Som aftalt

[Amina Syerske]

11. Maj år 528 M.T.

Ademar de Mantilla

De to dage var nu gået. Amina havde fundet det pæneste tøj af sit eget, på den måde var der flere penge til hende. Hun var nu iført en brunlig nederdel og med tilhørende rød overdel til.
Det var første gang hun satte sine ben i Højager og hun kiggede sig meget omkring for at få det helt med. Efter lidt tid fandt hun også det rigtige hus.

Hun gik derop og bankede på. Der gik lidt før der blev åbnet. Amina stod og vippede lidt på tæerne imens hun ventede. Bare det nu også var en god ide. Så blev døren endelig åbnet. "Hej, jeg skulle snakke med hr. Ademar og måske arbejde for ham" sagde hun da døren blev åbnet.

[Ademar de Mantilla]

Som døren gik op, stod der en ung dame omtrent i samme alder som Amina, som nikkede og gjorde gestus til hun kunne komme ind. Dog kom en anden skikkelse farerende ud af en dør. Carlos var hele husets dirigent, han sørgede for alt fungerede.
"De må være Amina" lød det med en kraftig accent, inde han han med et tungt blik målte hende, vejede hende og vurderede hvad han kunne bruge hende til.

Lyden af fodskridt var tydelige i huset, og Ademar kom til syne rundt om et hjørne, hans blik var varmt og imødekommen, og med en kort bevægelse var hans arm hævet og han vinkede sine tjenere væk fra Amina.
"Amina, du kom?" lød det med hans rolige brune øjne, som hvilede på hendes lille skikkelse.
"Følg mig." sagde han, og gik hen til et bord hvor der meget alternativt, stod en række glas og en karaffel med vin. Han hældte elegant to glas op, og vendte sig rundt og rakte det ud imod hende.
"Her." sagde han, og løftede et øjenbryn. "Drik.." sagde han, inde han selv tog en tår.

[Amina Syerske]

Det var overraskende at se hvor mange folk der kom for at tage imod hende. Det fik hende dog kun til at være mere på vagt. Hun begyndte at spekulere på om dette her alligevel havde været en dårlig ide. Hun var glad for at have et par knive på sig og brugte det som sin trøst.

Hun gik indenfor og fulgte efter Ademar til et lille bord. De satte sig ned og han hældte vin op til hende. Et øjeblik var hun lidt betænkeligt, men så drak hun af sit glas. "Nå og hvad drejer dette her sig så om?" sagde hun blot og var klar til at tale forretning.

[Ademar de Mantilla]

Ademar gik hen og satte sig ved en stol, og mærkede træet under sig, og så over på amina med et smil.
"Smager vinen dem?" spurgte han roligt og ignorerede hendes spøgsmål, inde han tog en tår af den gallanske vin, som nok var betydelig sødere end det fis de fik her oppe.

Ademar brød sig i sidste ende ikke om Tortall, men det var nu sjovt at lære deres befolkning at kende, de virkede så afslappet på nogle områder, modsat deres adel som virkede lidt tungt at danse med.

Ademar sendte hende et flirtende smil og vendte blikket hen mod et værelse. "Derinde, står der en liste med pligter. Kan de læse?" spurgte han og vendte blikket mod hende igen, ligeså flirtende som før.

[Amina Syerske]

Vinen var meget sødere end det hun var vant til. Det var en smag hun skulle vænne sig til, det var sikkert. "Det kan gå" sagde hun så for at svare på spørgsmålet omkring vinen, det var ikke for at være uhøflig eller noget, det var bare sådan hun talte. Hun forstod ikke hvorfor adelige skulle være så sære i deres vaner og kunne slet ikke se hvordan de kunne leve det liv de gjorde. Have folk til at åbne døre for sig og den fjollede tale.

Hun kiggede på Ademar, da han smilede. Hvad var det for en smil? Hun måtte dog hurtigt erkende sanden, da han spurgte til hendes evner. "Kun ganske få ord" Hun havde da lært lidt af at se de samme ord stå skrevet flere steder, men læse, det kunne hun ikke prale af. Måske kunne hun ikke bruges alligevel så. Det var også fint. Det her havde været en dum ide. Det vidste hun nu.

[Ademar de Mantilla]

"Det kan gå.." sagde han leende, og så på hende. Hun var tydeligvis ikke vant til højere klasse, end det rakkerpak hun løb rundt med nede hvor hun boede. Ademar vidste naturligvis ikke hvor hun boede, men han vidste hun ikke kom herfra. Han tog en tår af vinen, og så på hende med nogle brune store øjne.

"Ville du kunne læse?" spurgte han af nysgerrighed, inde han tog endnu en tår af vinen. Det var et sandfærdigt spørgsmål, hvor han kunne få et sandt svar.
Hun ville snart opleve, at Ademar var en mand som nød at snakke og lære sine ansatte at kende.

[Amina Syerske]

Hun kiggede på ham, da han grinede af hende. Var det da virkelig så sjovt? Efter Aminas mening var det ham der var fjollet. Det var bare vin, hverken mere eller mindre.
Han spørgsmål fik hende til at rynke på næsen. Det kunne være ganske praktisk at kunne læse. Det ville hun sikkert også kunne bruge andre steder. "Hvad ville det koste? og hvordan ville det forløbe?" spurgte hun så som en anden handelsmand.

[Ademar de Mantilla]

Vin var noget som var eksklusivt, specielt det som Ademar fik importeret. Han holdte selv mest af vin fra Galla, og ikke fra Tortall. Han sendte hende nogle rolige øjne, og et stort smil.

Hans spørgsmål omkring læsningen, var ærlig og han ville tilbyde alle sine ansatte muligheden for at lære det. Det var trods alt en del af pakken, at han tog sig af dem.
"Hvad er du villig til at betale?" spurgte han nysgerrigt, og tog en tår af sin vin. "Forløbet finder vi ud af."

[Amina Syerske]

Hun overvejede det meget. Vendte det i hovedet flere gange, drak lidt mere af vinen og endte så med at svare. "Jeg er ikke sikker på hvad det ville være retfærdigt. Desuden har jeg ikke mange penge" nævnte hun så. Nok egentlig mest fordi hun ikke gad bruge pengene på den slags ligegyldigheder.
Faktisk blev hun mere i tvivl om hendes fordele ved aftalen jo mere de snakkede. Hvad fik hun egentlig ud af alt dette her?
Hun kiggede mere indgående på manden, endte med at holde øjenkontakt med ham nogle minutter. Hun vidste faktisk ikke meget om ham. Da det gik op for hende at hun sad og stirrede, smilede hun undskyldende til ham.

[Ademar de Mantilla]

Ademar måtte udbryde et lille grin, da hun sagde hun ikke havde mange penge. Han viftede afvisende med hånden, og i en ligegyldig tone afviste han idéen om penge.
"Pfft.. Penge har jeg nok af, derimod har du din arbejdskraft, din ungdom du kan tilbyde. Et sødt smil, og hvis du arbejder flittigt, så betaler jeg dine timer." sagde han og tog en tår af vinen. Han havde aldrig nogen intentioner om at snyde folk, eller i hvert fald hans ansatte. Han var trods alt en ærlig og ærefuld mand, med et gemt temperament, som helst gerne så sine ansatte var glade og tilfredse med livet, og ikke mindst deres stilling.

[Amina Syerske]

Hun hævede det ene øjenbryn i skepsis. Det her ville aldrig komme til at gå. Det vidste hun nu. Hun savnede pludselig Duen og ville gerne bare hjem i vante omgivelse. "hvad siger du jeg skul lave for dig?" spurgte hun så direkte for at vende tilbage til emnet.

[Ademar de Mantilla]

”Dit udtryk i ansigtet, du tror jeg vil sælge dig til højestbydende?” lød det med hans kraftige accent, han grinte let og rystede på hovedet.
”Nej nej min pige, du skal vaske tøj engang imellem, lappe huller i tøjet, mod betaling og jeg lærer dig at læse.” han sendte hende et flirtende smil, og grinte let. Ademar var trods alt en fornem mand, som bestemt ikke lige tog hvem som helst ind. Den unge dame havde dog alligevel formået at fange hans opmærksomhed.

[Amina Syerske]

Amina fnyste let. Hvis det var hvad hun skulle var der ingen grund til at være her. Det var det samme hun lavede på Duen næsten og til en lige så god pris. Hun vurderede situationen lidt og besluttede så at dette alligevel var dumt. "Beklager herre, men jeg tror ikke det er noget for mig alligevel." Hun stillede glasset fra sig og gik mod udgangen. Uden at bukke for ham eller på anden vis vise høfligthed og gav ikke tilbage for hvad hun havde fået af ting.

[Ademar de Mantilla]

Ademar så på hende, og lagde hovedet let på skrå. At hun pludselig begyndte at være så uhøflig, imponerede ham. Han grinte lidt.
"Hvis jeg var enhver anden adel, var du blevet pisket for din uhøflighed for ikke at bukke når man går. Men husk frøken, jeg er ikke enhver anden. Jeg er en god adelig." sagde han med sin kraftfulde accent, inde han tog en tår af sin vin til.
Det var underligt at hun ikke tog imod tilbuddet. Tænk at hun hellere ville løbe rundt nede ved den forfærdelig kedelige kro hun havde talt om. Her ville alle forhold være bedre, hun ville have det bedre og få bedre muligheder.
"Du finder selv ud." sagde han, og vendte sig rundt og lagde sig i puderne og så op i loftet.

[Amina Syerske]

Amina overvejede om det ville skabe problemer at hun ikke havde bukket. For en sikkerheds skyld gjorde hun det derfor nu. Så kiggede hun på ham, der lå så mageligt i puderne. "Jeg skal gøre mit bedre Hr." Hun bukkede igen og vendte sig rundt for at gå.