Rappe som flodens bølger

[Elisia af Bugtvig]

Tristen af Piratklippen

Frosten var efterhånden begyndt at bide i næsen, når man bevægede sig udenfor og for Elisia betød det kun én ting. Der var ikke længe til, at de ville sætte snuden tilbage mod Corus. Derfor var hun også mere end normalt ihærdig i sin smadren løs på en af træningsdukkerne. Snart ville de forlade Frølund igen og så ville Gavin sikkert være travlt optaget af sin dame igen.

Hun slog hårdt ud mod den igen med et hårdt fnys. Der var kun et år tilbage, før hun fik sit skjold og så kunne hun komme ud i verden uden at lade noget stoppe sig længere. Indtil den dag, hendes far blev greve, selvfølgelig og hun til den tid ville være arving. Hun smilede lidt ved tanken. Åh, at kunne rejse, som hun ville.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen kom gående mod træningspladsen. Han stoppe kort, da han fik øje på sin gode kammerat Elisia. Hun så sørme ud til at gå til den i dag. Det var koldt i vejret bed han mærke i, men det var vel ikke det, der fortjente alle de tæv.

Tristen gik hen til hende og kom med en lang fløjtende lyv "Hvor er du så sur på i dag?" De slag måtte bestemt være tiltænkt nogen særlig, ellers kunne han ikke se nogen grund for at lægge så meget energi i hver slag.

[Elisia af Bugtvig]

Selvom hun elskede fløjten og nok sagtens havde kunne genkende lyden af Tristens muntre melodi enhver anden dag, var den tabt på hende i det øjeblik. Indædt blev hun ved at køre rutiner igennem, hakkede videre på dukken i hårde, præcise slag.

Lyden af hendes kammerats stemme fik hende til at se op for et kort øjeblik og hun fik klemt et smil frem. "Hey Tristen," hilste hun halvhjertet og hakkede videre på dukken. Så stoppede hun for et øjeblik, trak på skuldrene. "Vi skal hjem til Corus snart." Sigende himlede hun med øjnene.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen afgav en lille hjertelig latter over kammeratens kommentar. Han var ikke selv meget for at vende tilbage. "Ja tak. Corus. Ridderprøve og sikkert en masse sammenkomster, med kvinder" Nej tak så hellere blive her lidt endnu, hvor der var mulighed for eventyr og træning. Her skete der altid noget spændende og han gjorde ikke sig selv til grin ved at være ved at falde over ordene, som det havde været problemet de sidste par gange han havde talt med komtesser i lange kjoler.

Han kiggede igen på Elisia "Men sig mig, hvad holder dig fra at ville tilbage til Corus?" han var interesseret i det, han så jo helst, at hans kammerater havde det godt.

[Elisia af Bugtvig]

De røde bryn rynkedes, mens hun vendte blikket til ham. Hvad i alverden var problemer med sammenkomster med kvinder? Måske han bare ikke ville forloves. Det kunne hun i hvert fald sagtens relatere til! "Hm, det er kedeligt," mumlede hun opgivende og fejede noget af pandehåret væk fra den svedvarme pande.

"Det bliver bare så stillestående." Hun lænede sig op af træningsdukken med et suk. "Jeg vil bare gerne være her, patruljere omkring grænsen." Ikke sidde hjemme i Corus og trille tommelfingre, mens Gavin kunne vimse omkring med sin snobbede kæreste.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen nikkede grinende til hendes ord. Han kunne ikke være mere enige. "Måske hvis vi er heldige, kan vi opsøge et lille eventyr i Corus" Han sprang op på en kasse og forestillede sig at kæmpe mod en fjende "En fjende angriber byen. åh nej! Ingen kan se en udvej, men SÅ kommer to tapre væbnere og jager dem på flugt" han stoppede og kiggede på hende med et skævt smil "Hvad siger du?" Det var nok ikke så lige til og han var nød til også at forberede sig på sin prøve, men jo et eventyr var da bestemt noget han godt kunne bruge.
"Eller en Skat!" han hoppede af kassen og gik hen til hende "Tænk om vi fik fingre i et gammelt sørøverkort og kunne drage på skattejagt." Han elskede eventyr, også dem han selv digtede sig til, og dt blev altid bedre, hvis nogen ville følge ham.

[Elisia af Bugtvig]

Hans forslag fik hende til at spærre øjnene lidt op. Et eventyr i Corus? Han kunne da ikke vide... Nej, heldigvis fortsatte han, tilsyneladende uden at kende til de planer, hun selv havde for et lille eventyr, når hun kom tilbage til hovedstaden.

Ordene og Tristens tydelige begejstring fik en latter til at bryde igennem hendes irritation og hun rystede på hovedet. "Jaja, sejlads blider det nok ikke, men jeg er helt klar på at finde noget spændende at lade, når vi alligevel er fanget der." Hun smilede skævt til ham. "Du skal allerede op til prøven i år, ikke sandt?"

[Tristen af Piratklippen]

Det var godt at høre hende le, og Tristen kunne ikke lade være med at sende hende et stort smil "Se, det er slet ikke så slemt. Vi skal bare finde eventyr, og dt er jeg ekspert i!" han lød meget skråsikker i sit udsagn og pustede brystet op, for rigtig at se vigtig ud.

Så nævnte hun prøven, og med et sank han sammen.. "Jo, det er i år. Jeg må indrømme jeg ikke helt ved, hvordan jeg har det med det" Han havde altid glædet sig til dagen,men pludselig var den skræmmende tæt på. "Men den må jeg hellere også træne ekstra till."

[Elisia af Bugtvig]

Smilet blev lidt større. Nej, det var måske meget sandt. Desuden var der i det mindste én grund til, at hun glædede sig til at komme til Corus. Ikke at hun nogensinde ville indrømme det, selvfølgelig. "Det er jeg sikker på. Vi er et godt team af eksperter," hun blinkede til ham og trak fingrene igennem håret. "Det er ærgerligt, Gil og Lalia ikke kommer til at være i Corus til midvinter." Endnu et opgivende suk.

"Du skal nok klare det og bare tænk, så har du dit skjold lige om lidt og så er der ikke længere noget, der kan binde dig." Gløden, der var blevet tændt i hendes blik, efterlod ingen tvivl om, hvor meget hun selv glædede sig til den dag.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen så fra Elisia til dukken med et drillende smil "Et team af Eksperter, der ikke lader en eneste dukke gå fri." Det virkede til, at han havde fået hende gjort i lidt bedre humør igen. For Tristen var det altid vigtigt at hans venner var ved godt mod og kunne smile, så blev hverdagen ligesom lidt lettere. "Ja, Gil var blevet forlovet ikke?" Tristen vendte tanken lidt i hovedet, han var heldigvis ikke selv nået dertil endnu, men hans mor skulle nok snakke for, at det var tid at møde en masse komtesser, æv. Han rystede dog hurtigt denne tanke af sig, det måtte vente.

"Ja det bliver da meget godt at få mit skjold. Så kan verdenen derude bare komme an. Jeg skal bestemt på eventyr!" ubevidst begyndte han straks igen at spekulere på, hvor han skulle tage hen først, og med spekulationerne, lagde hans pande sig i små fine tænksomme folder.

[Elisia af Bugtvig]

"Hold nu op," mukkede hun, men kunne ikke lade være at smile lidt over hans drillerier, som hun daskede ham på brystet med en halvhjertet knytnæve. Så smilede hun medlidende, da samtalen bevægede sig videre til vennen. "Ja, med en eller anden fjortenårig." Hun himlede med øjnene igen og fandt så igen hans blik. "Kan du forestille dig at blive gift så tidligt?" Det måtte være rædselsfuldt!

[Tristen af Piratklippen]

Tristen smilede da hun gav ham en knytnæve i brystet. Hun var en af hans tætteste kammerater blandt væbnerne og nød altid hendes selskab. Han til gengæld ikke videre begejstret for at snakke bryllupper og forlovelser. "Fjorten. Tja det er vel også en alder. Men ja, jeg håber ikke jeg bliver sat sammen med en på fjorten." Han så egentlig helst at han ikke blev sat sammen med nogen. Han ville på eventyr, ud og se verden! ikke hjem og lege mand og kone og rådne op i kedsomhed. "For at være ærlig kunne jeg snildt vente 10 endnu med at gifte mig. Men vi må se. Min mor er vidst allerede igang." Han sukkede. Ikke om han havde lyst. Han forstod ikke piger, og anede ikke hvordan man skulle tale til dem elelr bære sig ad, når de var i nærheden.

[Elisia af Bugtvig]

"Det er ingen alder!" afskar hun ham, helt forfærdet bare ved tanken. Gil havde sikkert ikke engang kysset med nogen før og nu skulle det lille pjok giftes? Nej, det var simpelthen forfærdeligt. "Men i det mindste, hvis du blev sat sammen med en på fjorten, ville det betyde, at I ikke skulle giftes med det samme," pointerede hun så. Måske det var hendes løsning? Nej, hun havde stadig nogle gode år. "Jeg har ondt af dig. Mødre." Hun sukkede sigende og sendte ham et skævt smil. Hendes mor var heller ikke helt tilfreds med det liv, hun havde valgt. Mest af alt fordi det indeholdt lidt for mange blå mærker og for få kjoler.

[Tristen af Piratklippen]

Tristen gøs ved tanken om ægteskab, også selvom det var med en fjorten årig pige. Det var egentlig ikke så meget det at gifte sig, snarere det med at tale med pige. Det løb ham koldt ned ad ryggen, ellers tak så hellere bekæmpe drager, finde skatte og kæmpe mod banditter!
"Tak du. Jeg forstår bare ikke hun skal presse sådan på." Nu var det hans tur til at give træningsdukken en knytnæve i ansigtet "Hun er ikke engang min rigtige mor. Eller jo, rigtig det er hun jo, og hun tager sig godt af os, meget endda. hvem hvorfor skal hun være sådan efter mig. Hun mener desuden jeg bør udnytte at jeg får mit skjold til vinter. Noget med at alle kvinder falde for nyslåede riddere. Hvad ved jeg om det? Jeg har aldrig tals med en kvinde. jeg aner ikke hvordan jeg skal bære mig ad" Tristen ævlede løs omkring sine bekymringer og gik irriteret frem og tilbage og kiggede bare ud i luften.

[Elisia af Bugtvig]

Det var ikke fordi Elisia som sådan sov i timen, men hun havde måske ikke lige forventet, at Tristen ville smadre hånden ind i træningsdukken, hun stod op af og hun tumlede lidt overrasket tilbage fra den. "Holdt da op, der var godt nok tryk på den keddel" kommenterede hun og de røde bryn blev hævet. "Hvad snakker du også om? Du taler med mig lige nu. Er jeg måske ikke en pige?" Hun rettede sig lidt op og tog et truende skridt frem mod ham, mens armene blev lagt over kors. "Eller hvad?"