Ups.. jeg så dig.. øhm Dem ikke..

[Amina Syerske]

Ademar de Mantilla

Det var måske ikke det bedste vejr, men Amina havde alligevel valgt at kigge op forbi markedspladsen. Tågen gjorde det nemmere at bevæge sig ubemærket rundt. Iggy lå om skuldrene på hende mens de gik fra bod til bod diskret og kiggede om der var noget de kunne hapse.

Så pludselig hørtes en lyd, Amina var blevet sulten. Hun skimmede hurtigt boderne og fik øje på en med brød og kage. Meget diskret gik hun derhen, nuppede et brød og satte så i løb. Iggy hoppede ned og løb om fødderne på hende. Det var ikke første gang de gjorde sådan.

Ned ad gaden og rundt om et hjørne, lige som de plejede. Desværre glemte Amina et øjeblik at kigge sig for og hun endte med at løbe ind i en adelsherre "undskyld den hr, jeg så Dem ikke" sagde hun og kiggede på ham med de mest uskyldige charmende blå øjne hun kunne mønstre.

[Ademar de Mantilla]

Ademar havde kort revet sig løs fra værkstedet, det var ikke lang tid efter morgentimerne. Dog havde Ademar lige en høvl, han skulle have købt. Modsat så mange andre adelige, så var han ikke meget for at lade sine tjenestefolk købe ind for ham, han kunne godt lide at mærke på de ting han købte.

I sit mere afslappet tøj, som tydeligt ikke lignede noget fra Tortall gik han med høvlen, som han havde ledt efter i en lille taske, som han havde smidt om ryggen. Ademar havde snakket lidt med nogle forskellige købmænd, og blev stødt ind i af en ung kvinde. Han så på hende, og sendte hende et lidt mere strengt blik.
"Manerer.." sagde han med en accent som viste han ikke var fra Tortall. "Hr, kan de kalde deres far. Du vil tiltale mig som deres exellence." lød det belærende. "Hvorfor løber du også sådan i morgen timerne frøken? Har de set hvor tåget det er, du kan støde ind i folk som er mindre tilgivende." lød det roligt fra Ademar, som fangede hendes blå øjne med hans mørke dybe øjne.

[Amina Syerske]

Amina bukkede dybt. Det var da heldigvis en af de dage hvor hun havde nederdel på, skønt den ikke helt var fodlang men viste det nederste af hendes ankler. "om forladelse Deres højhed så" ha! Der var ikke nær så meget højhed over ham, som der var over Amos. Nå ja..

Hun rettede sig op igen og gjorde et lille klik med tungen, mens hun bankede på sin skulder. Den lille ilder, der før havde løbet om bene på hende snurrede nu op ad hende og satte sig pænt til, der hvor hun havde banket.
Amina fangede igen mandens øjne med sine ejne. Han var da egentlig meget pæn, var han ikke? Hun smilede og forsøgte dig med den flirtende adfærd hun havde lært fra Serena "jeg undskylder meget. Der var såmen ingen anden grund til at jeg løb end at sørge for at Iggy fik sig rørt" hun nussede ilderenunder hagen for at indikere at dette altså var Iggy.

[Ademar de Mantilla]

"Sådan.." lød det fra en afslappet Ademar, som lod øjne hvile på hende, og vurderede hende. "Nu har vi formaliteterne på plads frøken."
Ademar brød sig bestemt ikke om disse tiltale former, og man skulle sige de og du og bla bla.. Kunne folk ikke lade vær med at være så snerpet?
Dog var han officiel udsending af Galla, og han måtte bestemt holde disse tiltale former ved lige i offentligheden.

"Iggy?" lød det spørgende fra Ademar, som først nu så den lille igle som kravlede op på hende. Han lod hånden forsigtig glide hen imod den, og lavede en guti-guti bevægelse med fingeren. "Du risikerer at løbe ind i knapt så tilgivelige adelige unge frøken." sagde han beroligende. "Hvad laver de ude i dag? Har de ikke et job?" spurgte han med et varmt blik.

[Amina Syerske]

Hun smilede. Han var da egentlig ganske sød og høflig. Da han rakte hånden ud mod Iggy kiggede hun opmærksom på, hvordan han ville reagere. Amina var af den opfattelse at Iggy var god til at aflæse folk. Iggy snusede nysgerrigt til hånden og lod sig nusse af manden. Det var gode tegn. "Jeg var ved at finde mig lidt at spise" Sagde hun så ganske roligt. "Jeg har et job jo. Jeg lapper tøj, men det kan jeg jo ikke gøre hele dagen." Fortalte hun så "De har vel også et job?" Hun havde ikke helt styr på hvordan man talte med adelen, det gjorde hun ikke tit, men sikkert var det noget i stil med de første uger på duen. Hun skulle bare lige huske at sige De.

[Ademar de Mantilla]

At hendes 'Iggy' ikke bed, var vel fint. Da han havde ladet den snuse lidt til hans hånd, nussede han den let på siden.
Ademar havde altid gerne ville have dyr, men havde aldrig haft nogen. Det kunne være han skulle anskaffe sig nogle?
"Lyder fornuftigt. Hvad har du fundet?" spurgte han roligt, imens han gjorde gestus til at de kunne gå videre.
"Hvis du vil frem i verden, så skal man arbejde meget. Hvis du vil nyde livet, så har du ret." sagde en smilende Ademar. "Jeg er ambassadør for Galla." lød det en anelse tørt fra Ademar, som ikke virkede til at lade det påvirke hvem han talte med.
"Så jeg ridder og adelig ved siden af." lød det grinende, imens han gik med høvlen i hånden - som fik ham til at ligne en snedker.

[Amina Syerske]

Hun kiggede op på manden, mon han overhovedet havde gennemskuet hvad hun var for en støbning? Det kunne være rimelig farligt at stå der og fortælle, at hun havde taget brødet, men hun havde selvfølgelig sine knive på sig.
Hun holdt samtidig nøje øje med, hvor de var på vej hen. "Det blev til lidt brød" sagde hun så og trak på skuldrene, for at gøre det så ligegyldigt som muligt. "Jeg forventer da at skulle frem i verden, hvilket jeg også synes jeg klare udmærket." Han ville nok ikke kunne forstå at det var godt at lappe tøj for tyvenes dronning, men det var det. "Jeg er lære hos en helbreder, så jeg kan være nyttig med den slags også" Fortalte hun, uden at nævne hvilken eller at nævne noget om sin gave.

Det lød en fløjten fra Amina da han fortalte mere om hvad han var "Ambassadør? både ridder og adelig. Og så snakker du med en som mig?" Amina glemte det med at sige De, det var hun blevet vendet fra på duen så hvorfor gøre det nu?

[Ademar de Mantilla]

Ademar så til, da hun fortalte om hendes arbejde, hendes med brød og det bragter minder tilbage om Carthak og Sarain.
"Gem, det brød. Jeg giver dig et ordentlig måltid." sagde han og begyndte at gå, han havde høje tanker om hun ville følge med.
"Helbreder?" lød det med et smil fra Ademar, som næsten så anerkende. "Det minder mig om da jeg rejste i Maren.. Der var jeg også i lærer hos en helbreder, imens jeg læste på universitetet ." sagde han og fagtede lidt med armene.
"Jeg gjorde det kun, så jeg kunne, lærer kroppens anatomi. forklarede Ademar.

Han sendte hende et afslappende smil. "Jeg har rejst i mange lande, aldrig som adelige. Kun som borgerlig, og jeg har lært at adelige er kun så forskellig fra jer, som de gør det. Vi har samme lyster." lød det fra Ademar, som samtidig løftede fingeren.
"husk at sige De, en dag bliver de straffet." sagde han med et grin.

[Amina Syerske]

Det virkede til at han var en venlig mand, og Amina smilede let til ham, før hun fulgte med, uden helt at vide hvor hen. "Helbreder, ja." Hun nikkede bekræftigende.
"Har du været i Maren? Hvor længe siden er det?" Hun var ved at ævle løs, men kom i tanke om hun hellere fortsat måtte være forsigtig. "Måske De kan lære mig lidt om kroppen så?" Hun nåede lige at få rettet sit du til et De. Han virkede godt nok en kende ligeglad, men det var vel det rigtige at gøre. Det lød også til han troede hun var borgerlig, det var kun godt. det var ikke sikker han ville være lige så venlig hvis han vidste hvem hun egentlig var. "Det lyder spændende sådan at rejse. var det til på land eller vand?" Amina havde stadig en drøm om en dag at sejle ud over vandet.

[Ademar de Mantilla]

Ademar lod den ene fod fører den anden, og langsomt blev de båret igennem byens gader. Han lyttede til den unge frøken ved hans side, uden at lade sig påvirke, hvis folk kiggede. De adelige var umådelig kedelige, og det var utrolig kedeligt bare at stå og lave ingen ting i paladset.

"Maren, det må være 6-7 år siden jeg var der." uden at være helt sikker, men han vidste det var omkring 6-7 år siden, at han havde været i Maren. "Før det Carthak og Sarain, efter det Tyra og Tortall." lød det informativt fra Ademar.
Han ignorerede lige kort hendes spørgsmål, om at han kunne lære hende noget om kroppen, og fulgte dog med hendes spørgsmål.
"Vand, land, det hele. Jeg levede som borgerlig siden jeg var 18, til jeg kom hjem til Galla. Inde jeg så blev sendt hertil." sagde han og drejede højre om.

[Amina Syerske]

Anina fulgte med ham, men lagde dog tydeligt mærke til vejen de gik ad. "Hvor er vi på vej hen?" spurgte hun så for lige at sikre sig. Man vidste aldrig helt med folk som ham.
Hun lyttede spændt til hans fortælling. Det var hendes store drøm selv at sejle ud, selvom hun allerede havde rejst en del i søgen efter hendes far. "hvorfor angive sig for at være borgerlig hvis ikke man er det?" Det forstod hun ikke. Hvert fald ikke hvis man ellers var adelig. Det var noget andet med hendes slags.

[Ademar de Mantilla]

"Jeg er på vej hjem, og indtil videre går du med.. Du er velkommen til at vende rundt." sagde han, viftende med den ene hånd. Det var ikke fordi at Ademar havde det store problem med, at blive set med en af hendes slags. Det var ikke så usædvanligt at se ham gå rundt med Carlos, som var grimmere end hende.
"Fordi ligeså snart du er adelig, så tror folk de ved hvem du er. I virkeligheden.." sagde han og holdte end pause, og snakkede kort med en mand og gav ham hånden. Inde han vendte blikket mod den unge dame, som stod ved hans side.
"I virkeligheden, aner de intet om dig." sagde han kort.

[Amina Syerske]

Det var bestemt en spændende mand hun var rendt ind i, han var også meget pæn faktisk. Hun blev ved med at kigge på ham i smug, mens hun gik og smilede. Så kiggede hun op på ham med sine meget blå øjne, strøg en af de bitte små fletninger om bag øret og spurgte "Må jeg få at vide hvad De hedder? De lyder som en meget spændende og interessant mand" hendes øjne funklede næsten da hun kiggede på ham. Han var så spændende på mange måder.

[Ademar de Mantilla]

Ademar så på høvlen, som han havde skaffet sig og betragtede den lidt imens de gik. "Jeg hedder Ademar de Mantilla." sagde han, uden at forvente den store reaktion fra hende, da hun nok ikke kendte meget til Galla.
"Eller Ambassadør Ademar de Mantilla, må det jo være nu." sagde han med et roligt blik og sendte hende et smil, inde han pakkede høvlen ned i tasken igen.
"Jeg har et tilbud frøken, kom og vær tjenestepige hos mig. Tjen nogle rigtige penge, se anstændig ud." sagde han og viftede med hånden mod hendes tøj, imens de gik.
"Jeg betaler bedre end de andre adelige i Tortall, og jeg er langt sjovere." sagde han roligt, han havde fornyeligt afskedet en tjenestepige, som ikke fattede at han ikke gad have tjenestepersoner omkring sig, når han havde selskab - uanset hvem det var.

[Amina Syerske]

Ademar De Mantilla, det var ikke et navn der sagde hende noget dog. Men han var vel sikkert nok fornem alligevel. Hun kiggede bare på ham og nikkede "Amina" mere sagde hun ikke. Både fir at kunne holde sig lidt skjult, men også fordi hun ikke rigtig følte tilknytning til sit tilnavn.
Hun trak på smilebåndet af hans tilbud, hvad mon Amos ville sige til at hun blev tjenestepige?"Tak jeg tjener nu rigtige penge. " hun grinede lidt. Hende som tjenestepige? Nej det kunne hun ikke forestille sig. "må jeg tænke over det?" måske kunne hun til gengæld udnytte situationen på en måde