Når der pludselig er 2...

[Natalie af Vårfos]

Charlotte af Hamin

Foråret kunne mærkes alle vegne, træerne udenfor havde fået små fine lysegrønne knopper og flere steder var de første forårsblomster ved at springe ud i flor. Det var en dejlig årstid, tegnet på at sommeren var på vej glædede altid Natalie. Men noget var helt særligt ved netop dette forår. For ikke nok med, at hun endelig helt kunne forlade sine varme tæpper, så var en af hendes savnede venner tilbage i hovedstaden igen, nemlig Blacwin af Mindelan.

Det var underligt for førhen havde de altid bare været venner som mødtes over bøgerne på universitetets bibliotek, men ved synet af ham igen var hun blevet noget så glad. Det havde dog efterfølgende forvirret hende, for hvad skulle det betyde?

Hun var meget i tvivl og havde derfor besluttet sig at invitere veninden på te. Derfor var der blevet gjort klar i en af stuerne med te og småkager. Det kunne ikke vare længe før Charlotte ville være på trapperne.

[Charlotte af Hamin]

Det glædede hende altid, når Natalie inviterede hende på besøg. Og heldigvis havde hun fået rykket rundt på et par aftaler, så hun kunne acceptere invitationen. Det var trods alt kun hendes egen undervisning, som hun skulle flytte rundt.

Selvom foråret var kommet sammen med marts måned, og nu var gået over i april, så var vejret nogle dage stadigvæk som om, at vinteren ikke helt ville slippe sit tag. Så Charlotte havde fået lov til at tage vognen hen til paladset.

En tjener stod udenfor venindens dør, og åbnede for hende. Hun bredte glad armene ud, da hun så den anden kvinde. "Natalie!" Udbrød hun, og trådte hen til veninden, for at placere et kys på hver side af hendes kind.

[Natalie af Vårfos]

Natalie blev altid glad for at se veninden og hun gengældte hendes kærlige hilsen, inden hun førte veninden med over i sofaen, hvor teen var gjort klar. "Charlotte, Dejligt at se dig igen. Der er sket noget lidt.. utroligt... Underligt.. Jeg ved det ikke" Startede hun ud med en let fnisen.
I et forsøg på at skjule det, tog hun fat i tekande og skænkede op til dem begge, og rakte så fadet med småkager til veninde "Vil du have en?"

[Charlotte af Hamin]

Hun satte sig ned i sofaen i en glidende bevægelse og så med et smil på veninden, mens denne talte. Da hun var færdig, sad Charlotte dog med et løftet og vågen blik. "Hvad er der da sket?" Spurgte hun og nikkede tak til den småkage, der efterfølgende blev lagt på en lille tallerken. "Ud fra dine let lyserøde kinder kan jeg næsten gætte på, at det er en mand?"

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede så der kom mere farve i de allerede lyserøde kinder "Kan Du huske Blacwin af Mindelan, Jeg stødte på ham den anden dag på biblioteket" Hun tænkte tilbage på deres møde, han havde egentlig set ganske godt ud, det var et plus. Han var desuden også ridder, det var et plus i Tias bog, men... Der var jo også Marcus? Det var det der gjorde hende så forvirret. Hun håbede på at Charlotte kunne hjælpe hende med den del, for hun kunne jo ikke godt rende efter dem begge.

Hun løftede sin tekop op til munden og pustede let til dampen, for hun tog en lille tår, mens hun overvejede hvordan hun skulle gribe dette an.

[Charlotte af Hamin]

Hun løftede tekoppen op til sine læber og pustede ganske let til den, mens Natalie forklarede sig videre. Hun lagde hovedet let på skrå med et tænksomt udtryk i øjnene. "Blacwin..." Gentog hun og nikkede så. "Det er arvingen til baroniet, ikke sandt?" Spurgte hun og smilede opfordrende til Natalie. "Hvad er der med ham?" Hun havde stort set aldrig set efter de unge riddere eller lensherrer. Ægteskabet havde jo ikke været noget hun interesserede sig for.

[Natalie af Vårfos]

Arving til Baroniet! Den tanke havde hun slet ikke nået at tænke endnu, men det var vidst egentlig rigtig nok. Det gjorde det kun endnu bedre. "Som sagt stødte jeg på ham den anden dag på biblioteket og.. Han er virkelig blevet pæn" Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare sig, Der var bare et eller andet særligt ved ham. Så tav hun, eller det vil sige, hendes tanker tav. Blot for et lille øjeblik "Men der er jo også Marcus af Naxen.." Hun kiggede forvirret på veninde. ".. Det går jo ikke, kan du nok forstå"

[Charlotte af Hamin]

Hun havde tydeligvis endnu til gode at se nærmere på denne ridder. Han må have været væk fra hoffet det sidste stykke tid, siden Natalie ikke havde nævnt ham før. "Hvorfor dog ikke? Du er jo ikke forlovet med nogen af dem," konstaterede hun med et skuldertræk. "Så længe du ikke gør noget overilet, så vil ingen skæve til dit foretagende. Marcus er jo også lidt i din familie," godt nok langt ude. Og fætter til den mand, som hun selv skulle giftes med.

[Natalie af Vårfos]

Charlotte var altid god at snakke med om den slags ting. Hun så tingene fra en anden vinkel end Natalie og det var kun godt. "Du har ret. Jeg tror dog slet ikke Blacwin er interesseret i kvinder som det ser ud. Han er kun optaget af et være ridder og så historie" Det var selvfølgelig ikke meget bedre når det angik Marcus. Faktisk var du nok lige langt fra. Hun måtte have dårlig smag når det kom til mænd, eller også elskede hun bare en god udfordring ved dem der ikke bare kastede blikket på hende med det sammen. De virkede til gengæld meget overfladiske. "Men jeg burde jo nok finde ud af hvem af dem, jeg helst vil gå efter. Eller synes du jeg skal forsøge mig begge steder?"

[Charlotte af Hamin]

Hun smilede skævt. Det lød ærlig talt som den almindelige ridder. Hun tvivlede dog ikke på, at Blackwin var interesseret i kvinder, nok bare ikke på den måde, som Natalie håbede på. "Det skader ikke, at se dem begge to an. Når man skal og kan selv vælge sin ægtemand, så skal man gøre det med omhu," svarede hun blidt og nippede ganske let til den varme te. "Han er dog arving, denne Blacwin, og det er jo et godt tegn," hun vidste, at det nok ikke blot var hendes storebror, som Natalie skulle tale med dette om. Hun huskede, at der vist havde været noget om, at Grevinden af Jesla skulle have lov af den afdøde dronning, før hun kunne gifte sig med Greven af Jesla.

[Natalie af Vårfos]

Charlotte var fuld af kvindelist, og det var netop det Natalie så godt kunne lide ved hende. Selvfølgelig foreslog hun at forsøge sig hos dem begge og så vælge den, der passede bedst. Den ide kunne Natalie nu egentlig også ganske godt lide. Men ja, hvis Balcwin var arving var det jo bestemt et godt tegn. Hun drak lidt mere te og stillede så koppen fra sig "Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skal bære mig ad. Jeg vil jo nødigt skræmme manden." Hun nævnte ikke noget navn, men i hendes hoved var det tydeligt at det var Blacwin de snakkede om.

[Charlotte af Hamin]

Hun havde ikke selv megen erfaring i at fange en mand. Hun havde aldrig forsøgt sig. Men de mange timer tilbragt sammen med Nora, havde dog trods alt smittet lidt af på hende. "Hvis I er gamle bekendte, så start med at opsøge ham til fælles arrangementer," foreslog hun med et smil. Men virk endelig ikke for ivrig. Bare... Afslappet. Som om du gerne vil genoptage jeres venskab," fortsatte hun og nippede igen til teen, der nu havde fået en tålelig temperatur.

[Natalie af Vårfos]

Natalie lyttede. Det var ganske gode råd Charlotte kom med, og hun skrev sig det bag øret ikke at virke overilet. "så almindelig imødekommenhed, bare han ikke bliver lovet væk til anden side imens" han var jo trods alt baronarving så mange ville sikkert indgå aftale om ham.

[Charlotte af Hamin]

Hun trak let på skuldrene. "Det er desværre en risiko, som du må løbe," sagde hun, og vidste, at de fleste unge komtesser nok tænkte som Natalie. Det var ofte et kapløb med tiden, når det handlede om at finde sig en passende forlovede. "Hvor længe har du kendt Blacwin?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå, så hendes lange fletning lagde sig over den ene skulder.

[Natalie af Vårfos]

hun smilede let drilsk til veninden "så må jeg jo bare sørge for at løbe hurtigst" hun havde et glimt i øjet og et smil på læben. Intet var sat i sten før aftalen var i hus. Hun havde altså lige så står mulighed som alle andre. Til næste spørgsmål måtte hun regne lidt før hun kunne give svar".. mellem 1 og 2 år tror det bliver efterhånden. Vi mødes af og til på universitetet, men han er også tit væk grundet han liv som ridder" det havde været rart at se ham igen, det var det næsten altid. Måske var det fordi han var spændende?