Med håb om et godt møde

[Tristen af Piratklippen]

Cierra af Henlov

Der var efterhånden ikke længe til at Cierra skulle afsted igen, og han selv det samme. Tristen havde derfor besluttet at invitere hende over, så de kunne få sig endnu en snak inden de skulle hver til sit for en længere tid.
Han havde fået gjort stuen klar og sørget for at at stod fejlfrit frem. Han var egentlig ganske spændt på at se hende igen. Som han havde vendet sig til tanken omkring at de to skulle giftes en dag, var det hele ikke så slemt. Hun virkede sød nok, når bare hun ikke blev stædig og ville have alt på sin måde.

Så endelig lød dørklokken, han gik ud i forhalen og ventede, mens en tjener åbnede døren og lod hende komme indenfor. Tristen smilede til hende og bukkede "Goddag Komtesse. Dejligt De ville komme." Han var meget nervøs for hvordan dette ville gå og det lykkedes ham ikke helt at skjule den nervøse bæven i stemmen.

[Cierra af Henlov]

Hun havde ikke ligefrem været særlig vild med at tage imod indbydelsen, som Tristen havde sendt til hende. Men hendes forældre havde presset på. Det gjorde hende irriteret, at det skulle foregå hjemme hos ham, og ikke hos hende. Der hvor de ville komme til at bo, når de blev gift.

Men til sidst havde hun endelig svaret. Og iført en kjole, der fik hendes hår til næsten at ligne guld, når man så det i lysets skær, trådte hun ind i forhallen. Tristen ventede på hende derinde. Efter at have givet sin kappe og pelshandsker til en tjener, nejede hun for ham. "Goddag Ridder Tristen," hilste hun med en kølig facade. Der var trods alt tjenestefolk til stede. "Tak for indbydelsen," fortsatte hun og trådte frem, da en tjener åbnede døren ind til den stue, hvor de sikkert skulle opholde sig. Bag ved hende gik en ældre kvinde, som skulle være anstandsdame for Cierra.

[Tristen af Piratklippen]

Han sukke lidt for sig selv, han kunne allerede mærke det ikke ville bliv et synderlig godt møde. Han besluttede sig dog for at gøre sit for, at det kunne blive så godt som muligt. Han første Cierra og hendes anstandsdame ind i stuen og lod dem tage plads før han selv satte sig. Så kiggede han smilede på komtessen "Hvad har De bedrevet tiden med siden sidst vi sås?" Han krydses straks fingre for at hun ikke nævnte deres bryllup. ikke fordi han ikke ville giftes, mere bare fordi det var et ømt emne mellem dem.

[Cierra af Henlov]

Hun lod ham føre sig ind i stuen, akkurat som en mand burde gøre. Herinde satte hun sig i den stol, der blev hende henvist, mens hendes anstandsdame satte sig lidt væk fra dem. Hun trak lidt på skuldrene. "Jeg har været i gang med at få lavet en kjole til kroningen, og de efterfølgende fester," svarede hun, mens hun satte den ene fod om bag den anden, som en rigtig kvinde gjorde, og så foldede hun hænderne i skødet. "Og ellers har jeg fået nogle sang og musik timer en gang imellem."

[Tristen af Piratklippen]

Han smilede og lod en tjener skænke te til hende. Musik og sang, der kunne man bare se. Måske havde de alligevel en chance for noget omkring hinanden, hvis hun da altså var interesseret i det. "Jeg har selv siddet for nogle dage siden og kombineret et musikstykke. Jeg er dog selvlært og nok der ikke nær så dygtig som Dem" Han kiggede over på det lille klaver, der stod i stuen.
"Jeg kunne vel ikke få lov at høre, hvad De arbejder på?" Han var oprigtig nysgerrig for at høre hendes sangstemme og opleve hende synge.

[Cierra af Henlov]

Hun så skeptisk på ham, da han påstod at kunne spille klaver. Det var tydeligt, at hun ikke troede på ham. Han opdigtede det garanteret for at imponere hende. "Jeg er i gang med at øve på en viola," svarede hun, mens tjeneren skænkede te op til hende. Da vedkommende trådte tilbage, tog hun koppen op i hænderne og pustede på den. "Og De spiller på hvilket instrument?"

[Tristen af Piratklippen]

Han smilede lidt for sig selv, Han havde selvfølgelig kun antaget, at hun spillede klaver som han uden overhovedet at have spurgt hende. En violin kunne han ikke godt klare her, desværre. Han kiggede over på hende og smilede "Jeg nyder at sidde ved et klaver og spille" Det var ikke noget han havde meget tid til, men det skete da af og til og særligt i vintermånederne, hvor man alligevel ikke kunne rende ud.

[Cierra af Henlov]

Klaver. Det var da noget af det første, som de lærte på klosterskolen. Hun mønstrede et halvhjertet smil, da han fortalte om det. "Jeg har kunne spille klaver siden jeg var en lille pige," kommenterede hun og nippede ganske let til den endnu varme te. Hun ventede på, at han ville sige noget yderligere. Ville han ligefrem høre, hvad hun havde at byde på?

[Tristen af Piratklippen]

Et let grinene smil kom over hans læber "Som jeg nævnte, Jeg er sikkert ikke nær så god som De. Alligevel nyder jeg musikken, det er en fantastisk måde at udtrykke sig" rettede lidt på sig selv, og kiggede på hende. Hvorfor skulle det altid være en konkurrence om hvem der var bedst? "og De spiller nu på viola, hvor længe har De gjort det?" Han selv havde ingen intention om at lærer at bruge andre instrumenter end klaveret.

[Cierra af Henlov]

Ved Gudinden. Var han nu også en sentimental mand? Det kunne næsten ikke blive værre. Han var jo knap nok en mand. Han havde kun lige fået sit ridderskjold. "Kun i et par måneder. Det er en del af vores undervisning på klosterskolen. Vi afsluttede harpen omkring september," svarede hun og nippede igen til den varme te, der dog var blevet lidt mere drikkelig.

[Tristen af Piratklippen]

Det var ikke nemt at føre en samtale med hende. uanset hvad, var hun opsat på at sætte en kæp i hjulet på det. han mærkede den efterhånden vante irritation røre på sig over hendes attitude, men forsøgte at holde sig rolig. "Det lyder interessant. Så hvor mange instrumenter kan De spille på nu?" Han gad egentlig ikke rigtig høre svaret, det det sikkert også bare ville have en kold undertone.

Hvorfor skulle piger være så modbydelige og irriterende hele tiden? Var det da virkelig så slemt at være komtesse, og ikke nok med det så behandlede hun ham som et lille barn. Ikke om han gad finde sig i det. Han måtte finde en bedre løsning på det snart. at være flink hjalp åbenlyst ikke noget.

[Cierra af Henlov]

Hun trak let på skuldrene. "Omkring fem tror jeg, men jeg har ikke styr på det," svarede hun, som om det var en selvfølge, at hun kunne så mange instrumenter. Og hun var endda ikke en af de bedste i sin klasse. Desværre.

Hun løftede blikket fra sin tekop, for at se over på ham. Det eneste der trods alt ikke irriterede hende omkring Tristen, var at han i det mindste havde et nogenlunde udseende. Ved siden af hende, kunne hun nok frembringe hans gode sider. "Jeg går ud fra, at De vil deltage i nogle af ridderturneringerne ved kroningen?" Spurgte hun, selvom hun helt tydeligt forventede det af ham. Det var trods alt en stor ære at deltage. Og det ville gøre dem begge godt, hvis han klarede sig flot.

[Tristen af Piratklippen]

Han nikkede imponeret. 5 var en pæn slat. Så skulle hun igen snakke planlægning og store ting. Kunne hun ikke tage og køle lidt ned og så arbejde sammen med ham i stedet for altid at være imod? "Selvfølgelig deltager jeg. Det er da en spændende mulighed for at se, hvor mange jeg kan måle mig med" Det var bestemt et eventyr at deltage i den slags og han ville nyde at kunne slå de andre i venskabelige turneringer, det ville bestemt blive hyggeligt. Han glædede sig allerede. Tankerne omkring det fik ham til at smile mere oprigtigt end Cierra nok nogensinde havde set, men han var ligeglad "Jeg forventer også vi skal deltage til nogle af de andre arrangementer sammen" sagde han så, særligt med tanke på selve kroningen og maskeballet som var noget han også fandt spændende.

[Cierra af Henlov]

Hun smilede denne gang, tilfreds med hans udmelding. Hun tvivlede dog på, at han ville kunne nå særlig langt. Men hun kunne jo blive overrasket, hun havde trods alt ikke set ham i aktion. Hun glattede en fold i kjolen. "Og jeg vil, som Deres forlovede, sidde på tilskuerrækkerne, når det er Deres tur," andet ville trods alt være mærkeligt. Hun løftede et øjenbryn over hans bemærkning om at følges. De havde naturligvis aftalt, at til kroningen skulle han følges med hende, men ikke de andre arrangementer. "Jeg deltager i de arrangementer, som mine forældre mener jeg burde. Og det er indtil nu kroningen og maskeballet," hun var jo kun arving, og ikke et lensoverhovede.

[Tristen af Piratklippen]

Åh hvor skulle hun bare altid gå meget op i regler og ting og sager. Det ville sådan klæde hende at få næsen lidt ned fra skyerne og bare være menneskelig. Hun var og blev umulig at føre en samtale med, alligevel smilede han blot til hende. denne gang et lidt mere påtvunget smil "Det vil glæde mig, at kunne se dig blandt tilskuerne."
Hun var urimelig irriterende at snakke med. Der skulle ingenting til at gøre hende utilfreds og hun førte sig frem som om hun ejede verdenen. Det var simpelthen for meget! "Så kan vil da i følges til de to. Jeg ved endnu ikke, hvor mange jeg skal deltage i, men jeg håber da det bliver dem alle." Selvfølgelig kun dem der var mulighed for det. Det burde han måske udpensle for frøken Nu-sagde- du-noget-forkert-igen. Årh hvor var han allerede træt af dette møde.