Så.. Nu hvor du stoler på mig

[Blake af Jesla]

Lyanna af Genlith

Disse to dage havde han tilbragt så meget til med Lyanna som muligt. Sidste nat havde de dog begge været så udmattede, at han bare havde ladet hende sove i sine arme, mens han også selv fik noget velfortjent søvn, men denne nat havde han andre planer.

Han hang igen i espalieret under hendes vindue, efter at have forladt huset bare få timer forinden. Han var ret spændt på, hvordan natten ville ende.

[Lyanna af Genlith]

Lyanna havde absolut intet imod, at Blake havde søgt hende selskab endnu mere efter episoden, som hun af netop samme årsag ikke havde skænket nærmere eftertanke sidenhen. Hun havde været alt for optaget af at holde facaden, når hendes familie var til stede eller også havde hun travlt med at nyde Blakes selskab. Og denne aften var ikke anderledes.

Han var begyndt at være mere utålmodig, konstaterede hun for sig selv. Denne gang havde hun ikke engang nået at skifte ud af aftenens kjole og til natkjole, før han hang uden foran hendes vindue. Men de havde også siddet længe efter middagen, så måske var det derfor. Hun åbnede haspen og trådte tilbage, så han kunne komme ind. "Hej," mumlede hun glædesstrålende og trådte ind til ham, da først vinduet var lukket igen.

[Blake af Jesla]

Han kravlede rutineret op og ind, da hun åbnede vinduet. Han lukkede det med det samme og trak gardinet for, inden han vendte sig om mod hende og tog hende i sine arme. "Hej, musling." Han lagde sine læber mod hendes og nød det et langt stykke tid, mens han holdt hende tæt ind til sig. "Har din far sagt noget nyt?" spurgte han, da de endelig trak sig fra hinanden. Han var ikke sikker på, at manden ville sige sådan noget foran ham og indtil videre havde han kun hørt, at de troede, kammerpigen var stukket af.

[Lyanna af Genlith]

Som altid var deres læber hurtigt trykket mod hinanden og hun viste ikke det mindste tegn på fortrydelse, da de igen slap hinanden. Det var efterhånden ikke så underligt længere og hun begyndte at nyde hvert kys på en ny, hjemlig måde. Måske det en dag også ville føles sådan, når han rørte hende, slog det hende og hun smilede lidt for sig selv, før hun blev alvorlig ved hans spørgsmål. Hun rystede blidt på hovedet. "Han har kun været forstående," forsikrede hun ham og lagde hånden mod hans brystkasse.

[Blake af Jesla]

Han nikkede let til hendes svar. "Godt. Der er noget, jeg skal tale med dig om, men det kan vente lidt endnu." Han så ned af hende og løftede et bryn. "Siger du til mig, at jeg rent faktisk får lov til at klæde dig rigtigt af i aften?" Normalt var hun forlængst klædt af, når han kom op til hende.

[Lyanna af Genlith]

Hun måtte tygge ned i underlæben for at tøjle sin nysgerrighed i at komme til udtryk. Hvis Blake ville vente til senere, ville hun respektere det, men det kløede i hende efter at finde ud af, hvad han ville tale med hende om. "Det... Ved jeg ikke. Vil du gerne det?" spurgte hun overrasket. Det var jo tyendets job! "Jeg har jo ingen kammerpige længere..." Hun lod det hænge lidt i luften, usikker på, hvorfor hun havde bragt det op. Blake vidste det jo godt. Egentlig havde hun tænkt sig at kalde på en tjenestepige, men havde ikke nået det, før han pludselig var der.

[Blake af Jesla]

Han smilede underholdt og hævede et bryn af hende. "Åh ja," svarede han bare lavmælt, mens han lod sit blik glide ned af hende nogle gange og følge alle formerne. Et væld af ideer løb gennem hans hoved, mens han ventede på hendes svar.

[Lyanna af Genlith]

Det virkede pludselig som noget af en udfordring at synke og hun gjorde det under nogen besvær, før hun langsomt nikkede. Hvis det betød så meget for ham, kunne han vel godt få lov til det, også selvom en mand aldrig havde fjernet hendes kjole før. Hvor vidste han også det fra? Hun prøvede at skubbe det ubehagelige spørgsmål om i baghovedet, mens hun trak den ene hånd over sin arm. Nu hvor hun ikke var i natkjole virkede det pludselig som et meget større skridt, men hun trådte alligevel tættere på ham.

[Blake af Jesla]

Han kunne se hende blive nervøs og et smil spillede om hans læber ved synet. Han gik langsomt uden om hende, selvom hun kom hen mod ham og hans blik vedblev stadig at være på hende, indtil han trådte ind bag ved hende og lagde armene om livet på hende og trak hende tæt ind til sig. Han nappede hende let i øreflippen med tænderne og gik hen mod sengen, mens han tvang hende med sig. "Jeg har savnet dig, musling," mumlede han lavmælt, da de først var nået derhen. Han holdt hende tæt endnu et øjeblik, inden han strakte en hånd forbi hende og hen på den ene stolpe i hendes himmelseng. "Stræk dine arme ud og placer hænderne på denne."

[Lyanna af Genlith]

Brynene hævedes en anelse, da han undveg hende og hun stoppede op, fulgte ham med blikket, da han trådte om bag hende. Hun lavede en lav, forskrækket lyd og hendes lille krop smøg sig instinktivt ind til hans. "Jeg har savnet dig," hviskede hun ømt og tumlede lidt frem mod sengen med ham. Hun fulgte nysgerrigt hans hånd, før hun prøvede at vende sig lidt mod ham. "Hvad? Hvorfor?" Sådan skulle hun da aldrig gøre, når hun normalt blev hjulpet ud af tøjet.

[Blake af Jesla]

Han smilede og tog ved hendes håndled, så han kunne sætte hendes arme, som han havde bedt hende om. "Fordi jeg gerne vil have det," svarede han lavmælt og slap hendes arme igen. Han havde dog bestemt ikke travlt med at få hende klædt af. I stedet smøg han sig tæt op af hendes ryg igen og armene blev lagt om hendes overkrop, så han kunne holde hende tæt. En enkelt hånd fandt hendes bryst.

[Lyanna af Genlith]

Tilsyneladende uden at have ret til indvendinger blev valget også taget fra hende, da Blake lagde hendes hænder på stolpen og hun tyggede endnu engang sammen om sin underlæbe for ikke at sige noget. Men det burde hun jo kunne. Hun vred sig lidt under hans kærtegn og trak så alligevel hænderne til sig igen og vendte sig om mod ham. "Blake, hvad er det, du laver?" spurgte hun forsigtigt. Normalt var han altid så forsigtig og respektfuld over for hende.

[Blake af Jesla]

Hun vendte sig om mod ham og trak sig væk. Han undertrykte en irritation og lagde i stedet en blid hånd mod hendes kind, inden han lænede sig ind og kyssede hende. "Jeg rører ved dig, mens jeg klæder dig af, musling." Han lod sine fingre glide ind i det hår, som stadig var opsat og trak hende ind til endnu et passioneret kys. "Du vil kunne lide det," lovede han så roligt og betydede roligt, at han foretrak, hvis hun vendte sig om og gjorde, som han sagde.

[Lyanna af Genlith]

Heldigvis var han blid omkring det og hun sukkede lavmælt, da hun søgte ind i hans kys. Det var i det mindste dejligt velkendt midt i hele den her situation, der havde udviklet sig til en kædereaktion af grænseoverksridende skridt fra hans side af. Hun tøvede lidt igen og satte så lige så langsomt hænderne på stolpen foran hende. Det føltes underligt at stå sådan, men hun stolede på ham. Det var lidt tåget, men hun mente da også, at det måske havde følt lidt underligt, første gang, han havde rørt hende. Havde det ikke?

[Blake af Jesla]

Magtens rus strømmede igen gennem ham, da hun vendte sig om og gjorde, som han sagde. Igen lagde han armene om hende, som han havde gjort lige før og nappede hende let i øreflippen, mens han lagde en hånd over hendes bryst igen. "Du er så smuk," hviskede han ind mod hendes øre. "Og jeg elsker, når du giver dig hen til mig på denne måde. Lader mig vise dig, hvor godt det kan være." Hans fingre klemte let sammen om spidsen på et bryst. Det blev dog besværliggjort af de mange mængder stof, der var mellem dem.