Hurra, hurra, hurra

[Hannah af Masbo]

Taran af Bugtvig
23. april 528

"Nå, dér er du." Hannah droppede ned på bænken, sendte straks et smil til Taran. "Jeg har ledt efter dig," men hun kunne måske også bare være startet i spisesalen. Hvad i alverden skulle hun dog sige? Hun trak en lok bag øret og blikket flakkede kortvarigt.

Efter deres uplanlagte tæthed den anden dag, var hun blevet en anelse mere kejtet omkring ham. Nu blev alt tænkt igennem. Men heldigvis var hun der jo med et formål! "Tillykke med fødselsdagen." Det gik egentlig fint, så længe hun havde noget konkret at sige.

[Taran af Bugtvig]

Taran sad lidt i sine egne tanker, måske var det også derfor han blev noget overrasket da en stemme meget pludselig lød bag ham. Ja, her var han. Var det godt eller forkert? Ledt efter? Jamen skulle han da have været noget særligt sted? havde han glemt en aftale. Så drejede han rundt på bænken og kiggede op på Hannah "Øh... hej" Mere fik han ikke rigtig sagt.

Han tænkte tilbage på den anden dag. Kunne det have noget med det at gøre? Nej, hun ville bare sige tillykke til ham. Et stort tandsmil voksede frem hos Taran "Tak Hannah.. Det var sødt af dig at huske. Vil du ikke sidde?"

[Hannah af Masbo]

Hun gjorde et lille nik og slog sig ned på bænken over for ham. "Jeg vidste ikke, om det var passende, men..." Hun så ned for at skjule sine begyndende røde kinder. Der var intet værre, end når farven skyllede op og hun ikke kunne gemme sine følelser indeni på samme måde. Forsigtigt satte hun et lille træskrin foran ham. Mere end springeren havde hun ikke nået at snitte, men hun vidste også, at Taran havde et helt brætspil i forvejen. "Ja.. Tillykke." Hun smilede fåret.

[Taran af Bugtvig]

Taran kiggede på Hannah mens hun satte sig ned. Han drak lidt af sit krus på bordet og rynkede panden let, da Hanna fandt et lille træskin frem. Hvad var nu det? Han mærkede en kriblen i maven, det kunne vel ikke være... han kiggede fra hende og ned på skrinet og så op på hende igen. Så meget forsigtigt kiggede han ned i skrinet. Letter lamslået et øjeblik sad han bare og kiggede.
dér i skrinet lå den fineste springer. Han smilede et skævt drenget smil. Den var flot og så endda hans yndlingsbrik. "wauw Hannah, den er er.... Tusind tak" Han smilede stort til hende.

[Hannah af Masbo]

Med tilbageholdt åndedræt så hun til, mens han åbende æsken og løftede den lille springer ud. Hun havde altid elsket at arbejde i træ, så da hun havde hørt om Tarans fødselsdag, var hun gået i gang omgående. "Jeg vidste, det var din yndlingsbrik," svarede hun med et lile smil og trak på skuldrene. De havde immervæk siddet et utal af gange og spillet skak med intet andet end springeren, kongen og nogle bønder tilbage.

[Taran af Bugtvig]

Taran drejede og vendte den lille springer og kiggede meget indgående på den "Den er virkelig flot Hannah. Tusind tak" Han kiggede op på hende og havde næsten lyst til at give hende et kram eller blot stryge hendes hånd som tak. Med et blev han rød i kinderne over dén tanke.
Hvad var det der var sket med ham? Han havde da aldrig været sådan før, nu skete det efterhånden hver gang de snakkede. Han kørte en hånd gennem håret. "Jeg tror det er den bedste gave jeg har fået. Jeg glæder mig til at bruge den" Sagde han og snakkede videre om brikken. det var lettere.

[Hannah af Masbo]

Smilet overvandt hendes usikkerhed og blev straks mere oprigtigt ved synet af hans reelle glæde. Det var nu engang rart at have venner, der værdsatte ens gerninger, selvom han som grevesønnesøn sikkert havde fået langt flottere og bedre gaver, end hun kunne give ham. "Jeg er glad for, du kan lide den. Vi kan jo altid tage et spil sammen på et tidspunkt," foreslog hun og rev en lille bid af sit stykke brød og gumlede på det.

[Taran af Bugtvig]

Taran spise en bid brød og kiggede så på hende. han havde aldrig tænkt over at hun faktisk var rigtig køn. Men de var jo også venner og den slags tænkte man ikke om venner. Lige nu var han bare glad for at hun havde tænkt på ham nok til at give ham en gave, det havde han slet ikke regnet med. "Det er en af de bedste gaver jeg har fået i dag. Den betyder meget." fortalte han. Selvom mange andre ting havde været dyrere og finere, mere fornemme, men der var noget helt særligt i en personlig gave som denne. "Jeg vil altid gerne spille, det ved du"

[Hannah af Masbo]

"Nu er du alt for venlig," svarede hun i genert beskedenhed og så meget indgående på brødet, hun var i gang med at dissekere. Først da det kom på skak generelt og ikke hendes gave, turde hun igen at finde hans blik. "Godt." Hun smilede skævt. "Har du hørt fra dine forældre?" Så vidt hun huskede, havde han vist sagt, at de stadig var i Bugtvig. Ikke at det var unormalt for dem at være langt væk fra deres forældre.

[Taran af Bugtvig]

Taran kiggede ned i tallerkenen, hans forældre havde ikke haft tid til at komme, men han var ret sikker på der snart ville komme et brev. Det måtte der gøre! "Jeg har ikke hørt noget endnu" sagde han og pillede ved brødet "Men brevet kommer nok en af de næste dage." Han plejede trods alt altid at få en hilsen, det skete bare den var lidt forsinket. Nå han ville ikke sidde der og være ked af det. i stedet smillede han til Hannah "Hold op. selvfølgelig var det ikke for venligt.
Jeg mente det skam"

[Hannah af Masbo]

Hun smilede medfølende til ham. Det var aldrig rart at være væk fra sin familie på fødselsdage, men.. Det var samtidig heller ikke ligefrem uhørt blandt adelen. Hun stoppede en bid brød mere i munden og tyggede omhyggeligt, mens han talte. "I det mindste har du jo begge dine søskende her," svarede hun opmuntrende og prøvede ikke at rødme, da han fortsatte med at lovprise gaven. "Jamen.. Jeg er glad for, at du er glad." Hun smilede kejtet.

[Taran af Bugtvig]

Han grinede lidt. Åh ja hans søskende var her og sikke en opvågning han havde fået af Elisia. Da først chokket havde lagt sig, havde det været rigtig fint. "Mine søskende har været forbi ja. Det er rart nok." fortalte han med let stemme. Han kiggede mere indgående på hende og mærkede en boblende varm følelse ved at sidde der sammen med hende. Han priste sig lykkelig for at der ikke var andre i nærheden. De ville helt sikkert drille ham.
"Hvad har du af planer for i dag?" spurgte han så i håb om at de kunne lave noget mere sammen.

[Hannah af Masbo]

"Ja, jeg hørte godt, at der var postyr ved dit værelse i morges," fnes hun og følte varmen brede sig i hende bare ved at høre om det. Det lød så hyggeligt. Spørgsmålet blev først besvaret med et træk på skuldrene. "Jeg har nogle lektier og så magiundervisning, men ellers ikke. Hvad med dig? Nogle fødselsdagsplaner mellem lektierne?" spurgte hun med et smil.

[Taran af Bugtvig]

Taran grinte hjertevarmt. "Ja Elisia skal nok gøre opmærksom på sig selv." Hun var noget mere vild end han. En rigtig krudtugle. Han selv var mere tilbageholden. Hun havde vækket ham, derefter var hun sprunget op i sengen og havde kørt sine knoer frem og tilbage over hans hovedbund.

"Ja lektier har jeg også. Jeg er stadig en smule bagud." han kiggede ned. Han hadede at været bagud, men der have været rigtig meget over den sidste tid. "Hvis der bliver tid til det bagefter, håber jeg, at jeg kan få lov til at fejre min fødselsdag lidt på den ene eller den anden måde, skønt jeg ikke lige har nogen ide til hvordan. Måske en tur ud af borgen her, jeg ved ikke" Han trak på skuldrene, han havde ikke rigtig nået til at finde ud af hvad han ville.

[Hannah af Masbo]

Nu kendte hun ikke Tarans storesøster, men det passede meget godt med det, hun havde hørt om hende rundt omkring. Hun smilede til ham uden helt at kunne relatere til problemet. Selv havde hun aldrig været bagud med noget. Det lå bare ikke til hende at udskyde ting til morgendagen. "Du kunne tage en ridetur ud i skoven?" foreslog hun og trak på skuldrene. "Ellers kan vi også tage et slag skak i aften, hvis du skulle få lyst." Hun trak en mørk lok bag det ene strittende flyveøre.