En ualmindelig almindelig aften [R]

[Blake af Jesla]

Lyanna af Genlith

2. januar, 528 M.T.

Siden hendes fødselsdag, havde Blake tilbragt enkelte aftener i Lyanna’s seng og han var ret selvtilfreds over dette faktum. Han havde dog ikke fået lov til at presse deres forhold ret meget længere. Hun var åbenbart blevet lidt for opmærksom på, hvor let hun havde ved at lade sig overtale til upassende ting.

Det var virkeligt frustrerende for ham, at han ikke bare kunne gøre, som han ønskede, men han var stadig på et delikat sted i deres forhold og han vidste godt, at han var nødt til at leve med det for øjeblikket. Hans tanker kredsede dog lidt for ofte om, hvad han kunne gøre for at ændre dette.

Denne aften havde han dog også fået hende overtalt til at tage imod ham gennem vinduet og han hang ude på espalieret for øjeblikket, mens han ventede på, at hun skulle åbne.

[Lyanna af Genlith]

Siden hendes fødselsdag var det næsten lige så normalt, at Blake sov ved hendes side, som at Lyanna sov alene. Oftere end det burde være muligt fik han hende overtalt og hun ville ønske, hun kunne sige, at hun fortrød det, men det kunne hun alligevel ikke bringe sig til. Hun elskede hvert øjeblik med sin skønne ridder.

Derfor var det også med iver i skridtene, at hun trippede hen til vinduet og fik vippet haspen af, før hun åbnede vinduet, så han kunne komme ind. Det øjeblik, han var der, lagde hun også sine små arme om halsen på ham og trykkede sin lille krop ind mod hans, mens hun fangede hans læber i et kys.

[Blake af Jesla]

Han behøvede heldigvis ikke at hænge der ret længe, inden han hørte den efterhånden ret velkendte lyd af haspen, som blev løsnet. Han kravlede op og ind og tog hende i sine arme, da hun søgte ind i dem. Han lagde sine læber over hendes og lod sine fingre glide ind i hendes hår, så han kunne styre, hvor længe kysset skulle vare. Det var ét af de få områder, han kunne tillade sig at styre for øjeblikket og det udnyttede han derfor så meget som overhovedet muligt.

Da han var tilfreds med hendes velkomst, slækkede han lidt på sit greb, dog uden at slippe. "Jeg har savnet dig, musling," hviskede han lavmælt og kyssede hende på panden.

[Lyanna af Genlith]

Lyanna havde efterhånden vænnet sig til, at han nød at tage kontrollen i deres kys. Hun nød at blive holdt på den måde, han gjorde det og hvis det gjorde ham glad, gav hun ham hellere end gerne den glæde. Da han slækkede grebet lidt, smilede hun rødmende op til ham. "Jeg har savnet dig," forsikrede hun ham og lagde endnu et kys på hans læber, før hun slækkede grebet lidt på ham. "Vi burde nok få lukket vinduet." Hun smilede skævt og trak en lok af det mørke hår bag øret. Det var stadig krøllet efter at have været sat op hele dagen, selvom kammerpigen havde børstet det, da hun havde fået nattøj på.

[Blake af Jesla]

Han smilede ned til hende og kyssede hende på næsen. "Nu skal jeg," sagde han med en kærlig stemme, inden han vendte sig om og lukkede vinduet og trak gardinerne for, som han havde fået for vane. Så trak han hende ind til sig fangede hendes læber igen, mens han flyttede dem langsomt hen mod sengen. "Må jeg se?" spurgte han drillende, da de var derhenne. Det var blevet en vane for ham at spørge om at måtte se halskæden, han havde givet hende.

[Lyanna af Genlith]

Hun betragtede ham tålmodigt, mens han fik lukket vinduet og trukket for. Det havde hun allerede gjort ved de andre vinduer ind til værelset. Hendes læber fandt hans med naturlighed, da han var færdig og hun tumlede lidt bagud i blinde, fulgte hans bevægelser uden tøven. Som hver gang han spurgte, så hun ned med en rødmen. Det føltes stadig underligt, at han bare sådan så hendes ben, især fordi natkjolens tynde stof normalt dækkede dem. "Jo, selvfølgelig," svarede hun og mærkede sine kinder blive varme, mens hun trak op i kjolen indtil den nåede midt på låret, lige over hvor kæden sad.

[Blake af Jesla]

Han vidste godt, at han ikke burde presse det lige nu. Men han kunne ikke lade være. Han var opfyldt af frustrationer omkring hende og han havde brug for at presse hende. Derfor kyssede han hendes røde kinder en af gangen og satte sig så langsomt på knæ ved siden af hende, inden han tog vedhænget i sin hånd. Han strejfede dermed også hendes knæ med sine fingerspidser og det var bestemt ikke en tilfældighed. "Du er så smuk," sagde han så lavmælt, uden selv at være helt sikker på, om han talte til hende eller til halskæden, som gav ham adgang til hendes bare ben.

[Lyanna af Genlith]

Kyssene mod hendes kinder var så følsomme og blide, at hun følte knæene blive bløde under hende. Hvilket bestemt ikke blev bedre, da han satte sig på knæ foran hende. Placeringen af hans hoved så tæt på hendes hellige område spredte en underlig summen i hendes krop og ved hans fingers flygtige kontakt med hendes knæ mærkede hun, hvordan hendes knæ bogstaveligt talt vaklede under hende. "Jeg elsker dig," hviskede hun lavmælt og blev overrasket over, hvor hæs hendes stemme pludselig lød.

[Blake af Jesla]

Han smilede lidt for sig selv af hendes søde tilkendegivelse og sad et øjeblik og overvejede igen, inden han tog chancen. Han rejste sig op på knæ, så hans hoved var ud for hendes navle. Så tog han hendes hånd i sin, den som ikke holdt om kjolekanten, og lagde hendes fingre til hvile mod hans hår. Han rykkede sig forsigtigt tættere på og lod sin pande hvile mod hendes mave i en tilsyneladende kærlig gestus. Og så lod han sin hånd lægge sig fladt mod hendes blottede inderlår. Lige over knæet.

[Lyanna af Genlith]

Hun stod med tilbageholdt åndedræt og fulgte sin hånd med blikket, mens han førte den op i hans hår. Fingrene filtrede sig ind mellem de mørke lokker, før hendes blik igen rettedes mod Blakes ansigt, der var meget tæt på hende. Rørte hende. Hun følte sig svimmel og den varme hånd mod hendes inderlår fik et øjeblik hendes krop til at reagere på instinkt. Fingrene knyttedes om hans hår, mens hun snappede en smule efter vejret. Det gik ikke, hun måtte sidde ned eller.. Ligge eller sådan. "Blake," mumlede hun, tydeligt omtåget af hans berøringer.

[Blake af Jesla]

Han var aldrig i tvivl om, at hun havde lyst til ham. Det var ikke problemet. Problemet var, når hun fik sin fornufts brug tilbage og hun trak sig væk fra ham igen. Derfor var han heller ikke særligt interesseret i at lade hende få muligheden for det nu.

Han ignorerede derfor hendes halve protest og aede hende langsomt på den følsomme hud, inden han strakte halsen en lille smule og nappede hende i maveskindet med tænderne.

[Lyanna af Genlith]

Han havde tydeligvis ikke tænkt sig at stoppe og hun kunne ikke helt sige, at hun ikke nød det uden at lyve. Så i stedet lukkede hun øjnene og prøvede at koncentrere sig om at blive stående oprejst, mens hans hænder kærtegnede hendes inderlår. Det summede insisterende i hendes mellemgulv og hun trak vejret dybt ind uden egentlig at lade det slippe ud igen, før hans tænder ramte hendes maveskind. Hun strammede grebet om natkjolen lidt, hvilket kun resulterede i, at stoffet blev trukket lidt højere op og blotlagde endnu et par centimeter af hendes lyse hud.

[Blake af Jesla]

Han mærkede spændingen suge i maven, som han mærkede hendes reaktioner. Hun var en pige med mange lyster, det var han ikke det mindste i tvivl om og han glædede sig usigeligt til at gøre brug af dem i fremtiden.

Da hun ubevidst trak op i sin kjole, fulgte hans hånd omgående med, så hans tommelfinger efterhånden var midt på hendes lår. Åh, hvor ville han gerne kunne lade den tommelfinger glide op og se, hvilke lyde hun kunne sige, når hun blev kærtegnet for alvor.

[Lyanna af Genlith]

Hånden søgte længere op og benene føltes endnu mere underlige under hende. Et lavt suk forlod hende og hun trak underbevidst hans hoved en lille smule tættere, så hans næse nu også ramte hendes nedre mave. Hun skælvede, før hun kunne nå at forberede sig selv på det og hun måtte igen åbne øjnene. Det føltes så godt, så hun havde virkelig ikke lyst til at sige stop, men hun burde jo. Han var halvvejs oppe på hendes lår. Selv anklen ville være at stramme den lidt. Vurderende tyggede hun sammen om sin underlæbe og nød hans kærtegn.

[Blake af Jesla]

Han smilede, da hun skælvede og han nappede hende lidt i maveskindet igen. Det var så uendeligt tilfredsstillende at røre hende på denne måde. Men inden længe kunne han mærke hendes fokus skifte og han tilbageholdt et suk for sig selv. Om et øjeblik ville hun trække sig og så ville hun være mere på vagt næste gang. Det var meget bedre at tage det i opløbet, så han ikke mistede noget af hendes velvilje. Derfor sukkede han lige så stille og trak hånden til sig ganske langsomt ved at ae hende hele vejen ned af benet. "Vi bør ikke, Lyanna. Det duer ikke det her." Han trak kjolen med ned og rejste sig langsomt op og smilede halvhjertet til hende. "Jeg har bare sådan en lyst til det."