Alene tilbage

[Lalia af Sigisfelt]

Tristen af Piratklippen

Lalia følte sig rastløs og havde gjort det lige siden at Elisia var taget afsted til Carthak sammen med Gil. Og deres ridderherrer. Hun havde lidt dyrebart tid for sig selv, inden aftenens pligter skulle begynde. Der var ikke så mange for tiden. Galeron tog sig for det meste af Ravenna og deres søn. Men han formåede da stadigvæk at køre hende helt træt, når de trænede.

Hun havde fået Tristen til at møde sig i den kongelige skov. Hun var akkurat lige siddet af Kiwi, da hun hørte hestehove i den tykke tåge. Med et lille smil løftede hun den ene hånd, der lå et lyserødt skær omkring dem, og med et par få trylleord skilte hun tågen ad, så Tristen ville kunne finde hen til hende.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen havde holdt sig for sig selv de sidste par dage. Endnu engang var han og Cierra endt i at gå hvert til sidst og det virkede bestemt ikke godt. Sårene på hans hånd var stort set væk men det mindede ham irriterende omkring, hvad der var gået galt den aften. Heldigvis havde Lalia fået ham til at komme med ud i de kongelige skove. Hvordan hun havde overtalt ham, var han stadig usikker på.

Nu han ankom så han et lille lyserødt lys, som fortalte ham, hvor han kunne finde Lalia. Han red derhen og sad af hesten. "Lalia, hej. tak for dit lys." Han vidste ikke præcis, hvad hun ville, men nu de var her, var det egentlig meget rart.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun sænkede hånden, da hun kunne se ham igennem tågen. I sådanne situationer var hun ganske glad for sin Gave og satte stor pris på den. Ellers var hun heller ikke selv kommet igennem skoven. At kunne skille en tåge ad var ganske praktisk i hvet fald.

Hun satte Kiwis tøjler fast på en gren. "Alt for herren," sagde hun drillende og fandt et tæppe frem. Tågen var tyk, men det var ikke som sådan koldt. Nok mere fugtigt og det gjorde absolut ikke noget godt for hendes hår, der havde en tendens til at krølle i sådanne sammenhænge. Heldigvis havde hun fået Elise til at flette hendes hår stramt her til morgen."Du ha virket så nedtrykt til træning, jeg tænkte du trængte til at komme lidt væk fra byen." Hun lagde tæppet på græsset og smed sig efterfølgende slev ned på det.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen så til mens hun fandt tæppe frem. Han tog fat i hjørnerne for at hjælpe med at få bredt det ud. Der var noget hyggeligt over den tågede skov, et tæppe og en god ven. Det beskrev egentlig meget godt hvordan Tristen havde det inden i. Han trak på skuldrene "Jeg har vidst dummet mig rigtigt i forhold til Cierra." Sagde han så for første gang højt og ærligt. Det var dumt af ham måden han havde håndteret tingene på og krævet at få navn på hvem hun måske, måske ikke havde været sammen med. Han flettede fingrene bare hovedet og lagde sig ned på tæppet for at kigge op i himlen, hvilken han ikke kunne se for tågen.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun løftede den ene hånd, som igen fik et lyserødt skær, og førte den op mod tågen. Langsomt begyndte tågen over dem at glide til den ene side. Det resulterede blot i, at de næsten lå i en bobbel af tåge. Lalia kunne kun flytte tågen, ikke få den til at opløse sig. Men det gjorde vel ikke noget, at de var i fred?

Hun løftede det ene øjenbryn over Tristens ord. "Det er hende mokken du er forlovet med ikke? Som er veninde til den mokke, som Gil er forlovet med?" Hun drejede hovedet og så på ham, selvom hun ikke behøvede svar på spørgsmålene. De var mere bare retoriske. "Hvad får dig til at tro, det var dig?" Det hun havde fået af vide omkring pigen, var sandsynligheden for at det var komtessens skyld meget større.

[Tristen af Piratklippen]

Det føltes næsten forkert at ligge der med Lalia i en kuppel af tåge. De havde været venner siden de begge startede som pager nærmest og der havde aldrig været noget mellem dem, udover selvfølgelig at hun var en pige, og dermed havde Tristen haft svært ved at tale med hende, når de altså ikke trænede. Der var alle riddere, væbnere og pager. Så den dårlige samvittighed havde intet at kunne tage fat i, skønt den stadig var der.

Han nikkede til hendes spørgsmål, men mærkede også et stik i siden over hendes ordvalg. Ja Cierra var ikke den sødeste blandt komtesser, men hun var hans forlovede så det var svært at høre den slags om hende. Eller også var det bar tanken om at han ikke ønskede at være forlovet med en mokke. "Jeg pressede hende til at fortælle navnet på ham, hun angiveligt skulle have været sammen med, skønt hun fortalte der aldrig havde været andre end mig." Han var tydeligt flovt over det. uanset hvor stor en mokke Cierra var, så kunne han ikke give hende skylden for sit spørgsmål.

[Lalia af Sigisfelt]

Da han så uddybbede sin forklaring kunne Lalia ikke andet end at sukke. Hun så ellers gerne komtessen som en skurk. Men... Hun rystede på hovedet af Tristen. "Det er ikke ligefrem særlig ridderligt at beskylde sin forlovede for at være utro," kommenterede hun. "Og hvorfor i alverden tror du på, at hun har været sammen med andre? Hun slår mig ikke som en, der ligefrem forfører andre mænd," hun kiggede op på himlen igen, der var grå og lignede at det kunne regne hvert øjeblik det skulle være.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen satte sig op ved Lalias ord. Som hun sagde det, lød det som det mest logiske i hele verden. Han havde virkelig dummet sig! "Vi var til bal hos Ermelia. her overhørte jeg nogle fjolser tilsvine Cierra med div. råb, bl.a. noget med at jeg nok ville ophæve vores forlovelse, hvis jeg hørte at hun havde været sammen med en anden." Det var vidst egentlig ikke helt sådan ordlyden var, men ideen af det var den samme. Jeg hørte det ikke helt tydeligt, da jeg stod lidt væk." Han tænkte på hvad han derefter havde gjort ved drengene, det var nok heller ikke så ridderligt "Senere kaldte Cierra på mig og jeg spurgte hende og de havde nævnt et navn, fordi jeg gerne ville vide hvem det var, men Komtessen ville selvfølgelig ikke tale om det og fortalte der ikke var noget navn, men jeg pressede hende til at sige det." Han lagde sig igen og vente hovedet væk. Det gjorde ondt inden i at genfortælle. Han var så flov over sig selv.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun fnøs af hans ord. "Og det slog dig slet ikke, at de muligvis var ude på at ødelægge jeres forlovelse?" Spurgte hun, sådan som han udlagde det, kunne det var en meget oplagt mulighed. "Jeg mener, hvis jeres forlovelse blev brudt, så var Cierra jo ledig og klar til en anden forlovelse." Hun anede ikke om det var sådan det hang sammen. "Og hvad så, hvis hun har været sammen med en anden? Har du da ikke været sammen med andre kvinder end hende før jeres forlovelse?"

[Tristen af Piratklippen]

Det føltes bestemt ikke fedt som Lalia tværede rundt i, hvad der sikkert var noget nær sandheden. Det lød hvert fald som en smart plan. Det fik ham kun til at føle sig endnu mere dum. Han satte sig om igen og lagde hovedet i sine hænder. Nej det slog mig ikke, Jeg så dem kun være efter komtesse Cierra, hvilket jeg ville stoppe." Han slog ned i jorden. Hvorfor havde han ikke bare tænkt lidt længere.
Hendes sidste spørgsmål gjorde ham dog lidt flov, han vidste han var ret ene om dette. Langsomt rystede han på hovedet. "Ikke en eneste kvinde"

[Lalia af Sigisfelt]

Hun rystede på hovedet af ham, men forfulgte ikke den del af samtalen længere. Det var tydeligt, at han havde forstået, det var dumt. Og nok ikke noget han skulle gøre igen.

Hun drejede langsomt hovedet, da han afslørede, at han ikke havde været sammen med en kvinde. "Hvad så... Med mænd? Jeg mener..." Hun rynkede undrende panden. "Hvordan vil du lære Cierra de ting?" Det var jo ret meget mandens opgave i et ægteskab.

[Tristen af Piratklippen]

"Med Mænd!! Nej selvfølgelig ikke." Tristen sank og blev flov. Hvorfor var det lige de skulle snakke om den slags. Han mærkede den velkendte knude i halsen og var sikker på han efterhånden var ret så rød i kinderne. Hvad skulle han svare på hendes spørgsmål "Jeg ved det ikke...." "prøve mig frem vel?!" fortsatte han inden i hovedet. Hvad skulle han ellers gøre? Han kunne jo ikke bare... Orh det var også bare fordi det hele skulle være så svært omkring kvinder.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun trak på skuldrene. Det kunne jo godt være. Men han havde tydeligvis aldrig været sammen med nogen, kunne hun så udlede af hans måde at reagere på. "Det har aldrig slået dig, at prøve nogen gange?" Spurgte hun og drejede sig om på siden, så hun kunne se på ham. Hun ignorerede hans røde kinder. "Udforske det?"

[Tristen af Piratklippen]

Han sankt igen. Han kunne mærke sit hjerte hamre i brystet. En hamren der kun blev være af at hun vendte sig om og stillede den slags spørgsmål "Tanken har.." Åh den knude i halsen voksede og var træls, han rømmede sig helt diskret "Tanken har været der jo, men det er lidt svært at ligge med en kvinde, når jeg ikke kan tale med dem." Om ikke han havde set nogle komtesser og andet han gerne ville ind på livet af, men måtte erkende det ikke ville ske når han ikke engang kunne sige hej til dem.

[Lalia af Sigisfelt]

Hun kunne ikke lade være med at le. "Tristen, man skal altså ikke tale sammen. Ens mund er ret meget optaget af andre ting," sagde hun, og troede han havde drillet. "Jeg har prøvet at kysse før, og lidt... Men ikke sådan gå hele vejen." Khalid havde forsøgt sig på hende, men heldigvis var de blevet afbrudt, inden han havde formået at forgribe sig på hende.