sige.

[Ralf Tordenarm]

Ralf lyttede roligt til den andens udbredelse af sine evner og da han var færdig, stod han et øjeblik og så tænksom ud. "Jeg er nødt til at vende det med Gina," svarede han med et lille smil. "Men jeg tror ikke, at der skulle være noget i vejen for, at finde dig noget at rive i." Der var altid brug for folk, som havde evnerne i orden. Han stolede dog ikke på manden. Slet ikke. Men det kunne de jo ikke komme over, hvis de ikke lærte hinanden lidt bedre at kende. Han måtte bare holde lidt ekstra øje med Øksehuggeren.

[Terryn Øksehugger]

Gina... det var det navn, han havde hørt. Gina Hugorm. Han havde godt nok ikke fundet hende, men manden kendte hende tydeligvis, så det var jo bedre end ingenting. Øksehuggeren nikkede til den andens ord. "Jeg krydser fingre," sagde han med et skævt smil og tog en tår af sin øl. "Hvornår skal jeg komme tilbage hertil?" spurgte han og hentydede til, når Ralf havde talt med denne Gina.

[Ralf Tordenarm]

Ralf tømte sit eget krus og stillede det på disken, så det kunne blive fyldt op igen. "Jamen, hvad siger du til, at vi finder os et bord og venter en tid? Måske dukker Gina op senere, så kan jeg tale med hende med det samme?" Det ville også give ham mulighed for at føle den anden lidt videre på tænderne. Han virkede jo som en reel fyr, men man kunne aldrig vide.

[Terryn Øksehugger]

Et bredt smil fandt vej til Terryns læber ved Ralfs ord, og han nikkede. "Det lyder som en fremragende idé," svarede han, tømte sit krus og fik ligeså fyldt sig eget op. Selv skulle han smide et par mønter op på disken, før han fulgte den anden trop.

Da de havde fundet et bord, slog Øksehuggeren sig ned i en af stolene og lænede sig tilbage. "Tordenarm," sagde han med en vis respekt i stemmen og pegede med sit krus mod ham. "Det er noget af en styrke, du besidder," tilføjede han skævt smilende og drak en tår øl.