En vigtig snak

[Lyanna af Genlith]

Blake af Jesla
12. november

Efter sin samtale med Charlotte, havde Lyanna ikke ventet længe, før hun havde taget beslutningen om, at Blake altså måtte vide det og selvom hun ville understrege, hvor vigtigt det var, at de kunne tale, ville hun heller ikke bekymre ham med sin besked. Det endte derfor med sirligt skrevne ord, der udtrykkede hendes længsel efter ham og en lille sidebemærkning om, at hun havde ting at drøfte med ham, forsvarligt lukket af med hendes segl.

En tjener blev sendt af sted med det, før hun med et suk igen kunne vende tilbage til sine pligter. Der var en del at se til. Især forberedelserne til hendes fødselsdag var begyndt at være presserende, men hendes forældre havde understreget på det kraftigste, at det ville være en perfekt lejlighed til virkelig at vise hende frem, så Lyanna  begravede sig i blomster, dekorationer og bordplaner - i hvert fald som start.

[Blake af Jesla]

Blake havde ikke været sen til at gribe muligheden for at knytte Lyanna lidt tættere til sig, da en tjener dukkede op med hendes besked. Der var jo også den mulighed, at de ting, hun havde at drøfte med ham var ægteskab og det kunne han ikke lade gå fra sig. Han havde ventet et lille stykke tid for at vise hende, at han trods alt ikke blot sad derhjemme og ventede på hendes kald og så havde han sadlet sin hest og var reddet mod Genlith's byhus.

Her blev han modtaget af endnu en tjener, som viste ham op og ind i det rum, hvor Lyanna befandt sig. Et varmt smil bredte sig over hans læber, da hans øjne fandt hendes og så bukkede han formfuldent til ære for hendes anstandsdame. "De ønskede at se mig, nådigfrøken?"

[Lyanna af Genlith]

Pennens spids krattede mod papiret, som hun færdiggjorde det nye udkast til bordplanen og vurderende betragtede den. Jo, det så meget bedre ud denne gang. Overrasket så hun op, da Blake blev vist ind i hendes studiekammer. Havde hun ikke bedt tjeneren give hende besked, når han ankom? Forvirringen blev skubbet væk og hun mønstrede et smil, mens hun rejste sig fra sin plads og gik hen til ham.

"Ridder Blake," hilste hun og blinkede diskret til ham, før nejede dybt for ham. "Ja, det er sandt. Vil De ikke gøre mig selskab i haven, mens de forbereder til te?" Det var et ret privat emne og en tur gennem haven ville kunne give dem lidt mere privatliv end de kunne håbe at finde indenfor.

[Blake af Jesla]

Han smilede varmt og nikkede glad. "Naturligvis, komtesse. Meget gerne faktisk." Det kunne han godt tillade sig at sige til hende, selvom der var tilskuere. Og ja. Så kunne han hellere ikke lade være. Han rakte hende sin arm med et let buk og sammen gik de udenfor. Igen med anstandsdamen lige i hælene selvfølgelig, men det var til at klare nu, når han havde fundet en måde at komme udenom hende på engang imellem.

[Lyanna af Genlith]

Smilet ønskede at vokse sig bredere, men hun holdt fint mundvigerne placeret i det klædelige, imødekommende smil, der passede sig til situationen. Derfor følte hun også sagtens, at hun kunne tillade sig at gå lidt tættere på ham end hun normalt ville have gjort, da hun tog hans arm og efter de var kommet udenfor, kunne hun tilfreds konkludere, at anstandsdamen havde tilladt dem lidt mere privatliv og holdt sig derfor også lidt længere fra dem.

Det var svært ikke at lade sig beruse og glæde af Blakes selskab og fantastiske duft, som han gik der ved siden af hende, men Lyanna formåede alligevel at anlægge en lidt mere alvorsfuld mine, da hun igen så op på ham. "Jeg er desværre stødt på foruroligende nyt," fortalte hun, mens de søgte igennem haven "angående din yngre søster."

[Blake af Jesla]

Opsummering:
Lyanna fortæller Blake, hvad Charlotte har hørt fra Christine. Lyanna er oprørt over, at Christine vil tale sådan om sin egen bror, mens Blake lover sig selv, at han skal sætte Christine bedre på plads. Hun har tydeligvis ikke forstået, hvordan hun skal opføre sig, nu hvor han er i byen.

*Tråd afsluttet*