Som far, så søn [R]

[Erik Almsted]

Filippa Almsted

Erik stod i værkstedet og arbejdede for en gangs skyld. Der var lunt og duftede som altid af frisk træ og høvlspåner. En duft han var vokset op med og som for ham, var noget af det mest hjemlige han kunne forestille sig.


På et blødt skind ved siden af høvlebænken, sad hans søn, lille Vidar på allerede syv måneder. Erik sendt ham et blik mens han trak endnu en lang spån af træstykket han havde spændt fast på høvlebænken og smilede for sig selv, da Vidar, lystigt pludrede, viftede i luften med den udskårne træhest han havde fået at lege med "Du er en lille bandit.." brummede han for sig selv, uden at kunne lyde rigtigt anklagende "Du har det for godt inde hos Bedste." Vidar pludrede videre og sendte hesten på en flyvetur hen over det støvede stengulv.

[Filippa Almsted]

Filippa trak sjalet tættere om sig, som hun vandrede hjem fra skolen. Selvom sneen var smeltet igen, var det stadig koldt og blæsende. Hjørnet blev taget og hun kunne igen se sit hjem. Hendes lille søn var sikkert derhjemme og selvom hun elskede sit arbejde og for kun et par måneder siden havde plaget om at få bare et par timer uden et grædende barn, havde tingene forandret sig. Nu kunne hun ikke længere undvære ham.

"Erik? Vidar?" Døren blev skubbet op, men der var tomt. Med et lavt suk trak hun sjalet tættere om skuldrene igen og stillede kurven fra sig på bordet. Egentlig burde hun jo begynde på aftensmad, men ikke før hun havde fundet sin lille solstråle. Med beslutsomme skridt vandrede hun over gårdspladsen og hen til værkstedet. Knoerne bankede lidt på døren, før hun trådte ind med et varm smil om læber. "Der var mine to yndlingsmænd jo."

[Erik Almsted]

Erik grinede for sig selv, rystede på hovedet og lagde høvlen fra sig, for i stedet at hente træhesten, der kort efter blev overdraget til sin ejermand igen ”Det er ikke en vinget hest, knægt. Den kan ikke flyve uanset hvor mange gange du prøver, selvom du skal have point for vedholdenhed.” han havde lige lagt høvlen an på træet igen, da en let banken fik ham til at se op og sende et bredt, varmt smil til Filippa der viste sig i døren ”Hvor ellers?” spurgte han selvfølgeligt og en smule flabet, mens Vidar hvinede begejstret og strakte de små, tykke arme ud mod sin mor.

[Filippa Almsted]

Lyden af Eriks varme stemme og Vidars fornøjede klukken nåede hende allerede før hun åbnede døren, og før Erik havde nået at svare hende, var hun allerede på vej hen til sin søn med glæden malet i ansigtet. Straks rakte hun ud mod ham og lagde hænderne om hans liv for at trække ham tæt ind til sig, kysse hans buttede kinder. Bare det at have ham tæt igen fik allerede roen til at sænke sig over hende og dér vendte hun blikket mod sin mand. Smilet voksede den smule, det kunne. "Din far er flabet," hviskede hun smilende ind mod drengens varme hoved, stadig med blikket på Eriks ansigt, mens hun gik tættere på.

[Erik Almsted]

Eriks smil voksede og mens han igen lod høvlen glide over træet hvor den trak en lang, krøllet spån af, skiltes hans læber nok til at tandrækken blev synlig "Hvem mig? Aldrig!" bedyrede han og sendte hende et spillende blik uden at stoppe sit arbejde da hun kom tættere på "Din mor både ser og hører syner." fortsatte han henvendt til drengen der nu sad på Filippas arm, med opmærksomheden intenst på en mørk hårlok der havde listet sig fri fra resten af manken i dagens løb "Hvordan har din dag været?" fortsatte han, mens endnu en lys træspån dalede mod gulvet til de andre.

[Filippa Almsted]

En varm latter dansede over hendes læber, før hun lagde et blidt kys mod Eriks kind, mens der blev trukket lidt i hendes hårrødder. Blidt fik hun løsnet Vidars greb om en mørk lok, i hvert fald bare en lille smule. "Lang," nøjedes hun med at svare. Normalt havde hun slet intet imod at fortælle om sine dage, sine dygtige elever og sine lyspunkter, men dem havde der ikke været så mange af.

Hun lagde næsen lidt mod sin søns hoved, udelukkende for at få en lille klo på vilspor alt for tæt på næsen. "Hvor er din kære fader?" spurgte hun i stedet og tog plads på en skammel med Vidar på skødet.

[Erik Almsted]

Erik rynkede brynene en ganske lille smule over sin hustrus svar, men kendte hende godt nok til, ikke at spørge mere ind til det lige der "Det fornemmer jeg.." brummede han, mens han gengældte hendes gestus med et kys mod hendes kind, mens den lette fornemmelse af hendes læber stadig sad mod hans "Far er med Owen på havnen. Der manglede en kasse af de søm der var bestilt." svarede han, mens han med et kritisk blik lod fingrene stryge over træet han arbejdede med.

[Filippa Almsted]

Filippa nikkede lidt og vippede lidt med benene, da Vidar kom med en klagesang for opmærksomhed. Ligesom hun havde savnet ham, havde han savnet sin mor og han fik både kys og gæk, der efterlod ham kvidrende af morskab. "Jeg har taget en tærte med hjem," informerede hun, stadig med blikket på sin søn, der nu var godt i gang med at skubbe træhesten ind i munden. En blid hånd fik hevet den ud af munden igen. "Hvis du altså snart er færdig herude?" De brune øjne blev vendt mod ham igen.

[Erik Almsted]

Erik fortsatte sit arbejde, men det afholdt ham ikke fra at betragte sin hustru og søn ud af øjenkrogen mens han gjorde det. Han havde det godt. Det var den tilbagevendende konklusion mens han satte høvlen fra sig og løsnede håndtaget der spændte træstykket fast på høvlebænken "Det lyder dejligt." han sendte hende et varmt smil "Giv mig fem minutter, så kan vi følges hjem." hans blik vendte tilbage til træstykket, kritisk, men i sidste ende ganske tilfredst "Jeg skal bare lige slukke lamperne, så kan resten vente til i morgen." han lagde træstykket fra sig og tog de få skridt hen til hende, lagde en hånd under hendes hage og bukkede sig for at give hende et ømt kys "Har jeg fortalt dig i dag, at du ser dejlig ud?" de lyse øjne spillede drilsk, men han mente alligevel hvert et ord.

[Filippa Almsted]

Et øjeblik eller to sad hun bare og betragtede sin mand med et ømt smil. Han var helt perfekt, som han stod der omgivet af værktøj og træspåner, og sammen havde de skabt det perfekte lille vidunder, der endnu engang kastede sin træhest gennem lokalet. "Den burde vist gro sig nogle vinger," mumlede hun uden egentlig beklagelse og balancerede drengen på hoften, mens hun rejste sig og samlede hesten op igen til lyden af Vidars fornøjelse.

Hun så op på Erik med et varmt smil, mens hans hænder lagde sig blidt om hendes hage og kysset blev besvaret. "Ikke med ord," mumlede hun og stjal endnu et kys, lænede sig lidt ind til ham, før Vidar igen med en insisterende lyd og buttede fingre i hendes hår fik vundet hendes opmærksomhed. "Det er heldigt din far har en sød tand, ellers havde vi nok aldrig fået ham ind, hva min skat?" Et kys blev lagt mod drengens tinding.

[Erik Almsted]

Erik fnøs muntert og gav Filippas bagdel et let klap med den ene store hånd "Og heldigt at din mor har så pænt et bagparti, at det vejer op for hendes flabede tunge." gav han igen og bøjede sig igen, denne gang for at give den bløde hud under hendes ene øre et drillende nap, før han kyssede samme sted og rettede sig op igen, mens Vidar pande fik et kys med på vejen "Vil du med ind til mor at sige hej, eller går du i forvejen?" spurgte han videre, noget mere seriøs, ovenpå sine drillerier.

[Filippa Almsted]

Filippa vendte sig om, netop som Erik rettede sig op fra hendes nakke igen og blinkede sigende til ham, før hun med lagde den ene hånd over hesten. Hun ville ikke gide stoppe op og samle den op, hvis han besluttede sig at smide den igen. "Jeg går gerne med," svarede hun med et oprigtigt smil. Der var ingen tvivl om, at Aldis var en rigtig bjørnemor, men der havde altid været plads til Pip i familien. Hun gik hen til døren igen og rettede lidt på grebet om Vidar. Han var allerede ved at være stor og tung, deres lille dreng. Præcis som sin far.

[Erik Almsted]

Eriks læber strejfede flygtigt hendes kind sm bekræftelse, før han slap hende og gik turen rundt i værkstedet. Alle lamper blev slukket og tjekket af de nu også var ordentligt slukkede. Gløderne i ovnen ville gå ud af sig selv over natten, indtil lærlingen tændte op igen tidligt næste morgen, men han tjekkede alligevel, at der var forsvarligt lukket. I et tømrerværksted kunne bare en enkelt lille glød ende med at være katastrofal.

Da han var tilfreds forlod han værkstedet sammen med Filippa og efter et kort smut ind i køkkenet hos Aldis, skråede de igen over gården og ind i huset på den anden side. Fra gården kom de ind i køkkenet og han holdt døren mens Filippa gik ind med Vidar på armen, før han selv gik ind og lukkede bag dem "Jeg hentede vand ind tidligere. Vi burde kunne klare os uden at skulle ud igen." informerede han, mens han med det samme puttede mere brænde på ilden. Der var ikke direkte koldt i køkkenet, men heller ikke rigtig varmt - endnu.

[Filippa Almsted]

Det var et hurtigt smut inde hos Aldis, som nok sagtens kunne være blevet kogt mere ned, hvis ikke det havde været for Vidars æblekinder, men det gjorde hende ikke det mindste. Filippa var som skabt til livet med familiær varme omkring sig. Selvom hun var blevet elsket og havde elsket både sine forældre og søskende, var det noget helt andet i Almsteds hjem.

"Du er så god," roste hun ham varmt og gav han et kys på kinden, da hun gik forbi ham i døråbningen. Vidar blev lagt på et skind i en lille indhegning, Erik havde lavet til ham, før hun gik over til bordet og begyndte at tømme sin kurv for mælk, brød, tærten, nogle garnnøgler og nogle bøger. "Jeg tror også, han kunne nyde godt af en lur, når han lige har fået lidt at spise." Pip gjorde et kast med hovedet mod Vidar.

[Erik Almsted]

Erik fnøs muntert over hendes ros, selvom han alligevel rankede sig lidt over den, helt uden at tænke over det "En lur lige indtil i morgen alt for tidligt?" spurgte han over den ene skulder. Han endte i hug mens han fyrede op og da han rejste sig, var han ikke sen til at snige sig om bag Filippa og lade armene glide omkring hende mens hun pakkede kurven ud "Ikke at jeg ville klage. Det ville give mig mere tid med dig." han elskede sin søn og den tid han fik med ham, men at have et barn fyldte automatisk dagene og satte andre ting på hold.