Adskilt

[Kian Falkeblik]

Gina Hugorm

Han vidste ikke, hvad han burde mene om det her. Selma havde ikke været på kroen i nogle dage efterhånden. Han var ikke decideret bekymret, siden han gættede på, at hun var hos Vitor – der også havde været fraværende – men han savnede hende nu stadigvæk. Vitors position gjorde det sikkert svært for hende ...
Han sukkede svagt for sig selv og tømte sit krus. Hele situationen gjorde ham anspændt. Selvom han nu sad ved højbordet hos Gina, var han ikke så tilfreds, som han burde være. Mest af alt var han bare bekymret for, hvor alt det her ville lede hen. Hvad der ville ske med Selma i længden. Han skævede til en par af de andre slyngler, der sad og spillede terninger. Som altid var kroen proppet.

[Gina Hugorm]

Siden Farkas død havde tingene både været rasende anderledes og samtidig næsten forstyrrende normale på Aben. Slynglerne havde mere eller mindre accepteret hendes rolle som leder og selvom hun nu sov med kniv under puden, følte hun sig egentlig ganske godt i sin nye rolle.

Hun hævede et bryn over Kians dybe suk og vendte stolen halvt mod ham med et skævt smil om læberne, benene over kors. "Hvad er der galt? Du hænger sådan med næbbet." Egentlig vidste hun jo godt, hvorfor han var i dårligt humør. Det var ingen hemmelighed at han og Selma hang sammen ved hoften og eftersom hun var forsvundet med Vitor, kunne det nok have noget med sagen at gøre. Men hun og Kian plejede da godt at kunne tale sammen om ting?

[Kian Falkeblik]

Han løsrev blikket fra terningespillet og så på Gina. En grimasse strøg kortvarigt over hans ansigt. ”Du ved det godt.” Han holdt det tomme krus mellem hænderne og vippede det lidt fra side til side, frem og tilbage. ”Jeg er ikke sikker på, at hun dukker op igen ...” Det var nok det, der gik ham mest på. Han og Selma havde været sammen i så mange år. Hun var hans lillesøster. Det føltes så brat, at hun bare lige pludselig ikke var her ved hans side.

[Gina Hugorm]

Hendes blik dvælede ved det tomme krus for et øjeblik og gjorde så et nik mod en anden, der straks bevægede sig ned mod baren. Siden hun havde taget Farkas plads, havde hun ikke behøvet mangle noget i så meget som et sekund. Hun vippede lidt med foden. "Det er underligt at være uden hende?" gættede hun. Det var ikke mere end et års tid siden, at hun havde forladt sin familie. "Jeg tror, det er meget normalt." Fyren kom tilbage med et krus øl til Kian og hun hævede sit i en skål.

[Kian Falkeblik]

Han smilede skævt. ”Tja, de flyver vel fra reden før eller senere ...” Han havde bare håbet, at det var senere. Men Selma havde jo også boet hos Vitor og alt muligt. Hun havde allerede været på vej ud af reden. Årh, det gjorde ham deprimeret at tænke på det. Han tog imod kruset og drak lidt. ”Hvad med dig? Er du kommet dig efter kampen?” Hun havde måske ikke givet udtryk for skader, men man gik ikke fra kamp til døden med Farkas uden nogle ordentlige slag i processen.

[Gina Hugorm]

"Det gør vi," nikkede hun bekræftende med et finurligt smil. I hendes familie var det hende, der havde været efternøleren og den, der havde forladt reden hos Amos. Nu var hun her. Tyvedronning med sine brødres ven som eneste forhindring stående tilbage. Hun tog en tår og stillede kruset fra sig, lod fingerspidsen følge dets kant.

"Tja, jeg har stadig dem her," hun vippede hovedet lidt bagover og trak fingeren over sin hals for at navigere hans blik. Der var stadig en smule mørkegult, hvor Farkas hænder havde strammet. "Og så et smukt ar, der vil kunne fortælle historien for de, der er heldige nok til at se det," smilet blev skævt og hun blinkede drilsk til ham.

[Kian Falkeblik]

Han fnøs underholdt af hendes bemærkning. ”Du er ikke en lille pige.” Selma ville nok altid være en lille pige for ham. Han så ikke engang Elisia som værende en lille pige, selvom hun var mange år yngre end Selma. Et eller andet sted var det måske ikke helt retfærdigt. Som hun fremviste sine skader – eller nogle af dem – lo han. ”Nå, nå, er det en invitation?” spurgte han med et skævt smil.

[Gina Hugorm]

Hun trak på skuldrene. "Mine brødre ville sikkert være uenige," pointerede hun henkastet og smilede skævt til ham. "Ligesom jeg heller ikke ser Selma som en pige." I hendes øjne var hun en voksen kvinde, som ganske vist stadig var velkommen på Aben, indtil hun skadede Høgene eller Gina i sin støtte til Vitor. Hun lod tanken ende der og smilede i stedet af hans latter. "Vil du gerne have, det skal være en invitation?" Hun blinkede kækt til ham.

[Kian Falkeblik]

Ja, det var vel sandt. Ikke at han vidste meget om hendes brødre. Han havde aldrig rigtig mødt dem. Han hæftede sig ved bemærkningen om Selma, men holdt sig til blot at drikke lidt af sit øl. Han grinede lidt og rystede på hovedet. ”Nah, det ville være skidt, hvis du gik hen og forelskede dig. Jeg er en fri fugl.” Det var selvfølgelig halvt en spøg, men han var også mere interesseret i Elisia og gad egentlig ikke rigtig ligge med Gina. Det kunne nok gå hen og blive en risikabel affære nu, hvor hun var blevet Tyvedronning.

[Gina Hugorm]

En fornøjet latter undslap hende og hun rystede lidt ved hovedet. Nej, selvom Kian havde været et ganske behageligt selskab den nat - eller var det egentlig blevet til nætter? - han havde fundet vej til hendes seng, var han ikke just hendes type. "Godt for dig," lo hun og lod endelig fingrene falde fra krusets kant for i stedet at gribe fat om det, så hun kunne tage en tår. "Det er ellers ikke undgået mit blik, at du har tilbragt en del tid med den samme pige," hun lænede sig lidt tilbage i stolen og lagde armen over armlænet. "Har hun talenter?"

[Kian Falkeblik]

Han løftede et kritisk øjenbryn af hende, da hun begyndte at grine. ”Så! Hvis jeg ville have dig, kunne jeg få dig,” fnøs han og spillede fornærmet. Det var nu mest dril. Især nu hvor hun var blevet leder af gruppen. At hun havde bemærket Elisia kom ikke bag på ham. De havde ikke rigtig forsøgt at skjule det hernede. ”Tja ... Hun er meget rødhåret,” svarede han undvigende og gik ikke ind på det med talenterne. De talenter Gina hentydede til, havde han jo endnu ikke rigtig fået udforsket. Det kom nok egentlig heller ikke til at ske, nu hvor han tænkte over det. Hm ... måske blev han nødt til at hygge sig lidt med nogle andre, så han ikke gik helt til før eller senere.

[Gina Hugorm]

"Aha," hun trak lidt på det og smilede drilsk til ham, men kommenterede ellers ikke på det. Hun var langt mere interesseret i den pige, Kian blev ved at slæbe med sig rundt gennem byen. "Hvor er hun fra?" spurgte hun i stedet og studerede ham nysgerrigt, uvant ved følelsen af ikke at vide nok. Eftersom Gina var født og opvokset i Nedre By, kendte hun også mere eller mindre hvert ansigt der og ellers fik hun i hvert fald tit at vide, hvem de var, men sådan havde det ikke været med hans lille rødtop. Det kunne jo være, hans pige havde talenter, der ville kunne gaven Høgene.

[Kian Falkeblik]

Se, det var jo et relevant spørgsmål, men Kian følte ikke for at svare helt sandfærdigt på det. Det kunne måske give problemer for Elisia. Folk kunne få lyst til at kidnappe hende eller sådan noget for at kræve penge fra hendes familie. Det ville være skidt. ”Hun er vist en tilflytter fra Tangvig,” svarede han derfor og drak lidt. ”Borgerlig type, du ved? Skriverfamilie, masse små søskende, den slags.” Den slags var jo ganske banalt. Det burde ikke være videre interessant for slyngler. ”Jeg tror, hun er i rebelsk fase.” Hvilket sådan set var sandt nok. Han kunne ikke rigtig forstå, hvorfor Elisia ellers havde lyst til at rende rundt hernede, hvis det ikke havde noget med et oprør at gøre.

[Gina Hugorm]

Hun fulgte hans eksempel og tog selv en tår af øllet, mens de sad og talte. De var altid meget mindre end hun mente, de burde være, men det var nok meget godt. Ved mørkets frembrud skulle hun alligevel videre og skulle helst ikke være påvirket. Interessen dalede en anelse for hans pige. "Nåh," hun trak på skuldrene. Hun havde allerede folk, der kunne læse, skrive og regne, så dem behøvede hun ikke flere af. I hvert fald ikke umiddelbart.

"Har vi ikke alle været der?" Selv havde hun forladt sin familie. Der ville nogen måske mene, det var bedre bare at fjolle rundt med en slyngel. "Nu håber jeg ikke, du bare holder hende for dig selv." Endnu et drilsk blink.

[Kian Falkeblik]

Gina mistede heldigvis interessen, lød det til. Han sendte hende et skævt smil og skålede kort, før han drak. Så stillede han kruset på bordet. ”Det var egentlig planen,” indrømmede han med en svag latter. ”Hun er jo borgerlig. Hun skal ikke rodes ind i alt muligt hernede.” Desuden ville Elisia nok få nogle moralske dilemmaer, hvis hun hang for meget ud med slyngler. Hun var trods alt væbner. ”Så vi er nok mest bare på mit værelse.” Han smilede tilfreds ved tanken.