Der kvidres

[Charlotte af Hamin]

Natalie af Vårfos & Pendrima af Condia
2. februar 528 M. T.

Charlotte var taget til maskeballet som Martins kavaler, men hun havde ikke fulgtes med ham. Ikke som til kroningsfesten, hvor hun stort set ikke havde forladt hans side. Selvom hun havde haft lysten til det næsten hele tiden. Luften mellem dem var igen blevet kold. Og hun var for stolt til at tage affære. I stedet forsøgte hun at lukke ham ude. Igen.

Men nu gjaldt det om at finde to veninder, som hun trods alt kendte ret godt. Hendes kjole var mint-grøn, med ærmer der gik helt ned til gulvet, og guld broderier på overkroppen og ned langs ærmerne. Hun havde heldigvis spurgt både Natalie og Pendrima hvilken maske de skulle have på, så hun kunne finde dem i mængden.

Med et let smil på læben, gled hun gennem menneskemængden, lige direkte imod Natalie. Hun standsede op med et glas i hånden. "Sikke mange fremmødte!"

[Natalie af Vårfos]

Natalie kiggede længe efter Marcus, i stedet fik hun efter noget tid øje på Charlotte. Hun tog derfor et glas og gik smilende veninden i møde. Det var rart at se hende, og bare det at hun kunne genkende hende med masken på, var egentlig også rart. Natalie havde været sikker på hun havde set en skygge eller noget tidligere, da hun havde kigget på nogle af gobelinerne. Men det havde nok bare været en i mørke klæder.
"Bestemt mange. er du stødt på andre vi kender? Jeg kan slet ikke genkende nogen." Hun synes det var svært at få overblik når man ikke var sikker på hvem, der var hvem.

[Pendrima af Condia]

Pendrima havde forladt Joreth af Condia efter deres lille snak om, at hun ville sladre lidt, og så bagefter vende tilbage til ham, når hun var færdig, så de kunne danse.

Hun skød igennem mængden af mennesker i den store og grønne kjole, der skinnede i forskellige nuancer, når lyset ramte den. Det skabte en skarp kontrast til hendes røde hår, der var sat op efter bedste evne fra hendes tjenestepige.

Efter ikke særlig mange minutter stod hun ved siden af Charlotte og Natalie. "Godaften," sagde hun i en venlig stemme, og stillede sig tilrette. Hun var ankommet tidsnok til at høre begges kommentarer. "Stort set alle indbudte adelige er her i aften," kommenterede hende, og var mere end glad for at kunne deltage.

[Charlotte af Hamin]

Hun så først på Natalie da denne kom hen til hende, og så bagefter på Pendrima. Hun smilede til dem begge og trak let på skuldrene. "Jeg kan genkende jer. Og så tror jeg, at jeg måske har spottet min forlovede. Jeg gætter i hvert fald på, at det er ham. Ildrødt hår, rank og stiv holdning, det kan kun være Greven," svarede hun med et drillende smil og nippede let til saften i hendes glas.

"Men hvordan kan du også genkende folk Natalie, når du bruger det meste af din tid på paladset? Det er til alle de mange selskaber man lærer mennesker at kender," sagde hun med en drillende stemme.

[Natalie af Vårfos]

Natalie hilste smilende på Pendrima som tilsluttede sig dem. "Penny, godt at se dig. Hvordan går det det?" Det var rart at se veninden igen.

Så var det Charlotte der var efter hende. Hun var simpelthen utrolig nogle gange. Men samtidig var Natalie glad for hendes lette glade væsen og drillende sind. "Jeg studerer da ligesom du selv" Bare fordi der havde været dage, hvor hun ikke lige havde været der, havde hun da lidt begreb om hvem folk var. Hun grinede og drak lidt af sit glas. "Men ja, jeg tror ærligt talt ikke jeg genkender andre end jer, for at være ærlig. Og så min søster selvfølgelig"

[Pendrima af Condia]

Pendrima smilede til Natalie. "Det går strålende," løj hun og plastrede det mest passende smil på sit ansigt. Indtil videre havde hun formået at skjule sine følelser, og i aften skulle absolut ikke være den dag, hvor den krakelerede. Det var kun forbeholdt Joreth.

Hun så over mængden igen, og fulgte de to kvinders blik. "Charlotte er nok den af os, der kommer mest ud. Selvom vi alle tre studerer," at hun selv havde holdt en lille pause med sine studier, det nævnte hun ikke noget om. Det var hendes egen privatsag.

[Charlotte af Hamin]

Hun himlede med øjnene af dem begge to. "Heldigvis er det jo heller ikke meningen, at man skal genkende folk. Det er aftener som denne, at man kan tillade sig at være lidt..." Hun smilede skævt. "Man kan tillade sig at være lidt løssluppen," hun havde ikke selv den store lyst til at slippe sine hæmninger, men der var flere som så ud til at gøre det. Hun følte en trang til at holde sine følelser i en kort snor, og det var endnu en grund til at vinen var skiftet ud med saft.

[Natalie af Vårfos]

Det var dejligt at det gik godt for Pendrima, men ligefrem strålende, det tvivlede Natalie lidt på. Hun ville dog ikke borer i det. I stedet gav hun bare veninde ret i sin udtalelse omkring Charlotte. "Det kan jeg kun give dig ret i." Hun grinede lidt, og vente sig mod Charlotte med et hævet øjenbryn, ikke at dette kunne ses for masken. "Det er sandt vi kan tillade os mere, men du har vel ikke bare tænkt dig at gå hen til en eller anden hr. Hvem som helst og invitere ham op til dans?" Det havde sådan set været Natalies plan, hvis hun havde fundet Marcus, men hendes gæt havde ikke givet pote og hun var endt med en dans med en anden som ikke havde sagt en eneste lyd. Dét gjorde hun ikke igen.

[Pendrima af Condia]

Pendrima vidste lige akkurat hvor løssluppen man kunne være til et maskebal. Hun havde absolut ikke været nogen uskyldig komtesse efter det der var blevet afholdt på rundrejsen. Heldigvis havde ingen set det. Hun var i hvert fald overbevist derom. "Hvorfor skulle man dog ikke kunne det? Charlotte fortjener at more sig. Det er et af dine første store baller, ikke?" Spurgte hun og lagde hovedet ganske let på skrå.

[Charlotte af Hamin]

Hun lo ganske let af Natalies lettere forfærdet udbrud. "Jeg havde ikke tænkt mig at spørge en hr. hvem som helst. Mest af alt ville jeg nok ikke selv spørge. Allerede på vejen herover spurgte to forskellige junkere mig," fortalte hun og nippede ganske let til glasset med saft. Hun vidste hvor meget det irriterede Martin, at hun ikke drak vin. Måske netop derfor, blev hun ved med at holde på, at hun drak saft ved alle lejligheder. "Men jeg tror nu hellere, at Natalie ville have, at en vis mørkhåret ung junker tog teten og bød hende op," sagde Charlotte i et drillende tonefald og blinkede indforstået til Pendrima.

[Natalie af Vårfos]

Nej Natalie havde ikke været til mange store baller, men nogle få havde hun da oplevet. Disse, maskeballet og kroningsfesten, var dog nok de største. "Tænk nu om du spurgte en der var gift eller forlovet. Det ville ikke være så godt" Det ville Natalie havde det frygteligt dårligt med. Hun ville nødig træde ind på andres område på den måde.

Selvfølgelig skulle Charlotte blande sig, og selvfølgelig kunne hun ikke holde mund. Ved tanken rødmede Natalie en smule og et smil voksede "Scch Charlotte. Folk behøver ikke vide hvem det er" Der var allerede for mange der kendte til hendes holdning til netop denne mørkhårede junker. Som Natalie tænkte på ham, kom hun igen ubevidst til at kigge rundt på forsamlingen i håb om at få ham at se. Det var svært, når hun ikke vidste hvad hun skulle kigge efter. Måske var han der slet ikke. Måske havde han travlt med sine studier og var blevet væk. Hun rystede tankerne lidt af sig. "Alt jeg siger er bare, at jeg nødig vil gå til en forkert."

[Pendrima af Condia]

Pendrima var lige ved at himle med øjnene ved Natalies kommentar. "Det kan vi da være ligeglade med. Her fortæller man jo ikke, hvem man er," svarede hun, og løftede vinglasset op til læberne. "Det er det morsomme ved at maskebal. Ingen identiteter bliver afsløret, og man kan gå i flere uger for at finde ud af, hvem man dansede med," det var tydeligt, at Pendrima havde været med til det før.

Hun løftede det ene øjenbryn ved Charlottes kommentar. Og Natalies reaktion. Med andre ord var hendes formodning korrekt. Natalie var med andre ord interesseret i junkeren. "Tag det roligt Natalie. Ingen ved hvem du er undtagen os. Og din familie. Hvis du er heldig, får du et lille eventyr," hun smilede konspiratorisk.

[Charlotte af Hamin]

Charlotte slog en varm latter op. "Natalie, hold nu op. Det er da kun spændende! Og de kan jo bare sige nej, hvis de ikke må for deres hustruer," sagde hun og lo igen. Dog var tanken om en Grev Martin i armene på en anden kvinde noget, der kunne få hendes eget blod i kog. Men det var dog noget, hun heldigvis kun havde delt med Martin.

"Et eventyr? Se, de lyder spændende! En ukendt fremmed, som man forelsker sig hovedkulds i," det var tydeligt på hendes stemme at hun spøgte. Hun troede ikke selv på romantik, og havde ingen forventninger om at forelske sig til dette bal.

[Natalie af Vårfos]

Natalie endte med at grine sammen med dem "Det er ikke spændende, når man spørger en ung mand om en dans og så han ikke siger så meget som et kvæk under hele dansen. Men jo ellers er det her maskebal da meget spændende" Generelt kunne hun godt bare lide selskaber og sammenkomster så jo større jo bedre og desuden havde hun mulighed for at kigge på rummets udsmykning, hvis det blev alt for kedeligt.

Hun grinede til veninderne "Godt lad os kalde det et eventyr, som i en anden bog, vi kunne læse." Hun kiggede rundt på forsamlingen og spurgte så veninderne "Hvem derude er så min mystiske fremmede, som jeg vil forelske mig i og tigge min fader om at få?" Hun grinede selv nu over hvor fjollet det dog lød.

[Pendrima af Condia]

Pendrima var ikke helt sikker på, hvad Natalie helt præcist forventede af et maskebal. De havde tydeligvis hver sin opfattelse af begrebet. "Hvis han ikke siger et kvæk, så er han kedelig og ikke værd at bruge sin tid på," kommenterede hun. "Med mindre der er andre årsager til, at der ikke bliver sagt særlig meget mellem de to parter," sagde hun med en hentydning til, hvad der helt sikkert kunne finde sted af spændende ting og sager ud i krogene på paladset.