Hvem har du talt med?!

[Amos Søfarer]

Olivia Krodatter

24. december, 527 M.T.

Væggene rystede næsten bag ham, da han havde smadret døren i til sine gemakker og trampede ned af gangen. Han havde fået styr på sin selvkontrol igen, men han var stadig rasende. Og han havde en bestemt person, som han havde tænkt sig, at det skulle gå ud over.

Olivia var ikke på arbejde denne aften, men han fandt hende i familiens værelser, som lå bagerst i kroen. Hun var alene i deres stue og han lukkede bestemt døren bag sig. "Hvem har du fortalt om Amina?!" Hans øjne gnistrede stadig af vrede.

[Olivia Krodatter]

Olivia sad i sine egne tanker på sit værelse og var igang med at ligge nogle ting på plads, da døren pludselig blev åbnet bag hende. Hun vendte sig om og fik et chok da hun så Amos i døren, hvad pokker mon han lavede her?
Det fandt hun dog hurtigt ud af "Amina?" Hun stivnede. "Hvad mener du?" Han virkede bestemt ikke glad.

[Amos Søfarer]

Han kunne ikke fornemme på hende, om hun vidste, hvad han talte om eller ej, men han kunne ikke lade være med at gå et par truende skridt længere ind i rummet. "Jeg mener, at Amina lige har indrømmet, at hun har fortalt dig sandheden for lang tid siden og at hun blev kidnappet og lukket inde i et hus igår, sikkert med tortur og drab som efterfølgende planer, hvis ikke hun var sluppet væk!" Han rettede en anklagende finger mod Olivia og stemmen sænkede sig til et ildevarslende niveau. "Og nu vil jeg vide, hvem du har fortalt om hende!"

[Olivia Krodatter]

Olivia rynkede panden let. Ralf havde lovet ikke at gøre hende noget! Hun sank diskret en klump, hun måtte forsøge at komme uden om. "Jeg har ikke fortalt hvem hun var. Er hun okay?" hvis hun kunne dreje samtalen over på Amina kunne det være der var et håb for hende om at slippe.

[Amos Søfarer]

Hun benægtede ikke noget. Så meget forstod han og han trådte endnu et par skridt tættere på. "Vi får se, hvordan hun har det, når jeg er færdig med hende," svarede han bare vredt og trak hende så tilbage til sporet. "Hvem har du fortalt noget til?!" Det var nu tydeligt, at hun havde fortalt det til nogen. Og han ville have at vide, hvem det var!

[Olivia Krodatter]

han var skræmmende at se på. Hun blev hurtigt klar over at det var alvor. Og derfor fortalte hun også hvad hun havde gjort. " jeg... Jeg fortalt at hun var helbreder for ravnene, ikke andet. Til en der hed Ralf." Hun kiggede skræmt op på Amos "han lokkede det ud af mig, det var slet ikke min mening at fortælle det" hun regnede ikke med at det ville milde Amos synderlig, men man kunne vel håbe.

[Amos Søfarer]

Han havde sådan en lyst til at slå hende, men han holdt det i sig. "Ralf?! Ralf Tordenarm?!" Han vendte sig og løftede hænderne mod himlen. "Ved alle guder, hvad går der af jer pigebørn?!!" Olivia var måske ikke hans datter, man han havde altid set hende som en pige, han havde taget lidt under sine vinger. Måske var det ham, der gjorde noget galt her?! Han trampede hen mod døren igen og åbnede den med hidsige bevægelser. "Ralf?! Ved Mithros, hvad tænkte du dog på dit tåbelige pigebarn!" Han så ikke på hende, da han hamrede endnu en dør i bag sig og fortsatte hele vejen ud af krostuen for at finde et sted at dampe af.

*out*

[Olivia Krodatter]

Olivia så chokeret på den meget oprevne Amos og skulle lige til at svare ham, da han stormede ud ad værelset igen og hamrede døren i med et ordentligt brag. Olivia sad længe og kiggede på døren, før hun igen turde bevæge sig. Det lod ikke til at han kom tilbage for at høre svaret.