En aftale

[Vitor Øksesvinger]

Gina Hugorm

Der var gået flere uger siden, at Vitor var gået under jorden sammen med Selma.
Det var et liv, der havde slidt hårdt på dem, både det forhold de havde, men også deres levemåde.
Natten var blevet det tidspunkt, hvor han turde vove sig ud, fordi han kendte Nedre By bedst om natten.

Men nu havde den lyshårede scanraner taget en beslutning. Det var ikke noget, som han havde snakket med Selma endnu. Han stolede naturligvis på hende, men han ville give hende forhåbninger om noget,
før det var lykkedes.

Det var derfor, at Vitor havde sneget sig ind i Ginas værelse på Aben. Det havde absolut ikke været nemt, men heldigvis var det så tidligt om morgenen, at de fleste havde været fyldt med rom og øl, at de ikke ænsede den ukendte mand, der vandrede på gangene oven på krostuen. Heldigvis for ham kendte han en måde at komme ind i værelset på. Ikke alle brædder sad lige godt fast, og hvis man tog fat i det rigtige, kunne der lige blive plads nok til, at en mand på Vitors størrelse, kunne klemme sig igennem.

Han vidste selvfølgelig ikke, hvornår Gina kom op. Eller om hun kom alene. Men han håbede.

[Gina Hugorm]

Flere ugers planlægning havde ikke fået hende meget tættere på, hvordan hun skulle få skovlen under Vitor, men Gina var heldigvis ikke kendt for at give op let. Alligevel følte hun sig udmattet, da hun endelig bevægede sig op på værelset. Det var flere nætter siden, hun sidst havde sovet alene, men som en af hendes mest betroede mænd, havde hun mere brug for Ralf til noget andet - i hvert fald den nat.

Hånden faldt tungt på håndtaget, før hun åbnede døren og trådte ind på sit værelse. Det, der før havde været Farkas'. Det var dog længe siden, hun havde studset over det og hun gik uforstyrret ind, åbnede bæltet og lagde det over stoleryggen.

[Vitor Øksesvinger]

Han havde sat sig på en stol i det fjerneste hjørne af rummet. Lige i udkanten af det lys som kom ind ad vinduet. Hele hans krop var spændt som en fjeder, da han hørte skridt udenfor døren. Og kort tid efter, blev den åbnet. Heldigvis var det kun Gina, der trådte ind ad døren.

"Gina," lød hans dybe røst fra skyggen, inden han rejste sig op fra stolen. Han lagde sine arme over kors, men kom ikke nærmere. "Du ser træt ud." Mindst lige så meget som han gjorde.

[Gina Hugorm]

Lyden af stemmen forskrækkede hende, men hun lod det ikke skinne igennem. Det havde hun efterhånden lært af et helt liv i hovedstadens slum. Hun genkendte den også allerede. Efter et efterhånden langvarigt partnerskab med Vitor, ville hun nok kunne genkende den hvorsomhelst. "Vitor," besvarede hun ham derfor roligt og lagde hænderne til hvile over hendes hofter, mens hun straks overvejede, hvad han næste træk ville være. "I lige måde." For nu var det vel bare at vente og se.

[Vitor Øksesvinger]

Han trak på skuldrene. "Det har været værre," brummede han og gjorde et udslag med hånden mod den stol, der stod på den anden side af bordet. "Vi skal tale sammen," kommenterede han, og satte sig selv ned i den stol, han havde siddet i, da hun kom ind i rummet. "Jeg har et tilbud til dig." Han håbede, at hun ville lytte efter. Men kendte han Gina så godt som han var overbevist om, ville hendes nysgerrighed nok blive vakt af hans ord.

[Gina Hugorm]

Hun hævede et slankt bryn og havde svært ved at tro ham, men det var der jo ingen grund til at sige. I hvert fald ikke med ord. Desuden var hun jo heller ikke uenig i det andet. Det var kun et spørgsmål om tid, før de blev nødt til at tale. Mest af alt havde hun bare lyst til at pille ham af. "Så tal," svarede hun roligt, men foretrak nu stadig at blive stående. På den måde ville hun have bedst forudsætninger, skulle han angribe.

[Vitor Øksesvinger]

Han trak på skuldrene, da hun valgte at blive stående. Han smækkede fødderne op på bordet. "Jeg ved, at Annis i flere måneder nu har forsøgt at få Tyvedronningen i Legan i tale," lagde han ud og så hen på hende. Han var nok langt mere afslappet end hun var, selvom han befandt sig et sted, hvor Ginas ord vægtede højere end hans. "Og det uden held." Ellers var hun jo kommet tilbage for længe siden. "Jeg kender tilfældigvis Elaines højre hånd, og har taget kontakt til ham. Han er mester i illusioner." Noget Farkas for nogle år siden havde været ganske glad for, indtil Hakeem var rejst fra Corus.

[Gina Hugorm]

Brynet blev lige vippet lidt op igen. "Du er i unåde her, Vitor, opfør dig derefter," advarede hun ham roligt og holdt øjenkontakten, selvom der ikke var nogen tvivl om, at hun talte om hans støvler på hendes bord. Hun var ikke sart, men efter det, han havde smidt høgene igennem efter Farkas død, gad hun ikke mødes med dén attitude.

Illusioner? Interessant. "Hvorfor er du så ikke på vej til denne højre hånd allerede?" Så kunne han være Legans problem, hvilket hun klart foretrak. For hvert sekund blev det i hvert fald kun mere tiltalende at bruge den sjældne mulighed for bare at fjerne ham fra listen over problemer.

[Vitor Øksesvinger]

Han mødte uden tøven hendes blik, men flyttede ikke sine fødder. "Hvis jeg var i unåde, så havde du gjort langt mere for at finde mig," kommenterede han roligt, og pointerede blot hvor god han selv var til at arbejde udenfor folks radar.

"Jeg kan ikke forlade Corus. Men min kontakt kan skaffe dig noget, som er bedre end mange af de folk du omgiver dig med." Hans isblå øjne havde endnu fat i hendes øjenkontakt. "Hvad vil du sige til at få Elaine som allieret? Her i Corus?"

[Gina Hugorm]

Musklen ved den hårde kæbelinje spillede en enkelt gang i irritation over hans ord. "Det var ikke en forespørgsel," svarede hun derfor, stadig i det afslappede tonefald, selvom en hårdhed i hendes blik advarede, at hun ikke havde tænkt sig at bede ham om det en gang mere. Hun havde ingen interesse i at tale med ham om Elaine eller noget andet, før han afkræftede hendes største bekymring - den manglende respekt og anerkendelse af hende som retmæssig leder for høgene.

[Vitor Øksesvinger]

Han løftede fødderne ned fra bordet og rejste sig i stedet op. Han ragede langt over Gina, og han så ned på hende med et koldt blik. "Og jeg tager ikke imod ordre fra nogen," sagde han og forlod sin plads ved bordet. "Men hvis du ikke er interesseret..." Han trak på skuldrene. Han havde ikke tænkt sig at krybe for en tøs som Gina. Han havde andre kort i ærmet, og andre veje han kunne gå.

[Gina Hugorm]

Hun fnøs. Hvis ikke han havde tænkt sig at tage imod ordre, ville hverken hun eller Amos have brug for ham. Men det betød selvfølgelig ikke, at hun ikke kunne gøre gavn af Elaine og hendes illusionist. "Nysgerrig måske," medgav hun med et træk på skuldrene og fulgte ham med blikket. "Hvad vil du have?"

[Vitor Øksesvinger]

Han havde været på vej hen mod døren, da hun dog alligevel medgav, at hun var nysgerrig. Han trak på skuldrene. "At Selma og jeg kan vende tilbage," svarede han og så hen på hende. "Jeg ønsker ikke din eller Ralfs plads. Men jeg tilbyder dig Elaine, en illusionist og mine evner." Han så afventende på hende. Med vilje nævnte han ikke noget om Selmas specielle evner. Det var fuldkommen op til Selma selv, om hun ville afsløre noget omkring dem. "Og så kan Annis vende hjem med sin søster, og slutte sig til dig."

[Gina Hugorm]

Det var godt nok en høj pris at tilbyde for tilbagevenden, især med tanke på, han ikke selv mente, han var en mand i unåde. Det var nok noget, hun ville blive nødt til at vende med som minimum Ralf. "Jeg hører ellers noget om, at Annis og hendes søster ikke skulle have det mest venlige forhold til din kvinde," svarede hun roligt. En accept af hans tilbagevenden kunne give problemer. Det kunne vise hende som blød og svag... Desuden var der altid spørgsmålet om Vitors sande mål.

[Vitor Øksesvinger]

Han trak igen på skuldrene. "Jeg tvivler på, at de vil sætte sig op imod din beslutning, hvis du lader os vende tilbage til Høgene," sagde han, men skulle naturligvis nok vende den med Selma, hvis det kom så vidt. "Selma skal nok holde sig i skindet, nu hvor Orvar er ude af billedet." Og det skulle Vitor nok også selv. "Tænk over det Gina. Du vil stå stærk mod blødsødne Amos, der ikke tænker med meget andet end det, der er mellem hans ben."