Søvnige dage

[Hannah af Masbo]

Taran af Bugtvig

Selvom foråret var kommet til Corus, havde de sidste dage ikke budt på meget andet end tåge og regn og bare generelt virkelig meget modgang. I hvert fald for en page, der skulle være udenfor det meste af tiden. Heldigvis forhindrede hendes Gave hende i at blive syg, ellers havde hun nok haft kronisk snue det meste af måneden. Vandet dryppede fra hendes hår og ned over snuden, mens hun bevægede sig gennem pagegangen og ned mod sit værelse.

Bygen havde været kort og pludselig, sikkert et resultat af en på slottet, der var ved at træne vejrmagi, vurderede hun, mens hun trådte ud på gangen igen. Som altid, når hun ikke vidste, hvad hun skulle foretage sig, krøllede hun sig sammen i vindueskarmen med udsigt over paladsets haver. Selvom det var tåget nu, kunne hun stadig nyde alt det grønne, der mindede hende sådan om Masbo. I løbet af ingen tid var hun fuldstændig fordybet i læsning om kampteknikker fra forskellige kulturer.

[Taran af Bugtvig]

Taran var endelig kommet op af sengen igen, men det havde nok også været lidt selvforskyldt, at han var blevet syg, efter han havde pjattet rundt med sin søster i stalden i gennemvådt tøj. Nu var han da heldigvis på benene igen, skønt han stadig snøftede en hel del.
De enkelte sygedage, som han have brugt sengeliggende, havde betydet, at han var kommet bagud med lektierne og nu kæmpede han for at få det indhentet.
Han var derfor på vej mod biblioteket for at få ro til at læse.
Da han nåede den lang gang stoppede han op. Der i vinduet sad Hannah så fredeligt og læste. Han smilede og gik roligt nærmere, hun kom dog til at afsløre sig selv ved et lille nys. "Hej Hannah.
Hvad sidder du med?"

[Hannah af Masbo]

Det var kun i periferien af hendes opmærksomhed, at hun registrerede det lavmælte nys og blikket var stadig på bogens side, da Taran nåede op til hende. Ja, selv efter han havde talt, lagde hun lige en finger under ordene og fulgte sætningen til slut, før hun hævede blikket til hans ansigt. "Hej Taran," hun smilede op til ham fra sin plads i den brede karm og gjorde en inviterende gestus. "Er du blevet forkølet?" Panden lagdes i små, fine folder.

[Taran af Bugtvig]

Han stod afventende og kiggede på hende, til hun endelig kiggede op, så smilede han. "Ja. ellers faktisk så har jeg været forkølet. Jeg har været sengeliggende nogle dage, men er endelig igen kommet på højkant." Havde hun da slet ikke lagt mærke til, at han ikke havde været der? Nå, han trak mentalt på skuldrene, hun havde sikkert selv haft travlt med ting. "Det har desværre gjort jeg er kommet lidt bagud med lektierne, så jeg håbede at kunne få indhentet en hel del af det i dag." sagde han så til hende og satte sig i karmen ved siden af hende.

[Hannah af Masbo]

"Jeg undrede mig også over, hvor du var," svarede hun roligt og lagde omhyggeligt et bogmærke ind mellem siderne, hun var kommet til, før hun lige så forsigtigt lukkede bogen i. "Hvis du har brug for hjælp, skal du endelig bare sige til." Hun smilede til ham. For hende havde det boglige indtil videre vist sig at være det, hun havde lettest til ved hele uddannelsen.

[Taran af Bugtvig]

Taran Kløede sig smilende i håret, så havde hun altså lagt mærke til han ikke var der. "Jep et par dage i sengen. men nu er jeg frisk igen." Sagde han så, hvorefter han måtte holden for munden da et host banede sig vej. Han kiggede på hende med et flovt blik, han var ikke helt ovre forkølelsen. Lægerne havde dog forsikret ham om at den ikke længere smittede.
"Jeg vil meget gerne have din hjælp, hvis du har tid." Det var ikke fordi han selv var dårlig, men arbejdsbyrden var blevet lidt stor grundet de dage han ikke havde været der.

[Hannah af Masbo]

"Selvfølgelig," forsikrede hun ham med et forsigtigt smil og kløede sig på kinden, mens han tog plads ved hendes side. Hun kunne godt se, han stadig bøvlede lidt med resterne af forkølelsen og hun brugte lidt tid på at tænke over, om hun virkelig ønskede at give ham tilbuddet, før hun så åbnede munden. "Skal jeg.. Prøve at se, om jeg kan tage den?" spurgte hun forsigtigt og hendes fingre tog en støvet, koksgrå farve. En smule træning inden for hendes Gave ville kun være godt.

[Taran af Bugtvig]

Tage den? Taran rynkede brynene uforstået et øjeblik før det gik op for ham, hvad hun mente. Det var selvfølgelig forkølelsen hun ville tage med sin gave. "Det må du meget gerne, hvis du kan" Det var ikke fordi han betvivlede hende, han ville bare ikke tvinge hende til noget der blev for meget for hende.
Han så til mens hendes hende blev omkranset af en koksgrå farve. Det var virkelig sødt af hende at hun ville hjælpe. Det var trods alt bare en forkølelse.

[Hannah af Masbo]

Hendes mine blev til en maske af koncentration, en lille fold havde lagt sig mellem hendes mørke bryn, mens hun hævede hånden fra bogen og prøvede at gøre, som hun havde lært. Hun skulle ønske det, virkelig ønske det. Læberne truttedes tæt sammen og hun berørte ham lige så blidt. Det mærkedes omgående, hvordan hun afgav noget af sig selv til ham. Hvordan energien gled fra hende og til hans ømme hals. Så slap hun ham igen. "Hvordan.. Hvordan føles det?"

[Taran af Bugtvig]

Taran mærkede en varme, da hun rørte ved ham med den blide fornemmelse. Han kom muligvis til at smile en smule. Han kiggede på hende, hun var da egentlig også ganske pæn at se på. så fjernede hun hænderne igen, nærmest før de overhovedet havde rørt ham, men det var måske egentlig godt nok. Han rettede sig op og rømmede sig en enkel gang. Om det var for at få ordene på gled eller fordi der stadig var en tudse i halsen ville han ikke indrømme. "Det føles godt.. Åh altså det føles bedre i halsen" Flot Tænkte han, det var ikke særlig godt klaret. Han skyndte sig derfor at kigge på bogen hun havde siddet med. "Hvad læser du?"

[Hannah af Masbo]

Hun hævede et bryn og forstod virkelig ikke, hvorfor han pludselig havde været så akavet omkring det. Måske havde han ikke vidst, hun havde gaven, men de fik jo undervisning i det. Det var ikke just en hemmelighed.

Hun så ned på bogen, da han skiftede emne og fandt så hans blik igen. "Bare lektier," svarede hun med et forsigtigt smil og trak en indbildt lok tilbage i den stadig stramme hestehale. "Det er om forskellige kampstile og -kulturer fra forskellige lande." Det var tydeligt at høre, at hun synes emnet var spændende.

[Taran af Bugtvig]

Han smilede til hende. Hun var en af de få han kendte der gik mest op i lektier, men det var omvendt det han rigtig godt kunne lide ved hende. Det lød som ganske spændende lektier. "Så må det jo også være noget af det jeg skal have læst op på" Han smilede til hende, og kørte en hånd gennem håret "Kampstile er ganske spændende. Er det forklaring på udførelsen eller ligeså meget ophavet af dem?" Spurgte han meget interesseret.

[Hannah af Masbo]

"Ja, det er det jo nok," svarede hun med et lille grin og svang hestehalen om på ryggen, så den ikke faldt ind foran hendes ansigt og kildede. "Det er det nemlig," hun nikkede i enighed og rykkede sig lidt bedre tilpas i vindueskarmen.

"Umm," med et koncentreret udtryk slog hun op i bogen igen og fandt en god side til at illustrere. "Se, først har de kampstil, ophav, årstid og sådan stående her og nogle illustrationer af udførelse her," hun pegede med en lille, lys finger.

[Taran af Bugtvig]

Taran kiggede med i bogen og fulgte hendes søde lille finger med øjnene "Det lyder meget spændende" Han kiggede op på hende igen, tydeligt interesseret i emnet "Står der også noget omkring teknik og taktikken bag det?" Det var hans helt store passion. Taktik. At vide hvornår man skulle bruge det ene frem for det andet. alle mulighederne og det at vide hvad et træk kunne sætte i bevægelse.

[Hannah af Masbo]

"Mmhh." Det havde altid været et emne, der fascinerede hende, men det havde nok også ligget lidt i kortene med alle de riddere, hun havde i familien. "Ja, selvfølgelig." Hun bladrede en side tilbage og skimmede den med blikket, før hun fandt det, hun havde ledt efter. Det blev fremhævet med fingere. "Her." Hun smilede og kiggede op for at finde hans blik. De sad da også godt nok meget tæt nu, konstaterede hun, og rykkede lidt tilbage igen, pludselig underligt selvbevidst.