Gæsten [R]

[Adrian af Dunlath]

James af Perlegab og Julietta af Dunlath

Riddere var ikke et folk, som Adrian generelt havde mange ting til fælles med. Selv når de var på besøg på en borg, endte de tit med at rende rundt og slå på hinanden med sværd og stave nede i gården. Træning og alt det der. Rupert var selvfølgelig lykkelig over at have nogle kollegaer at slå lidt på. Adrian havde mere brugt sin tid i studieværelset, hvor han gennemgik bøger og skrifter og malede det lille værelse. Han kom kun ud, når Julia manglede selskab eller far krævede hans tilstedeværelse til et eller andet formelt arrangement med gæsterne.
I dag valgte han dog at tage en pause efter sin middagsmad og vandre ud i gården. Han skulle have talt med Jamie, men han kunne ikke spotte manden blandt de få folk, der var ude at træne. Nu var han vel ikke taget på jagt? Var der ikke nogen, der havde snakket om at gøre det i dag? Han sukkede irriteret for sig selv, men i samme øjeblik kom ridderen ud af døren bag ved ham. Adrian så sig over skulderen og sendte ham et skævt smil. ”Lige den mand jeg stod og manglede,” grinede han som hilsen.

[James af Perlegab]

Jamie havde afsluttet træningen tidligere end de andre riddere og han havde lige været inde at skifte og gøre sig selv lidt i stand, da han gik udenfor igen for at se, om han måske kunne lokke Gil lidt på afveje. I stedet var det dog Adrian han stødte på og smilet blev lidt skævt. "Uuuh.. Det lyder spændende. Jeg kan komme på en hel del ting, du kunne mangle mig til," svarede han drillende. Adrian havde været irriterende monogam, siden han var begyndt at kæreste rundt med sin hustru og Jamie kunne ikke lade være med at hentyde.

[Adrian af Dunlath]

Han gengældte uden videre det skæve smil. ”Præcis.” Han kastede et kort blik ud over gården, hvor der som altid var fyldt med aktivitet. ”Kom.” Han nikkede tilbage mod borgen og gik indenfor igen. Ganske sikker på at Jamie nok skulle følge efter. De havde trods alt næsten den samme ensporede tankegang det meste af tiden.
Adrian fandt en stue, hvor de kunne være alene og ventede, indtil Jamie var kommet ind. Så slog han sig ned på en sofa med et bredt smil. Han glædede sig lidt til at se Jamies reaktion, men at råbe det ud som det første virkede lidt kedeligt. ”Jeg ved, at du ikke har været her så længe, men hvad synes du om min Julia? Er hun ikke bedårende?” Han var sådan set ikke tvivl, om at Jamie nok skulle finde hende tiltrækkende. Julia var jo perfekt.

[James af Perlegab]

Jamie skød øjenbrynene lidt i vejret, da Adrian ikke afviste ham med det samme denne gang. I stedet legede han måske lidt med på den og han morede sig nok, til at han bare fulgte efter, da Adrian gav sig til at gå indenfor.

Han satte sig ned i sofaen ved siden af kammeraten i en eller anden forventning om, at Adrian måske ville have en smule forkælelse her, inden de igen var fanget af pligter. Det skete dog ikke og han sukkede tungt, inden han helt bevidst satte sig over i den anden ende af sofaen og halvvejs surmulede. "Hun er vel køn nok," svarede han ligegyldigt. Kammeraters koner, gik han ikke og så efter på den måde.

[Adrian af Dunlath]

Da Jamie straks flyttede sig og begyndte at surmule, kunne Adrian ikke lade være med at grine. Jamie havde altid været så forfærdelig forkælet, så det var sjovt at se ham sidde og surmule, når tingene ikke gik, som han ville have det. ”Jamie ...” startede han i en mere indsmigrende tone og rykkede over ved siden af ridderen. ”Hun vil se mig ligge med en mand,” hviskede han så i hans øre. Smilet blev blot endnu bredere. ”Er hun stadigvæk kun ’køn nok’?”

[James af Perlegab]

Jamie blødte lidt op, da Adrian fulgte efter ham hen i den anden ende af sofaen. Han blødte dog ikke nok op til at smile. Han gad ikke Adrian's lege. De kunne hygge sig, eller de kunne lade være. Mellemtingen fandtes ikke.

Ordene, der kom ud af Adrian's mund, fik dog lokket smilet frem og han hævede et bryn. "Virkelig?" Hvad var der lige med Dunlath-borgen og mandlige sengeaktiviteter? Der måtte være noget i vandet heroppe eller sådan noget. "Og du tænkte, at jeg ville være en oplagt kandidat?" spurgte han i en underholdt tone.

[Adrian af Dunlath]

Han hvilede hagen mod Jamies skulder. ”Virkelig.” Det var jo derfor, at hans Julia var perfekt! Han lagde armene om Jamies skuldre. ”Du var den nærmeste,” drillede han med et skævt smil. Mest for at prikke lidt til Jamies ego. ”Desuden er du ligesom mig. Du vælger ikke side.” Jamie holdt sig ikke til ét køn, hvilket var det bedste i den her situation. ”For hvem ved, om hun kan nøjes med bare at se på.” Han trak på skuldrene. Selvfølgelig var Julia blevet hylet noget ud af dem, da han foreslog hende en trekant. Men når hun først sad i situationen, forestillede han sig, at det ville blive betydeligt svære for hende bare at være tilskuer. ”Men hvis du ikke vil ...” Han slap Jamie og trak let på skuldrene.

[James af Perlegab]

Jamie blødte lidt mere op og så over på Adrian med et næsten underholdt smil. "Den nærmeste eller dén, du foretrak?" spurgte han med en undertone, som talte sit tydelige sprog om, at Adrian nok var nødt til at komplimentere ham igen, hvis han ønskede hans hjælp. Da han fortsatte, trak Jamie lidt på skuldrene. "Hvorfor skulle man også vælge side? Det afskærer én fra halvdelen af alt det morskab, man kan have." Det havde han aldrig set nogen pointe i.

Hans bryn gled længere og længere op, da Adrian fortsatte. Så hun havde interesse i at være med? Det kunne måske være ganske interessant. Og Adrian kendte sit publikum. Nu var det tydeligvis Jamie's tur til at være den opsøgende. Han trak mentalt på skuldrene. "Giv mig en tid og et sted. Men jeg bliver nu ret skuffet, hvis hun ikke ender med at synes om det," fortsatte han. "Så bliver du nok nødt til at gøre det mit besvær værd på anden måde." Han blinkede til Adrian og smilede skævt.

[Adrian af Dunlath]

”Hm, det er jo ved at være noget tid siden sidst såh ...” Han lod det hænge i luften, som om han ikke helt kunne huske, hvordan det havde været sidste gang de lå sammen. Det gik jo ikke at lade Jamies ego vokse sig alt for stort. ”I aften. Jeg skal nok hente dig.” Han kunne ikke give noget fast tidspunkt, siden det lidt afhang af, hvornår han følte, at Julia var klar. ”Det bliver i vores soveværelse.” Han grinede lidt ved Jamies efterfølgende ord. ”Bare rolig, jeg skal nok sørge for, at du ikke kommer til at kede dig,” lovede han med et skævt smil. Han var ret sikker på, at han ikke ville have lyst til at stoppe, når de gik i gang – selv hvis Julia så stak af.

[James af Perlegab]

Han var lige ved at lade som om, at han ville trække i land, da Adrian nægtede at komplimentere ham, men trak så mentalt på skuldrene. Det var vel også ligemeget lige nu. "I aften så," svarede han og lænede sig lidt til siden - væk fra Adrian - så han lænede sig op af armlænet. "Godt. Du kommer bare. Helst flere gange." Han blinkede en enkelt gang og ventede så for at se, om Adrian havde mere at sige.

[Adrian af Dunlath]

Jamie gik med til forslaget, og Adrian grinede lidt. ”Gerne.” Han fnøs underholdt, men rejste sig så fra sin plads. De havde jo stadigvæk begge to ting at se til. ”Lige en sidste ting. Julia er stadig lidt genert. Hun kunne slet ikke forholde sig til det, da jeg foreslog hende en trekant.” Han sukkede og trak på skuldrene. ”Så hun skal nok lokkes lidt. Jeg tror, hun er interesseret i det, men du ved, hvordan det er med adelige kvinder. Denne slags ting er lidt overvældende for dem.” Han sendte Jamie et sigende blik. De skulle ikke presse hende for meget, men samtidig skulle hun dog presses en lille smule. ”At se os sammen vil forhåbentlig være nok til at få hende med.”

[James af Perlegab]

Jamie rejste sig op og fulgte med Adrian. Han trak let på skuldrene. "Jeg tænker, at vi finder på et eller andet." Selvom han ikke var helt sikker på, at han selv mente, det var den bedste måde at komme omkring det på. Næh, hvis nu han gav Julia lidt ekstra opmærksomhed, så ville hun måske lade sig lokke. De gik ud af døren og stoppede lige udenfor. "Men du kommer bare, når I er klar."

[Adrian af Dunlath]

Han nikkede kort. ”Det vil jeg gøre.” Han blinkede kort til Jamie og satte så kursen op til studieværelset igen. Der var stadigvæk noget læsning som skulle klares.

Da han senere var ved at gøre sig klar til aftensmaden sammen med Julia, bemærkede han henkastet. ”Jeg har talt med ham. Det bliver i aften.” Han bandt bæltet om sin tunika og rettede håret lidt i spejlet ved hendes sminkebord. Så lænede han sig ned og kyssede Julia på kinden.

[Julietta af Dunlath]

"Aha," mumlede hun distræt, travlt optaget af at lukke et armbånd om det smalle håndled. Først da det var blevet lukket og hun havde fået kastet et blik på sig selv i spejlet, tjekket at alt lige fra håret til smykker til den tætsiddende lyserøde kjole var i orden, så hun op på ham. Hun kunne stadig mærke kysset på kinden, der blussede lidt. Så gik det op for hende, hvad han havde sagt. Langsomt kom hun på benene. "Hvordan..." begyndte hun, men fortrød så og startede forfra. "Hvem er det?"

[Adrian af Dunlath]

Han trak hende ind til sig, da hun først var kommet på benene. Han strøg hende over den ene fine blussende kind. ”Ridder James af Perlegab.” Der var ikke rigtig nogen grund til at skjule det nu. Hun ville hun finde ud af det senere under alle omstændigheder. ”Du ser smuk ud.” Han trådte kort tilbage for at nyde synet af hende, før han kyssede hende på panden. ”Vi må hellere komme nedenunder. Vi skal være der til at tage imod gæsterne.” Værterne skulle jo helst være der før gæsterne.
De fulgtes nedenunder, og middagen forløb roligt. Bagefter blev der tid til blot at sidde og snakke lidt, så Adrian tog det som en god mulighed. Han lagde armen om Julia og trak hende tæt ind til sig. ”Hvad med at gå over og hilse på ham?” foreslog han roligt og sendte hende et spørgende blik.