Held eller..?

[Aston Firefinger]

Amina Syerske

Det var en usædvanlig sløv aften på Den Dansende Due, eller.. måske ikke så sløv, men slyngelbordet var ikke lige så tætbesat som det plejede at være. Flere var ude på et større job. Et der havde været planlagt længe. Det krævede dog ikke Astons tilstedeværelse og i stedet sad han nu med et krus halvtomt øl og rullede en enlig terning mellem fingrene. Hans blik havde allerede afsøgt krostuen flere gange, men det var had han gjorde bedst - observerede, og denne aften var der mere tid til det end sædvanligt.

Terningen mellem hans fingre gled frem og tilbage i en lettere rastløs handling uden at han tænkte bevidst om det. Den var slidt, tydeligvis godt brugt, både af spil og af at ligge i en pung i hans bælte. Den fortsatte mens han drejede hovedet og svarede på et spørgsmål fra en mand på den anden side af bordet, før han løftede sit krus og tømte det i et par solide slurke.

[Amina Syerske]

Amina var netop blevet færdig med den sidste dug, som hun lagde sammen og gik så ned i krostuen for at give de lappede duge tilbage og få sig noget mad. Hun tog trappen i nogle lette trin. Hun var i ganske godt humør, det var gået hurtigere end regnet med med dugene og hun havde derfor aftenen fri til, hvad hun nu lige havde lyst til.

Hun gik mod baren hvor hun afleverede bunken og lidt efter fik en tallerken med kød og grønt, samt et krus væske. Hun tog det med sig og ville til at sætte sig ved sit sædvanlige bord, men der var optaget.
Amina gik hen til manden der sad der. Han lavede ikke noget særligt, sad der bare. "Du har taget min plads" Kom det bestemt fra Amina. Hun var blevet bedre til det med at lyde bestemt. Manden kiggede grinene op på hende. "Flyt dig!" sagde hun så. Hun hævede og sænkede skuldrene og bed tænderne hårdt sammen, men manden flyttede sig ikke.
Der var ikke andet for end at finde et andet bord. Irriteret gik hun tættere op mod slynglernes bord, hvor der stod et frit bord hun kunne sidde ved.

[Aston Firefinger]

Astons blik blev fanget af pigen der kom ned fra førstesalen. Amos's lille protegé.. ikke at han anede hvad der fik både Amos og Serena til at holde hånden over hende, hvis man da kunne kalde det det. Han fulgte hende med blikket som hun fik sin mad og bevægede sig nedi selve krostuen, stoppede ved et bord tæt på højbordet og kæmpede en forgæves kamp.

Det trak i hans mundvige over hendes.. gåpåmod - også selvom det ikke lykkedes hende at få det store brød til at flytte sig. I ren kedsomhed løftede han den ene fod, satte den mod sædet på stolen overfor sig og skubbede den ud fra bordet. Den skurrede mod stengulvet og fik flere blikke til at se i hans retning. Han så dog selv på pigen med et hævet øjenbryn og et let nik mod stolen uden at sige noget.

[Amina Syerske]

Lige som hun skulle til at tage plads ved det nye bord, hørte hun en stol skrabe hen ad gulvet. Hun kiggede op i retningen af lyden og fik øje på en slyngel, der sad og så på hende. Hvad ville han mon? Det var tydeligt han ville snakke med hende, men hvorfor?
Det måtte hun finde ud af. Hun tog tallerken og krus og gik op til den tilbudte plads og satte sig. "Kan jeg gøre noget for dig?" spurgte hun så lige ud? Han måtte jo umiddelbart søge hendes evner af den ene eller den anden grund.

[Aston Firefinger]

Aston trak på skuldrene over den let defensive og inkvisitoriske tone pigebarnet valgte og sendte hende et halvt smil "Du manglede en stol.." konstaterede han og nikkede mod den hun nu sad på "..nu har du en stol." fortsatte han selvfølgeligt, mens terningen igen begyndte at rulle mellem fingrene på ham "Behøver der være mere i det?"

[Amina Syerske]

Han var meget simpel, direkte. Hun gengældte hans smil "Det er det så sandelig." sagde hun kækt. Hun spekulerede stadig på hvad han egentlig ville, men besluttede sig for at lede og så bare se hvad det førte til. Hun kigged hen langs bordet og så tilbage på ham "Der behøver vel ikke være en grund. Det er bare ikke alle der får lov at sidde ved bordet her. Hvad jeg havde forstået skal man gøre sig fortjent til en plads" Hun var faktisk ikke helt sikker på det sidste. Hun havde bare fundet sig til rette ved sit eget bord lidt væk, hvor hun kunne kigge op på slynglerne uden at blive forstyret og nogen ville undre sig over at hun fulgte så meget med i hvad der skete omkring Amos.

[Aston Firefinger]

Han trak på skuldrene igen, mens terningen blev skiftet over til den anden hånd, så tilbage igen og igen i en langsom, doven rytme "Jeg kan ikke bestemme om du har fortjent en plads." hans skævede kort mod den tomme stol ved den ene bordende, en stol der var lidt større og mere iøjnefaldende end de andre omkring bordet. Den var tom nu og det samme var den stol dronningen plejede at have lige ved siden af den.

Han tog sig god tid. Signalerede til tøsen bag disken ved at løfte sit krus og pege på det og først da han var sikker på hun var på vej med et nyt krus til ham, så han tilbage på pigen overfor sig "Jeg tilbød dig bare en stol at sidde på mens du spiste. Jeg sagde ikke du kunne beholde den." pointerede han, igen med et hævet øjenbryn og et skævt smil "Hvis du vil beholde den, er det vist Kongen du skal gøre dig uundværlig for, men indtil det sker, kan du holde mig med selskab,

[Amina Syerske]

Hun skulle gøre sig uundværlig for kongen. Ja, han skulle bare vide. Hun kiggede op på Amos's stol mens de snakkede om ham. Så kiggede hun igen på manden foran sig. "Så hvordan har du gjort dig uundværlig for ham?" Det kunne til gengæld være meget spændende at vide. Høre om Amos andre steder fra.
Amina lænede sig tilbage i stolen og tog et bid kød i munden. "Jeg forventede nu ikke du kunne give mig en fast stol her, men et enkelt måltid i godt selskab, det siger jeg ikke nej til" Hun fandt et smil frem og kiggede mere overgående på ham. Han var vel godt 30, ganske pæn og... han manglede en finger, gik det op for hende. Hvordan mon det var sket.

[Aston Firefinger]

Han smilede skævt, men det nåede aldrig op i blikket der var hårdt da det mødte hendes igen "På måder der ville give dig mareridt om natten." brummede han, ikke direkte afvisende, men det var stadig klart, at hun ikke ville få nogen detaljer på emnet fra ham. Han slog ud med den ene hånd "En mand gør, hvad en mand er nødt til at gøre." fortsatte han kryptisk og et øjeblik hang hans blik ved pigen der kom ned med hans øl. Smilet blev en smule smørret mens han fulgte hende væk igen. Måske et besøg hos Madam Sokins senere på dagen var i sin ret. Han løftede det nye krus og vendte igen ansigtet mod pigen overfor sig "Jeg kan ikke garantere dig godt selskab,," konstaterede han tørt, men det sitrede afslørende i hans ene mundvig før han drak.

[Amina Syerske]

Amina kiggede på ham med et løftet øjenbryn, mareridt ligefrem? Hun kunne ikke se, hvordan det skulle gå til. Måske undervurderede han bare, hvem hun var. Faktisk var det en interessant tanke, Hvad tænkte han egentlig om hende mens de sad der. Så snart hun havde tænkt tanken færdig opdagede hun, at hans blik havde fanget kropigen. Da han smilede rystede hun på hovedet for sig selv. Han virkede ikke særlig dyb, men måske var det bare den evige Slyngelmaske alle havde på her omkring.
Da pigen var gået fortsatte Amina med at snakke "Ligesom alle andre. Vi har vel alle et mål for hvad der bringer os frem." Hun drak af kruset. En forholdsvis lang tår. Det var hårdt at snakke med ham, hun havde besluttet at øve sig i noget af det Amos havde snakket om, med ikke bare at give ud til alle. "Så må jeg nøjes med et middelmådigt selskab. Om ikke andet er jeg da kommet op til slynglernes bord. Om så det bare er for et måltid."

[Aston Firefinger]

Han smilede skævt og gav hende et langt, uudgrundeligt blik før han nikkede en enkelt gang og trommede fingrene mod siden af sit krus "Hør, jeg har ingen bagtanker." erklærede han og lænede sig lidt frem over bordet, nu med begge arme på kanten af det "Jeg kedede mig og du manglede en stol." han var ikke og havde aldrig været typen der havde behov for overfladisk sniksnak "Spiller du terninger?" terningen stoppede mellem hans fingre og han så afventende på hende.

[Amina Syerske]

"Virker jeg som en der tror du har bagtanker?" fløj det ud af Amina inden hun kunne nå at stoppe sig selv. Samtidig lagde hun dog hovedet lidt på sned i en let undren og et smil banede sig vej på sine læber.
Hun kiggede på terningen der nu stoppede sin bevægelse mellem mandens fingre. "Jeg har først lige lært det efter jeg kom til Duen." Før det havde der ikke rigtig været mulighed for at spille terning med nogen. Hun var stadig ved at få styr på de grundlæggende ting ved spillet og overblik over, hvad man skulle være opmærksom på. "Men Hvis du ikke har bedre at give dig til, kunne du måske lærer mig det?" Sagde hun så med et lille charmende smil.

[Aston Firefinger]

Han svarede ikke direkte på spørgsmålet, men nøjedes med at hæve brynene lidt hen over endnu en slurk øl ”Og hvad har du så lært at spille?” spurgte han, uden at svare på hvorvidt han havde noget bedre at tage sig til ”Hvad spiller vi om?” fortsatte han, mens han trak pungen i bæltet fri og lagde den på bordet med en raslende lyd.

[Amina Syerske]

Amina tænkte efter engang, hvad var det spillet hed? Imens hun prøvede at komme på navnet Drak hun lidt mere af sit krus. Hun stillede et tomt krus fra sig og kiggede på ham igen. Det gik op for hende hun slet ikke vidste hvad han hed heller. "Jeg husker ikke lige navnet på det, men det var noget med at få flest øjne og så lyve om antallet af øjne, hvis ikke er højt nok" Hun tænkte efter om der var mere, men kunne ikke komme på det.
Da han lagde pungen på bordet, kiggede hun ned på det. Hun havde ikke mange penge, men lidt havde hun da. "Vi kan spille om næste krus øl?" foreslog hun stille.

[Aston Firefinger]

Aston nikkede som svar på han vidste hvilket spil hun mente. Måske ikke helt det han selv havde i tankerne, men det kunne gå an bare for at dræbe tid. Der kunne blive brug for ham senere trods alt ”Er du gammel nok til at love øl til fremmede mænd?” spurgte han tørt med et udfordrende glimt i de ellers kølige øjne