Tilladelser

[Katrina af Legan]

Niklaus af Legan

Hun glattede selvbevidst stoffet. Kjolen lagde sig fint op af dronningens stil, men Katrina følte sig nu stadig noget selvbevidst i den. Det blev bestemt ikke bedre af, at hun netop havde sendt en tjenestepige hen for at bede baronen om at komme til hendes værelse. Hun frygtede virkelig, hvad Niklaus’ reaktion på det her ville være. Udskæringen var dybere, armene var bare, og det var bare virkelig ... moderne.
Da døren gik op, kiggede hun forsigtigt ud bag skærmen, hvor hun havde skiftet til kjolen. ”Niklaus ...” Burde hun advare ham? Det var nok en god idé. ”Du kommer ikke til at kunne lide det her, men der er et formål med det ... Det er for at få fat i Gareth,” advarede hun ham. Velvidende at han ikke var verdens mest tålmodige type, trådte hun så endelig frem fra sit skjul, så han kunne se kjolen. Hun var bange for hans reaktion, så hun sørgede for at holde god afstand til broderen.

[Niklaus af Legan]

Forstyrrelser. Evigt og altid forstyrrelser. Hvis det ikke forstyrrede hans arbejde som lensherre, forstyrrede det hans ansvar som ridderherre. At tage imod en marchordre lød mere og mere tillokkende for hver dag, der gik, men han fulgte da alligevel tjeneren med op til Katrinas værelse. De søstre der... "Mhm?" brummede han og kunne virkelig ikke se, hvorfor han skulle være der og hvad i alverden, han skulle have en holdning for. Måske Leonoras naive sind havde smittet?

Brynene endte nærmest helt omme i nakken på ham, da Katrina trådte ud fra bag skærmen. Hun lignede.. Hun så ud som... "Forklar dig selv!" bjæffede han misbilligende og holdt de grå øjne på hendes ansigt. Ikke tale om, at han ville se på sin søster i den kompromitterende tilstand!

[Katrina af Legan]

Reaktionen var ... faktisk bedre end hun havde turde håbe på. Hun foldede hænderne på ryggen og sørgede for at sænke blikket og forsøge at se ganske underdanig ud. ”Det er et forsøg på at følge de nye modetendenser,” svarede hun så i første omgang. Dronningens smag i tøj havde meget at sige blandt komtesserne, så de mere konservative kjoler var ikke nær så moderigtige længere. ”Og så tænkte jeg, at det måske vil få Gareth til at tage sig sammen. At han måske vil se mig som en kvinde og ikke bare en gammel studiekammerat.” Hun trak på skuldrene og kiggede så forsigtigt op på Niklaus igen.

[Niklaus af Legan]

Et meget skeptisk bryn blev hævet, mens hun begav sig ud i sit svar. Det var mildest talt utilfredsstillende og han var ikke sen til at lægge armene over kors for at give udtryk for det. "Dronning er fra Carthak," indvendte han spidst. "Og du er slet ikke bekymret for alle de andre mænd, der vil så alt for meget af din kvindelighed?" Forhåbentlig havde hun ikke overvejet det nu. Han ville hellere have hun var uovervejet end tåbelig.

[Katrina af Legan]

Hun sænkede blikket igen, da han ikke virkede særlig formildnet. Hun ville virkelig ønske, at hun havde et eller andet at bestikke ham med nogle gange ... ”Og nu er hun dronning af Tortall,” bemærkede hun. Dronningen var måske fra en anden kultur, men det ændrede ikke på, at hun havde en indflydelse i Tortall nu. Det stak lidt i hende, da han bemærkede på andre mænds opmærksomhed. Det kom dog ikke bag på hende, at han ville sige den slags. ”Det ville sådan set passe mig fint, hvis jeg fangede andres interesse. Jeg er trods alt 21 år.” Det var ærlig talt kun gavnligt for hende, hvis mændene blev opmærksomme på hendes skønhed og fik lyst til at se hende lidt mere an. ”Vi er jo ikke sikre på Gareth endnu.” Hvis planen slog fejl, og hun ikke kunne få Gareth, ville det være godt, hvis der var andre kandidater.

[Niklaus af Legan]

"Og derfor kan hun tillade sig det, modsat dig." Det måtte simpelthen være den tåbeligste diskussion, de havde haft til dato og han gav hende da også et suk, der på alle måder gav udtryk for det, da hun fortsatte. "Men der det måden, du vil fange deres opmærksomhed på?" spurgte han tørt og gjorde en gestus ud mod hendes kjole, som han til stadighed nægtede at se ned på. "For hvorfor så overhovedet tage en kjole på? Hvorfor ikke bare slentre nøgen ned gennem lokalet, nu du alligevel er parat til at blive stemplet som en hore!"

[Katrina af Legan]

Nå, nu kom de mere specifikke anklager. Katrina klemte tænderne sammen, da Niklaus kaldte hende en hore. Hun skulle ikke have håbet på, at han var villig til at lade hende gå ud sådan her ... Men måske kunne hun bruge det til sin fordel? Hun grublede kort over det, før hun så vendte blikket mod Niklaus igen. ”Jeg bad dig komme herind, så jeg kunne få din reaktion. Jeg får skrædderen til at ændre kjolen,” sagde hun roligt. ”Der er tid til det før festen.” Hun havde ikke planer på at værdige hans anklager med andet end fornuft. Hvis det var sådan, han ville tale til sin lillesøster, var det hans problem og ikke hendes.

[Niklaus af Legan]

Selv efter de hårde ord var hun rolig og han mærkede et stik af.. Noget ubehageligt. Langsotm trådte han et skridt tættere på hende. Måske han også var gået over grænsen. Han sukkede tungt. "Du er søster til en Baron, Kat, ikke lensfrue, ikke Dronning, ikke arving." Endnu et suk. "Jeg ved godt, du gerne vil imponere ham, men vi har ikke råd til samme frihed, som så mange andre." Selvom det var en af de eneste ting, Legan ikke havde råd til.

[Katrina af Legan]

Hun nikkede til hans ord. ”Du har ret.” Der var ingen grund til at skændes om en kjole, og hun kunne uanset hvad bruge det her til sin fordel. Hun sendte derfor Niklaus et beroligende smil. ”Jeg sørger for at skrædderen kommer på besøg i morgen, og så får jeg den rettet. Det kan hurtigt blive ordnet. Der skal bare tilføjes et par ærmer, og så lidt ekstra stof til en krave.” Det ville næppe tage særlig lang tid for skrædderen at ordne det.

[Niklaus af Legan]

I det mindste forstod hun hans argumenter og han smilede til hende. Leonora ville sikkert have lavet en scene, være udvandret og have tudet til tre forskellige på dette tidspunkt. Langsomt løftede han armen og strejfede hendes kind lige så blidt med bagsiden af sin pegefinger. Så nikkede han og lod armen falde ned langs siden igen. "Jeg er sikker på, Junkeren også vil synes, du er smuk uanset," lovede han hende.

[Katrina af Legan]

Det varmede lidt, at han komplimenterede hende og hun smilede svagt. ”Tak.” Det var rart, når han gjorde en indsats for at være lidt mere øm. Det stoppede hende dog ikke fra at krydse armene og derefter hæve et øjenbryn af ham. ”Horer?” Hun gentog hans tidligere fornærmelse med en noget kritisk mine. Bare lige for at understrege at hun bestemt ikke værdsatte den slags bemærkninger.

[Niklaus af Legan]

Selvfølgelig var det tid til at tale om hans hårde ord, men han havde ikke andet svar end et træk på skuldrene. "Det er ikke nødvendigvis min mening, Katrina, men også andres. En mand som Kieran af Stenbjerg ville du eksempelvis ikke have nogen chancer af den kalliber med, hvis du trak i en sådan kjole," konstaterede han blot og stak fingeren i bæltet. "Hvis du var prinsesse eller køkkenpige, ville jeg ikke have haft noget imod sådan en kjole, men.. Du ved, hvordan dine veninder kan sladre."

[Katrina af Legan]

Hun forstod egentlig godt, hvad han forsøgte at forklare, men det var ikke det svar, som hun ville have. Derfor vedblev den kritiske mine. ”Ikke nødvendigvis din mening? Så du er villig – et eller andet sted i dine tanker – til at se mig som en hore?” Hun fnøs misfornøjet, siden hans snak om Kieran heller ikke ligefrem hjalp. ”Nej, du har helt ret. Jeg er jo tydeligvis så letpåvirkelig, at jeg straks ville være villig til at ligge med en mand fra en hertugfamilie bare fordi han komplimentere mig lidt.” Hun trak sig væk fra ham med et let suk. Det gik altså ikke, at hun startede en skænderi med ham, selvom hun var frustreret over, at han ikke bare ville sige undskyld. ”Jeg skal skifte.” Det var nok den letteste måde at slutte samtalen på.

[Niklaus af Legan]

Han nægtede simpelthen at svare på det helt latterlige spørgsmål. Også fnyset fremkaldte et hævet bryn. "Det var ikke det, jeg sagde," indvendte han hårdt. "Min pointe er, at sådan vil mændene se det. De vil se den kjole og kunne lugte den svage undertone af desperation på lang afstand." Og så var der ikke mere at tale om på det punkt. Han lagde armene over kors. "Ja, gør det."

[Katrina af Legan]

De var vist begge to enige om at samtalen var slut. Katrina undlod derfor at kommentere mere på Niklaus ord og fattede sig lidt. ”Så vil jeg ikke afholde dig fra dit arbejde mere.” Hun nejede kort og ventede, indtil storebroderen forlod værelset, så hun kunne få klædt om. Hun havde følt sig noget selvbevidst i kjolen, men nu hvor hun skulle lave den om, følte hun sig alligevel lidt ærgerlig.

out