En af familien

[Christine af Jesla]

Lyanna af Genlith

Det var efterhånden tid siden, at hun havde været til selskab på Cahayas opfordring. Hun havde haft lidt held ved nogle af mændene, men ikke noget af det havde holdt ved længe. Nu var hun igen afsted til selskab, i endnu en kjole Cahaya havde hjulpet med at udvælge. Det var bestemt et bedre resultat end, hvad hendes moder havde udsat hende for gennem de sidste par år. Christine selv var også begyndt at føle sig ganske godt tilpas i det, og det kunne bestemt ses på hendes udstråling.

Nu var hun altså igen til selskab, hun havde netop snakket med endnu en ung mand, da hun fik øje på sin kusine i det fjerne. Det var længe siden de tog havde snakket sammen sidst og hun besluttede sig derfor, for at gå over og hilse på.

Hun Nærmede sig Lyanna og smilede så mens hun nejede let "Kusine Lyanna, Godaften, Hvordan går det?"

[Lyanna af Genlith]

Der havde været rigeligt med selskaber og selvom der kun var et par dage til, Lyanna officielt skulle introduceres til hoffet, havde hun fået lov til at deltage. Kjolen var sort, lyseblå silkebånd, sølvspundne tråde. Den knitrede blødt, når hun gled over gulvet. Hendes blik søgte Blake, som hun havde holdt sig til det meste af aftenen, men desværre uden held. Inden længe fangede hendes blik dog et andet velkendt ansigt.

"Christine," hun nejede. "Det er dejligt, at se Dem igen." Deres blikke mødtes igen. Hun vidste, der havde været nogle problemer mellem Christine og Blake, så hun kunne ikke helt holde en kølig distance fra sit blik.

[Christine af Jesla]

Christine smilede til kusinen, selvom det føltes som om der var en kølig distance mellem dem. Måske var hun bare genert over at være til selskabet. "I lige måde. Hvordan har De det?" Hungentog så sit spørgsmål. Hun havde ikke fået svar på det endnu. Så kiggede hun ud over folkene. Det var nu ganske hyggeligt med disse sammenkomster, hvert fald efter hun havde fået lidt mere indflydelse på hvordan hun skulle klæde sig. "Ledte De efter nogen bestemt?"

[Lyanna af Genlith]

"Jeg har det nu ganske udmærket, tak," svarede hun og trak på de spinkle skuldre. "Min far overvejer, om jeg ved siden af min oplæring også kunne begynde at studere." Det var vel så meget nyt, der foregik i hendes liv, som hun ikke fandt for privat til at tale med kusinen om. Hun havde ikke lyst til at nævne Blake. "Og De? Hvordan er livet indtil videre?"

Derfor rystede hun også på hovedet til spørgsmålet. "Nej, jeg vurdere blot, om der var nogen, jeg burde tale med eller tage en dans med." Som arving til et hertugdømme var det nødvendigt at have gode forbindelser.

[Christine af Jesla]

Studere! Skulle hun nu også til at studere? det var altså ikke rimeligt. Hun smilede dog på kusinens vegne "Det lyder dejligt." hmm tja hvad kunne hun selv fortælle, der var ting hun helst ikke snakke med andre om. "Jeg har det og så.. godt" Det lød en smule tøvende dog. "Jeg har talt en del med Cahaya, omkring forskellige ting og ellers har jeg vel bare deltaget i selskaber og forsøgt at vise de gode sider af familien frem" Hun havde gjort meget for at snakke og begå sig med ynde til selskaberne. Men hun var ikke tryg nok til helt at fortælle om det. Det var lidt underligt.

[Lyanna af Genlith]

Hun nikkede lidt. "Selvfølgelig noget brugbart for Genlith. Økonomi eller noget i den stil," fortalte hun og fandt det samme blide smil frem, som hun brugte til at tale med fremmede, for selvom Christine var hendes kusine og de havde tilbragt en del år sammen på klosterskolen, brød hun sig ikke om de ting, Charlotte havde fortalt hende.

"Jaså, jeg må sige, jeg var bekymret for Dem en overgang," kommenterede hun nøgternt og smilede stadig. "Men det lader til, det kun har været hvisken i krogene." Det troede hun nu ikke selv. Charlotte var ud over at være hendes kusine også en betroet og hun stolede på de ting, hun sagde.

[Christine af Jesla]

Christine rynkede brynene, hvad kunne hun dog have hørt? Hun havde været meget forsigtig de gange hun var taget på markedspladsen for at få sit frirum. "Hvad siger de i krogene da?" Spurgte hun så? Det var sikkert Blake der havde sladret om et eller andet latterligt, for at gøre livet surt for hende.

"Jeg kan forsikre Dem om, at der intet er at være nervøs for." Hun kunne bestemt ikke komme i tanke om hvad det kunne være. Hun smilede til kusinen, men kunne ikke vente på at høre hvad det hele drejede sig om.

[Lyanna af Genlith]

Hvor Christines ansigt blev ved at forandres, undren til irritation til alligevel at finde plads til et smil, forblev Lyannas mine hele tiden holdt i et blidt smil, sødt som honning. "Ikke noget særligt," hun trak med vilje lidt på det og tog et glas vin, da en tjener kom forbi. "Jeg hørte blot, at der var nogle kurrer mellem Dem og Deres bror?"

Da Blake havde fået det at vide, havde han ikke ligefrem set begejstret ud, selvom han kort efter alligevel havde kysset hende. Hun havde dog den underligste fornemmelse af, at han nogle gange søgte trøst eller glemsel i berøringerne, ligesom han havde ladet hende efter hele... Hun skubbede mindet om tjenestepigen væk.

[Christine af Jesla]

Det føltes som om der gik evigheder, for hun fortalte hvad rygterne omhandlede. Da hun så fik det at vide, blev hun noget mere rolig, det var blot hendes broder ikke andet. "Det er korrekt at vide havde en lille uoverensstemmelse, men det var intet særligt" Det var bedre at give hende lidt ret, en at benægte det fuldkommen. og så længe det var det eneste der blev sladret om, så gik det nok "Mon ikke blot disse rygter bliver pyntet på for at være mere interessante at omtale?" Det skete jo tit med sladder at der blev pyntet lidt på det for at have den mest spændende historie.

[Lyanna af Genlith]

Lyanna lyste op i et mere oprigtigt smil. Godt. I det mindste lod det ikke til, at Christine havde tænkt sig at sladre mere om ham, konkluderede hun ud fra kusinens vage tilgang til emnet. Så var der vist heller ikke mere at bekymre sig om på den front. Hun nippede til sin vin og hankede sin arm ind i kusinens. "Det tror jeg, De har helt ret i," nikkede hun og smilede lidt. "Men det føles som evigheder siden, jeg sidst har set Dem, Christine," selvom de var dis efter tiden fra hinanden, var de stadig på fornavn "fortæl mig endelig, hvordan De har det og hvad De fordriver tiden med."

[Christine af Jesla]

Christine drak lidt af sit glas og smilede så til kusinen "Jeg har broderet en del. Blandt andet har jeg fået lavet en lille pude. Så har jeg været til et par selskaber. Det er vidst det." Der var ingen grund til at fortælle om de ting som nok ikke ville falde helt i så god jord hos kusinen.

Hun smilede blot og kiggede ud over menneskemængden og kiggede så igen på kusinen "Hvad med Dem selv, hvad har De fordrevet tiden med siden sidst?"

[Lyanna af Genlith]

Hun forsøgte sig med et lille nik og smil. Christines liv lød ualmindeligt kedeligt, hvis hun selv skulle sige det. Men hendes dage var jo også fyldt med forberedelser til livet som hertuginde, andre pligter, harpe og så selvfølgelig Blake om natten. "Det lyder da dejligt," løj hun overbevisende og smilede stadig.

"Der er jo selvfølgelig en masse forpligtelser til at fylde mine dage, men ellers er de vel ikke meget anderledes end Deres," hun trak på skuldrene i en blød bevægelse. "Og så har jeg planlagt festlighederne i anledning af min introduktion til hoffet sammen med min fader."

[Christine af Jesla]

Samtalen virkede på en eller anden måde falsk. Hun løj om hvad hun lavede og Lyanna kunne da ikke for alvor mene at det lød dejligt? Hun smilede dog stadig. Det lød lidt til at Lyanna snakkede med nogen som i forvejen var efter Christine, så hun ville nødig give dem mere at snakke om. "Det lyder også ganske spændende. Jeg må indrømme jeg har fået mere af den slags efter jeg er begyndt at tale mere med Min svigerinde." Hun smilede roligt til hende selvom hendes tanker var knap så pæne, men det skulle ikke ses af andre.
"Arh ja, introduktion er altid en spændende ting at planlægge. heldigt din fader er med i det" hun selv havde ikke fået lov at planlægge det mindste. Nej det havde hendes mor stået for ned til mindste detalje.

[Lyanna af Genlith]

Det var som om hendes indre døede en lille smule for hvert sekund, hun skulle tale med Christine. De havde da været gode veninder på både klosterskolen og da de var mindre, men det var som om der var en fremmed og uvelkommen distance mellem dem, som hun ikke vidste, hvordan hun skulle komme udenom. "Ja, selvfølgelig," hun smilede, selvom hun nu ikke glædede sig til sin introduktion. Hun vidste jo allerede gerne, hvem hun ville tilbringe sit liv med. "Jeg har ikke hørt noget om en forlovelse endnu?" spurgte hun i stedet og smilede.

[Christine af Jesla]

Selvfølgelig faldt samtalen på ægteskab. En ting der gjorde Christine bedrøvet. Hun var endnu ikke blevet forlovet og ikke en eneste viste spor interesse i hende. Uanset, hvor meget hun forsøgte at ændre sig, virkede det ikke til at nogen ville kigge i hendes retning. Det var efterhånden hårdt. "Nej Jeg er endnu ikke blevet forlovet, desværre. Hvad med Dem? Har De fundet nogen" hun mindedes ikke at have hørt noget, men omvendt så var det heller ikke det, hun havde givet mest interesse på det sidste.