Altid på pletten

[Amina Syerske]

Serena Løveklo

31. marts år 528 M.T.

Det havde været en dejlig aftenen i går. Skønt hele Aminas tur havde virket lidt nyttesløs efter hendes sammenstød med Serena. Det havde dog også sat tanker igang. Måske var det derfor Amina stolt med rank ryg gik ned i kroen for at spise morgenmad der. Hun hilste glad på Olivia, som stadig kun havde morgenvagter, de sludrede en smule. Det var ikke rigtig det samme længere efter Amos's udbrud, men sådan var det. Amina bebrejdede bestemt ikke Amos for den del.

Hun skyndte sig at få spist og gik så tilbage til sin værelse, for at iklæde sig bukser og en tunika, samt samtlige knive. Serena havde krævet en sparringskamp med hende, og Amina glædede sig meget i at prøve kræfter med hende. Gad vide hvor god Serena egentlig var?

Som når Amina skulle træne med Amos, sørgede hun for at være i god tid, og var derfor allerede i baggården noget tid før det var planlagt. Hun valgte at benytte tiden på at træne lidt og gennemgå nogle af de serier hun havde lært gennem tiden.

[Serena Løveklo]

Serena var efterhånden ved at have vænnet sig til at stå tidligere op - i hvert fald de fleste morgener. Efter mange år at hae levet det meste af sit liv aften og nat, blev hun næppe nogensinde morgenmenneske. Heller ikke nu, da hun kvalte et gab mens hun gik ud i baggården til den ventende Amina.

Hun var klædt i løse bukser, der posede, men var bundet ind omkring anklerne. De var ikke just almindelig påklædning for en kvinde, men de vra behagelige at træne i. De gav bevægelsesfrihed langt mere end de tætsiddende bukser eller kjolerne hun normalt gik i. Sammen med bukserne havde hun en løs skjorte på. Faktisk var det Amos's skjorte, men den tjente sit formål glimrende. På fødderne havde hun lette, bløde sko og det mørke hår var flettet i en stram fletning, der dansede ned over hendes ryg mens hun gik. Stoppede ikke, men gik forbi pigen med et kast med hovedet "Kom med." bød hun simpelt og fortsatte mod porten ud til gaden, mens hun hankede op i tasken hun havde over den ene skulder. Hun foretrak ikke at gå gennem byen med sine våben fulgt synlige.

[Amina Syerske]

Amina var ved Serenas side, øjeblikket efter hun var blevet bedt om at følge med. mens de gik, kunne hun dog ikke lade være med at tage Serena i øjesyn. Hun så så anderledes ud med det tøj hun havde valgt at tage på, og alligevel klædte det hende så godt. Det var interessant at se.
Amina spekulerede på hvor de mon var på vej hen? Sikkert ud på engen ligesom når hun trænede med Amos, men hvem kunne vide det.
Mens de gik blev Amina helt i tvivl om hvorvidt hun burde sige noget eller ej, og i så fald hvad hun skulle sige. Så hun forholdt sig mest i ro, og bare fulgte med.

[Serena Løveklo]

De gik et stykke tid i tavshed, ned mod floden, men Serena drejede fra før de nåede havnen og fulgte i stedet nogle mindre gader, der så blev til stier, langs det løbende vand "Er du ved at kende distriktet godt nok til at have været denne vej endnu?" spurgte hun med et blik over skulderen, ikke uvant med snak for at fylde tiden ud, men heller ikke tilhænger af at bruge det altid. Hun ledte dem videre med ind mellem en klynge træer, væk fra husene og de var nu helt ude i udkanten af Nedre By.

[Amina Syerske]

Amina sørgede for at følge med, det var ikke lige en rute hun var vant til at gå, så hun prøvede samtidig at indprente sig ruten til en anden gang. "jeg kende distriktet bedre ha, men her tror jeg ikke jeg har været før. Jeg plejer at søge ned mod havnen for at kigge på skibe" hun elskede vandet og nød at kigge på alle de store skibe der lagde til dernede. " jeg holder mig mest i det område jeg kender, for ikke at komme ud i noget rod" siden hvad der var sket i vinters havde hun vurderet at det var bedst at holde sig til nogle forholdsregler.

[Serena Løveklo]

Serena trak på smilebåndet, mens hun bøjede en gren til side og fortsatte ud i en lille lysning, skjult bag træerne, så man næsten kunne glemme, at byen lå lige oppe bagved "Så har du lært noget trods alt.." hun holdt grene og lod Amina gå foran sig for hun slap den og den slog tilbage med et svirp "Men ind i mellem er man nødt til at gå væk fra de kendte stier.." hun gik hjemmevant ind i lysningen. Den var ikke stor, men stor nok til det hun havde brugt den til før sammen med Amos. Hendes mundvige sitrede mens hun genkaldte sig træningssessionerne... og alt det andet de havde foretaget sig "Nu kender du vejen herned, men lad være at fortælle alle andre om det." hun så sigende på Amina, mens hun gik længere ned mod floden hvor underlaget var fladest.

[Amina Syerske]

Amina fulgte spændt efter for at se, hvor de var på vej hen. Amina kiggede rundt i den lysning de var kommet til. Her var virkelig smukt i det spæde forår, og hun forestillede sig hvor smukt der ville blive hen mod sommeren. Hun kiggede igen på Serena, da hun bad Amina om ikke at fortælle om stedet til andre. Det gav et lille stik af dårlig samvittighed, men det måtte hun ryste af sig. Nu var det tid at vise for andre og for sig selv at hun var til at stole på. "jeg fortæller det ikke til nogen" lovede hun så og håbede Serena ville have tillid nok til at tro hende.

[Serena Løveklo]

Hun sendte Amina et langt, vurderende blik, nikkede så og satte sig på hug mens tasken dumpede ned på græsset "Nå.. hvor god er du blevet?" hun så op med et næsten drillende blik, før hun trak sine yamaniske daggerter op fra tasken og rejste sig igen "Nok til at vi springer opvarmningen over?" der var en tydelig, men afslappet fælde i spørgsmålet. Selvfølgelig var det ikke altid en mulighed at kunne varme op før en kamp, men i træning havde det flere fordele end ulemper.

[Amina Syerske]

Amina mærkede det vurderende blik og krummede sig en smule, mens hun forsikrede sig selv om ALDRIG at fortælle om dette sted til nogen.
Så fandt hun knivene fra hun havde fået fra Amos, de var ikke helt lige så specielle som Serenas, men helt sikkert mindst lige så gode, når bare man kunne svinge dem rigtigt. Hun grinede kort og selvsikkert til Serenas spørgsmål "Jeg er skam blevet god. Den bedste Amos har trænethidtil"

Det var ikke nogen hemmelighed at Serena også havde trænet hos Amos og Amina kunne ikke dy sig for at prikke lidt til hende inden de kom igen. Om hun var bedre end Serena var ikke til at sige, men hun følte bestem at hun gjorde alt hun kunne for at blive så god som overhovedet muligt.
"Vi kan godt springe opvarmningen over for min skyld. Men det er trods alt en træningskamp,
så der er ingen grund til unødig skade" Der var selvfølgelig også træning i bare at springe direkte ud i det, fordi man skulle være forbedredt på kamp ud af det blå, men Amina havde det egentlig bedst med en kort opvarmning først.

[Serena Løveklo]

Serena fnøs muntert og kunne ikke lade være at smile skævt over Aminas selvsikre spøg "Vi får se, harekilling." gav hun igen, mens hun sikrede daggerterne i hver sin skede i bæltet over hofterne.

Hun sikrede sig at fletningen var bundet stramt til og trak på skuldrene "Hvis du skal bevise du er bedre end mig, er det måske ikke det dårligste valg at huske hvad du har lært.. helt fra starten." hun så sigende på pigen og hendes blik spillede svagt. Så begyndte hun rutineret at gennemgå en serie øvelser der både løsnede og opvarmede hendes efterhånden veltrænede muskler.

[Amina Syerske]

Det føltes lidt sejt, sådan at kunne gå og drille lidt med Serena. Det gjorde desuden det hele noget rarere. Hun Samlede sit hår i en snører så det ikke kom i vejen når de begyndte, hun tog bedre fat om knivene og begyndte så på de serier hun havde lært. Selvom hun startede let ud, var det tydeligt at hun gik meget op i at gøre tingene fejlfrit og i glidende bevægelser.
Det var lidt ligesom en dans for Amina, bare med knive i hænderne og nogle udfald af og til. Præcis som hun havde lært det af Amos.
Hun vidste reelt ikke om hun var bedre end Serena, men hun havde længe spekuleret på det og ønsket at hun kunne få lov at prøve sine kræfter af overfor hende.
Så var det skæve smil tilbage på Aminas læber "Sååh... Du siger bare til når du er klar tila t få tæsk af en mindreårig." meget kunne man sige, men det hørte sig lidt til også at komme med stikkende bemærkninger.

[Serena Løveklo]

Serena fortsatte sin opvarmning i tavshed, men holdt diskret øje med Amina hele tiden alligevel. At læse sin modstander rigtigt var den halve sejr. Hun rettede sig langsomt op ved kommentaren og selvom hun smilede, var der en svag advarsel i hendes blik om ikke at blive overmodig på drillerierne "Det er ikke sket før og jeg har ingen planer om det sker nu." hun var ganske sikker på sine egne evner og på det ville blive hende der gik derfra som sejrherre. Ikke af arrogance eller overmod, men hun var ældre, havde trænet længere og holdt det ved lige.

Hun slog fletningen om på ryggen med et svirp som en pisk, stillede sig med fødderne lidt fra hinanden for bedre balance og sank lidt sammen i knæene mens hun trak sine daggerter "Klar når du er... harekilling."

[Amina Syerske]

Amina mærkede det lidt hårde blik, det havde måske alligevel været for meget med den sidste bemærkning. Hun smilede en smule undskyldende til Serena, da samvittigheden stak lidt til hende. "Uanset er jeg sikker på det bliver en god kamp"
Hun gjorde den sidste serie færdig og rystede så lige arme, ben og hoved så hun følte sig klar. Derefter stillede hun sig klar. Hun sørgede for ikke at hvile på hælene på let spredte fødder, bøjede let i knæene og tømte hovedet for unødige tanker. "Jeg er klar nu" Hun overvejede også at kalde hende noget, men kunne ikke finde noget der var værdigt. Måske var der også lidt charme i at Serena altid kalde hende et eller andet. Amina valgte hvert fald at tage det som et godt tegn.

[Serena Løveklo]

Serena sagde ikke mere, men besvarede blot AMinas klarmelding med et enkelt nik, før hun langsomt begyndte at cirkle højre om sin modstander. Hun tog ikke blikket af hende, tværtimod var hendes grå øjne intenst fæstnet på hende. Aflæste hendes musklers bevægelse for at få et hint om, hvad hun ville gøre. Hun gjorde ingen udfald, men fortsatte blot roligt, næsten for roligt, sin cirklen med alverdens tålmodighed. Som en stor kat der havde fået sit bytte op i et hjørne og allerede var sikker på, den ville være mæt sidst på dagen.

[Amina Syerske]

Amina gjorde sig meget umage for at huske hver en ting Amos havde lært hende, hun indgik i den "dans" Serena havde påbegyndt og så hendes trin efter så godt hun kunne. Det var tydeligt, at Serena var dygtig. Amina smilte og forsøgte sig så med en af de lettere angreb. Et hurtigt ligge skidt til siden og så angrib med den højre kniv.