Handelsmøde

[Anduo jian Cadao]

Ailís Dylan

Anduo satte sig i en bås på Grågåsen efter at have givet besked til kroværten om, at han skulle møde en repræsentant for Dylan-familien. Han havde bestilt en stor øl til både sig selv og den mand, som han regnede med at skulle møde og sad og nippede lidt til den, mens han ventede. At tage til Corus uden at forsøge at gøre sig bedre venner med handels-familierne i Tortall ville være mere end dumt og dum var han trods alt ikke.

[Ailís Dylan]

Det var mere forretning end fornøjelse, der lå bag, at Ailís trådte ind på Grågåsen og hun afgav sin kappe med et høfligt smil, før hun kastede et blik rundt i lokalet. Hun havde ikke mere information om manden, end at han var sarener og ambassadør, så kroværten måtte hjælpe, før hun satte i bevægelse over mod bordet, han havde udpeget.

Smilet om hendes læber var charmerende, som det oftest var, da hun stoppede ved bordet og så ned på ambassadøren. Han så ikke ud af meget, men det gjorde de jo sjældent. Kære krøller, kommenterede en stemme i hendes tanker, som hun prøvede at skubbe i baghovedet. Opdagelsen havde dog lagt et glimt i hendes øjne. "Deres Excellence," hun nejede dybt for ham. Så vidt, hun havde forstået, var han jo adelig.

[Anduo jian Cadao]

Han havde netop drukket af sit eget glas igen, da en ung kvinde kom hen til hans bor og hilste på. Det tog ham et øjeblik at forstå, at hun ikke blot var én af kropigerne, som kom for at spørge om han havde brug for mere. Men det var hun trods alt for godt klædt til. Det tog ham endnu nogle sekunder at gætte, at hun måtte være udsendingen fra Dylan-huset, men så bredte et underholdt smil sig over hans læber og han kom op at stå og afleverede et korrekt buk. "De må undskylde, frøken. Jeg forventede en mand."

[Ailís Dylan]

Det tog hende et sekund at opdage, hvad der var grunden til hans manglende reaktion og for hvert sekund, han blev siddende ved bordet, gjorde det kun situationen en smule mere komisk. Da han endelig kom på benene, gav hun ham derfor en let, ubekymret latter og fangede hans blik, som han igen rettede sig op.

"Hvis De vidste, hvor mange gange, jeg har fået det at vide..." Hun blinkede til ham, før hun tog plads ved bordet. Der var ingen grund til at hænge sig sådan i den slags småting. Derfor gik hun også bare videre med dagsordenen. "De kan kalde mig Ailís."

[Anduo jian Cadao]

Han smilede let og endte også med at klukke ganske stille, da hun lo. "Ailís," gentog han med et charmerende smil. "Så kan De til gengæld kalde mig for Anduo." Han gjorde et udslag mod bænken over for den plads, han selv havde siddet på og satte sig ned, da hun gjorde det. "De må sige til, hvis De ønsker noget andet at drikke. Jeg tog chancen og bestilte to øl med det samme." I stemmeføringen lå det, at han ikke nødvendigvis forventede, at en kvinde kunne drikke øl.

[Ailís Dylan]

Så kom der da også helt andre boller på suppen, konstaterede hun for sig selv ved synet af det smil, han sendte hende. "Anduo," gentog hun og gjorde sig umage med at ramme hans udtale. For en handelsdatter var hun dog vant til de forskellige dialekter og intonationer, fællessproget havde fået i de forskellige lande og steder.

"Jeg har aldrig været så glad for Tortallanernes gæringsmetoder, Deres Excellence," forklarede hun med et undskyldende smil. Der havde hun altid foretrukket eksempelvis Marens noget sødere. "Men et glas vin ville glæde mig."

[Anduo jian Cadao]

Han fik da også ret og han nikkede let, inden han signalerede til en barpige. "Så lad mig bestille Dem lidt vin," svarede han med et smil og tænkte ved sig selv, at han sikkert godt ville kunne drikke begge glas med øl selv.

Vinen blev bestilt og kort efter ankom den også og han løftede sit glas til en hilsen. "Jeg sætter pris på, at De ville møde mig i dag," lagde han så ud. "Huset Dylan har altid været en vigtig samarbejdspartner for mit land."

[Ailís Dylan]

Hun nikkede og lod ellers ham stå for at bestille et glas, som det hørte sig til sådan nogle anledninger. Da hun modtog det, løftede hun og gengældte hans hilsen. "Vi værdsætter det samarbejde, De gør muligt," gengældte hun venligheden og tog så en tår af vinen, før hun satte glasset fra sig.

Blikket forlod ham ikke. "Lad mig starte med at sige, at det er en fornøjelse endelig at møde Dem, Ambassadør Anduo. Jeg har hørt godt om Dem." Hun sendte ham et selvsikkert smil, der fremviste et pænt tandsæt.

[Anduo jian Cadao]

Han kunne ikke lade være med at smile venligt af hendes kompliment - uanset hvor let hun kom til den. "Det er venligt af Dem at sige," svarede han og drak lidt mere af sin øl. "Jeg har endnu ikke haft mulighed for at have et personligt møde med Deres familie, mens jeg har været i Corus. Jeg ville ikke lade muligheden gå fra mig, nu hvor den bød sig denne gang."

[Ailís Dylan]

Hendes vin lod hun lade stå, i hvert fald for nu. De skulle jo sidde her noget tid, antog hun, og hun ville ikke ud i situationen, hvor hun manglede noget at skåle med, skulle det være nødvendigt.

"Fra Tangvig ville jeg også tro, det var lettest at tage til Legan, hvor min far sidder i købmandsrådet." Det var beskedent sagt, men hun så ingen grund til at prale på vegne af en beskeden mand. "Men så havde De jo ikke siddet her og gjort mig med selskab i dag." Hun hævede sit glas og blinkede til ham over glassets kant, før hun nippede til vinen.

[Anduo jian Cadao]

Han satte sit glas fra sig, da han så, at hun ikke drak af sit. Det gik ikke at tænke for lidt over, hvor meget han drak. Det kunne få dårlige konsekvenser for Sarain. "Jeg har mødt ham et par gange i Legan," svarede han med et lille nik. "Han er en dygtig mand." Meget endda. "Men tillad mig at sige, at jeg er ganske tilfreds med at have Dem som selskab i dag." Det ville være spændende at se, om hun var lige så dygtig som sin far eller ej.

[Ailís Dylan]

Hun nikkede. Det var ikke ny information, at han havde mødt hendes far. Ellers havde hun nok ikke hørt om ham, før de mødtes, hvilket hun var ganske tilfreds med, at hun havde. Hun havde altid hadet at være uforberedt. "Det glæder mig," svarede hun med et smigret smil og stillede glasset fra sig, fulgte kanten med sin pegefinger. "Har De været i Corus længe?"

[Anduo jian Cadao]

Han tog alligevel sit krus til sig og drak en slurk, "Et par måneder efterhånden," svarede han og trak lidt på det, mens han tænkte sig om. "Siden kroningen." Det var naturligvis ikke kun det, der var grunden til, at han stadig var i byen, men det behøvede han ikke tale med hende om. "Har De boet her altid?"

[Ailís Dylan]

Det gav selvfølgelig mening, at ambassadøren var kommet til Corus i forbindelse med kroningen og hun nikkede lidt af svaret, før hun selv måtte regne efter. Hun var kommet til hovedstaden i en alder af seksten, så... "Nej, jeg er opvokset i Legan, men min bror, Aindréas, og jeg kom hertil for fem år siden," svarede hun og trak en rødblond lok bag øret.

[Anduo jian Cadao]

Han nikkede og lænede sig så en smule ind over bordet i interesse. "Hvordan befinder De Dem så i hovedstaden? Jeg selv er noget overrasket over mængden af sociale arrangementer, som hovedstaden byder på i forhold til det liv, jeg har levet i Tangvig." Hun var trods alt ikke ny til byen mere og han ville gerne vide, hvad hun syntes om den nu.