Ord og beslutninger

[Cierra af Henlov]

Tristen af Piratklippen

Den langhårede og mørkblonde komtesse Cierra var kun i Corus i forbindelse med midvinter. Det var den eneste tid på året, hvor hun fik mulighed for at se sin familie. Heldigvis var hun rejst afsted sammen med Ermelia. Ellers havde det været en uudholdelig rejse.

Og nu viste det sig, at forældrene havde givet hende en noget uventet gave til midvinter. En forlovelse. Noget som Cierra ikke helt var tilfreds med. Hun var ikke en gang færdig med klosterskolen endnu! Desuden kunne hendes forældre endnu nå at føde en søn, og dermed fratage Cierras nuværende fremtid som lensherre fra hende.

At gifte hende bort ved at stille en familie noget i udsigt, som nemt kunne ændres, fandt hun ærlig talt umoralsk. Men hun sagde ikke noget. Hun vidste, når det var tid til at tie. Dog havde hun brokket sig, da hendes forældre havde budt denne unge og nyslåede ridder på te. Hvilken rædselsfuld idé. Havde de dog intet begreb om, at ridderen ville finde det kedeligt og intetsigende? Hendes forældre var nu en gang gammeldags.

Heldigvis havde Cierra fået dem til at dække op til te ude i den lille udestue, som var i forlængelse af stuen. Et stort vinduesparti førte derud. Det ville betyde, at de kunne lukke døren lidt i, mens deres forældre samtidig kunne holde øje med dem. Hun havde i hvert fald ikke tænkt sig, at nogen skulle blande sig i deres samtale om, hvordan deres fælles fremtid skulle planlægges.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen var kun lige blevet udnævnt til Ridder, da hans forældre gav ham nyheden om at de havde fundet ham en, han skulle forloves med. Udadtil havde han taget det meget pænt, indad var han nervøs, irriteret og ærligt talt en smule skuffet over hans forældre, han havde forventet noget mere frihed af dem, men nej.

Han måtte derfor tage afsted for at møde sin kommende hustru. Bare ordet fik det til at snøre sig sammen i maven på ham. Hvad med alle eventyrene? Det var meningen han skulle ud og se verden nu, ikke giftes.

Da han ankom til huset blev han vist ind af en tjener, som samtidig tog hans kappe. Han gjorde en dyd ud af at opfylde ridderens love, men der var det med kvindfolk igen.
Han bukkede lidt akavet for hende og hilste så kort "Goddag" mere fik han ikke frem lige nu. men indvendigt arbejdede hans hjerne på højtryk for hvad man dog siger til sin kommende brud.

[Cierra af Henlov]

Det var overhovedet ikke fordi Cierra var nervøs. Tværtimod. Sådan noget brugte hun ikke. Nej. Hendes sind gik ind til dette møde med en langt mere... Videnskabelig tilgang. Hun havde brugt mange timer i løbet af aftenen og denne morgen til at læse op og undersøge alt hvad hun kunne finde ud af om denne Tristen af Piratklippen. Det var begrænset, men der var dog noget at gribe fat i.

Hun var iklædt en vinrød kjole, og hendes lange hår var flettet ned langs ryggen. Da Tristen blev vist ind i stuen, stod hun sammen med sine forældre for at tage imod ham. Hun nejede formfuldendt og efter alle kunstens regler, mens hendes nakke var let bøjet. "Goddag Ridder Tristen," hilste hun tilbage, hvorefter hendes egne forældre hilste på ham.

Baronessens bød dem begge to, at de skulle gå ud i den lille udestue, og at baronen og hende selv ville blive inde i stuen. Cierra så afventende på Tristen, inden hun drejede rundt og førte an ud i den lille udestue.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen var forundret over hvor smuk en pige der stod foran hende, det gjorde desværre dog kun det hele meget værre. Han fulgte efter hende ud i den lille udestue, og lod hende tage plads, før han selv satte sig. "Frøk.." Hans stemme lød helt forkert. Han rømmede sig og prøvede igen "Frøken Cierra, Jeg..takker for indbydelsen" Han anede ikke hvad han skulle sige eller gøre af sig selv.
Måske burde han give hende et kompliment? Han kunne da prøve "Det er.. en smuk kjole Da har" Han burde virkelig rådføre sig med nogle af de andre riddere om hvordan man snakker til en kvinde, det her var jo helt til grin.

[Cierra af Henlov]

Det tog Cierra mange sekunder at kæmpe med et fornærmet fnys, da den nyudnævnte ridder kaldte hende for frøken. Som om hun var en simpel borgerlig. Hun rankede sig, og skønt hun ikke var særlig høj, og et par yngre end ham, så førte hun sig frem med ynde. Noget kvinder lærte til perfektion på klosterskolen. "Nådigfrøken," rettede hun ham og satte sig ned på stolen, hvorefter hun glattede kjolens folder ud. "De skal ikke takke mig, Ridder Tristen, det var mine forældres idé," og hun fandt den stadigvæk tåbelig. "Tak for Deres kompliment. Og må jeg tillade mig at sige tillykke med Deres skjold igår?"

[Tristen af Piratklippen]

Han havde allerede jokket i spinaten! Flot din klaptorsk af en idiot. Kunne han da ikke bare for en gang skyld klare det ordentligt? "Undskyld. Nådigfrøken selvfølgelig." Det var virkelig en dårlig start. Hvorfor kunne det ikke være ligesom når han snakkede med Elisia? det var meget nemmere.
Så komplimenterede hun ham, hvilket kun gjorde at han rødmede en smule. Det var virkelig ikke spor ridderagtigt "tak" Han rømmede sig igen "De studere korrekt?" Måske kunne det få hende til at snakke så han slap.

[Cierra af Henlov]

Hun nikkede, da han så ud til at forstå rettelsen og tage den til sig. Hun havde ellers troet, at riddere var dannede mennesker. Hendes egen fader havde da også været ridder en gang for mange år siden. "Hvis De hentyder til, at jeg endnu ikke er færdig med klosterskolen, så ja," hun læste jo ikke ligefrem nogle fag på universitetet. Det var nu heller ikke fordi, at den slags interesserede hende. "Men De er for nyligt vendt hjem fra Frølund, ikke sandt? Sammen med de andre af Dronningens Riddere?"

[Tristen af Piratklippen]

Hyn skulle da også bide mærke i alle hans fejltrin. Tristen var efterhånden ved at miste modet på sig selv. "ja klosterskolen" så hellere bekæmpe fjender eller redde byer fra at dø. Det hervar ren pinsel. "jo jeg er netop vendt hjem. Med de andre" han havde mistet modet til at snakke. Kunne hans forældre da ikke have givet ham bare lidt frihed som ridder?

[Cierra af Henlov]

Den unge ridder på den anden side af bordet lignede i dette øjeblik en, der langt hellere ville være et andet sted. Men det var ikke noget som Cierra kunne gøre noget ved. Hun havde så sandelig heller ikke tænkt sig at hjælpe ham. Den dag de skulle blive gift, så trådte han ind på hendes domæne. Det ville blive hendes len. Ikke hans. "Var det Deres første gang i Frølund?" Spurgte hun og havde bestemt ikke tænkt sig at lade ham slippe så let, så de kunne sidde i pinlig tavshed, fordi han... Ja. Ridder Tristen var tydeligvis ikke velbevandret i at føre en dannet samtale.

[Tristen af Piratklippen]

hun var strid, næsten fjendtlig følte Tristen. Hun var bestemt ikke nogen sød ung dame. Hvordan skulle han dog gribe dette an. "jeg har været der en gang før" han kiggede lidt rundt og forsøgte så med et smil "hvad tænker De om vore forældres valg af forlovelse" måske han kunne få lidt ud af hende hvordan hun havde det med det og derfor forstå hendes reaktioner.

[Cierra af Henlov]

Det var næsten ulideligt at tale med ham. Kunne han virkelig ikke finde ud af at komme med noget brugbart, som man kunne bygge en samtale op på? Tydeligvis ikke. En tjener kom ud og begyndte at hælde the op til dem i det fineste stel, som hendes forældre kunne mønstre. "Jeg betvivler ikke mine forældres valg at forlove mig på nuværende tidspunkt," selv hendes bedste veninde Ermelia var blevet forlovet i denne vinter. "Mange komtesser er forlovede inden de er færdige på klosterskolen. Ikke at være det ville kaste skygger på min slægt," som var ud af en god slægt.

[Tristen af Piratklippen]

Det her var virkelig op ad bakke. Tristen anede ikke hvad han skulle stille op. Hvis nu han forsøgte at forestille sig det bare var Gilbert der sad foran ham. Bortset lige fra at hun var noget kønnere og en kvinde "...jeg håber ikke jeg gør Dem ondt ved mine spørgsmål?" han kunne vel prøve med et undskyld.

[Cierra af Henlov]

Da tjeneren havde forladt dem, løftede hun sin thekop op til læberne og pustede ganske let på den, inden hun forsigtigt sippede til den. "Hvorfor skulle De gøre mig ondt ved Deres spørgsmål?" Var der ikke mere omløb i hans hoved? Og han var endda tre år ældre end hende. Noget måtte han da kunne finde ud af! "Jeg ved ærlig talt ikke, hvad De forventer at jeg skal sige til Dem. Det er tydeligt for mig, at De ikke ønsker dette her. Men jeg kan ikke gøre noget for at ændre det. En afbrudt forlovelse vil være katastrofalt for mig," det ville være en skændsel for alle unge kvinder.

[Tristen af Piratklippen]

Godt så, måske de bare var kommet skævt ind på hinanden, men sød var hun bestemt ikke. Han sukkede lavt og knækkede lidt i nakken, så tog han mod til sig for at tale frit, om han så skulle hakke sig igennem det. "Om forladelse... Det er ikke Dem... Det er... bare.. Altså jeg, har svært ved at.. tale med smukke kvinder..." Det sagde han bare ikke! Nu lød han virkelig dum. Det gik så absolut ikke godt dette her. han prøvede at glatte det ud så hun måske kunne forstå "Det er ikke fordi jeg ikke ønsker dette her... Jeg havde bare håbet jeg kunne nå lidt tid at se verden først." Han tog en dyb indånding og det næste der kom, var ord direkte fra hjertet "Beklager, Jeg ville bare gerne... Jeg skal virkelig have snakket med de andre riddere om hvordan man gør dette her... Jeg ville gerne sige det rigtige og.. gøre dette ordentlig.. min tunge slår bare knuder hver gang jeg forsøger" Godt så. Nu var kortene smidt så måtte han jo se om hun var den strigle hun virkede til eller om der faktisk også var en facade hun kunne smide. Han var nervøs, hans håndflader var svedige og hans hjerte hamrede afsted.

[Cierra af Henlov]

Tillod han lige selv at sukke? Hun kunne se det på den måde hans skuldre faldt. Som om han opgav. Hvilken form for ridder opgav lige noget som helst? Hendes læber snerpede sammen, og blev dermed hjerteformede. At slynge omkring sig med komplimenter og undskyldninger gjorde intet godt for nogen af dem. Og det imponerede langt fra Cierra. "Hvad De foretager Dem indtil brylluppet skal stå, det bestemmer De selv. Brylluppet skal tidligst stå til næste vinter," heldigvis. Måske han kunne nå at blive voksen til den tid. Og opføre sig normalt. Hun måtte virkelig få sig en snak med Ermelia.