Nyt tøj

[Takaeda Yamanoshi]

Rosetta Evelyn Skrædder
31. marts 528

Det var ikke så tit, at Takaeda egentlig tog på shoppetur, men hun havde længe haft i tankerne at få en ny selskabskjole. Dette var grunden til, at hun havde fundet vej til markedspladsen, for hun havde hørt om en skrædder, der havde fået et temmelig godt ry. Navnet var Rosetta. Takaeda vidste, at hun kunne findes omkring markedspladsen, men hvor præcist vidste hun ikke.

I dagens anledning havde hun ikke lagt skjul på sin herkomst. Kjolen talte sit tydelige sprog om, at hun var af adelig herkomst. Hun var dog ikke forsvarsløs. Udover at være trænet i ubevæbnet nærkamp, var de vige ærmer et perfekt skjulested for hendes dolk. I modsatte ærme havde hun sin pung. Hun havde samlet hænderne i hver sit modsatte ærme, så det lyserøde pyntestof, der sad på ærmekanterne lige nu hang ned langs hendes front.

Selvom det stadig var formiddag, stod solen forholdsvis højt på himlen, mens en lille brise i ny og næ skød igennem folkemængden. Det var forår og vejret i dagens anledning viste sig fra sin bedste side på denne årstid.
Takaeda stoppede ved den første og bedste salgsstander for at henvende sig til handelsmanden.
"Ved du, hvor jeg finder Rosetta Skrædder?"
Det var sagt med høj nok stemmeføring, så det var til at høre et stykke derfra mest i tilfælde af, at en anden kunne svare på hendes spørgsmål.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta havde netop været forbi bageren efter brød til middag og som hun gik der i sin grønne kjole Hørte hun pludselig nogen nævne hendes navn. Hun stoppede op og kiggede lidt rundt, for så at få øje på en smuk ung kvinde.
Rosetta gik i retning mod hende og da hun kom derhen bukkede hun efter alle kunstens regler og hilste pænt på den adelige kvinde "Undskyld Nådigfrøken, Jeg hørte Dem nævne mit navn. Tillad mig at præsentere mig selv. Rosetta Evelyn Skrædder." Så rejste hun sig igen, spændt på hvad dette kunne være for et job.

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda nåede ikke engang at få svar fra manden bag boden, før hovedpersonen gjorde opmærksom på sig selv. Hun bøjede hovedet mod kvinden i en ærbødig gestus over den fine præsentation. Mit navn er Takaeda Yamenoshi. Jeg skulle gerne have hvervet mig en ny selskabskjole, og flere har anbefalet mig at gå til Dem. De vil selvfølgelig blive betalt for både stof såvel som salær for arbejdet."
Selvom hendes accent tydeligt ikke var Tortallansk, var hendes stemmeføring ekstremt høflig. Selv hendes holdning var mere rank, end hun normalt plejede at være, men i dag var hun trods alt i tøj, der gjorde det nødvendigt, at opretholde en vis statur. Næsen var dog ikke i sky, og blikket var på ingen måde arrogant. Selvom hun gjorde sin status ære, var der samtidig ingen tvivl om, at hun ikke så sig hævet over kvinden, hun stod over for.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Der skulle ikke mange blikke fra Rosetta til at se, at kvinden foran hende kom fra Yamanien, hvilket kun gjorde det mere spændende. Hun havde kun få gange før fået lov at lave kjoler til dette folk. "Hvis De vil følge med mig til min butik, så kan jeg tage mål og lave nogle skitser. Hvad har De i tankerne, når de siger selskabskjole?"
Rosetta var kendt for altid at gøre et godt og gennemført forarbejde før hun begyndte på den egentlige kjole. Det var vigtigt at kende kjolens formål for at kunne skabe den helt rette til lejligheden, og også at kende kjolens ejermand.

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda nikkede til at følge med til butikken. Det ville måske heller ikke se så smart ud, hvis de midt på gaden begyndte at stå og tage mål.
"Mjaa det måtte i hvert fald gerne være noget i Tortallansk stil, fordi det ejer jeg ikke noget af. Det ville være rart en gang imellem ikke at skille sig for meget ud. Hvis det kunne lade sig gøre med nogle blå nuancer?"
Hun havde gjort sig nogle få overvejelser, men det var samtidig tydeligt, at hun ville lade noget kunstnerisk frihed stå tilbage til Rosetta. Hun var ikke skrædder, men hun havde en fornemmelse af, at arbejdet måske ville være en smule sjovere, hvis skrædderen selv også kunne sætte sit præg på resultatet.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta førte Takaeda med til sin butik. En fin lille hvid forretning, med et skilt der fortalte at det var en skrædder. Da de nåede derhen, åbnede Rosetta døren for kunden. En lille klokke ringede, som fortalte den den tomme butik at der nu var kunder. Indenfor var forskellige stoffer i mange kvaliteter, der stod et stort bord i midten af rummet og ved den ene væg stod en stor væv.
Rosetta førte Takaeda indenfor og fandt så pen og papir frem. "Tortallansk stil. De ønsker ikke at fremhæve Deres rødder?" Spurgte hun mends hun griflede ned. "blå kan det sagtens blive. Skal det være varmt eller køligt stof?"

[Takaeda Yamanoshi]

Da de trådte ind i butikken, sugede Takaeda hele stemningen til sig. Det var længe siden, hun havde været hos en skrædder, men hun fandt det stadig fascinerende med alt stoffet, der lå så folk selv kunne vælge.
Ved spørgsmålet til hendes rødder, kunne hun ikke lade være med at smile. Hun bredte armene ud, så kjolen nu fuldt kunne ses.
"Som De kan se frøken, er det ikke ligefrem tøj, der fremhæver mine rødder, jeg mangler. Det ville være rart en gang i mellem til de fine selskaber, hvis jeg ikke skilte mig så meget ud. Det er rart med opmærksomheden en gang i mellem, men det kan også blive for meget. Oh og køligt stof tror jeg ville være bedst" svarede hun, inden smilet voksede en smule. Stemmen var stadig høflig og ikke affærdigende, hvilket betød, at hvis Rosetta stadig var nysgerrig, måtte hun gerne stille flere spørgsmål.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta lytte til hvad kvinden sagde. Hun forstod dog ikke, hvad der kunne få en person til at glemme sine rødder, men hun var selvfølgelig heller ikke den der gik til bal på slottet. Hun måtte acceptere sin kundes ønsker. Alligevel virkede Takaeda som en, hun kunne tale med og hun forsøgte derfor med et enkelt forslag. "Jeg kunne også lave en tortalsk kjole, med nogle yamaniske træk? Tillad mig at sige det, men det ville være synd hel at gemme dine smukke træk." Rosetta vidste godt at udtalelser som disse, kunne få selv de bedste kunder til at gå, men det var også den slags udtalelser, der gav hende det bedste arbejde i sidste ende.

[Takaeda Yamanoshi]

Den venstre arm blev sænket langs siden, men den højre blev flyttet op under hagen i grublen over svaret. Hun værdsatte Rosettas synspunkt. Det var trods alt hende, der var den med størst viden på det felt af de to. Det virkede også som om skrædderen virkelig gjorde en indsats for at finde noget, der virkelig passede til hende personligt og ikke bare noget tilfældigt. Takaeda kunne virkelig se, hvorfor det lige var Rosetta hun var blevet anbefalet. Denne kvinde gjorde ikke noget halvt, og slog sig ikke til tåls med halvhjertede beslutninger.
"Kan det lade sig gøre at blande stilene? De er eksperten, så De har selvfølgelig noget at sige også, men jeg var ikke klar over, at det kunne lade sig gøre at lave det sådan?" Det var tydeligt, at det kom bag på hende, at nogen var i stand til at lave en kjole, der havde træk fra begge verdner. Hun bad dog samtidig i sit stille sind til, at hun ikke var kommet til at lyde uhøflig overfor kvinden.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta griflede ned på papirer og af og til slikke hun på en finger for at rette en streg til. Langsomt kom en smuk skitse af en kjole til syne. Den var gulvlang, havde på overdelen spor af en kimono og så ellers ud til at sidde tæt til.
Hun vendte skitsen mod Takaeda "Hvad synes de om dette?" hun afventede et svar. Klar på at der nok var ting der skulle rettes, skønt hun havde tilføjet alt det de havde snakket om indtil nu.

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda ventede tålmodigt, til hun var færdig med skitsen. Hun blev overrasket over, hvor godt hun havde blandet stilene. Hun måtte give Rosetta, at hun var dygtig.
"Den er ganske fin. Jeg har endnu ikke mødt en med dit talent og øje for detaljer. Det er måske noget, der er nemmere at rette til senere hen, men ville det være muligt at gøre ærmerne en anelse mere vige? Jeg vil nødig lyde utaknemmelig, for jeg synes virkelig, De er dygtig. Jeg foretrækker bare personligt, at ærmerne er løse." Det stod næsten malet i Takaedas ansigt, at hun var imponeret over kvindens talent. Selvom hendes holdning stadig var rank, var hun dog blevet en anelse mindre formelt i stemmen end tidligere. Stemmeføringen var stadig høflig, men det var samtidig tydeligt, at der ikke var en masse mennesker, der kiggede på dem.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta smilede og rettede ærmerne, så de fik mere vide i sig. Så rettede hun lidt ned langs siden, så kjolen også kunne bære de vige ærmer. "Jeg takker. Det er pænt af Dem." Hun vendte skitsen så Takaeda igen kunne se den "Er dette bedre? De lyder på ingen måde utaknemmelig. Det er vigtigt at De siger hvad De synes. Det er langt lettere at rette nu end når stoffet først er klippet." Det var også langt billigere, men det nævnte hun ikke. Hun smilede blot høfligt og afventede.

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda ventede tålmodigt til skitsen var blevet rettet til. Det tog ikke lang tid, men hun fik da nærstuderet et par sider af butikken i mellemtiden med nysgerrig interesse.
"Uh perfekt. Den er ganske fin. Hvor lang tid vil det tage at lave den?"
Hun forsøgte sit bedste på ikke at lyde utålmodig. Det var egentlig blot for at have en tidsplan, så hun vidste, hvornår hun skulle komme igen.
"Oh og mens jeg husker det: Det er ikke Deres område, men ved De, hvor man finder en amulet for uønsket graviditet? Min far ville egentlig have købt en, men han har så travlt, så jeg tænkte, at når jeg nu var i denne ende af byen, kunne jeg ligeså godt kigge efter en."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta lod hende kigge omkring, mens hun tegnede færdigt, og smilede så da Takaeda gav til tilfredshed tilkende. Hun måtte dog lige regne på hvor meget tid hun ville tage om at lave kjolen. "Jeg kan havde den klar om 2 måneder" Den kunne godt blive hurtigere klar, men det ville kræve intenst arbejde, det ville koste ekstra.
Hendes andet spørgsmål undrede Rosetta lidt. Tænk en så smuk pige gik rundt ude. Nå ja, det var nok meget godt, hun derfor ville anskaffe sig en amulet. "Hvis du fortsætter ned ad gaden, så ligger der en lille butik der har nogen af byens bedste."

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda nikkede til hendes svar.
"Hvordan plejer De at klare betalingen? Vil De have halvdelen nu, eller vil De først have fuld betaling, når den er færdig?" spurgte hun stadig med al den høflighed og venlighed hun kunne mønstre. Ikke at hun var utaknemmelig, men hun var stadig noget benovet over, at kvinden var så dygtig, så der var stadig et strejf af overraskelse i hendes stemme.
Ved hendes vejvisning, nikkede Takaeda smilende. "Tak. Det vil hjælpe min far ikke at skulle tænke på det længere."