Er Jamie hjemme?

[Gilbert af Meagmarsk]

Jessica af Perlegab

Han var nødt til at tale med Jamie. Der var ingen anden vej udenom, selvom han var nervøs ved tanken. Det gik bare ikke at tage til Carthak i flere måneder uden at få talt tingene i gennem. Gil tog en dyb indånding, imens han gik op mod hoveddøren. Han skulle lige til at banke på, da døren fløj op, og en ukendt kvinde dukkede op. ”Ehm ... ” Var hun en tjenestepige? Nej, hun var for pænt klædt på. ”Er ... Er Jamie hjemme?” spurgte han. Han havde slet ikke fået forberedt sig på at snakke med folk endnu, så denne pludselige opdukken både chokerede og forvirrede.

[Jessica af Perlegab]

Ikke mere end et par dage havde hun været hjemme og hun kedede sig allerede. Mange af hendes venner var gået hen og blevet gift eller kedelige på anden vis og hun sukkede rastløst, før hun begav sig fra sit værelse og nedenunder. Hun havde tømt al den vin, der stod fremme til hende alligevel og hun kunne lige så godt hente den selv. Det ville give et par minutters aktivering.

Øjnene blev store, da et sødt pjok pludselig stod på hendes vej. Smilet blev skævt. "Åh, du må næsten være Gil," konstaterede hun og trådte et skridt tættere på ham, nejede sjusket. "Jessie." Hun blinkede til ham, forventede egentlig, at han vidste, hvem hun var.

[Gilbert af Meagmarsk]

Gil gloede med store øjne på kvinden. Alt ved hende var grænseoverskridende. De var uden videre dus, og hun kom bare ud af ingenting, og hvad var det da også for en frembrusende adfærd?! Han stirrede mere eller mindre mundlam på hende uden helt at ane, hvad han skulle stille op med den her situation. Nu var han lige så fokuseret på at tale med Jamie, og han havde ikke været forberedt på, at der ville være andre som krævede hans opmærksomhed. ”... Jessie?” endte han med at spørge. Der var så meget at tage hul på her, men hendes identitet måtte være den vigtigste.

[Jessica af Perlegab]

Længe stod han bare og stirrede og hun måtte holde tungen lige i munden for ikke at fnise lidt over reaktion. Det var ikke lige det, hun havde forventet, men han var vel meget nuttet, så det gjorde det vel op på manglende intelligens. "Ja, Jessie?" Hun hævede et bryn. Virkelig ikke den skarpeste. "Jessica af Perlegab?" Hun kunne slet ikke se, hvorfor Jamie ikke skulle have nævnt hende, men den skulle hun vel ikke tage op med væbneren.

[Gilbert af Meagmarsk]

Jessica af Perlegab? Endelig indså han, at der måtte være tale om en af Jamies søskende. Varmen skød op i kinderne, og han skyndte sig at bukke for hende. ”Det må De undskylde, komtesse.” Han havde allerede glemt, at hun havde bestemt sig for at være dus med ham. Mest af alt panikkede han lidt ved tanken om at gøre Jamies søster vred. Han vidste godt nok ikke helt, hvor vigtige Jamie fandt sine søskendes meninger, men mon ikke det var bedst at være på deres gode side alligevel? Han rettede sig op igen. ”Jeg håber, at De vil tilgive min uforskammethed. Jeg er væbner Gil af Meagmarsk, en af Deres storebrors venner.”

[Jessica af Perlegab]

Bukket fik øjenbrynene til at flyve op. Så kom der da fart på knægten! Hun havde et underholdt, skævt smil på læberne og dertil passende glimt i øjet, da han endelig rankede sig op. "Såså, der er slet ingen grund til alt det postyr," forsikrede hun ham og viftede lidt med hånden, før den igen fandt hvile ved taljen. "Jeg har godt hørt om dig. Du er en ven af Jamie, så er du en ven af mig," hun tippede hovedet på skrå og så på ham med store øjne. "Medmindre du selvfølgelig ikke vil være en af mine venner?"

[Gilbert af Meagmarsk]

Hun tog heldigvis ikke hans opførsel så tungt, og han åndede lettet ud. Han vidste dog ikke rigtig noget om hende, så hele venne-tingen kom igen lidt pludseligt. Men det kunne vel næppe skade? ”Naturligvis vil jeg det,” svarede han derfor smilende. Han følte sig måske på lidt usikker jord på grund af hendes frembrusende personlighed, men hun virkede stadig flink. Han skulle nok bare lige vænne sig til det.

[Jessica af Perlegab]

"Perfekt," kvidrede hun og trak på skuldrene og vendte ryggen til ham, stadig på jagt efter vin, før det gik op for hende.. "Åh, Jamie er her for resten ikke lige nu, men han burde komme hjem om... Ja, du kender Jamie," hun trak på skuldrene og smilede hen til ham. "Men du skal være velkommen til at blive.. Jeg keder mig noget så forfærdeligt." Og med det, Jamie havde fortalt hende om Gil, ville hun egentlig gerne lære lidt mere om ham.

[Gilbert af Meagmarsk]

Så Jamie var her ikke engang. Nu havde han lige gået og været så nervøs for samtalen ... Gil sukkede opgivende for sig selv, men smilede så igen ved Jessicas tilbud. ”Hvis jeg ikke trænger mig på?” Han valgte at følge med hende. ”Har De været udenbys?” spurgte han. Han var aldrig stødt på hende i huset før, men nu havde Jamie jo også været ret påpasselig med at invitere ham over, når der ikke var alt for mange folk i huset.

[Jessica af Perlegab]

Han smilede og hun var ikke sen til at smile igen. "På ingen måde. Det er altid rart med selskab," kvidrede hun, ganske oprigtigt og fortsatte ind i stuen, hvor hun tog vinkaraflen. "Kom." Hun gjorde et lille vip med hovedet og satte så ud mod hallen igen, søgte straks gennem huset og mod sit værelse, der lå lige ved siden af Jamies.

"Ja, jeg har boet i Carthak det sidste års tid, måske lidt mere," svarede hun og trak på skuldrene med et lille smil. "Man kan godt savne vejret, når man ser den sølle undskyldning for forår herhjemme." Hun åbnede døren ind til sit værelse og vandrede ind, forventede at han ville følge efter.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han fulgte troligt med hende rundt i huset i forventning om, at de var på vej til en eller anden stue. ”Det lyder spændende,” sagde han. ”Jeg rejser derned om et par dage. Er der noget særligt De mener, at man skal tage med?” Hun havde sikkert nogle gode råd. Et helt år i Carthak måtte utvivlsomt give lidt viden. Og så stod de ved hendes værelse.
Gil stoppede ved dørtærsklen, da han opdagede rummets indretning, og at der ikke var tale om en stue. Så fik han travlt med at se væk og bakke væk fra værelset. ”Ehm ... Komtesse, det passer sig ikke, at jeg slutter mig til Dem derinde.” Han vendte med at dreje rundt og hvile ryggen mod væggen ude i gangen, så han ikke kunne se ind på hendes værelse.

[Jessica af Perlegab]

"Nej, hvor fint, hvor tager du hen?" spurgte hun med oprigtig nysgerrihed og trak på skuldrene. "En god portion tålmodighed, vil jeg mene.. Carthak er et land med meget.. Stædige mennesker. De har deres måde at gøre tingene på." Hun sendte ham et skævt smil.

Brynene søgte til vejrs, da han omgående bakkede væk fra døren og hun gik ud, lænede sig op ad dørkarmen og så på ham. "Hvad så, pus? Bare rolig, der er intet derinde, der er farligt." Hun blinkede kækt til ham.

[Gilbert af Meagmarsk]

Hm, tålmodighed ... Ikke hans stærkeste side, men så fik han vel trænet den dernede? Han hvilede hovedet mod væggen med en eftertænksom mine. ”Javel.” Det var godt at vide. Da hun stak hovedet ud til ham igen, gav ham et kælenavn og blinkede til ham, blev han straks højrød i hovedet. Havde den kvinde slet ingen grænser?! Han rykkede lidt længere hen af væggen for at få lidt afstand mellem dem. ”Jeg er ikke et ... pus ...” sagde han tvært. ”Og det passer sig ikke for en mand at befinde sig på en kvindes værelse.” Og han var ærlig talt ved at være lidt bange for, hvad der ville ske, hvis han gik derind!

[Jessica af Perlegab]

Hun himlede med øjnene, men kunne ikke helt undgå at se det kære i de røde kinder. "Udmærket," sukkede hun så og lukkede døren til værelset igen. "Jeg tænker, du har set Jamies værelse allerede? Ville det være mere passende der?" Det var virkelig svært ikke at drille ham lidt, nu han lod til at være så forskrækket over hende fremtræden af en eller anden årsag.

[Gilbert af Meagmarsk]

Han rystede på hovedet. ”Det er også et værelse.” Han turde ikke kommentere på, hvorvidt han havde været derinde. ”Jeg ønsker ikke at bringe Deres ære i tvivl, hvilket utvivlsomt vil ske, hvis De befandt Dem alene på et værelse med en mand.” Han vidste, at der ikke ville ske noget, men tjenestefolkene ville sikkert sprede sladder om det. ”Er der ikke en stue, vi kan sætte os i?”