Nye omgivelser

[Tryil af Ulveklanen]

Estelle Slagter & Miya Tigerlilje

Tryil havde ikke været i byen længe. Alt var fremmed for hende, og hun kunne ikke afgøre, om hun kunne lide det eller ej. Dem, hun havde talt med indtil videre, havde alle bemærket, at hun ikke var herfra, og selvom de ikke havde sagde det direkte, følte hun sig ikke velkommen. Måske var hun bare paranoid, men hendes mavefornemmelse fortalte det modsatte.

Den unge helbreder havde dog ingen planer om at rejse lige foreløbig. Hvis folk ikke kunne lide hende, måtte det være sådan (det ville ikke være første gang), og det var jo alligevel ikke på grund af dem, at hun var kommet.

Vejret var endelig blevet bedre, og Tryil havde derfor bestemt sig for at udforske sine omgivelser. Efter at have gået det meste af formiddagen, var hun nået til den store markedsplads, og snart var hendes tanker glemt, som hun bevægede sig mellem de mange boder.

[Estelle Slagter]

Der var som altid mange mennesker på markedspladsen, der skulle have solgt deres varer. Og Estelle var der næsten af samme grund. Bare omvendt. Hun skulle købe knive og stof. Slagterkniven trængte efterhånden til at blive skiftet ud, alle de knogler den i sin tid havde skåret igennem var begyndt at sætte sig på dens klinge. Uanset hvor meget de efterhånden sleb den, skulle der ikke meget til, før den blev sløv igen.

Det krævede sin Ravn at vandre gennem de mange mennesker og stadigvæk have pengepungen i behold, når man nåede sit bestemmelsessted. På vejen hen til en af boderne, stødte Estelle ind i en ung kvinde, som ikke helt havde opdaget de skarnsunger, der vimsede omkring hende. "Kan I komme væk! Rakkerpak!" Udbrød hun og skubbede hårdt til den ene, inden hun så på kvinden. "Du bliver nødt til at holde noget tættere på din pung, hvis den ikke skal blive lettere."

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil vendte sig om i en hurtig bevægelse, da hun hørte en kvindestemme. Forarget så hun efter ungerne, der flygtede, lagde en hånd mod sin pung, og fandt derefter den anden med blikket. Afvisende - mest fordi hun selv havde været så dum og uopmærksom - så hun på den anden.

"Tak," svarede hun med et lille nik og strammede sit greb om pungen. Lavmælt bandede hun for sig selv og så igen efter de små. De var nu langt væk. "Møgunger," mumlede hun vredt, men mellem sine fingre kunne hun stadig mærke det rigtige antal mønter og lettelse ramte hende diskret.

[Estelle Slagter]

Hun trak let på skulderen over den anden kvindes tak. Hun kunne have været ligeglad, hvis det ikke var fordi, de lige var stødt ind i hinanden. Dog kunne Estelle ikke lade være med at høre den tydelige accent i kvindens stemme, og hun løftede det ene øjenbryn. Lyst hår og blå øjne sammen med den accent kunne kun betyde en ting. "Du er vist ikke her fra byen," kommenterede hun og sendte et blik over kvindens tøj. Scanraner til fingerspidserne, det var tydeligt at se. Hos Estelle var det scanranske blevet blandet med tortallanske træk, der havde udglattet det lidt rå udseende.

[Miya Tigerlilje]

Miya joskede træt afsted. Endelig var hun kommet Corus. Planen var at hun her ville gøre et længere hvil. Hun havde ikke rigtig noget bestemmelsessted og ikke noget tidspunkt for hvornår hun skulle være et sted. Men nu var hun godt træt af rejser og trængte til bare at være et sted i længere tid.

Hun kom til et marked med flere boder og kiggede sultent på alt maden. Hun havde ikke rigtig selv råd til så meget. Hvis nu bare... hun kiggede rundt, de eneste to der var i nærheden så ud til at snakke om nogle børn eller sådan noget. Hurtigt snuppede hun noget brød som hun hastede i sig for derefter at gå hen til de to kvinder, som et slags skjul. "Nå i er også stødt på møgunger?" hun greb samtalen, hvor hun fornemmede den var.

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil betragtede den anden varsomt. Da kvindens blik gled ned ad hendes krop, hævede hun let de lyse øjenbryn og rystede let på hovedet til spørgsmålet, hun havde hørt uafbrudt, siden hun kom hertil. Det var kun kort efter, at en mørhåret kvinde trådte op ved siden af dem.

Helbrederen drejede hovedet og spurgte sig selv, hvordan hun var endt i en gruppesamtale. Da den mørkhårede nævnte børnene, kneb det igen i Tryils mave, at hun ikke havde været opmærksom nok. "Tæt på," svarede hun tørt og stod spændt som en buestreng. Det gik hende ikke forbi, at den mørkhårede havde præcis samme accent som hende selv. "Er du blevet bestjålet?" spurgte hun den nyankomne og betragtede dennes ansigt.

[Estelle Slagter]

Estelle drejede hovedet og så på en kvinde der... Hun rynkede på næsen, og syntes ærlig talt kvinden lignede noget... Der var værre en selv den værste slyngel hun havde set. Hun lignede derimod en, der selv brugte samme fremgangsmåde som rakkerpakket hun havde jaget væk. "Det tror jeg næppe," kommenterede hun, og mente tydeligvis ikke, at den nytilkomne i deres samtale havde noget der var værd at stjæle. Så vendte hun sig mod den lyshårede. "Har du familie her i byen? Eller mangler du et sted at sove?" Normalt var Estelle ikke så gæstfri, men når man stødte på en fra Scanra... Hendes egen blodlinje stammede jo derfra.

[Miya Tigerlilje]

Miya kiggede lidt fra den ene til den anden og smilede. "I skulle vel aldrig have ophav i Scanra?" Det lød næsten sådan på de to kvinder og de opfyldte idealerne for en Scanra meget bedre end hende selv. Det lyse hår og de blå øjne.

Så kiggede hun på hende der lige havde talt til hende. "Nej jeg tror heldigvis ikke jeg har mistet noget" Der var nu heller ikke meget sådan et par unger kunne få fat i alligevel. Da hun hørte den anden snakke om steder at sove, kiggede hun over på hende "Du kender måske et sted, hvor jeg kan overnatte til billige penge?" spurgte hun så.
og først der gik et op for hende at hun måske skulle starte med at præsentere sig selv. "Undskyld øhm Miya." hun rakte hånden ud i en hilsen "Netop kommet til byen fra Scanra" Det var ikke nogen hemmelighed, hvor hun kom fra og det kunne være det hjalp i søgen efter hendes bror.

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil følte sig næsten lidt sammenklemt. Hun havde ikke forventet at skulle falde i snak med de to kvinder, men stod nu her og havde ikke hjertet til blot at vende ryggen til og gå. Hun nikkede til den mørkhåredes spørgsmål, før hun så over på den anden.

Helbrederen åbnede munden for at svare den lyshårede, men blev afbrudt. Med let hævede øjenbryn så hun tilbage på den anden. "Tryil," svarede hun kortfattet, tog hendes hånd. Hun fandt det ikke nødvendigt at sige, hvor hun kom fra - det havde de begge jo allerede gættet. Hun lod den tredje præsentere sig, før hun svarede på det tidligere spørgsmål. "Jeg har fundet et sted at sove," svarede hun og undgik bevidst at svare på den første del af spørgsmålet. "Men det er ikke billigt," tilføjede hun og så mellem de to.

[Estelle Slagter]

Estelle lagde meget bevidst armene overkors, da den mørkhårede tydeligvis ikke havde fanget, hvor uønsket hun var. Hun valgte dog ikke at svare på, om hun havde ophav i Scanra. Det kom ikke den fremmede ved, hvor hun kom fra. Og desuden afslørede hendes lyse hår og blå øjne nok det åbenlyse.

Hun var lige ved at sukke tungt. Nu var det pludselig blevet en præsentation. Hun havde nu kun haft planer om at være venlig mod den ene af dem, og kun for en kort stund, inden hun selv skulle videre. Hun knejsede med nakken. "Estelle," sagde hun så, en smule brysk måske, inden hun igen rettede blikket mod... Tryil. "Duen er en kro, som tilbyder billige sovekamre," sagde hun med et skuldertræk. Hun talte til dem begge to.

[Miya Tigerlilje]

Miya kiggede fra den ene til den anden. Folk var åbenbart ikke så gæstfrie i Corus, som hun havde forventet, eller også var hun bare uheldig. Men tja hvad hun kendte til af folk i og fra Scanra så passede det noget meget godt med at være kolde og kun tænke på sig selv. Hun besluttede sig derfor for hurtigt at gå videre dog smed hun lige et spørgsmål af på vejen. "I er ikke stødt på en øksehugger i nærheden vel?" måske nogen af dem havde mødt hendes bror.

Miya kiggede i retning af Duen, det lød som det rigtige sted. "Det må blive denne Duen så. Tak for det" sagde hun så med et smil.

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil så på Estelle og registrerede, hvad denne sagde, før hun fandt Miya med blikket igen. Ved dennes spørgsmål rystede hun let på hovedet. "Nej," svarede hun og tilføjede rettere tørt, "jeg er selv i fremmede omgivelser." Da den mørkhårede lagde an til at forlade deres lille sammenkomst, nikkede Helbrederen. "Jeg håber, at du finder ud af det," tilføjede hun, ganske oprigtigt, og trak en kende på det ene smilebånd, men det var mest ud af høflighed.

[Estelle Slagter]

Hun rynkede panden over Miyas spørgsmål og rystede så på hovedet. "Den eneste jeg kender der hedder noget med økse, er en Øksesvinger," sagde hun og trak på skuldrene. Hun havde dog ikke noget behov for at den anden og noget snuskede udseende kvinde blev der. "Men det er måske Vitor Øksesvinger du mener?" Spurgte hun så, men forventede det egentlig ikke. Selvom han jo også var fra Scanra.

[Miya Tigerlilje]

Det føltes ikke så rart at stå der mellem de to kvinder. Faktisk ønskede hun sig at hun aldrig havde snakket med dem. Hun kiggede dog undrende da den ene nævnte en Øksesvinger. Så rystede hun på hovedet. Nej øksehugger. Terryn Øksehugger. Men tak jeg skal ikke forstyrre mere" hun havde ikke lyst til at være ved de to kvinder mere. Det føltes som om de nedstirrede hende. Hun gik derfor i retning af nedre by og dermed duen.

out

[Tryil af Ulveklanen]

Tryils blik flakkede til den lyshårede, da hun nævnte navnet, hendes bror også blev kaldt. Men det kunne jo ikke være ... Helbrederen så tilbage på Miya og rystede igen på hovedet. Hun kendte ikke nogen Øksehugger.

Mere utilpas end før rettede Tryil ryggen en anelse og lod hænderne falde ned langs siderne. "Du er meget bekendt med byen?" spurgte hun efter et lille stykke tid og så på den lyshårede. Det eneste der dog gik igennem hendes tanker, var navnet Vitor Øksesvinger. Om og om og om igen.