Små fornøjelser

[Aric af Macay]

Cynthea af Macay

For længe siden havde Aric forsøgt at være personlig og romantisk, når det kom til kvinder. Det var unødvendigt i hans verden. Og Cynthea fik trods alt de ting, som hun havde brug for, uden at han brokkede sig. Men hendes fødselsdag. Det havde været svært. Meget svært. Og absolut ikke noget,
han havde troet, han ville gå og grue over særlig længe.

Han havde forsøgt sig med flere forslag, men kasseret hvert af dem. Enten var de ikke gode nok, eller også gav de ikke mening for ham. Eller havde betydning nok. Ikke fordi han var helt sikker på, hvilken betydning gaven skulle have. Men det var trods alt hendes første fødselsdag som hertuginde. Som hans hertuginde. Det var en milepæl for dem begge to.

Aric var stået op længe før Cynthea. Hun havde sovet tungt mellem de bløde dyner og puder i deres fælles seng, og han havde taget et af hendes smykker. Et hun bar, når de lå sammen. Det lå nu i en kasse, som han holdt mellem singe fingre og kiggede uudgrundeligt på. Stuen var dækket op med et stort morgenmåltid, der blot ventede på, at Cynthea stod op.

[Cynthea af Macay]

Det var egentlig ikke, fordi Thea som sådan var overvældende begejstret for sin fødselsdag. Det havde aldrig været nogen synderligt stor begivenhed hjemme i Prinshold, så det var ikke just en tradition for hende. Desuden havde frugtkurven fra Aric sidste år vist hende, at det nok ikke var noget, hun skulle forvente, at han lagde for meget i.

Derfor var morgenen også startet stille ud. Aric var som ofte for længst væk, da hun vågnede og efter et bad og påklædning, smuttede hun ned. En lille måben viste sig ved synet af det overdådige morgenmåltid, der ventede hende og hun så smilende over på sin husbond. "Hvad er dog alt dette?" spurgte hun, tonen en kombination af overraskelse og varme.

[Aric af Macay]

Aric havde taget en bog med sig ned, som han læste mens han ventede på sin hustru. En tjener havde naturligvis meddelt, at hun var stået op og i gang med at gøre sig klar. Så der blev bragt en kande te ind, og de varme boller til morgenmad.

Da hun kom ind i stuen, så han op fra sin bog og udover morgenbordet. "Det er trods alt din første fødselsdag som Hertuginde," svarede han og lukkede bogen sammen. Han lagde den efterfølgende på et serveringsbord. "Og det burde i det mindste markeres," fortsatte han og tog den lille trææske frem igen. Han skubbede den over til hende uden at foretrække en mine. Hans ansigt afslørede ikke, at det var en gave med stor betydning for deres fremtid.

[Cynthea af Macay]

Smilet blev behersket til det lille, blide, der altid lå på hendes læber og hun nikkede taknemmeligt til ham, før hun tog plads ved bordet. Det var så sandelig blevet markeret og hvis hun ikke tog meget fejl, kunne hun dufte citron fra bollerne. Lige som hun elskede det.

Blikket blev tiltrukket af den lille æske, der blev skubbet frem til hende og hun samlede den op med let hævede bryn i spænding på, hvad den mon indeholdt. Med rolige fingre åbnede hun låget og en flygtig forvirring gled over hendes ansigt. Så lukkede hun munden fra den lette måben og hævede blikket til ham i stedet. "Aric?" Andet sagde hun ikke, for hun vidste jo godt, hvad denne handling kunne betyde, men... Hun måtte have det bekræftet.

[Aric af Macay]

Han observerede hende skjult, mens han ganske nonchalant lænede sig frem ig tog en af de varme boller hen på sin tallerken. Det var først da hun lukke låget på æsken og talte til ham, at han fangede hendes blik. Hans gyldne øjne var alvorlige, som han langsomt nikkede til hendes uudtalte spørgsmål. Tingenes tilstand var for en tid nogenlunde stabilt. De kunne klare sig igennem året. Med andre ord, var der faldet ro på igen. "Efter morgenmaden," sagde han, og tænkte ikke på, hvor længe hun havde brugt på at gøre sig klar.

[Cynthea af Macay]

Hun kunne næsten ikke tro det. Han ville endelig sikre hendes plads som hertuginde, tillade hende at give ham den arving, han sådan behøvede. Det glødede varmt i hendes bryst, mens hun rakte frem og lod en finger stryge over det smykke, hun havde båret så længe efterhånden. Nu ville de blive i skrinet.

Blikket gik fra smykket og fandt hans øjne igen, da han talte. Efter morgenmaden? Hun undlod at kommentere på, hvor længe hun havde brugt på at bade, sætte hår og komme i tøjet og smilede i stedet indforstået til ham. Nu var det jo også hendes fødselsdag, så det måtte hun godt. Hun tog en bolle over på tallerkenen. "Vejret føles dejligt sommerlunt i dag." Egentlig havde hun slet ikke lyst til at vente til efter morgenmaden, men nu det var det, han havde besluttet..

[Aric af Macay]

Han drejede hovedet og så ud af vinduet ved hendes ord, det havde han ikke lagt mærke til. Mest fordi han ikke havde haft tid til at kaste et blik ud af vinduet. "Ja, vi burde ride en tur i skoven senere," foreslog han. Når de naturligvis var færdige med deres ægteskabelige pligter og de huslige pligter.

Han fik hurtigt spist sin bolle, og nød som altid den syrlige smag fra citronerne. I det mindste var der noget, som fungerede hjemme i Macay. "Jeg har overvejet at lave en ny slags marmelade," kommenterede han og så over på hende. "En appelsin-marmelade."

[Cynthea af Macay]

"Meget gerne," svarede hun roligt og tog en bid af bollen. Citronboller havde altid været hendes favorit og især citronerne fra Macay var helt uden sammenligning. "Det lyder da som et godt projekt." Hun smilede til ham over morgenbordet og drak lidt te. "Men det er nu ganske normalt i Prinshold." Selvom det jo selvfølgelig ikke skulle stoppe ham fra at give sig i kast med sin egen.

[Aric af Macay]

Han nikkede til hendes ord om marmeladen. "Jeg ved det, men dem i Prinshold er søde appelsiner. Og vores er lidt mere syrlige i det. Måske det kan bruges," han trak let på skuldrene. Det gjaldt om at finde på noget, der kunne øge deres omsætning indtil den nye æbleplantage var etableret igen. "Eller også burde man videreudvikle vores te i stedet for," han rynkede panden tænkende. "Måske lave en ny te i anledning af..." Han gjorde et kast med hovedet i retningen af hendes mave. "Når det sker altså."

[Cynthea af Macay]

Hun nikkede tankefuldt, mens hun tyggede på bollen. "Måske ja," svarede hun til snakken om marmeladen og gumlede videre på sin morgenmad, mens han talte. Tingene gik ofte i et roligt tempo, hvilket hun nød.

En arm lagde sig uvilkårligt over hendes mave ved det lille nik, han gjorde mod hende. Bevægelsen havde efterladt en underlig følelse i hendes krop, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle stille op med. "Det ville være en fin gestus,[/b" svarede hun og valgte i stedet at fokusere på det.

[Aric af Macay]

Han nikkede. Det var en fin gestus, når nu det var hans søn det ville dreje sig om. En hertugarving af den fineste kaliber. "Jeg skriver til forvalterne om det senere," kommenterede han, hvorefter han tog endnu en bolle.

Det var ikke de dybe samtaler, der foregik ved morgenbordet denne morgen. Han så op på hende, da han lagde sin egen serviet på bordet. "Er du færdig?" Spurgte han, og mærkede rastløstheden forplante sig i hans krop, ved tanken om det, han havde planlagt.

[Cynthea af Macay]

Som altid var morgenbordet mest til hyggesnak og forskellige ting, de lige skulle minde hinanden om, før dagen gik og hun kunne ikke lade være at smile lidt ned i teen over, hvordan de allerede var faldet i en rytme med hinanden. Så meget havde hendes forældre aldrig talt sammen.

Hun havde ikke spist andet end lidt frugt og bær det sidste stykke tid, da han lagde sin serviet fra sig og hun stillede langsomt koppen fra sig igen. Det virkede lidt underligt, at deres tid sammen var planlagt på den måde igen. Sådan havde det ikke været siden brylluppet, men hun nikkede alligevel og ventede, til han havde rejst sig, før hun fulgte trop.

[Aric af Macay]

Da hun nikkede, rejste Aric sig op fra sin stol og gjorde tegn til en tjener om at rydde af bordet. Han standsede lidt væk fra stolen og drejede rundt, da hun nåede op på siden af ham. Han bukkede sig ned i knæ, lagde den ene arm omkring hendes liv og den anden under hendes ben, inden han løftede hende op i sin favn. Til trods for skørterne gik det. Og hun havde ikke taget på siden brylluppet. Kun kjolerne var blevet større.

Han bar hende ud i entreen, op ad trapperne og ind i det dunkle soveværelse. Han lagde hende i sengen og stillede sig for fodenden, så han kunne betragte sin unge hustru inden han gled ned ved siden af hende.

[Cynthea af Macay]

Et lavmælt gisp hoppede over hendes let adskilte læber, da han tog hende i sin favn - ikke at det overraskede hende. Det var ikke just første gang, han gjorde det og denne gang havde det heller ikke været helt så pludseligt.

Sengen gav sig under hende og fik det til at krible i maven. Denne gang ikke af nervøsitet eller fordi det var forbudt, men fordi hun så frem til igen at være tæt med ham. "Tak," hviskede hun lavmælt og lagde et kys på hans læber, da han var kommet ned ved hendes side.

[Aric af Macay]

Han rynkede brynene over hendes tak, men kommenterede det ikke. Præcis hvad det var hun takkede ham for, kunne han nemt gætte sig til. Og netop derfor så han ikke nogen grund til at tale mere om det. Han havde taget beslutningen. Længere var den ikke.

Han lagde en hånd om hendes nakke og løftede sig selv op på den anden albue, så han lå ind over hende. Dog uden at mase hende. I tider som dette forbandede han de store kjoler væk. Men heldigvis var det da ikke første gang, at han skulle afklæde Thea. Den hånd, som han havde placeret i hendes nakke, gled ned på hendes ryg i stedet for, og begyndte at løsne snørrerne i hendes kjoleliv.