En sjælden ro

[Snefrid Svala]

Christine af Jesla
26. december, 527 M.T.

Snefrid gik rundt med en lille tanke. En tanke, som egentlig havde udspillet sig i hovedet, men som nu havde plantet et frø i hendes mave og givet hende intet valg end at tænke over det dag og nat. Endda så meget, at hun havde været fraværende hen over Midvinter, hvor hun ellers skulle fejre og giver gaver til dem man elskede. En skam, men Snefrid vandrede alligevel rundt i egen verden, med et lunefuldt smil i mundvigen og et fraværende blik.

Mange troede, at den lille kvinde endelig var faldet i kærlighedens brønd og heldigvis ikke kunne kravle op af den; Men med hvem? Ak, Snefrid rystede blot på hovedet over dem og fulgte sine daglige gøremål.

Denne aften, Mandag aften, havde hun dog fået nok af alle spørgsmålene, så hun havde tøjlet Balder, hoppet op på hans ryg og sat kursen imod Tågelygten.

,, Det sædvanlige. Jeres udsøgte cider, tak.”, smilede hun storartet, som hun kom vandrende hen til baren og allerede havde fanget dagens arbejdendes blik.

[Christine af Jesla]

Christine havde over det sidste stykke tid fået nok af både mor, baller og bror. Alt var så opsat og ingen mærkede reelle følelser. Alt det galte om var at se rigtig ud, gå rigtig og tale med de rigtige. Det hang efterhånden Christine langt ud af halsen.

Hun var derfor hoppet i en mere laset kjole hun havde godt skjult under sin seng, smuttet ud gennem køkkendøren og gik nu i rolige omgivelser i Corus's gader. Hun tog hætten op for ikke at blive genkendt og drejede så af ind mod tågelygten. "Giv mig et krus øl" Hendes stemme lød en smule for fin blev hun opmærksom på og rettede også den en smule mere til.

[Snefrid Svala]

Snefrid var egentlig opdraget på en måde, som andre borgerlige ville anse som værede for pæn eller ordentlig. Hun var opdraget med gode manérer, men også med opfordring til at udtrykke sine egne holdninger, om end de ikke var velsete. Så længe at hun holdt fast i at være ærlig og respektfuld - overfor andre, så vel som for hende selv. Hun nikkede derfor venligt imod kromanden, der satte en kop cider foran hende og ønskede hende velkommen.

Dernæst, drejede Snefrid sig halvt rundt på barstolen, for at skue ud over de resterende gæster inde på Tågelygten. Et par stykker var bekendte, men resten virkede fremmede. Hm. Der kom vel tit nye rejsende til byen. En kvinde med hætte ved hendes side, gav ordren på en øl, og Snefrid drejede hovedet hen imod hende. Ikke for at snage, men bare af nysgerrighed. ,, Skjuler De dem for nogen speciel?", hviskede Snefrid muntert og var mere end klar på at lege med på denne lille mission.

[Christine af Jesla]

Christine fik sit krus øl, noget hun ellers normalt ikke drak, selvom hun nød smagen. Det sømmede sig ikke for en pige som hende at drikke den slags. Hun smagte på den og mærkede den skummende fornemmelse ned gennem halsen. Så var der nogen, som talte til hende. Et meget direkte spørgsmål. Hun vendte sig efter stemmen og så en ung kvinde. "Jeg skjuler mig skam ikke. Jeg tager bare en fridag." Hun smulede høfligt til kvinden.

Hendes ansigt bar tydelig præg af alle de finde og velplejende produkter hun var vant til at bruge så at skjule sig helt var en umulighed. Men en pause fra hendes mor og hendes bror, dét var tiltrængt i ny og næ!

[Snefrid Svala]

Kruset med cider blev løftet langsomt op til de puffede læber, hvorefter en tår gled ned i ganen. Snefrids blå øjne hvilede på kvinden, indtil at hun havde svaret hende. De veg et øjeblik hen imod nogle mænd, der lavede noget højlydt påstyr og tydeligvis skulle vise, hvem der var alphahannen. Snefrid himlede med øjnene. ,, Jeg tror roligt at man kan lade kappen falde herinde. Det ser ud til at folk har deres egne sager, at koncentrere sig om. Desuden er det ved at blive sent. Alkoholen har sat sine spor. “, sagde hun henvendt til de to mænd, som hendes blik stadig hvilede på. ,, Det er uden tvivl muligt at snørre folk, stikke dem en hvid løgn. “, forsøgte hun at drille den ukendte kvinde, da hun atter så på hende og sendte hende et lille smil. Smilet var ikke til at definere, grundet øjnenes legesyge glimt. ,, Hvis De altså ønsker at redde Deres egen lille bagdel.”

[Christine af Jesla]

Det var en sær kvinde, hun forstod tydeligvis ikke at Christine ikke havde et problem. hvilket kun gjorde, at Christine fik et lille smil over læberne. "Som nævnt har jeg intet problem med, hvem jeg er, men hvis det genere dig tager jeg gerne hætten af." Hun smilede og glimtet i hendes øje fortalte kvinden at Christine ikke var blevet stødt af hendes bemærkning. Christine tog derpå hætte ned, så hendes smukke brune hår kunne ses, så løftede hun sit krus mod kvinden "Skål, og hvem er så du, som er så frygtelig nysgerrig i hvem jeg ikke gemmer mig for?"

[Snefrid Svala]

Blikket lå stadig nysgerrigt på kvinden ved hendes side. Da kappen blev trukket af, kom et fint, bølget og brunt år frem på kvinden. Hun var ung. Yngre end Snefrid. De blå øjne kredsede en smule omkring hende, inden hun samlede læberne i et tilfreds smil.

,, Blot en hvilken som helst kvinde fra distriktet, søgende efter noget at berige hendes aften med.", forklarede hun i en mere dæmpet stemme, da blikket gled hen på de to herrer igen. Nu var de gået igang med at tage fat i hinandens nakker og joke med hvem der blev sendt hurtigst hjem i seng. Det tegnede til at blive spændende. ,, Skål.", svarede hun, da hendes smil ramte kvinden og krusset hendes ligeså. ,, Snefrid.", indskød hun midt i ingenting, som om at hun havde gemt det bedste til sidst ,, Snefrid, er mit navn. "

[Christine af Jesla]

Det kunne gå hen og blive et interessant venskab. Hvis hun da kunne holde sig fra at være alt for nysgerrig. Christine kiggede nu også over på de to mænd "Bare de nu ikke slår hinanden halvt fordærvet" hun var ikke helt tryg ved folk der var så fordrukne.
Hun rev blikket løs fra dem og kiggede på Snefrid "Bare kald mig Christie " hun ville ikke give hende hendes fulde navn, for deres begges skyld.

[Snefrid Svala]

,, Hm..", Snefrid løftede det ene bryn med blikket stadig hvilende intenst på de to mænd. Store, muskuløse. ,, Arj, det ville være synd.", gav hun dermed Christie ret i og gjorde et lille lyst grin. Næsten som en fuglekvidren, der passer godt til den spinkle krop. ,, Så.. Christie ..", hun vendte blikket imod kvinden, nu lige så intenst som de hvilede på mændene ,, Tør du satse på hvem der sejre af de to? ", det var helt uden at Snefrid lagde mærke til det, at hun pludselig skiftede dur i sine manérer og straks følte sig tryg ved at være dus med Christie. Hun virkede ærligtalt.. helt okay.

[Christine af Jesla]

Snefrid virkede som en hyggelig person, lidt frisk i det. Det var interessant, men også lidt skræmmende. Så spurgte hun om de skulle vædde om udfaldet på de to mænd stridigheder. Christine tøvede lidt, det var ikke noget hun var vant til, men det kunne da være hun skulle prøve det. "... Okay så. hvordan gør jeg?" Hun skulle lige være sikker på hvordan man gjorde den slags inden hun begav sig i kast med det.

[Snefrid Svala]

Landet lå således, at Snefrid og Christie lige havde mødt hinanden og de havde derfor ingen fælles historie, som de kunne tage udgangspunkt i. Snefrid måtte derfor tage for sig af hvad der lå nærmest af tilfældige ting og så var mændene jo et meget godt udgangspunkt. ,, Vent, et øjeblik..", kom hun dog i tanke om, og lød en smule mere afholdt ,, Hvor gammel er du?", den var ret vigtig i forhold til sådan at sidde og kigge på mænd.

Hvem ved? Måske denne Christie blot anså det som 100% konkurrence, men Snefrid læste altså imellem linjerne og tog sig tid til at nyde synet ligeledes.

[Christine af Jesla]

Christine blev en smule usikker da Snefrid pludselig udbrød at hun skulle vente. var der mon noget galt? Hun ville gerne kende hendes alder, hvad skulle det nu bruges til? "jeg er Nitten, er det et problem?"
Havde det nu noget med sagen at gøre? Hun kunne vel vædde så snart hun var gammel nok til at passe på sine penge?

[Snefrid Svala]

,, Ah okay.", lød der optimistisk fra den blonde kvinde, der nu feminint lagde det ene en over det andet og rettede ryggen. ,, Vi vædder en øl eller mjød.", sagde hun og skævede hen imod Christie.

Løjerne tog til og mændenes kamp blev til mere end mundhuggeri, alligevel var det dog tydeligt, at det blot var venskabeligt og blevet pustet til livs grundet alkoholen i deres blod. Den ene var høj og mørkhåret, ikke særlig kraftig. Den anden var derimod en lyshåret, mindre robust fyr. ,, Mørk eller lys. Lille eller stor."

[Christine af Jesla]

Godt så, hun rakte en hånd ud mod Snefrid, var det ikke sådan man gjorde? gav hånd på et væddemål? "top, et krus øl eller mjød til vinderen"
Hun kiggede igen på de to. Ham den mørkhårede så nu ganske sød ud. Hun smilede lidt for sig selv. Det ville jo aldrig kunne blive til noget. Desuden forventede hun jo at blive set af en adelsmand fra de finere kredse og så gik det ikke hun havde kig på andre. Jeg tager ham med det mørke hår. Men hvad mon de strides om?"

[Snefrid Svala]

Snefrid sendte Christie en skævende, men koncentreret blik ,, Top.", hun skulle lige gennemskue, på den forkholdsvise fremmede kvinde, om det var en der kunne stoles på ,, Hvad end vinderen foretrækker."

,, Ham med det mørke hår ville jeg egentlig også have satset på, men prøv lige at se det fodtøj han har på. Det ligner noget der er ved at gå fra hinanden. Nej, jeg satser nu på den blonde. Team Blonde, wuhu!", lød der til sidst fra hende i et heppende råb og en bølge af hep gik dernæst baren rundt. ,, Drenge er vel bare drenge. Måske har de begge fået øje på dig. Hvem ved?"