Turen derhen er lang

[Edward af Masbo]

4 September 527 M.T

Solen skinnede ned over Brianna og Edward, som sad på hver deres hest. Turen gik imod Frølund, hvor de skulle udstationeres i det næste stykke tid. Brianna og Edwards forhold var vokset over det seneste stykke tid, og de var blevet dus.
De to sværd hang ned langs siden på hesten, og Edward så over på Brianna med et roligt blik, gad vide hvad der gik igennem hendes hoved nu. Det var første udstationering, første tur hun skulle ud og opleve den virkelige verden, som væbner.
”Bri, er du vågen?” sagde han og betragtede hende, det lignede lidt hun var tåget hen i sin egen verden. Det var ikke fordi hun ikke måtte sumpe hen, men hun skulle lige vågne nu når de ikke var langt fra Frølund.
"Hvad tænker du på?" spurgte han med et nik på hende.

[Brianna af Rosenmark]

Tykke var måske ikke den tyndeste pony i karavanen, men i det mindste kunne den finde ud af at bevæge sine hove og følge med. Uden at Brianna selv blev nødt til at sætte hælene i flankerne hele tiden. Det gav hende tid til at forestille sig, hvordan Frølund mon ville være. Og hvad de skulle opleve.

Hun blev revet ud af sine tanker, da Edward talte til hende. "Det er ret svært at sove i en saddel," kommenterede hun, og svarede der på, at hun var vågen. "Jeg tænkte bare på, hvilke andre væbnere, der mon er. Og hvordan det bliver," hun havde aldrig været i kamp. Men i grænsebyerne var det næsten uundgåeligt.

[Edward af Masbo]

Edward lagde hovedet på skrå, som i 'kom-nu..' da hun sagde det var svært at sove i en saddel. Der var ingen tvivl om hun havde tankerne et andet sted, men at hun så kom tilbage med sådan et svar - var typisk hende. "Uhh der er en hel del ridder jo, som alle er taget til Frølund. Så der er en del væbnere." sagde han og lod hende komme op ved siden af ham, inde han red videre side om side.
"Det bliver hårdt. Både fysisk og psykisk." sagde han og lod hænderne hvile på sadlen. "Tænk på at du har mig ved din side, så sker der dig intet." sagde han og lagde hånden på hendes skulder og grinte lidt.
"noget du specifikt tænker på?"

[Brianna af Rosenmark]

Hun havde naturligvis mødt væbnerne i Corus, og især Elisia og Lalia var hun stærkt imponerede af. Men dem hun skulle møde på Vassafortet kendte hun jo ikke. Måske fra den gang de var pager, men hun kunne ikke huske, hvor mange af dem, der var taget afsted.

Da Edward påpegede det selvfølgelige, at det ville være hårdt, himlede hun bare med øjnene. Det kunne hun altså godt regne ud. Hun var jo trods alt ikke født igår. Han blev ved med at nævne det hele tiden, og hun var lidt træt af, at han gik ud fra, hun ikke anede noget som helst. Eller vidste hvad hårdt arbejde faktisk var.

"Nej, ikke rigtig. Jeg er bare spændt på, om jeg kender nogle af væbnerne. Og ridderne naturligvis. Far er jo selv lige kommet hjem fra Frølund, så han vil ikke være der," det ville også have været frygtelig underligt. Så Brianna var ganske tilfreds med, at hans udstationering var sluttet samtidig med, at hendes egen startede.

[Edward af Masbo]

Efter de var blevet lidt tættere havde Edward godt lagt mærke til, hvad der var blevet ment med en kvinde med ben i næsen. Hun var langt mere spydig end hans tidligere elever, og han havde fundet det som en interessant udfordring. Hun var desuden typen som nærmest stilte spørgsmålstegn ved alting.
Dog understregede Edward hver gang for hende at selvom hun stilte spørgsmålstegn, så vidste hun ikke hvor hårdt det var at være udstationeret, før hun havde været der.

"Mon ikke der er et par stykker du kender?" lød det med et smil fra Edward, som håbede da hun ville møde nogle gamle venner eller veninder. "Ellers så er der helt sikkert en bunke nye spændende mennesker du lærer at kende."

[Brianna af Rosenmark]

Hun trak let på skuldrene. "Jeg håber det," svarede hun og løsnede tøjler lidt, så Tykke ikke helt gik så forkrampet for at følge med Edwards lidt større hest. "Men det bliver spændende at se de andre riddere. Og nye væbnere," hun kunne jo godt lide at møde nye mennesker. Det var altid spændende, selvom de fleste nok mente, at hun var lidt for grov i kanten.

[Edward af Masbo]

Frølund var et samlingspunkt for ridderne, hvor de alle skulle mødes ved Vassafortet. Eller en stor række skulle mødes der. Det blev interessant, at se hvordan den unge væbner klarede sig i dette. Der var en masse ting, som hun først ville erfare sig, når man var i situationen At stå ansigt til ansigt med døden, var klart noget som kunne forandre folk.

”Ja, det bliver rart at se folk igen.” sagde han med et smil. Hans blik gled ud blandt karavanen, de fulgte med i. Dog gik blikket hurtigt tilbage på Brianna.
”Føler du dig parat, altså så parat som man kan blive?” spurgte han i en rolig tone. Der var ingen tvivl om hun var dygtig, men det noget andet i virkeligheden.

[Brianna af Rosenmark]

Hun så i hvert fald frem til at besøge Den Forslugne Hund, hun havde hørt mange underholdende historier derfra. Og mon ikke hun var i stand til at finde nogen, der ville tage med hende derhen?

Hun trak igen på skuldrene. "Jeg føler mig klar," bekræftede hun og rejste sig op i sadlen, da hun længere fremme kunne høre råb om, at Frølund var i sigte. "Se! Der er det!" Udbrød hun og spejdede i retning af den fæstning der rejste sig for enden af den bakke, de red på.

[Edward af Masbo]

Komme til Frølund, var som at komme tilbage til et dejligt minde. Der var så mange gode minder fra Frølund. Ikke at sige, at der kun var gode minder. Der var skam også minder, som var knap så gode. Første gang med tog et liv der, var ikke rar. Men det var vigtigt at fokuserer på de gode minder, ellers ville man ikke kunne være i den her verden.

"Du er klar. Bare husk at hvile i dig selv, så.." sagde han, og blev afbrudt af lyden af Frølund var i sigte. Edward gav en fod i siden på sin hest, så han red op foran karavanen.
"Bri, kom." sagde han imens de red op foran.

[Brianna af Rosenmark]

Hun var ikke forberedt på, at han satte farten op. Det var først, da han var lidt foran, at hun kunne få gang i Tykke, der ellers havde fundet et passende tempo. Men ponyen var vist også blevet en smule døsig, for den var ikke helt tilfreds med den pludselige ændring i tempo. "Kom nu!" Mumlede hun, og satte igen hælene i flankerne på Tykke, der til sidst fik kæmpet sig op på siden af Edward. "Det bliver helt mærkeligt at skulle bo blandt så mange mennesker på fortet," sagde hun, men kunne godt lide tanken.

[Edward af Masbo]

Edward trak i Fernands tøjler, så den stoppede op, da han var kommet op af en lille bakke, imens hans blik spejdede ud mod Frølund.
Endelig, efter lang tids rejse så var de fremme. Dette var noget han havde set frem til, det var her hvor man for alvor kunne smede sin væbner til at blive en kommende ridder.

"Se Bri, i Vassafortet." sagde han og pegede over på fortet, som lå lidt for sig selv ude for byen, stedet hvor ridderne samledes og fik deres opgaver udleveret, og ikke mindst - så var det der man kunne sove, spise, træne.

[Brianna af Rosenmark]

Hun så mod de store stenbygninger. Tænk at byer kunne være så små. Det var tydeligt at Frølund i størrelse ikke kunne måle sig med Corus. Og det var første gang, at Brianna var udenfor Corus. Hun var født der, hun anede ikke engang hvordan Rosenmark så ud. "Det er stort," kommenterede hun, og fulgte så med karavanen mod byen.

[Edward af Masbo]

"Vassafortet er simpelt bygget op. En spisesal, en gårdsplads naturligvis, træningsområde, sovesale og naturligvis infirmeriet." sagde han roligt. "Vi kommer til at have lange vagter, så vi skal nok forvente knap så meget søvn i starten." lød det fra Edward, imens de red tilbage til kravanen.
Han lagde venskabeligt en arm på hendes skulder og nikkede til hende, det hele skulle nok gå. Selvom det på nuværende tidspunkt godt kunne være en anelse uoverskueligt.
"Du er klar Bri, det skal nok gå det hele." sagde han med et anerkende nik.

[Brianna af Rosenmark]

Hun fulgte langsomt med karavanen, og Vassafortet blev kun større, som de nærmede sig. Hun nikkede til hans ord, nøjagtig som de red ind af porten. Hun orkede snart heller ikke mere. Hendes bagdel var øm, og hun var sikker på, at hendes fødder ikke ville kunne bære hende, i det øjeblik hun satte fødderne på jorden.

En halv snes staldknægte kom straks hen til dem for at tage imod hestene, så de rejsende kunne komme ind og melde sig til deres overordnede. Da det var gjort for både Brianna og Edward, viste en tjener dem hen til de gemakker, som skulle være deres. Ikke noget luksuriøst. Et værelse til dem hver, badeværelse og så en opholdsstue. Alle måltiderne ville jo blive indtaget i spisesalen med de andre.

[Edward af Masbo]

Langsomt ankom de til Vassafortet. Fortet voksede sig større og større, man kunne høre lyden af hovene som slog mod jorden da man ankom. Lyden af staldknægtene, som kom hen og tog imod de nyankommen. Edward overlod hesten til en knægt, og fik Bri med hen til deres overordnet, hvor de fik meldt deres ankomst. Derefter blev de indlogeret ved hver deres værelse.

Edward åbnede døren og gik hen imod opholdsstuen, hvor han hældte to glas vin op. "Endelig er vi fremme." sagde han træt, og gik hen og satte sig i en stol og tog en tår af vinen.
"Vi skal kun indlogeres i dag, ingen opgaver. Sid ned, slap af." sagde han med et grin.