Nææh en smuk ung komtesse

[Silas af Hamin]

Cierra af Henlov

Der var indbudt til et eller andet bal. Silas havde ikke tjekket op på, hvilken komtesse det var der nu holdt bal, men selvfølgelig havde han trukket i festtøjet og var taget afsted.
Her var mange adelige bestemt, og han brugte derfor det første stykke tid på at orientere sig om, hvem der var til stede.

Han havde fået sig et glas vin som han gik og drak lidt af mens han kiggede på de mange smukke unge komtesser, nogle fik smil og andre udvekslede han flirtende blikke med. Så endelig så han i det fjerne, hende han egentlig havde ledt efter. Ved et lille bord stod Komtesse Cierra af Henlov. Silas havde længe tænkt på hende efter hvad Lalia havde fortalt og det var hans plan at snakke med hende i aften.

Det nu tomme glas blev stillet fra ham på en bakke, hvorefter han rankede ryggen og gik over for at hilse på. Han bukkede høfligt for komtessen "Komtesse Cierra Dem har jeg hørt meget godt om. Jeg har længe håbet på at møde Dem" Han smilede til hende og gav hende et glimt med øjet. Hun var ganske smuk. Lidt ung dog, men meget smuk.

[Cierra af Henlov]

Endnu et fortræffeligt bal, som Cierra havde glædet sig til. En mulighed for at vise sig offentligt, godt nok sammen med Tristen, men det måtte hun jo overleve. I hvert fald for en for en tid. Når de blev gift, ville tingene jo heldigvis se anderledes ud.

Hun havde akkurat sendt ham afsted for at finde nogle drikkevarer til dem, da en noget ældre mand dukkede op ved siden af hende. Hun løftede sit blik fra de dansende par, og lod det glide over hans krop, indtil det nåede hans ansigt. "Ridder Silas, ikke sandt?" Spurgte hun retorisk, og behøvede egentlig ikke noget svar. "Er De nu sikker på, at det er klogt?" Det trak i hendes mundvige.

[Silas af Hamin]

han grinede lidt til hende " hvorfor skulle det ikke være klogt at håbe på at møde Dem? De er måske ikke så fantastisk som rygterne siger?" han smilede charmerende til hende. Det kunne ikke passe at hun var så kedelig. Desuden var intet jo fast før efter brylluppet og ham Tristen var da noget af en tørvetriller. Ham kunne hun umuligt holde af. Hvad Silas vidste kunne han ikke engang sige to ord til en kvinde uden at være ved at kvæles. Ha sikke en tumpe!

[Cierra af Henlov]

Hun trak på skuldrene. "Det vil jeg lade være op til Dem at vurdere, Ridder Silas," sagde hun med et charmerende smil. "Vil De ikke sidde ned?" Hun burde nok ikke gøre det. Men Tristen var usædvanlig lang tid om at komme med de drikke. Hun hadede, når han ikke gjorde, som hun sagde. Det kunne for pokker ikke være så svært.

[Silas af Hamin]

Silas smilede selvsikkert og satte sig ved siden af Cierra. "Jeg har hørt meget godt om Dem, og jeg må da sandelig sige de ord er er hån. De er noget smukkere nu jeg ser Dem" startede han ud fuld af charme og med lystig stemme. "Nyder De ballet?" han selv nød altid et godt bal. Det gav ham mulighed for at tale med en masse smukke komtesser. Han klagede sjældent over et bal. Kun over st der var for få.

[Cierra af Henlov]

Hun så underholdt på ham, mens han satte sig ned ved siden af hende. Så måtte Tristen være Tristen. Denne Ridder Silas virkede helt sikkert til at være ganske interessant. "Ballet er ganske fint, dog en smule kedeligt," sagde hun med et skuffet udtryk i ansigtet. "Som De kan se, så sidder jeg ned i stedet for at danse," og det var absolut ikke en vellykket aften i hendes optik.

[Silas af Hamin]

Silas smilede til komtessen og lyttede til hendes ord. Han var ikke længe om at forstå en hentydning. Han rejste sig derfor op igen og tog hendes hånd, plantede et fint lille let kys på håndryggen og smilede så til hende "Lad mig i så fald få lov at svinge Dem en tur ud på dansegulvet." Det var altid en god til at danse med en komtesse, der kunne hun ikke rigtig rende så mange steder hen og de var mere ene sammen, kunne ikke blive afbrudt. "Vi kan bestemt ikke have at en Komtesse som Dem sidder her og keder sig." Han trak hende let op fra stolen og førte hende ud på gulvet.

[Cierra af Henlov]

Hun havde ikke noget imod, at han kyssede hende på håndryggen, men at han ligefrem trak hende op af stolen, det gjorde hende ganske utilfreds. Hun snerpede læberne sammen og trak vredt sin hånd til sig. "Tak, jeg kan sagtens gå selv," sagde hun og rankede ryggen, mens næsen blev stukket op i sky.

Hun trådte ud på dansegulvet sammen med Silas og kunne ikke en gang her finde Tristen. Hun fnøs irriteret, inden hun vendte sig mod Silas med et charmerende smil. Hænderne blev lagt på hans skulder og i hans ene hånd, inden hun lod ham føre sig rundt på gulvet.

[Silas af Hamin]

Han slap straks hendes hånd, da hun gjorde opmærksom på, at hun ville gå selv "Beklager nådigfrøken, jeg blev blot overivrig" Han kiggede på hende med et lidt nedslået blik men smilede så igen.

Da de kom ud på dansegulvet, nød han at mærke hendes små hænder omkring ham og han satte rolig gang i dansen. Silas var en god danser og kunne derfor let holde hendes øjne fast, frem for at skulle kigge ned på sine fødder for ikke at træde på hende. Hendes blik flakkede dog fra tid til anden tilbage hvor hun kom fra. "Venter De nogen?" Spurgte han så smilende og snoede hende rundt, så hun nu stod med ryggen til der hvor hendes blik hele tiden faldt.

[Cierra af Henlov]

Hun rynkede panden af hans ord, men sagde ikke noget yderligere til det, nu hvor de var ude på dansegulvet. Til hans spørgsmål trak hun let på skuldrene. "Min forlovede skulle have hentet et glas cider til mig," svarede hun roligt, som om det var ganske selvfølgeligt. "Men som De kan se, er han ikke kommet tilbage endnu. Jeg undrede mig i et kort øjeblik, hvor han var endt henne," hun sendte ham et skævt smil, mens hun lod ham føre sig rundt på dansegulvet. "Men jeg er glad for, at De kan tage hans plads og danse med mig."

[Silas af Hamin]

Silas smilede og så på hvor smuk komtessen var. Det havde været et godt træk at snakke med hende. "Cideren kan vel vente? Medmindre De er tørstig nu og vil lade en ridder stå alene tilbage?" Han var bestemt ikke klar til at give slip på hende allerede. "Jeg er bestemt også glad for at De ville lade mig tage hans plads." Han svingede hende rundt igen. Han havde tydeligt styr på hvad han lavede. "vi kan jo finde noget at drikke, når vi engang er færdig med at danse?" foreslog han og fortsatte dansen, trådte dog et lille skridt tættere på hende.

[Cierra af Henlov]

Hun så op på ham, og lagde hovedet ganske let på skrå. "Det var også før De kom ind i billedet," var det eneste svar hun gav ham, inden hun drejede rundt i mellem hans hænder, så kjolens skørt blev løftet op og bredt ud omkring hende. "Meget gerne. Har De set haven?" Spurgte hun med et uskyldigt smil på læberne, men med et lumsk blik i sine øjne.

[Silas af Hamin]

Han sendte hende et charmende smil. "Jeg er god til at spotte en komtesse i nød. Eller i dette tilfælde en der keder sig" Hun var smuk som skørtet vivlede omkring hende og han nød hendes små hænder i sine. Hun var bestemt det hele værd. Hvad mon der skulle til for at få hende til at ophæve forlovelsen? Han svingede hende rundt igen og løftede hende let op i takt til musikken. "Haven?Hvis De går med vil jeg gerne se den" Sagde han så flirtende til hende, men dansede dog videre.

[Cierra af Henlov]

Hun var sjældent en komtesse i nød. Hun kunne sagtens passe på sig selv, så det var kun tilfredsstillende at det lod til Ridder Silas havde indset dette. "Til et bal skal man ikke sidde i et hjørne," sagde hun og blinkede med sine lange øjenvipper og så intenst op i hans øjne. "Jeg skal nok vise Dem rundt," lovede hun og havde ingen spekulationer ved at gøre det.

[Silas af Hamin]

Han kunne kun give hende ret. Det var synd at spilde et godt bal på bare at sidde i et hjørne. Desuden indikerede navnet bal jo netop også at man skulle danse. Han kunne altså konkludere at Komtessen her havde fat i noget af det rigtige. Men Sig mig så nådigfrøken, er De glad for at jeg kom og fjernede Dem fra Deres kedelige Forlovede?" spurgte han så og holdt hendes blik fast med øjnene, så hun ikke kunne se om hendes kommende mand var i nærheden.
"Jeg vil desuden glæde mig til, at De viser mig haven"