På vej til selskab (Ermelias bal)

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov

14. maj 528 M.T.

Måske var deres te aftale ikke endt så godt, men generelt set var det stadig deres bedste møde hidtil. Tristen havde bestemt hygget sig og han havde fået et stort indblik i hvem Cierra, hans kommende forlovede, egentlig var.
Han havde ved det møde bedt om lod til at stå for transporten til Ermilias bal. Han havde brugt tiden siden deres møde til at udvælge den bedste vogn af dem alle og sørget for at den blev gjort klar. Han var selv rimelig godt tilfreds med sit valg og håbede sandelig også Cierra ville blive glad,

Afsted det gik hen for at hende Cierra. Tristen måtte være ærlig over for sig selv og indrømme at han faktisk var en anelse nervøs. Han havde valgt en smuk blå brokade jakke i dagens anledning. Han håbede det kunne glæde Cierra, dog havde han glemt hvilken farve det var hun foretrak. Den udvalgte
vogn holdte ind til siden ved hendes hus og han gik op og bankede på døren. Nervøsiteten voksede i hans bryst, og da døren åbnede måtte han synke engang før end han kunne få et eneste ord over læberne "Vil De sige til Nådigfrøken Cierra at hendes vogn nu er kommet?"

[Cierra af Henlov]

Hun så absolut ikke frem til at følges med Tristen til ballet. Det havde været dumt at spørge ham, det havde hun indset bagefter. Hun skulle være taget afsted alene, og danset med dem der nu var til stede. Nu var hun bundet til at tilbringe aftenen i selskab med Tristen. Hun fnøs irriteret, mens hendes tjenestepige hjalp hende med at få den store kjole på, og efterfølgende sætte håret op i en af de mest moderne frisurer.

Da hun var klar, meddelte en tjener, at Ridder Tristen ventede på hende. Hun lod ham sidde der ude lidt, mens hun så alting igennem, om det nu også levede op til hendes krav. Med et tilfreds fnys, rejste hun sig op fra skamlen og gik ned til entreen. En tjener stod parat med en parably, og fulgte med hende ud til vognen. Hun kunne ikke neje for ham, da hun kom derind. Så i stedet satte hun sig overfor ham, og gjorde plads til den tjenestepige, der var udvalgt til at være hendes anstandsdame ved ballet. "Ridder Tristen," hilste hun og gjorde ikke noget for at skjule reservationen i sin stemme.

[Tristen af Piratklippen]

Da han så Cierra kunne han ikke lade være med at smile, hun så så smuk ud i kjolen og med det opsatte hår. selvfølgelig var der en tjenestepige med og måske var det derfor hun var lidt mere reserveret. "Goddag Nådigfrøken. Tillad mig at komplimentere Deres yndige kjole." Han var efterhånden bliver bedre til at tale med hende følte han selv. han rakte ud efter noget ved siden af sig, en langstilket rød rose som han forærede til hende. "En smuk blomst, til Dem" derpå gav han kusken tegn til at de godt kunne køre.

[Cierra af Henlov]

Hun sad med rank ryg, og gruede for, hvordan bellet ville udvikle sig. Hun løftede det ene øjenbryn, da han komplimenterede hendes kjole. Hun nikkede kort til ham. "Tak," sagde hun kort og lagde hænderne i skødet, mens hun ventede på at vognen ville køre.
Det gjorde den dog ikke. I stedet fandt han en rose frem. En rose. Til hende. Hun var lige ved at fnyse og storme ud af vognen, men holdt sig bestemt tilbage. "Det skulle De sandelig ikke have gjort," sagde hun og mente hvert et ord, mens hun tog imod rosen. Hun rakte den over til tjenestepigen.

[Tristen af Piratklippen]

Med et sank hans mod. Det var da umuligt at gøre hende glad. han havde gjort så meget for at gøre hende glad og det hele var forkert. hun var så møg selvoptaget hele tiden. kunne hun ikke i det mindste sætte pris på at han prøvede? han gad slet ikke gå ind til det dumme bal. Hun kunne få lov til at gå selv, kunne hun. Så kunne hun rigtignok blive til grin. "Det var såmen bare som tak for sidst" sagde han så og kiggede ud ad vinduet, han var da ligeglad med sådan en tøs.

[Cierra af Henlov]

Hun lagde demonstrativt armene over kors ved hans ord og drejede hovedet for at se ud af vinduet, da vognen endelig satte i gang. Havde han med vilje planlagt, at de skulle komme for sent til ballet? Det havde han garanteret. "Hmf," sagde hun bare fornærmet, og så ikke på under hele den korte køretur hen til Hertugen af Naxens hus. Her standsede vognen og døren indtil dem blev åbnet. En tjener rakte sin hånd frem og hun tog den med glæde, så kunne hun komme ud af vognen og væk fra Tristen.

[Tristen af Piratklippen]

Intet kunne gøre hende tilfreds, så han kunne lige så godt lade være med at prøve. Faktisk så gad han slet ikke prøve. Hun kunne få lov til at tigge ham om det i stedet.
Han hævede et bryn over hende og da vognen stoppede lod han hende selv gå ind og blev siddende i vognen. Hun ville nok gå selv uanset. Efter noget tid gik han alligevel ud og op mod døren.

[Cierra af Henlov]

Da hun var steget ud af vognen, så hun sig ikke over skulderen for at se, om Tristen fulgte med. Det måtte han selv om, hvis han havde tænkt sig at opføre sig sådan, så gad hun i hvert fald ikke være sammen med ham.

Med næsen i sky gik hun indenfor og med det samme hen for at hilse på veninden Ermelia, som jo var den der havde inviteret til bal. Hun nejede, og sendte veninden et bredt smil. "Tak for invitationen Ermelia," sagde hun med en blid stemme, der absolut ikke blev brugt overfor alle og enhver.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen gik indenfor. Det kunne da være at han var så heldig der var nogle riddere han kunne tale med. Og han havde jo trods alt sagt at han ville komme. Indenfor spottede han hurtigt Ermilia, som han gik hen og hilste på. Han bukkede høfligt for hende "godaften nådigfrøken. Tak for invitationen" Derpå gik han hen for at finde sig noget at drikke. Det var dog ingen hemmelighed at han hele tiden havde et skjult øje på Cierra, for at følge med i hvad hun foretog sig.

[Cierra af Henlov]

Hun kunne desværre ikke blive stående ved veninden, eftersom hun jo skulle tage imod sine gæster. Så hun forlod Ermelia og gik hen for at tage et glas med cider, som stod på et langt bord, hvor tjenere hele tiden sørgede for at fylde op. Hun vendte rundt, og fik øje på sin fætter fra Nørland, der stod sammen med nogle andre mænd.

Med tjenestepigen som en skygge, gik Cierra hen til gruppen af mænd og hilste kærligt på sin fætter. Det vil sige et lille kindkys, inden hun skålede med ham med et bredt smil på læberne.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen fulgte hende med øjnene. Han så hvordan hun gik hen til sin fætter og andre unge mænd og talte. Selvom det ikke var rart at se, så valgte han at trække på skuldrene. Det var hende der var gået fra ham, ikke omvendt. Måske skulle han alligevel prøve at følge Gils råd.
Han kiggede over på Cierra en sidste gang, hun så ud til at være i godt selskab, så han besluttede sig for selv at finde selskab. Der gik da heller ikke længe før han stødte på nogen fra væbnerskolen, både kvinder og mænd. Smilet hos Tristen blev store da han gik hen for at deltage i samtalen.

[Cierra af Henlov]

Tiden gik. Og det endda helt uden at hun behøvede tage stilling til Tristen. Hun fik danset med både sin fætter og andre veninder, men naturligvis ikke ugifte mænd, hun ikke var i familie med.

Og til sidst havde hun frygtelig ømme fødder. Solen var for længst gået ned over hustagene i Corus, men alligevel søgte Cierra ud i haven, der naturligvis var langt større end hendes egen. Hendes tjenestepige lagde et sjal omkring hendes skuldre og i den ene hånd havde hun et glas med cider. Der kom en let brise, mens hun lagde mærke til en gruppe unge mænd henne i hjørnet. "Har I hørt det om Tristen?" Blev der sagt, og Cierra spidsede naturligvis ører. "Hans forlovede... Snotforkælet. Jeg har hørt, at hun har været sammen med en anden, og det er derfor hun ikke gider ham." Hun knugede vredt omkring stilken på glasset, mens hendes kinder blev mere og mere røde. "Hvem i alverden gider dog være sammen med hende? Jeg mener... Hun er da ganske køn, men så meget mere er der heller ikke ved hende." Det var dråben for Cierra.

Hun vendte sig rundt, så hun stod med fronten til dem. "Sikke dog nogle søde ord I har om min forlovede og jeg," sagde hun spydigt til dem. "Heldigvis for Ridder Tristen og jeg, har vi en langt dybere forståelse for hinanden, end I nogensinde ville være i stand til at drømme om," og med de ord drejede hun rundt på hælen for at gå indenfor igen.

[Tristen af Piratklippen]

Det var et langt og kedeligt bal og det endte med Tristen satte sig og glemte næsten alt og Cierra. Da hun så sent på aftenen gik forbi ham med tjeneste pige i hælene og ud i haven rejste han sig også fir at følge med. Dog på afstand.

Der gik ikke længe før nogen råbte af Cierra, han kunne dog ikke høre præcis hvad, men han hørte da sit navn blive nævnt. Han skulle lige til at gå over til dem, da Cierra selv vendte rundt og gav dem igen. Bagefter gik hun ind igen, og heldigvis for det. Tristen kiggede tilbage på de unge mænd som nu stod og lavede diverse ansigter af Cierra og imiterede hende.
Roligt gik han over til dem med et skævt smil og spurgte hvad de havde gang i. Der kom en masse nu og bæ fra deres munde, hvilket blot tændte op under Tristens irritation. "Godt og hvis ikke I har bedre at sige så bland jer uden om! Hvis I ikke mener komtesse Cierra har andet end sit smukke ydre, så tager I sandelig grusomt fejl! Men jer om det. Måske I skulle overveje at kigge ind ad på det punkt!" Tristen var rasende. Meget kunne man sige om Cierra og meget havde han lov at sige eller tænke, men dette var lige godt for meget! "Desuden så pas på med hvad I siger! Jeg ville nødigt være den der gjorde sig upopulær hos komtesser som Cierra og Ermilia! Tænk At nogen kan være så sølle!!"

Han gik en tur rundt haven rasende over hvor latterlige nogle folk kunne være, men også overrasket over sin trang til at forsvare Cierra. Mon hun havde hørt ham råbe?

[Cierra af Henlov]

Hele hendes krop rystede af raseri, og hun forsøgte at finde Ermelia, men hun dansede tilsyneladende med Gilbert. Nej. Det var en ridder, men ikke en Cierra umiddelbart kunne sætte ansigt på.

Hun stillede sig over til bordet med drikkevarer, hvor hun tog et glas. Så vendte hun sig rundt til sin tjenestepige. "Find Ridder Tristen. Nu," sagde hun og havde ikke tænkt sig at stå her alene, mens de ubehagelige mænd sagde ting om deres forlovelse. Ikke på vilkår, om hun havde tænkt sig at vise andet end at det gik godt. Udadtil.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen gik rundt ude i haven godt irriteret. Hvordan kunne nogen tillade sig at opføre sig sådan? Magen til uforskammet uridderlighed skulle man da lede længe efter.
Han hørte sit navn blive kaldt og da han kiggede op, så han Cierras tjenestepige. Det var tydeligt at hun ledte efter ham for at han kunne komme ind til Cierra. Det gik ikke at han var så irriteret, når han kom derind, så for at afreagere, knyttede han hånden og hamrede den ind i en træder stod i haven. Han rystede sin ømme hånd. Han kiggede ned på hånden, hvor lidt blod langsomt piblede frem fra knoerne, nu kunne han da i det mindste fokusere sin vrede omkring det. Han gemte hånden på ryggen og skyndte sig hen til tjenestepige , som førte ham ind til Cierra.

Da han kom indenfor smilede han det bedste han kunne og hilste høfligt "Nådigfrøken Cierra. Jeg hører De sendte bud efter mig" den sårede hånd, forblev på ryggen, hun skulle ikke se hvad han havde lavet. Hun skulle ikke vide hvad der var sket.