Det smukkeste køn

[Silas af Hamin]

Lalia af Sigisfelt

Stormen sussede udenfor så Silas havde besluttet at kigge forbi Kronhjorten, for at se om det var muligt at få sig en god aften. Det var det som oftest. Her var altid godt selskab og særligt en masse skønne kvinder. Lige noget for Silas.

Han trådte indenfor og kiggede rundt for at danne sig et overblik over folket derinde, inden han gik op og bestilte et krus øl. Der gik et øjeblik før han fik det. Imens kiggede han på de tilstedeværende kvinder, hvor skulle han sætte sig?

Han fik øje på en brun lille skønhed, og smilede skævt. Da han fik sit krus øl, gik han derfor meget selvsikker ned til hendes bord. Han havde hørt meget godt om hende, men aldrig selv været så heldig at tale med hende.
Han nærmede sig og hilste med et skævt charmerende smil "Godaften frøken, De ligner en, der savner selskab" Han lod hende ikke svare før han trak en stol ud og satte sig.

[Lalia af Sigisfelt]

Det var ikke lige hver dag, at Lalia bevægede sig ned på Kronhjorten. Men Elise havde ikke haft tid til at træne, og Galeron var sammen med Ravenna. Noget med Emmett og det at kravle. Hun havde ikke forstand på de der børn, så hun holdte sig lidt på afstand når den lille dreng kom ind i rummet.

Hun havde kun lige nået at få sig et krus cider, da en flabet ridder satte sig ned overfor hende. "Ridder Silas, ferm med munden som altid," kommenterede hun sarkastisk, mens hendes sorte øjne betragtede ham, da han satte sig ned. Ikke at hun havde inviteret ham egentlig. Men det lod til at være hans varemærke. Flabet og ligeglad.

[Silas af Hamin]

Han grinede lidt og drak lidt af kruset "Netop. Altid frisk på godt selskab og nye bekendtskaber" Han smilede til hende. I aften var valget faldet på hende og han håbede da virkelige det var en mulighed. Der var ikke mange komtesser i sigte, så han havde altså valgt en kvindelig væbne og en med et godt rygte.
Han forstod dog ikke helt hendes sarkasme, Godt nok snakkede han med mange forskellige, men han gik da aldrig over stregen på nogen tænkelig måde.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun himlede med øjnene af ham. "Ja ja, ro på Ridderdreng," drillede hun ham, og trak på skuldrene. "Jeg troede ellers, at komtesser mere var Deres boldgade. Eller, der er måske ikke flere tilbage?" Igen et drillende toneleje, mens hun løftede det ene øjenbryn og så skeptisk på ham. "Men hvad kan jeg så gøre for Dem i aften?"

[Silas af Hamin]

Silas smilede skævt til hende og drejede stolen rundt, så han kunne lægge armene på ryglænet. "Kønne kvinder findes i alle støbninger, i aften blev det her jeg fandt en." Sagde han og blinkede med det ene øje. "Desuden er de fleste gode komtesser taget af alle mulige kedelige mænd. Det er næsten synd" Han slog en lille latter op og drak lidt mere af øllet. Hvad De kan gøre? Et godt selskab er alt jeg håber på, Jeg høre De er blandt de bedste til at servere den slags" Han havde da hvert fald hørt lidt rundt om i krogene at hun var god at tale med.

[Lalia af Sigisfelt]

Denne her gang rystede hun også på hovedet af ham. Men så fik hun ellers en ret god idé. Han var jo tilsyneladende ret vild med komtesser. "Hvem har De ikke prøvet? Cierra af Henlov?" Spurgte hun og så udfordrende på ham. Og himlede så igen med øjnene af hans ret åbenlyse kompliment. "Det bedste jeg serverer er et blåt øje," lo hun og løftede sig krus for at tage en tår af cideren.

[Silas af Hamin]

Silas var ikke nem at skræmme. Han kørte fingrende gennem det halvlange hår og smilede ved hendes forslag Cierra af Henlov siger De? Hun var da forlovet sidst jeg hørte noget?" Godt nok kunne han lide Komtesser, men han vidste også det kunne være farligt med forlovede komtesser.
Var det egentlig ikke ham Tristen hun var forlovet med? ham den lille der altid hakkede sådan når han talte? Det var næsten synd for Komtessen at hun ikke fik lov at møde en rigtig mand.
Han holde hænder op mod Lalia for at kunne holde hende tilbage, hvis det blev nødvendigt "Wow Wow rolig nu, Mine øjne er blå nok i forvejen" sagde han så tilbage med det skæve smil på læberne.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak på skuldrene over hans spørgsmål. "Det ved jeg ikke om hun er. Hun er veninde med min lillesøster," kommenterede hun blot, men var ikke sikker på, om det var sandt. Malika holdt sine veninder hemmelige. "Men rygtet siger, at hun leder efter en rigtig mand," fortsatte hun, og fik lidt ondt i maven ved at sige sådan. Men Tristen fortjente bedre end den mokke.

[Silas af Hamin]

Silas smilede men prøvede samtidig at finde ud af hvad Lalias del var i dette. Godt nok holdte han vældig meget af komtesser, men ligefrem at snakke med dem på bestilling, det var han skeptisk omkring. Nå ja, man kunne vel altid prøve. Særligt hvis hun ledte efter en.
Han kiggede dog over på Lalia. "Hvad med Dem, De er ikke interesseret?" han sendte hende et par bedrøvede hundeøjne.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun løftede kruset op til læberne, og var ret sikker på, at hun måske havde fået Silas overtalt. Det ville uden tvivl give Cierra problemer. Og det havde komtessen godt af, for hun havde skabt mange for Tristen. Til hans spørgsmål satte hun sit krus ned igen og trak let på skuldrene. "I Dem eller komtessen?" Spurgte hun drillende og smilede skævt. "Jeg har endnu ikke mødt en, der kunne få mit hjerte til at banke hurtigt," svarede hun så roligt, mens hun smilede muntert.

[Silas af Hamin]

Silas slog en charmerende latter op "I mig. Nu er jeg her jo for din skyld" han kunne altid flirte med Denne Cierra en anden aften. Gerne en aften hvor der var bal, hvor hun var stasset rigtig ud.
Da Lalia uddybede var alt Silas hørte, kun udfordringen om at være den der fik hendes hjerte til at banke. Han lagde hovedet let på skrå. "Nu har De jo heller ikke mødt mig før"

[Lalia af Sigisfelt]

Hun fnøs underholdt af hans ord. "Der skal mere end komplimenter til for at få farve i mine kinder," kommenterede hun og tog endnu en tår af sin cider. Og var pludselig glad for valget at drikkevare. Alkoholen var mindre end i den øl, som han sad og spyttede så frygtelig grusomt i, fordi han skulle spille flabet. "Og nu hvor De har mødt mig, hvad er så Deres dom?"

[Silas af Hamin]

Han kiggede hende ud fra top til tå, vurderede for og imod. Han smilede jo mere han kiggede. Det var altid skønt sådan at tjekke en kvinde ud. "Min dom er at De vil blive et frygteligt spændende møde" sagde han med at glimt i øjet. Han kunne godt lide når der var lidt at kæmpe om. "De er sandelig smuk og ikke bare en hvem som helst. " det var ganske ærligt det han sagde. "Det kræver selvfølgelig at jeg får lov at lære dem at kende. " Silas var ganske sikker på det ikke er noget sin for alle.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun himlede med øjnene, da han ganske åbenlyst tjekkede hende ud. Hun var godt klar over, at hun ikke lignede de sædvanlige væbnere. Hun var hverken tynd, slank eller lille. Tværtimod. Hun havde fyld på sidebenene, var lidt højere og markant mørkere i huden end gennemsnittet. "Og hvad vil De gøre for at lære mig at kende?" Udfordrede hun ham. Hvis Galeron var her, han ville have trukket hende op i nakken og hevet hende hjem.

[Silas af Hamin]

Silas rettede lidt på sig og kørte en hånd gennem håret. "Det ved jeg ikke skåle med Dem, Tale med Dem måske hvis jeg er heldig få mig en dans med Dem" Alt var muligt, han var bestemt ikke kræsen.

Desuden var der noget spændende ved Lalia, hun var ikke helt så nem at have med at gøre som så mange andre, den udfordring kunne Silas bestemt lide. Han drak lidt mere af sin øl og smilede så til hende "Så fortæl mig endelig lidt om Dem selv"