En første gang for alting [R]

[Edward af Masbo]

Brianna af Rosenmark

13 November 527

Frølund havde aldrig haft en barmhjertig natur, og slet ikke med menneskerne som omringede byen. Det var nu ca 2 måneder efter Edward var ankommet med sin væbner Bri. De første par uger havde ikke været videre interessante, da der havde været minimal action. Dette var også en udmærket måde for Edward, at introducerer Bri til patruljeringen.

Efter de første par uger, havde de rendt ind i små problemer, men ingen større kampe endnu. Edward havde i længere tid undret sig over, hvorfor de ikke var blevet overfaldet på patruljen, men kun enkle gange måtte han trække sit sværd. Det var endnu færre gange, han have måtte bruge det.

Det var blevet November, og stjerne stod klart her om aften. Der var en ro over at være tilbage i krigens arme.
Edward og Bri havde været på patrulje, og denne gang var de faldet i et baghold mod en gruppe af Scanras barbarer, som var dobbelt så mange som dem. Kampen havde bestemt ikke været let, og heldigvis havde resultatets udfald været til deres fordel. Dog var enkelte faldet på Tortalls side, men Bri havde klaret det flot. Edward selv havde fået en enkelt flænge over armen, en rift hen af kinden..
Da de var kommet hjem, havde Edward aflagt rapport til den øverstbefalende, inde han var gået hen for at få syet sit sår, og ikke mindst få et bad. Derefter var Edward gået op i stuen, i håb om at Bri var der. Som havde første gang måtte dræbe en person under dagens patruljering.

Døren til stuen gik op, og Edward kiggede ind i stuen. ”Bri”? lød det spørgende, inde døren gik helt op.

[Brianna af Rosenmark]

Brianna havde svært ved at forestille sig, hvordan det var at patruljere. En ting var alle de historier hun havde fået fortalt, men noget andet var dette her. Den evige anspændte stemning for, hvornår der skete noget. Og hun havde sjældent haft brug for selv at trække sit sværd. Edward havde klaret det.

Men denne aften var anderledes. Bagholdet var pludseligt, og nogle af røverne klarede igennem den forreste linje og ind til Brianna. Hun var gået i panik til at starte med, og var som forstenet, da røveren havde kastet sig over hende. Det var først, da hun lå på jorden med manden over sig, at hun havde taget sig nok sammen til at finde kniven frem, den gave hun havde fået af Edward. Hun havde stukket den i siden på røveren, og havde ramt rigtigt. Men til gengæld havde hun haft svært ved at skubbe manden af sig, efter han havde taget sit sidste åndedrag.

Det var et syn, der stod meget tydeligt for Briannas indre, som hun var gået op på sit værelse. Hun havde været forbi helbrederen for at se til de kvælertags aftegn, hun havde på halsen. Men heldigvis havde der ikke været andet galt.

Edward var ikke kommet tilbage. Hun havde overvejet, om hun skulle ligge sig ind i sin seng og krølle sig sammen. Hun ville så desperat gerne glemme de døde øjne og det åndedrag. Dødskramperne. Men hun blev stående i deres lille opholdsstue ved vinduet, hvor hun så ud på det barske terræn omkring Vassafortet.

Dagslyset forsvandt, og hun glemte tiden. Hun glemte mad. Hun var ikke sulten. Kvalmen havde et kraftigt tag i hendes mave. Og hun rystede. Hun drejede hovedet og opdagede, hun stod ved siden af det bord, som Edward havde sin whiskey på. Med rystende hænder hældte hun et lille glas op. Det blev hurtigt tømt. Så et mere. Det var først, da hun stod med sit tredje i hånden, at hun hørte døren åbne sig og Edward komme ind. Langsomt drejede hun rundt, så hun stod med siden til ham. Hun løftede glasset op til læberne og tømte det i en tår.

[Edward af Masbo]

Døren gik op og Edward gik ind for, at se Bri drikke hans whisky. Hans ansigt blev en anelse bekymret, og han lukkede døren bagefter ham. Det var aldrig let at tage det første liv, derefter blev det lettere og lettere. Til sidst havde man gjort det så meget, at man bare gjorde det uden at tænke over det efterfølgende.
Dog havde Edward stadigvæk billedet af den første mand han slog ihjel, printet ind i hukommelsen. Han havde stukket sværdet lige ind i maven på ham, hvorefter han var faldet på knæ. Det blik i hans øjne, hvor man kunne se, at han vidste nu var det slut. De sad printet ind i hans hukommelse. Manden fik derefter en fin død, da Edward stak været ind i hjertet på ham.

Edward begyndte med rolige skridt at gå hen imod Bri. "Ordene om den første, er den sværeste er en kliché, men sandt." han gik hen ved siden af hende, og lod et blik glide ned på det tomme glas med whisky. "Dog burde det aldrig blive rart, eller let." lød han rolig, inde han greb om whiskyen og fyldte hendes glas op, og sit eget. Inde han drak det i en mundfuld, hvorefter han fyldte op igen.
"Lad mig se dig." sagde han, og så på hendes hals. "Bri.. Bri.." lød han for at få hendes fokus op i hans øjne. "Du gjorde det rigtige, det var ham eller dig." lød det fra Edward, som lagde arn beroligende hånd på hendes arm, imens han nussede hende med tommelfingeren.

[Brianna af Rosenmark]

Hun var lige ved at fylde sit glad op igen, da han kom hen til hende. Hun kneb øjnene lidt sammen for at fokusere på ham, men opgav til sidst. Hun trak på skuldrene. "Jeg kunne ikke få ham af," mumlede hun lavmælt og drak grådigt sit fjerde glas whiskey. Hun så ned på sine hænder, der ikke rystede længere.

Da han talte til hende, forsøgte hun igen at fokusere, men alkoholen havde fået sit tag. Det var som om hun ikke rigtig så ham, men var et andet sted. Hun havde lyst til at græde. For første gang i sit liv havde hun lyst til at lade tårerne løbe og ikke bare bide dem i sig. Men det skulle ikke være overfor Edward. Han ville mene, at hun var en tøs.

Hans ord trøstede hende ikke. Men gjorde det bare mere tydeligt, hvad der kunne være sket. "Jeg stivnede..." hviskede hun skamfuldt.

[Edward af Masbo]

Edward tog resten af whiskyen i en tår, og lod blikket hvile på hende. Hun virkede så rystet over at have slået en ihjel, hvilket Edward forstod ganske godt. Det var ikke en rar følelse, men den skulle nok gå over.
"Nej, og du havde valget: enten kunne du blive kvalt eller du kunne gøre det vi bliver trænet til." sagde han roligt, og fyldte sit glas op med whisky igen. Det var ikke nogen hjælp, men hvis hun kunne indse det var hende eller ham.

Edward så på hende, og tog en dyb indånding og lagde glasset med whisky fra sig, og lagde begge hænder på hendes arme. Hans tommelfinger aede hendes arme synkron. Han mærkede en overdyngende lyst til at trække hende ind til sig, "Du stivnede, og så kom du tilbage. Der er intet skamfuldt i det. " sagde han, og lod den ene hånd glide op i hendes hår, og aede hende beroligende. "Jeg er stolt af dig." sagde han, og trak hende langsomt ind til sig, så hun kunne slappe lidt af ved ham.

[Brianna af Rosenmark]

Hans ord gjorde ikke den store forskel oppe i hendes tanker. Og dem var der mange af, uden at hun kunne holde fast i dem. Hun havde drukket for meget til, at noget af det gav mening. Hun nøjedes derfor med blot at ryste på hovedet og ellers ikke sige noget.

Sådan som de stod, mindede det lidt om hendes far. Når hun havde slået sig eller var bange. Derfor lod hun sig trække ind mod hans brystkasse. Da hendes hoved ramte ham, mærkede hun hvordan den første tåre trillede ned over hendes kind. Hendes krop begyndte langsomt at ryste i takt med at tårerne blev flere og gråden højere.

[Edward af Masbo]

Som de stod der, lod Edward den ene hånd glide op omkring hendes hår og nussede hende i håret. Han havde ikke stået sådan med nogle af sine tidligere væbner, men hun havde brug for det. Hans opgave var at forme hende til fremtiden, men lige nu mærkede han bare hvordan alkoholen begyndte at ramme ham, whiskyen havde en tildens til at slå som en rambuk, når det kom til stykket.
Hans anden hånd gled ned på ryggen af hende.
"Så. Så..." sagde han, uden at vide præcis hvordan man skulle trøste en person, som lige havde dræbt sin første person.
Han lod den ene hånd glide ned på hendes kind, og forsøgte at få øjenkontakt med hende. "Bri?"

[Brianna af Rosenmark]

Hendes gråd gik over til en lav hulken, efterhånden som tårerne slap op. Hun snøftede og løftede den ene hånd for at tørre næsen i skjorteærmet. Da han forsøgte at læne hendes hoved lidt tilbage, så hun kunne se op på ham, blev hun en smule svimmel og vaklede lidt på stedet. De ellers så nøddebrune øjne var røde og stadigvæk ikke i stand til at fokusere. Det var kun blevet værre, for nu havde alkoholen virkelig haft tid til at virke på hendes krop. "Mmh?" Mumlede hun lidt usammenhængende og lagde sin ene hånd på hans underarm for at holde balancen.

[Edward af Masbo]

Som hendes hulken stoppede, og hun kiggede op, fangede Edward hendes berusede blik. Han mærkede hvordan beruselsens greb havde fat om ham. Hans blik gled fra hendes øjne til hendes læber. Han mærkede en fornemmelse i kroppen, han ikke havde haft i lang tid.
Blikket forsatte ned af hende, og hun var egentlig ret køn.. Det gik først op for ham nu, at hun var faktisk virkelig køn.
Edward lod den ene hånd glide hen ved hendes kind, og hans nussen blev til en kærtegne på hendes kind. Hvad der skete nu, havde han aldrig gjort før - dog var der noget ved Bri. Der ikke gjorde han stoppede.
Med sin hånd plantet på hendes kind, lod Edward sine læber mødes med hendes, hvorefter han gav hende et lidenskabeligt kys.

[Brianna af Rosenmark]

Hun lukkede øjnene, da han blev ved med at ae hendes kind. Hun følte sig lullet lidt hen i... I en døsig tilstand, og den fornemmelse forplantede sig til resten af hendes krop. Og desværre hendes mave, som vendte sig en gang, og så en gang mere. Hun sank en klump i halsen, og skulle til at sige, at det nok var bedst hun gik ind på sit eget værelse, da Edward foretog et træk hun i sin vildeste fantasi ikke havde forestillet sig. Pludselig lå hans læber mod hendes. Det var ikke hendes første kys. Bevares, hun havde da kysset med en page eller væbner før. Men hun blev overrasket og overrumplet på samme tid. Hun startede med at gengælde det, da maven vendte sig for tredje gang. Hun trak sig tilbage med stor kraft og løftede sin hånd for at holde den op foran munden. Og så satte hun i spurt ind på sit værelse for at få fat i den spand, der lå under sengen.

[Edward af Masbo]

Edward måtte erkende, at det kys bestemt ikke var planlagt, men nu var det sket. At hun så løb væk, fordi hun havde drukket for meget. Eller var det kysset? Han var rimelig sikker på, det måtte være alkoholen. Han fulgte med rolige skridt efter hende, inde på hendes værelse. Den unge kvinde havde tydeligvis fået for meget at drikke, han satte sig ved sengekanten.
"VIl du have noget vand?"spurgtet han og, fjernede hendes hår - så det ikke kom i vejen for hendes mad, som kom den anden vej.

[Brianna af Rosenmark]

Hun nåede kun lige akkurat at finde spanden frem og bukke sig ind over den, da maven vendte sig for fjerde gang og sendte hendes frokost samt den gyldne whiskey retur.

Hun hørte ham ikke komme ind i rummet, det var først da han talte, at hun lagde mærke til ham. "Ja tak," sagde hun med en hæst stemme og rakte ud efter et klæde, som hun kunne tørre sig om munden med, da der ikke var mere tilbage at få op. Hun rynkede næsen af indholdet, og stillede den over i et hjørne, så hun ikke kunne luget det. Tjenestepigen måtte fjerne det inden hun gik i seng.

[Edward af Masbo]

Edward forsvandt hurtigt ud i deres opholdsstue, og fik skænket et glas vand, inde han vendte tilbage for at give hende det. Han satte sig igen ved sengekanten, og lagde en hånd på ryggen af hende, og aede hende.
"Er du okay?" spurgte han. Han havde selv prøvet at kaste op af for meget alkohol, det skete dog sjældent, som alderen skred fremad. Han så hvordan, hun stilte spanden væk, og slog på sengen for at få hende tilbage i den.
"Sid nu ned, så skal jeg nok ordne det." lød han høflig, og lod de brune øjne hvile på hende.

[Brianna af Rosenmark]

Hun satte sig ned på sengen og tog taknemmeligt i mod glasset med vand. Hun tømte det næsten i en mundfuld, og ville ønske, han havde taget flasken med ind. I stedet stillede hun det på natbordet ved siden af den smalle seng.

Hun lænede sig tilbage og så op i loftet, mens hun lagde sine hænder på maven og sukkede tungt. "Undskyld," mumlede hun, og var flov over, at være løbet væk midt i et kys. Men han havde også taget hende med bukserne nede. det var ikke retfærdigt.

[Edward af Masbo]

Edwards blik fulgte hende, imens hun satte sig og derefter lagde sig ned. Han selv burde nok også få en kop vand, men lige nu var tankerne et helt andet sted. Hans blik hvilede på hende, og han lagde forsigtigt en hånd på hendes hånd.
"Du har intet at undskylde." sagde han roligt, og lod sin hånd nusse hendes. Der var ingen grund til at undskylde, hun var trods alt bare fuld.

Edward lagde sig halvt ned ved siden af hende, og lod hånden hvile på hendes, som var placeret på hendes mave. Hans blik hvilede mod hende, og han lagde hovedet på skrå. De brune øjne betragtede blot den smukke skikkelse, som lå ved siden af ham.