Det var Kierans skyld

[Gareth af Trebond]

Katrina af Legan

Det var ikke, fordi han havde tænkt på Katrina efter deres sidste møde. Altså i hvert fald ikke mere, end han normalt ville. Eller... I hvert fald ikke mere, end han ville have gjort efter at have tilbragt tid med en køn kvinde. Især en, der var intelligent som hende. Og nu han stod foran hendes dør, kunne han egentlig ikke forklare, hvad han lavede der.

Det var også alt sammen Kierans skyld. Var det ikke, fordi Gareth tilfældigvis havde set junkerens umådeligt selvtilfredse, arrogante fjæs, var han nok aldrig endt der. Men nu han var der, burde han nok gøre noget. Han rømmede sig selvbevidst og skiftede vægten til den anden fod, før han bankede på. I løbet af ingen tid blev døren åbnet. "Øh, ja. Komtesse Katrina, hvis hun er her?"

[Katrina af Legan]

Katrina drejede sig lidt og iagttog sig selv i spejlet. Skrædderen var ved at arbejde på at tilpasse den kjole, som hun ville bære til ballet. Hun følte sig stadig en tand selvbevidst ved hele situationen, men hun var nødt til at prøve et eller andet for at få Gareths opmærksomhed. Kjolen burde gå an, når man tog dronningens stil i betragtning, men hun følte sig nu noget mere blottet end normalt. Legan var ikke kendt for kvinder, der gik i denne slags ting.
En tjenestepige kom ind på hendes værelse. ”Nådigherre Gareth af Trebond er her,” fortalte hun, og Katrina kastede et overrasket blik mod hende. ”Virkelig?” Tjenestepigen nikkede. ”Vis ham ind i stuen og informér ham om, at jeg kommer, når jeg lige har skiftet.” Tjenestepigen rendte af sted for at tage sig af adelsmanden.
Katrina blev hjulpet ud af kjolen, så skrædderen kunne tage den med og få lavet de sidste rettelser. Et par tjenestepiger hjalp hende i en blå kjole, og så gik hun ned for at møde Gareth, der ventede i en stue. Tjenestepigen havde allerede sat lidt at spise og drikke frem til ham. Godt. ”Hvilken overraskelse. Hvad bringer dig på besøg, Gareth?” spurgte hun smilende og kom over til ham.

[Gareth af Trebond]

Nu var han der. Han var der. Han burde ikke være der. Igen blev vægten skiftet fra det ene ben til det andet. Der var da egentlig også varmt derinde. Og hvad hvis han mødte Niklaus? Han vidste godt, at Baronen var en ven af Gavins, men han havde altid syntes, han tog sig selv lidt for højtideligt til, at de kunne kommunikere helt glidende.

Så kom tjenestepigen til syne igen. Og ville åbenbart have ham med ind i stuen. Nejnejnej. Ej, det var alt for stor en ting pludselig. Det havde også været tåbeligt at forestille sig, han bare kunne dumpe forbi hos en komtesse. I hvad der virkede som evigheder stod han og ventede, ikke helt villig til rent faktisk og erklære sig statisk nok til at tage plads.

"Katrina!" udbrød han med al for hørbar lettelse, da hun endelig kom til syne i døråbningen. Han grinede lidt af sig selv og trak fingrene gennem de mørke krøller. "Faktisk havde jeg bare brug for et afbræk fra studierne." En løgn var simpelthen påkrævet og den kom uden problemer. Han kunne jo ikke fortælle hende, at det var Kierans skyld, han nu stod og svedte lidt i hendes stue.

[Katrina af Legan]

Hun glippede lidt med øjnene over, hvor ivrig han kort virkede. For så at blive helt afslappet igen? ”Åh ... Jamen, du er selvfølgelig altid velkommen her.” Hun fattede sig lidt og gjorde så en gestus mod en stol, så han kunne sætte sig. Hun slog sig selv ned i sofaen og skænkede lidt te op. ”Foretrækker du lidt varmt at drikke? Eller vin?” spurgte hun ham. ”Beskæftiger du dig med noget særligt udmattende for tiden?” Han kom ikke dumpende forbi særlig tit, så hun gik ud fra, at der måske var tale om et eller andet ekstraordinært pres fra hans studier.

[Gareth af Trebond]

Det gik op for ham, at han næsten havde håbet, hun havde afvist ham, bare så han kunne komme ud af det varme hus igen, men selvfølgelig gik det ikke sådan. "Godt." Han prøvede sende hende sit mest afslappede, skæve smil. Nu hun var efter Kieran og sådan, ville det vel ikke gøre noget, at han lige gjorde hende bare en smule blød i knæene.

"Ja, vin er helt fint," svarede han med et træk på skuldrene og lod sig dumpe ned i stolen. "Jeg er i gang med at færdiggøre min mestergrad i historie." Så der var ikke så meget tid til søvn, som han gerne ville have. "Forstyrrede jeg dig i noget?"

[Katrina af Legan]

Hun blev lidt varm i kinderne af hans smil, så hun sørgede for at fokusere på at få skænket op. Te til sig selv, og så vin til Gareth. ”Vi får en yderst god vin via en handelsmand fra Carthak,” fortalte hun smilende imens for at tænke på noget andet. ”Så du er allerede ved at være færdig? Hvad med økonomi?” spurgte hun nysgerrigt. Det var vel kun godt, hvis han kunne få afsluttet et af sine studier. Så blev det hele vel lidt mere overskueligt.
Da han spurgte ind til hende, grinede hun lidt. ”Åh, jeg havde bare besøg af skrædderen i anledningen af ballet. Det er en god undskyldning til at få en ny kjole.”

[Gareth af Trebond]

"Spændende," svarede han uden egentlig at mene det. Selvom vin åbenbart var noget, alle de rigtige adelsfolk gik op i, men det gad han ikke bruge sin tid eller energi på. Derfor var hans studier også noget mere interessante. "Jeg mangler stadig et år i økonomi, vil jeg mene." Han smilede skævt til hende

Kjoler. Normalt ikke et emne, der interessere ham, men netop tanken om, at Katrina var i gang med at få noget helt specielt fremstillet til ballet, han havde modtaget en invitation til, var en helt anden sag. "Åh, så der skal imponeres?" Han blinkede drilsk til hende.

[Katrina af Legan]

Hun rørte lidt rundt i sin te, før hun lagde skeen fra sig og hævede koppen for at puste lidt på den varme væske. ”Så er der jo ikke lang tid tilbage, før du er helt færdig,” sagde hun med et skævt smil. ”Hvad skal du dog så tage dig til?” drillede hun lidt.
Da han bemærkede på kjolen og blinkede, blev hun lidt rød i kinderne igen og fokuserede på teen. ”Naturligvis. Jeg har trods alt hjulpet Josepha, så jeg bør se ordentligt ud.” Hun var nødt til at vise sig fra sin bedste side. ”Desuden kommer der jo mange ugifte mænd.” Hun nippede forsigtigt til teen.

[Gareth af Trebond]

Han grinede ubekymret, selvom studiernes snarlige ophør bekymrede inderst inde bekymrede ham. Det var dog ikke en følelse, han havde tænkt sig at give udtryk for over for Katrina. "Det giver jo bare mere tid til alle de andre ting, jeg vil," svarede han med et drilsk blik i de mørke øjne, der måske lagde op til lidt mere, end de burde.

Ugifte mænd? Hm, han var ikke helt tilfreds, men det var heller ikke nok til bare at kaste sig selv ind i spillet. Selvom nogle nok ville mene, at han allerede havde gjort det. Roligt lænede han sig frem og samlede glasset op uden at bryde øjenkontakten med hende. "Fortæl mig så, Komtesse, hvordan ser en kjole, der skal tryllebinde ugifte adelsmænd ud?"

[Katrina af Legan]

Svaret lød ikke helt uskyldigt, men Katrina gjorde som enhver ordentlig komtesse og ignorerede de undertoner, hun måske kunne høre i hans ord. ”Jeg er sikker på, at din mor glæder sig til at involvere dig mere,” svarede hun derfor blot med et strålende smil og valgte at tolke hans ord, som om han snakkede om hans pligter som arving.
Hun trak lidt på skuldrene igen og så genert væk, da han spurgte ind til kjolen. ”Det ved jeg ikke helt ... Jeg er ikke sikker på, at jeg tør bære den, som jeg er ved at få lavet.” Hun sukkede opgivende og nippede igen lidt til sin te.

[Gareth af Trebond]

Derom herskede ingen tvivl, men han gad virkelig ikke tale om alle de der fremtidsforpligtelser lige nu. Nej, det der lød til at være en ret vovet kjole var meget mere interessant. Især med tanke på den veldrejede skikkelse, der ville bære den. "Sig mig, Katrina, hvornår er du begyndt at være bange?" drillede han udfordrende og tog en tår af sin vin. "Jeg er sikker på, du vil se smuk ud."

[Katrina af Legan]

Hun stillede koppen fra sig efter at have drukket lidt og foldede hænderne i skødet. ”Tak,” sagde hun med et lille smil i hans retning. ”Det er bare ... Min bror vil næppe bryde sig om den, og den er så ... moderne?” Det var uvant at prøve noget, der ikke var en konservativ stil, og hun var ærlig talt i tvivl om, hvordan Niklaus ville reagere, når han så hende i den. Hun havde jo ikke regnet med, at han faktisk gad komme til ballet, så nu var hun nødt til at fortælle ham det. Forhåbentlig ville han forstå det ... forhåbentlig ... ”Jeg vil helst ikke skille mig for meget ud ... Dronningen kan bære den slags, men ... ja ...” Hun var jo ikke på niveau med dronningen!

[Gareth af Trebond]

Det var meget hyggeligt, at hun vurderede, deres venskab var nået til det punkt, hvor hun kunne betro sig til ham og han valgte at lægge flirten lidt på hylden for at kunne hjælpe hende med problemet uden at lade sin egen trang til at se hende i kjolen overskygge det.

"Tja, din bror er jo ikke rigtig kendt for at være med på forandringens bølge," han trak på skuldrene med et forsigtigt smil, der understregede, at han ikke mente noget ondt med det. Gareth vidste bedre end at sidde og fornærme en mand i hans eget hus. "Dronningen gør det jo sikkert, fordi hun vil opfordre adelens kvinder til samme frihed." Han trak på skuldrene.

[Katrina af Legan]

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt bredere ved hans bemærkning om Niklaus. Nej, storebroderen var ikke ligefrem tilhænger af forandring – eller for den sags skyld kjoler, der gjorde det alt for tydeligt, at hans søstre faktisk var kvinder. Hun vidste, at han havde det svært med den slags, men lige denne gang var han nødt til at forstå nødvendigheden af at kunne fange en mands opmærksomhed ... ”Ville du være villig til at lade din lillesøster gå i sådan nogle kjoler?” spurgte hun forsigtigt. Gareth var trods alt selv en storebror, så måske kunne han give i et indblik i, hvordan hun skulle håndtere Niklaus. ”Måske ... Det virker bare så vovet, og jeg er ikke vant til vovet ...” Måske var hun heller ikke selv så god til forandring ...

[Gareth af Trebond]

Han grinede over den forskel i familieværdier, hendes spørgsmål gav udtryk for. "Min søster ville kunne bære en lærredssæk til hoffet og jeg tror ikke, der er noget, nogen kunne gøre for at stoppe hende," forklarede han stadig med et skævt smil. Især efter Prunella havde stiftet bekendtskab med Iliane. Han trak på skuldrene. "Jeg synes, du skal gøre det, du har det bedst med," vurderede han endeligt og fangede hendes blik efter at have tåget en tår. "Men jeg ville bestemt ikke have noget imod at se den kjole på dig."