Gensyn

[Gilbert af Meagmarsk]

Tristen af Piratklippen
d. 9. maj 528 M.T.

Efter at have brugt formiddagen på at træne med de andre væbnere og riddere, dumpede Gil ned at sidde i yderkanten af pladsen, hvor han ikke ville være i vejen for andres træning. Niklaus havde nogle ting at se til de næste par timer, så Gil var taget herop for at få sparret lidt. Han havde håbet på at mødes med Jamie og træne med ham, men ... han havde noget på slæb. Gil skulede lidt i Arlens retning, siden manden tilsyneladende var blevet væbner for Jamie og dermed optog den sparringsplads, som Gil selv havde håbet på at besætte.
Han sukkede tvært for sig selv. Som om det ikke var nok at elskeren var gået udenfor til ballet med Ermelia ... For at få skubbet de irriterende tanker på afstand, kaldte han, da han så en velkendt skikkelse: ”Hey, Tristen!” Han vinkede lidt med armen for at få ridderens opmærksomhed. ”Længe siden sidst. Hvordan står det til?” spurgte han smilende, da først Tristen kom tættere på.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen joskede hvileløst rundt på Trænningspladsen. Han forsøgte at træne lidt sværdteknikker og for hvert slag lød det i hovedet "Tøser er dumme", "Tøser tror de skal bestemme alt", Tøser er irriterede" og en masse andre ting i samme dur.
Så lød der en stemme lidt væk fra, det var Gil. Tristen lagde hurtigt sværdet og gik over til ham "Gil hey! Puh det er lidt noget bøvl. Hørte du om Cierras sidste selskab?" Det havde bestemt ikke været nemt siden den dag.

[Gilbert af Meagmarsk]

Da han nævnte Cierra, lagde Gil hovedet lidt på skrå. Elisia havde godt nok sagt, at Tristen vist bøvlede en del med sin forlovede. ”Næ, hvad var der med hendes selskab?” spurgte han nysgerrigt. Han havde ikke fået særlig mange detaljer, og det ville da være rart at høre om en andens problemer for en stund.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen sukkede og lod hånden kører gennem sit hår, det havde virkelig ikke været kønt. "puha, der var et kæmpe skænderi. Aldrig har jeg hørt hende råbe så højt eller set hende så sur." Tristen havde ærligt talt været ret skræmt af hende. Han havde undgået hende siden. "hun er så bestemmende hele tiden!"

[Gilbert af Meagmarsk]

Han smilede svagt ved forklaringen. ”Komtesser kan være noget emsige,” medgav han. Han trak benene ind til sig, så han sad i skrædderstilling og klappede på pletten ved siden af sig for at få Tristen til at sætte sig. ”Hvorfor er hun så bestemmende? Hvad skændtes I om?” spurgte han så.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede og satte sig på den tilbudte plads. Han kørte en hånd gennem håret og sukkede. "hvis bare jeg vidste det" han tænkte hele samtalen igennem. Han havde jo netop forsøgt at forklare sig. "Jeg tror det er fordi hun ikke får sin vilje og fordi jeg ikke er god nok til hende" han lo kort. Han skulle vel helst adlyde hendes mindste vink. "Er Du lige så uheldig med din komtesse" de to kendte vidst hinanden ganske godt, havde han fået indtryk af.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han rystede lidt på hovedet. ”Hun lyder som lidt af en mokke,” konkluderede han. Det var ikke meget godt, han havde hørt om Tristens forlovede. Ermelia var venner med hende, men hun havde aldrig fortalt særlig meget om hende. ”Mjae ...” Han vævede lidt. ”Hun forsøgte at bilde mig ind, at hun var interesseret i en anden mand. Som hun også ville fejre beltane med i stedet for mig. Og så truede hun med at afbryde vores forlovelse.” Han sukkede irriteret ved tanken. Det havde været en elendig aften. ”Så da jeg opdagede, at hun løj, gav jeg igen. Hun blev vred. Jeg blev vred. Vi skældte hinanden lidt ud, og så aftalte vi at opføre os ordentligt fremover. Jeg stikker ikke af fra hende, og hun lader være med at forsøge at gøre mig jaloux.” I sidste ende var alt egentlig gået fint. ”Nu har vi det fint nok med hinanden.”

[Tristen af Piratklippen]

Det lød som om Gilbert havde det noget lettere end han selv. "Ja tak. Jeg prøvede netop at tale med hende om at jeg godt kunne lide hende og at jeg var ked af hvad jeg havde sagt. Hun tig bare slet ikke imod!" Tristen bankede irriteret i jorden. Magen til snotforkælede tøs skulle man lede længe efter. "Hun mener desuden det altid er mig der er skyld i vores skænderier. Og nå jeg så endelig forsøger at være sød og give hende en gave. Så er den ikke fin nok" hun var så modbydelig og han hadede at han skulle giftes med hende.

[Gilbert af Meagmarsk]

Det løb bestemt ikke til, at komtessen gjorde tilværelse let for Tristen. ”Hvordan er det, er hun arving?” spurgte han. Der var trods alt en magtforskel, som han lige ville have styr på, før han kommenterede nærmere på situationen. Da Tristen nikkede, grublede han for en stund. ”... Gør som hun siger så,” vurderede han. ”Hvis hun er så besværlig at gøre tilfreds, så kan du lige så godt bare lade hende bestemme. Så kan hun hellere ikke give dig skylden for noget. Og så lad være med at give hende gaver.” Det var svært rigtig at forsøge at vejlede ham. De var i to meget forskellige situationer, men Gil havde da en fornemmelse af, hvad han selv ville gøre. ”Jeg mener, hvorfor skulle du give hende noget som helst, hvis hun ikke vil tage imod det alligevel? Så lad hende bestemme. Til gengæld skal hun så bare ikke forvente at få noget som helst fra dig. Hverken gaver eller den store interesse. Hun interesserer sig jo ikke for dig, vel? Det er tydeligt, at hun ser jeres forlovelse som et fornuftsægteskab. Så brug din energi andre steder.” Han trak på skuldrene. ”Jeg er selvfølgelig selv arving, så jeg kan ikke så godt sætte mig ind i din position. Men hvis jeg opførte mig ligesom hende over for min forlovede, ville det nok være fordi, at jeg ikke rigtig havde nogen reel interesse i min forlovedes mening eller følelser. Jeg mener, jeg er arving, så det er jo mig, der bestemmer alligevel - hvorfor skulle min forlovedes holdninger interesserer mig? Jeg tror, at det er noget i den dur, hun måske tænker.”

[Tristen af Piratklippen]

Gilbert var egentlig god at tale med. Det generede ham dig lidt at han lige skulle tvære i at Cierra var den af dem med bedst baggrund. Til gengæld kunne han rigtig godt lide ideen om er fornuftsægteskab, et hvor Cierra fik hvad hun ville så han kunne få fred ved siden af. "Det lyder faktisk ikke helt dårligt" han tænkte lidt på sin tur i skoven for måneder tilbage hvor han havde mødt en kvinde der bestemt kunne lide ham. Måske han bare skulle finde sig en sød pige ved siden af?

[Gilbert af Meagmarsk]

Han smilede skævt til ridderen. ”Du kan overveje, om det giver mening.” Han havde jo ikke selv den store forstand på forlovelse og ægteskab, men han vidste da, hvad han selv ville gøre. ”Hvis hun så bliver sur, må du jo bare spørge hende, hvordan hun så vil have tingene og så give hende det. Det giver dig sikkert fred. Og så kan du jo more dig i byen og på udstationeringer.” Så vidt han vidste, var det ganske normalt, at mænd i fornuftsægteskaber så andre kvinder. Det var jo også det, som Jamie havde tænkt sig at gøre. ”Men ... ja, nu kender jeg jo ikke så meget til jeres forhold.”

[Tristen af Piratklippen]

Tristen lagde armene om knæene og kiggede ud på de trænende riddere "tak det vil jeg gøre" så kiggede han igen på Gil. Måske skulle han uddybe lidt.. "Faktisk så... Er hun ikke så slem, nogle gange vender hun bare og bliver sur over det mindste." de havde da haft gode tider sammen, det skulle ikke glemmes, og egentlig var det vel også alt det formelle hun gik op i. "jeg skal heldigvis snart til Frølund, det bliver da en hjælp"

[Gilbert af Meagmarsk]

Hm? ”Du har ellers ikke gjort andet end at brokke dig over hende?” Han lagde forvirret hovedet på skrå. ”Så hvordan er det lige, at hun ikke er så slem?” Tristen havde ikke sagt noget pænt om hende, så det overraskede Gil, at ridderen faktisk lod til at bryde sig om komtessen. ”Jeg skal til Carthak sammen med Elisia.” Det blev noget af en oplevelse.

[Tristen af Piratklippen]

Okay han kunne godt se det nok var svært for andre hele at forstå. Han var måske en anelse uretfærdig overfor Komtessen. Tristen strak på skuldrene og kiggede over på Gil "Hun er sød og ganske pæn, jeg kan egentlig godt lide hende, men hver gang vi er sammen, så sker der noget så hun bliver sur." Han forstod aldrig rigtig hvad der udløste disse skænderier "Du ved hvor svært jeg har det med kvinder, så jeg ved ikke... måske har jeg bare skuffet hende fra start."
Han kiggede på Gil da han fortalte de skulle til Carthak og så endda sammen med Elisia "Det lyder da spændende. hvad skal i der?"

[Gilbert af Meagmarsk]

Han sukkede ved tanken. ”Ja, det kan være svært, hvis man ikke lige passer præcis til deres forestillinger om den store, selvsikre ridder.” Gils problem var hovedsagligt, at han slet ikke var ridder endnu, og at han dermed ikke havde særlig meget erfaring, når det kom til kvinder. Den slags fik man jo normalt som væbner. ”Men hvis du godt kan lide hende, må du jo finde en eller anden løsning, ikke sandt?” Der måtte vel være noget, man kunne gøre. Da Tristen spurgte ind til Carthak, grinede han. ”Jeg er faktisk ikke helt sikker. Vi skal vel hjælpe til eller sådan noget. Niklaus har ikke givet mig så mange detaljer.”