I eget hjem

[Tristen af Piratklippen]

Allyshia af Piratklippen

Uden at ville indrømme det overfor andre, var Tristan efterhånden muligvis nok ved at få nogle blomstrende følelser for Cierra. Det var dog bestemt ikke noget han yndede at snakke om, og når han endelig så hende, gik der ikke længe før disse følelser forsvandt ind på et mørkt sted og blev overskygget af irritation og opgivenhed.

Men noget ved det hele havde alligevel fået ham hen foran familiens flygel. Han havde som sådan aldrig læst musik, men han havde altid yndet musikken og haft et godt øre for den. Nu sad han i den stille eftermiddagssol og klingede på tangenterne. Det lød ganske blidt, men med en rå undertone. Han havde siddet der noget tid og tog sig ikke videre bemærke af omgivelserne.

[Allyshia af Piratklippen]

Selvom der kun var et år i mellem de to søskende, og selvom de måske havde været tætte som små. Så var de forlængst vokset fra hinanden. Tristen var blevet sendt til page-skolen, og Allyshia afsted til klosterskolen. De havde begge to deres opgave at udfylde i livet. Tristen skulle være ridder, og Allyshia skulle overtage Piratklippen som den næste Baronesse.

Det var længe siden de to havde brugt mere tid sammen end blot en middag. Dronningens død, hendes bisættelse, og alt det imellem havde taget alt den tid det havde behøvet.

Med lette skridt var Allyshia gået ind i stuen da hun havde hørt der blev spillet. Hendes forældre spillede aldrig så hun vidste at det måtte være Tristen. Hun blev glad. Der var alligevel noget tid til middagen, så måske var han hjemme lidt længere tid denne gang. Hun satte sig helt forsigtigt og så vidt muligt uden at lave en lyd. Hun havde altid nydt når der blev spillet på denne måde. Hun lagde godt mærke til de rå undertoner, men de gjorde blot melodien endnu mere tillokkende.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen sad længe i sine egne tanker og spillede. Han opdagede end ikke at hans søster kom ind i stuen for at lytte med. Efter at have spillet godt en halv time, stoppede han endelig op, Satte sin albue på flyglets kant og hvilede så hovedet i hånden. Hvad skulle han dog gøre ved den forlovelse. Cierra var bestemt ikke som nogen kvinde han før havde oplevet.
Han var af den klare overbevisning at han endnu ikke kendte hende, at det han havde set blot var facader, men det kunne han ikke godt sige til hende. Så ville næsen bestemt ryge i sky og hun ville opføre sig meget fornærmet.
Tristen smilede lidt, egentlig var hun en smule sød, når hun blev fornærmet, når altså bare ikke man lige stod ved siden af og var grund dertil.

Så pludselig fangede hans øjne noget, der ikke havde været der hele tiden, og han blev med et trukket ud af sit tankemylder. Ally var kommet ind i rummet til ham. Han kiggede på hende og smilede "Ally, Goddag. Hvad bringer dig herind?"

[Allyshia af Piratklippen]

Det havde aldrig været Allyshia mening at forstyrre Tristen. Hun havde blot siddet og lyttet til ham. Været fuldkommen opslugt af melodien. Haft sine egne tanker. Ikke noget specielt, for hendes tanker havde blot startet et sted og derefter faret derudaf. De havde ikke engang noget sted at ende, men da han pludselig opdagede hende, fared hun sammen, og rejste sig. "Undskyld, Tristen, jeg ville ikke forstyrre" hun kiggede på ham.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen hævede et øjenbryn over søsterens voldsomme reaktion. Det gjorde ikke ham noget, at hun sad der. Han ville bare ikke lukke hende ind i sine tanker. I stuen måtte hun gerne sidde. "Du forstyrer skam ikke. Jeg sad bare og spillede lidt." Han smilede til søsteren. hun var sød nok, men meget tøset på mange områder. "Hvordan går det?"

[Allyshia af Piratklippen]

Det havde aldrig været hendes mening at reagere så voldsomt. Hun vidste ikke engang hvorfor hun havde reageret som hun gjorde. Måske fordi hun havde siddet så dybt begravet i sine egne tanker, og da han havde opdaget hende var hun blevet forskrækket. Hun vidste det ikke helt, men da han sagde at det ikke gjorde ham noget at hun var der trak hun vejret mere lettet og satte sig ned.
”Det lød fantastisk” sagde hun stille med et smil og rettede så let på sin kjole, rankede sig en smule og så på Tristen med bløde øjne. ”Det går som det altid har gjort her” hun slog let ud med hånden ”Stille og roligt, hvad med dig?”

[Tristen af Piratklippen]

Tristen drejede sig mod hende, så han bedre kunne se sin søster. Godt nok var hun kun et år ældre end ham selv, men han havde altid syntes at det var lidt underligt at snakke med hende. "Det går fint." Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Det var ikke fordi han ville åbne sit hjerte for hende og fortælle hvordan tingene egentlig stod til, ikke at der rigtig var andet at sige. Istedet nikkede han bekræftigende til hans første udmelding "Ja, fint"

[Allyshia af Piratklippen]

Allyshia rettede på en ikke-eksisterende fold. Hun gjorde ofte dette for at holde sine fingre beskæftigede, og sine tanker for at fare fra hende. Tristen og Allyshia havde aldrig været super tætte, og selvom der kun var et år imellem de to, anede Allyshia på nuværende tidspunkt ikke hvad hun skulle sige til ham. Det var så mærkeligt. ”Hvordan går det med forlovelsen” Hun kom pludselig i tanke om at han var blevet forløbet med en pige fra… Hendes tanker skulle til at løbe af med hende igen, så hun rettede kort på en tot der havde forvildet sig ud af hendes opsætning. Det var egentligt meningen at den skulle være løs, det var bare i vejen lige nu.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede til sin søster. "det er bestemt et eventyr. Det går godt" detvar nok ikke hele sandheden, men han ville klare tingene selv og han ville så absolut ikke have familie til at blande sig eller høre om de fejl han havde begået. Han kunne godt klare det selv.

[Allyshia af Piratklippen]

Hun lagde spørgende hoved på skrå. Hun sagde intet, hun kiggede blot på Tristen til at starte med. ‘Et eventyr’ tænkte hun. Dog havde hun ingen ret til at kommentere noget, da hun jo oprigtigt set ikke havde noget som helst at skulle have sagt. Hun var ikke gift, ikke engang forlovet. ”Det glæder mig at det går godt” sagde hun med et smil, hvad andet skulle hun sige? Hendes forældre snakkede dog lidt om at de ville finde hende en passende mand, men det var som om de var gået i stå. Eller ønskede at hun selv skulle finde en. Hun var ikke sikker. Hun havde prøvet lidt, men det var som om mange af de bedste fyre enten allerede var gift, lovet væk, eller havde deres hjerte stjålet. Måske var det slet ikke meningen hun skulle have en mand. ’Du store Mithros!!’ tænkte hun forskrækket over sine egne tanker. Hun havde som så mange andre unge kvinder altid ønsket sig en familie og kærligheden. Det var dog desværre bare ikke sket endnu.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede til sin søster. De havde været adskilt længe og han havde egentlig svært ved at snakke med hende. Hvad skulle han dog sige. Han nikkede dog høfligt fra sin plads "Tak. Jeg er også glad for at du har det godt."
Han var stille lidt, han havde egentlig ikke meget at sige, og han vidste ikke hvordan man snakkede med piger. Heller ikke hans søster. "Far har ikke fundet en ægtemand til dig endnu, har han?" Han anede ikke rigtig hvad han ellers skulle spørge om.

[Allyshia af Piratklippen]

Man skulle tro at efter at de var vokset op sammen. Eller de havde startet deres liv sammen. Kun for nogle få år. For Allyshia var blevet sendt afsted på klosterskolen, mens Tristen var blevet sendt af sted for at blive page. At de i det mindste kunne snakke sammen. Hun skulle lige til at sukke af sig selv men formåede at holde alle følelser og lyde inde. Dog sendte hun ham et smil da han fortalte at det gik godt i mellem dem.
"Nej, man skulle ellers tro at han gerne ville have afsat sin ældste, men jeg klarer mig egentligt meget fint med det" sagde hun, og fik så et lille glimt i øjet. Allyshia ønskede som så mange andre unge komtesser et ægtemand, man hun var faktisk helt fin med ikke at være forlovet, trolovet eller gift. Hvert fald indtilvidere

[Tristen af Piratklippen]

En lille rynke fandt vej mellem hans øjenbryn. Var hun misundelig over, at han var blevet forlovet før hende? Han valgte dog ikke at kommenterer på det, men smilede så istedet. "Bare nyd din frihed, mens du har den. En forlovelse er ikke nødvendigvis en god ting." Han ville selv ønske han bare havde været to år ældre inden han var blevet forlovet, men virkeligheden var en anden og det måtte han finde en måde at lære at leve med.

[Allyshia af Piratklippen]

Var hun jaloux over at han var blevet forlovet før hende? Hun var ikke sikker, måske. Dog valgte hun at skubbe tankerne fra sig, og igen være helt tilfreds med ikke at være blevet lovet væk.
"Måske ikke" sagde hun med en rolig stemme. Glattede igen en ikke-eksisterende fold i sin kjole. Hun sad med rank ryg og kiggede så op på Tristen igen. "Men der er også forskel på at være kvinde og mænd. For jeg vil snart blive anset for at være for gammel til at blive gift" Der var godt nok et eller måske to år til endnu, men på et tidspunkt ville hun være anset for at være for gammel, og så måtte hun blot acceptere ikke at blive gift nogensinde.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kløede sig i nakken. Han forstod ikke hvad Allyshia ville med sin kommentar om mænd og kvinder. Jo selvfølgelig det med at tiden blev mindre, men hun var da ung endnu. Hun kunne vel studere eller et eller andet. De gjorde andre da også. Og hvis hun virkelig var bange for at ende ud som eneboer, så kunne hun vel gøre noget ved det. Var det ikke sådan kvinder gjorde? Han havde oplevet mange kvinder, der havde smilet sødt til ham og forsøgt på det ene og det andet.
"Du må ud og lede" Var alt hans svar blev til.