Søskende

[Cynthea af Macay]

Valon af Prinshold

Siden brylluppet til Aric havde hun tilbragt det meste af sin tid enten i sit nye hjem eller ude for at lave ærinder. Der havde været en del at se til, så det var først nu Cynthea stod ude foran det, der længe havde været hendes hjem i hovedstaden, at det gik op for hende, at hun ikke havde besøgt Prinsholds hus i Corus en eneste gang siden hun var flyttede.

Tungespidsen fugtede læberne, mens hun gik de få skridt op til døren og blev lukket ind. En tjener stak af sted for at informere Valon om, at hun var ankommet som aftalt, mens hun fik rig lejlighed til at se sig omkring. Det lignede selvfølgelig sig selv, konstaterede hun, mens hun afleverede sit overtøj. Straks glattede hun det lyse skørt, så hun fremstod fejlfri som altid.

[Valon af Prinshold]

Igennem sin barndom var det ikke kærlig omsorg Valon havde fået af sine forældre, tværtimod. Han mindes intet om hyggelige stunder med dem, kun stunder hvor man fik af vide hvor meget ansvar der lå på hans skuldre. Stunder beskrev hvor meget familie betød, stunder som formede Valon til den han var i dag.
På trods af manglende forældre, så havde han altid haft en støttepæl i sin søster, de havde som børn været tætte og beskyttende. Dog med alderen, så havde deres facader taget over, de var ikke ligeså tætte i dag. Især Valon havde lagt afstand, og beholdte nu sin adelig facade oppe, selvom han dog stadigvæk var mindre ’adelig’ overfor hende, end for andre.
De havde ikke set meget til hinanden de senest mange år, og nu var de begge to blevet voksne og fornuftige, så den formelle afstand var også vokset i årernes løb, det følte Valon i hvert fald.
Døren bankede på og en tjener kom ind i et af husets mindre stuer, hvor Valons blå øjne stirrede ind i ilden, nyheden som tjeneren bragte fik dog Valon til at blinke, inde han rejste sig op og vendte sig mod tjeneren som nikkede og forsvandt igen. De mange skridt mod indgangshallen kunne gav genlyd, og en skikkelse kom frem nede i entréen. Valon så på sin søster og hans ansigts ændrede sig inde, hans øjne lyste ikke op, men forblev kølige og rolige da de betragtede hende. Hans hænder var pænt foldede på ryggen af ham, i takt med han gik ned af trappen mod hende.
”Kæreste søster Thea, eller skal jeg kalde dig Cynthea af Macay nu?" lød det i en tone, som nok skulle forstås som drillende. Dejligt du har tid til at komme forbi.” de fleste ville måske føle, at en mangel på følelse i hans stemme kunne være skræmmende, men Cynthea kendte dog sin bror så han formodede hun kunne gennemskue hvornår han var i hvilket humør.

[Cynthea af Macay]

Så snart hun hørte skridtene, vendte hun blikket mod trappen og smilede varmt til sin bror. "Du kan bare kalde mig Thea," svarede hun med samme ro, som hun altid besad og rakte frem til en noget overfladisk omfavnelse, før hun igen trak sig tilbage. Dette var hendes fortid nu. Det virkede så underligt.

"Selvfølgelig, jeg beklager, jeg ikke har haft muligheden for det før," hun smilede stadig og fejede et enkelt hårstrå tilbage på plads. Det havde været en omvæltning at flytte til Macay, selvom hun ikke havde tænkt sig direkte at italesætte det. "Men her er vi." I hallen, men det skulle han nok ændre på. Håbede hun.

[Valon af Prinshold]

Valons blik forandredes ikke, men lod sin søster omfavne overfladisk, inde han gik et skridt tilbage og betragtede hende. Hans blik hvilede på hende og han skulle til at komme med en af sine forfærdelig dårlige jokes, men valgte at undlade at sige den. Derimod strakte hånden armen, som gestus til de kunne gå ind i spisestuen, hvor de kunne indtage en let frokost.
”At finde sin rolle hos en hertug, tager også sin tid.” lød det fra Valon som lod sin lillesøster gå først, inde han fulgte efter hende, ved hendes side. ”Har din første tid som hertuginde været spændende?” spurgte han.
”Jeg har fået klargjort en let frokost, en traditionelt Prinshold frokost.” sagde han og betragtede gangen, som havde nogle fakler hængende, samt et tæppe som gik langs gulvet. Der var værelser på begge sider i gangen, og den var en ganske lang gang, da de skulle ind til deres spisesal.
Det var nu meget rart at se hans søster efter så lang tid, hun virkede til at have fået en del mere om ørerne siden hun blev hertuginde, hvilket også kun gav god mening. ”Jeg skulle hilse fra din moder.” lød det roligt imens de gik, han havde kun hørt fra sin mor, det var sjældent deres fader overhovedet tog kontakt ud over officielle opgaver, som Valon skulle klare for ham i Corus.

[Cynthea af Macay]

Hun fulgte ham med samme ro og elegance, som hun altid havde bevæget sig med, da de saammen søgte ind mod husets spisestue. Huset føltes så fremmed nu, selvom alle lugtene og indtrykkene stadig var de samme. Måske det bare var hende, der var blevet ældre. "Den har været interessant, ja," svarede hun og sendte ham et smil. "Men det er jo det, jeg har forberedt mig på hele livet."

Nyheden om et rigtigt Prinsholdmåltid fik hende til at le lavmælt. "Åh, så håber jeg, der er abrikoser. Og krabbekød. Du ved, hvordan jeg holder af det." Og det var ikke en ting, Aric normalt ønskede at spise, selvom hun da havde fået køkkenet til at lave Prinsholds specialitet en gang eller to.

"Åh, også du?" Hun rystede blidt på hovedet. "Hun har selv sendt mig et brev tidligere på måneden."Åbenbart gik tingene ikke hurtigt nok for Hertuginden af Prinshold. Ikke at Cyntheas liv angik hende længere.

[Valon af Prinshold]

Det var trods alt en fremmede man havde overladt sin søster til, dog var det en væsentlig alliance hun havde indgået via ægteskab. Dette var bestemt noget som deres far havde talt for, at hun skulle blive med ægtet ind i Macay familien. Hans blik hvilede roligt på gangen de gik i og han nikkede anerkende. "og ingen anden adelig kunne være mere heldig, end at blive gift med en Prinshold. Specielt når det er Cynthea, som er ligeså smuk som hun er klog." lød det i en måske alt for formodel tone, men det var hans utrolig vage måde at vise han holdte af sin søster på, det lød måske mere som en kliché og noget han skulle sige. Det havde trods alt aldrig lagt til Valon, at vise sine følelser for andre.

Valon kendte sin søster ret godt, så hvis hun ikke havde ændret sig siden hun var yngre, så var det noget hun holdte af. Han fik et køligt smil på læben og så på sin søster.
"Du er stadigvæk min søster, og jeg ved hvad min søster kan lide." sagde han, som hentydning til at hun havde gættet rigtigt. Det var krabbekød og abrikoser. Naturligvis også en god vin til at få det ned med. "Så krabbe som vi da vi var små." lød det med en vis ironi, så han stadigvæk holdte sin personlige afstand til minderne. "og naturligvis abrikoser." afsluttede han.

"Moder udviste stor frustration over min manglen interesse på at finde min en hustru." sagde han formelt, og nikkede. "Hvad var hun efter dig om?".
Deres moder havde det med at skrive, hvis hun skulle brokke sig.

[Cynthea af Macay]

"Og den kvinde, du en dag vil ægte kommer til at være heldig som ingen anden," svarede hun blidt. Måske var Valon konservativ og lidt stiv i det, men lige som fætrene, så hun det gode gemt i dem. De var jo alle familie.

Hun grinede lavmælt. Det var typisk deres moder at presse på, når det kom til deres forpligtelser til Prinshold. "Du er stadig ung, Valon," beroligede hun ham og smilede varmt, gav hans arm et lille klem, før hun igen trak hånden til sig. "Hun ville blot minde mig om mine ægteskabelige forpligtelser." Det var tydeligt på tonefaldet, at hun virkelig ikke ønskede at gå i dybden med det. Hun havde talt med Aric om en arving og for nu lod det ikke til at være aktuelt. Så måtte hun værne om sit ry på andre måder.

[Valon af Prinshold]

Om den kvinde han engang ville ægte, ville syntes at hun var så heldig som Thea, mente hun ville være -var jo et spørgsmål? Han var i hvert fald klar på at gøre det, som blev krævet af ham. Han vidste godt at en alliance var vigtig, børn var vigtige og han var klar på at gøre dette. Han regnede dog aldrig med, at skulle finde kærlighed. Det var romantiske eventyr, som bønderne havde fundet på.
”Så gælder det om at finde en jeg kan holde ud” lød det med et kort smil. Det lå generelt til Valon hurtigt at begynde at kede sig i kvinders selskab, specielt hvis de begyndte at tale om broderier og værst hvis de begyndte at ville lege riddere.

Om hanstadigvæk var ung, ja det var der noget om. Dog i deres moders øjne, såhavde han utrolig travlt med at finde sig en hustru, det lød egentlig mest til at hun ønskede børnebørn nu. Nu når hans søster også fortalte ham om hvad hun sagde til hende.
”Moder og hendes idé, om hvordan det hele skal være.” lød det køligt, inde en tjener åbnede døren for ham, og de gik ind i den store spisestue.
”Sid ned Thea.” sagde han, med et smil og trak stolen ud for hende.

[Cynthea af Macay]

Hun vurderede hans ord. "Der er altid Komtessen af Vårfos," foreslog hun med et mildt smil. Hun huskede Natalie fra klosterskolen som værende både god og blid. Sikkert et fint match for hendes bror. "Ellers er der også Grevinden af Fenrigs lillesøster, der bliver introduceret til hoffet inden for den næste måned, har jeg hørt." Selvom hun ikke brød sig om sladder, var det ganske nyttigt.

Med et smil tog hun plads, da Valon trak stolen ud for hende og hun gav ham et lille nik, før hun lagde benene over kors under bordet. "Sådan har hun altid været," konstaterede hun med en varme, der ikke var at finde hos ham. Selvom deres forældre aldrig rigtig havde været en aktiv del af deres liv, var det jo stadig familie.

[Valon af Prinshold]

Det var egentlig ikke de manglende komtesser, det var mere om der var en han kunne holde ud. Endnu vigtigere, kunne hun virkelig holde ham ud. Valon var ikke en ridder i skinnende rustning, og overhovedet ikke en af dem som kom med blomster. Man skulle virkelig godt kende Valon, før man forstod hvordan han viste sine følelser, hvordan man skulle omgås ham. Han var en meget kontant mand og ikke mindst, så var han voldsomt handlekraftig. Når der var noget han ville, så gjorde han det.

”Komtessen af Vårfos..” sagde han, inde han skubbede stolen ind under sin søster. Han gik med rolige skridt hen ved siden af hende, og satte sig for bordenden. ”Det er den familie med den ældste datter som er ridder?” spurgte han, og løftede et øjenbryn.
Hans øjne gled dog hen på en tjenesteperson, som fik et chok og hurtigt fik hentet vin til dem, og hældte op først til ham og så til hende. ”Jeg har hyret en ny tjenestedreng, og man skal åbenbart bede ham om alting, før han gør det.” lød det skarpt, måske en anelse truende til den unge dreng som undskyldte hurtigt og bukkede hovedet, imens han gik hen til væggen, og ventede på hvis de manglede noget.

”Beklager min tjenestefolk.” lød det kort, inde han lod sin interesse glide tilbage til grevinden af Fenrig. ”Min viden om Fenrig lenet er begrænset, oplys mig Thea.” sagde han køligt, og greb fat om den fine kop og tog en tår af sin vin.

[Cynthea af Macay]

Der kom en flygtig stramhed over hendes smil, før den forsvandt og efterlod hendes ansigt blidt som altid. "Ja, det er den familie, men så vidt jeg ved, er Komtessen slet ikke som sin ældre søster," forsikrede hun ham uden at ville komme ind på hendes holdning. Selvom hun aldrig selv ville være ridder, skulle kvinder selvfølgelig kunne. På det punkt havde de altid været uenige.

Hun ville ikke kommunikere på behandlingen af tyendet. Hun vidste efterhånden bedre. Tjenestefolk talte og snakken gik hurtigt i så store byer, men hun vidste også, at Valon ikke ville lytte. "Grevinden er ægtet ind i Fenrig," informerede hun ham med et lille smil. "Komtesse Emma eller Ermelia, mener jeg hun hedder, er født Naxen. Ligesom Grevinde Caelie er de begge kusiner til Hans Majestæt, Kongen." Det ville pynte i Prinshold-familien med lidt Naxen blod.

[Valon af Prinshold]

Hvis der var noget som de begge to altid havde diskuteret, så var det bestemt hvor kvinders rolle. Valon var markant mere konservativ. Han mente at kvinder havde pligter i hjemmet, og han mente at grænsen lå i de kunne blive lærde, nogle kunne endda også bliver udannet i magi for hans skyld, men ridder. Nej nej.. Det havde altid været en mande område, og det burde det have blevet ved med at være.
Hans blå øjne hvilede op på sin søster, og han lyttede til hende. Natalie af Vårfos. ”Mon ikke der ville komme nogle problematikker med en fra Vårfos?” spurgte han, uden at indikerer det var ham som var problemet, men nok nærmere dem som var problemet. Hvis Natalie var bare lidt ala sin søster, så ville de højest sandsynligt flå hovederne af hinanden, det ville nok ikke være det smarteste. Selvfølgelig.. Hvis hans far besluttede sig for det var tilfældet, så måtte han adlyde. Familie før egne interesser.

Lige som Valon skulle til at sige noget, gik døren op. En række tjener gik ind, og begyndte at serverer maden for dem. Krabbekød med tilbehør, lige som hans søster kunne lide det. De fleste af kokkene i huset var taget med fra Prinshold.
”Royalt blod i Prinshold familien, ville klæde os. Desuden ville det også være en god alliance.” sagde en tænkende Valon. Han rynkede på næsen og nikkede til tjeneste folkene, inde han gjorde tegn til de kunne begynde at spise.
”Fortæl mig om den her Emma eller Ermelia, det du ved.” lød det, første gang faldt hans facade en smule, og man kunne lige få en følelse af interesse i Valon. At få kongeligt blod i familie, havde alligevel vakt hans interesse.

[Cynthea af Macay]

Thea trak på skuldrene. Det var efterhånden længe siden, hun sidst havde talt med Natalie, så det burde hun egentlig også få gjort ved lejlighed. Efter det ville det også være langt lettere at svare på, om der ville være komplikationer. "Som jeg husker hende, var hun sød og blid," svarede hun med et lille smil om læberne.

Smilet voksede, da krabbekødet blev båret ind. Hun havde længtes efter det så længe, at det var helt surrealistisk da duften af de søde abrikoser nåede hende. "Det ville det," svarede hun enigt og samlede sit bestik. Hun ventede til Valon havde taget en bid, før hun selv smagte. Abrikosernes sødme og blødhed til krabbens salte, trevlede kød var som en symfoni for hendes smagsløg.

"Jeg har aldrig mødt hende, men rygterne siger, at hun har været vant til en del modgang derhjemme. Hun har både boet hos sin svoger, Greven af Fenrig, og nu sin fætter, Hertugen af Naxen," fortalte hun som påbudt. "Men efter sigende skulle Komtessen være en ganske fornuftig, ansvarsbevidst pige. Grevinden af Fenrig fortalte mig en gang, at hun får konstant ros på klosterskolen." Der var bestemt en lille hertuginde gemt i pigen.

[Valon af Prinshold]

Duften fra maden fyldte Valons næsebor, han nød og dette måltid. Han nød det markant mere nu når hans søster også var der, det var nogen gange lidt kedeligt at være alene i dette store hus, han manglede lidt sin familie. Han greb fat i gaflen og tog et stykke krabbekød ind i munden, og mærkede hvordan smagen bredte sig munden. Det var ikke værst, det var helt i orden.
”Blid? Er hun en god hustru er mit spørgsmål.” spurgte han med en skarp tone, han var egentlig ikke så interesseret i om hun var sød og rar, det vigtigste var om hun gjorde en god figur, som hustru. Der var der enormt mange roller som spillede ind, fremfor om hun var sød og rar.
Hans fugtede hurtigt ganen med en tår af den dejlige vin. Da snakken gled over omkring den anden komtesse. Se den komtesse lød som noget der havde fanget hans opmærksomhed.
”Hvor gammel er hun?” spurgte han ganske roligt.

[Cynthea af Macay]

Den skarpe tone irriterede hende og hun overvejede blot for et øjeblik at minde ham om, hvem der var hertuginde og hvem der kun var ridder og arving. Lige nu udrangerede hun ham og syntes bestemt, det krævede en ordentlig tone. "Og jeg svarede blot, at jeg ikke har set hende siden klosterskolen, så det er ikke et spørgsmål, jeg til fulde kan besvare, men at du måske burde overveje muligheden," svarede hun blot roligt, men med en anden autoritet end før.

Hun trak på skuldrene og tog endnu en bid, tyggede omhyggeligt og først da hun havde sunket, talte hun igen. "Hun må vel være omkring.. Femten, måske fjorten eller seksten," det var jo ikke altid samme alder, komtesserne vendte hjem fra klosterskolen.