En kulturel snak

[Blacwin af Mindelan]

Natalie af Vårfos

Foråret var begyndt at komme ind over Corus, varmen var begyndt at sprede sig - man kunne se efter en hård vinter at folk var begyndt at opholde sig mere uden for. Der var stadigvæk ild i de forskellige fakler når natten var faldet på, og da temperaturen ikke var kommet helt op, så havde man stadigvæk ildsteder til de fattige.

Dette var dog ikke noget problem som adelig, det kunne godt være at Mindelan ikke var den ældste eller største og ej den rigeste, men en adelig familie var de dog. Deres hus i Corus var beskedent modsat mange andre af de adeliges, dog skulle det ikke undervurderes at familien var stolt og inventaret i huset var vidunderligt. Mindelan familiens arving, havde var efter lang kommet sig over sine skader i krigen mod Maren, og havde bevæget sig ud på sin hest igennem Corus gader.

Han var omkredset af ulvepels, som holdte ham varm imens han red igennem byen og op imod universitet. Man skulle nødig blive syg Han havde aldrig selv sturderet der, men hans interesse for historie, kultur havde altid draget ham derhen. Blacwin havde håbet på han måske kunne slå nogle timer ihjel derinde, ved at læse nogle af alle de bøger der var tilgængelige.

Et selvtilfreds smil prydede hans ansigt i det han steg af hesten, og fik sat den ind i en mindre stald i nærheden af universitetet, på den måde kunne han lige gå de sidste metre. Smilet forsvandt langsomt i takt med, at han kom tættere og tættere på Det kongelige universitet.

[Natalie af Vårfos]

Mmh solen var begyndt at kigge frem mere og mere. Noget Natalie virkelig syntes om. Det var rart endelig at kunne bevæge sig rundt uden af fryse gennem marv og ben. Hun havde fået lidt farve i kinderne igen og kunne mærke hvordan energien blev mere.

Netop i dag var hun på vej hen til Universitetets bibliotek, hvor hun håbede på at kunne finde sig en ny bog. Gerne noget om stærke kvinderoller eller romantik, måske noget omkring eventyr eller nogle digte. Eller helst digte, men hun havde efterhånden læst det meste.

Som hun kom ind i biblioteket smilede hun til de andre der var derinde og fandt så den hylde, hun skulle kigge på, her lod hun let en læsende fingre køre over bøgerne i håb om at en af dem fangede hendes interesse.

[Blacwin af Mindelan]

Det var ikke fordi at Blacwin var en lærd man, han var adelig, hvilket selvfølgelig havde gjort han havde fået en del undervisning i stavning, læse, regning og diverse basis ting - noget som lå helt naturligt. Han huskede tydeligt da han var barn, hvor han nød at løbe rundt uden for. Blacwin kunne bruge timer med at træne med sværd, skyde bue eller ride.. Han havde svært ved at få den akademiske undervisning til at give mening, især læsning.. Læsning havde han fundet enormt svært at lære - dette havde samtidig nok også skyldt at hans interesse lå uden dørs.

Derefter havde hans far tvunget ham til at sidde med ham i 4 timer om dagen, hvor han så lærte ham at læse. Det havde taget uendelig med tid, og havde været rædsomt. Den unge Blacwin havde hadet sin far i en periode.

Nu var årerne gået... Blacwin var ridder og han kunne læse.. Han nød at læse, han elskede at blive lærd af bøgerne. Universitetet var stedet hvor man kunne få viden. Blacwin åbnede døren og fik hilst på nogle enkle mennesker, inde han med raske skridt bevægede sig ind i biblioteket, hvor han kort hilste på en som arbejdede der.
Hans blik gled rundt på de forskellige bøger, inde han bevægede sig hen mod en afdeling med bøger om historie.

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede på forskellige bøger, Nogle af dem tog hun ud for lige at bladre dem igen, men mange blev også stillet tilbage på hylden igen. Det var åbenbart en af de dage, hvor de gode bøger gemte sig godt.

Efter noget søgen, måtte hun give op på bøger med digte og gik derfor videre til noget andet. Hun kiggede reolerne igennem. Da hun nåede til bøgerne om historie stoppede hun op. Her stod et velkendt ansigt. En hun ikke havde set længe, derfor smilede hun ved synes og gik nærmere.

Natalie var i dag iført en smuk blå kjole og havde et mørkere blåt sjal over skuldrene, Det var trods alt stadig en smule køligt i de store lokaler. Med et smil på læben gik hun tættere på Blacwin "Det er længe siden jeg har set Dem her omkring"

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin bevægede sig hen langs hylderne hvor hans blik gled over titlerne, det var en bestemt historisk bog han ledte efter. En bog der omhandlede et slag nær Maren for over 50 år siden. Det var en vandre historie blandt soldaterne, da de var i fronten - nu ville han gerne læse den historiske beretning om lige netop dette slag.

Blacwins opmærksomhed blev dog hurtigt rykket over mod en stemme, hvor han så et velkendt ansigt. Natalie af Vårfos, hendes søster var en ridder. Han havde ikke haft det store forhold til Natalie. Han smilte og bukkede elegant for hende og smilte selvsikkert til hende.
"Nådigfrøken Natalie af Vårfos." hilste han pænt, og rettede sig op igen, så han stod i sin fulde højde. "Jeg er knap nok ankommet til Corus, jeg har brugt tid efter krigen hjemme blandt familien." lød det hæst, inde han rømmede sin stemme. "Nu er jeg tilbage i Corus."

[Natalie af Vårfos]

Natalie gengældte den fornemme hilsen ved selv at neje "Dejligt at se Dem igen Ridder Blacwin" Hun rettede sig igen op og strøg, i en glidende bevægelse, en tot hår væk fra ansigtet. Hun kiggede på bøgerne bag ham, for at se om hun kunne gennemskue, hvad han ledte efter. Det var noget med Historie og Maren, det kunne hun se, men hvilket præcis vidste hun ikke. Hun pegede på bøgerne "Så det er Deres kendskab til Maren, De gerne vil have udvidet?" Der havde selvfølgelig også været en del kamp og den slags dertil, så det gav måske meget god mening, at ridderen kiggede netop der.

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin betragtede Natalie kort og nikkede til hendes høflige hentydning om det var dejligt at se ham. Han sendte hende et smil og svarede.
"I lige måde nådigfrøken." lød det formelt. Hans blik hvilede på den unge nådigfrøken fra Vårfos. Hans blik gled dog hen på bøgerne og grinte let, og lod hænderne glide hen over bogryggen.
"Ja, det kan vi godt kalde det." sagde han formelt. Han snakkede aldrig om episoden under krigen, det var hans egen lille boks at arbejde.

Blacwin smilte og lagde hovedet på skrå. "hvad med dem, hvad leder de efter?" spurgte han nysgerrigt.

[Natalie af Vårfos]

Tia havde selvfølgelig rådet Natalie til at kigge efter riddere, men hendes hjerte tilhørte nu alligevel Marcus, skønt hun stadig ikke havde snakket med ham. Dog var der en varm glæde ved gensynet af Blacwin. Nu hvor de stod overfor hinanden mærkede hun hvor meget hun egentlig havde savnet sin ven. Der var noget i hans svar det undrede hende han plejede da ellers nok at ville snakke litteratur, men det ville hun ikke rode i. Istedet valgte hun at trække let på skuldrene og give svar på hans spørgsmål. "jeg må indrømme jeg havde håbet på en digtsamling, men intet springer rigtig i øjnene" hun var også efterhånden kommet mange hylder væk fra digtene, så det var nok ikke så mærkeligt at hun intet fandt.

[Blacwin af Mindelan]

Et lettere anstrengt varmt smil blev sendt til hende, kun de nærmeste ville kunne læse at det var et anstrengt smil. Dog var det altid hyggeligt i selskab med en fra Vårfos familien.
At hans svar havde vakt opmærksomhed, reagerede han ikke just på, men derimod tog han bogen han havde ment ud, og slog op under side 152, hvor titlen historiske slag i Maren stod skrevet. Han lod blikket hvile ned på papiret og op på Natalie.
"Jeg leder efter et bestemt slag mod Maren, som jeg hørte historie om under krigen." hans stemme lød en anelse hæs, som var noget der sad fast i hans hals. Han rømmede sig, og igen kunne han tale frit.
"Digtsamling, så er de på afveje nådigfrøken." sagde han og tog blidt fat i hendes hånd, og gjorde gestus til hun kunne bevæge sig sammen med ham ned mod digt samlingerne fra Tortall.
"Lad mig følge dig."

[Natalie af Vårfos]

Han virkede sådan på vagt hele tiden. Lidt anspændt så at sige, men han var selvfølgelig også ridder. Det havde meget at sige her. "krigshistorier, selvfølgelig" hun smilede. Hun kunne godt lide at han søgte sandheden omkring tingene "en af de slag der var til vores vinding?" der havde været flere slag mod Maren og hun var derfor usikker på hvilken af dem det var.
Da han pludselig tog hendes hånd for at følge hende over til digtsamlingerne, lod hun hendes blide øjne hvile på ham et øjeblik "hvis De insisterer " hun smilede med en let drilskhed til ham "jeg tvivler dog desværre på at jeg finder noget" men hun tog gerne imod hjælpen alligevel

[Blacwin af Mindelan]

Hans blik hvilede på Natalie, og han lod et blik øjenbryn løfte sig, da han nikkede anerkende til hendes vurdering af det var krigshistorie han efterspurgte. Hun havde fuldkommen ret, en historie om et slag, som spredte skræk blandt soldater og riddere.
"Det var en vandre historie blandt soldaterne, at ved netop dette slag.. han stoppede sig selv og smilte lettere overlegent. "En komtesse som dem nådigfrøken vil da ikke høre om krig." han smilte til hende, og gik med rolige skridt hen imod digtsamlingerne.
"Arh mon ikke vi finder noget interessant, hvis vi bruger begge vores øjne." sagde han og lagde hånden på hendes imens de gik.

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede på ham med et bestemt blik "nogle krigshistorie er lærerige for os alle. Og ærligt så interessere det mig hvor vores land er blevet som det er" Hun kiggede undskyldende på ham usikker på om han mente det var upassende for en komtesse at tænke sådan.
Uden at vise det blev hun dog glad for at han ville følge hende over til digtsamlingerne, og tig det som gode tegn at han holdte om hendes hånd. "det kunne være at håbe. En ridder skal vel også have gode øjne" om det var en kendsgerning eller et kompliment var ikke til at sige, men hun fulgte glædeligt med ved ridderens side.

[Blacwin af Mindelan]

Det undrede ham ikke ar hun var interesseret i krigens historie, hendes søster var trods alt ridder - hun var blevet komtessen, på den mere klassiske facon. Blacwin sendte hende et skævt smil og nikkede.
"bestemt, men nogle historie vil du næppe høre" lød det imens boghylderne kom tættere på. Det var skam ikke fordi ar Blacwin ville lukke af for hendes spørgsmål, 'en der var intet hæderligt i krig, kun suset når man fik når man tog en anden mands liv.

Blacwin hen på reolen og lod en blid latter undslippe, om den vag positiv eller negativ var svær at læse.
"bestemt, ligeså burde en komtesse" sagde han med et smil og lod sin frie hånd glide hen over bøgerne.

[Natalie af Vårfos]

en undrende tanke strejfede Natalie, og hun kiggede igen på Blacwin "Genere det Dem at en komtesse forsøger at lære noget af kamp og krig også?" for hende at se gjorde man klogt i at have lidt form for almen viden, sådan så man hvilken respekt man skulle udvise omkring emnet.
Hun tog han kommentar omkring en komtesses øjne som et kompliment. "De har ganske ret" hun smilede igen og fulgte så hans hånd over bøgerne med øjnene.

[Blacwin af Mindelan]

Det var ikke fordi at Blacwin havde noget imod kvinder og deres roller i krig. Ej havde han noget imod komtesser som interesserede sig for krig, på trods af han var traditionsbundet, så respekterede han når en komtesse søgte viden. Han smilte lidt og lagde sin anden hånd på hendes og nussede den imens han smilte.
"Nej min nådigfrøken, tværtimod. Jeg beundre hvis de søger viden, men nogen ting skal man lade ligge. Lad ridder og soldater om slagmarken." lød det med en rolig stemme. "Jeg kan love dig, at litteraturens beskrivelse af krig, er markant bedre end i virkeligheden." han lød en mere bestemt denne gang, som an ikke ville diskuterer emnet mere.

Blacwin nikkede og lod hånden igen glide op og tage en bog med titel Sange og digte om ridder og deres gerninger. Han smilte til komtessen lagde bogen på bordet, og trak stolen ud så hun kunne sidde ned.
"Denne bog, tror jeg de vil kunne lide." lød det.