Nu det nok!

[Nena Budbringer]

Katinka Sølvtunge

Nena havde tænkt meget over hendes samtale med Hakeem om, hvad hun skulle gøre med Damian, og var blevet enige med sig selv om at opsøge katinka. Derfor gik hun nu mod havnen i håb om at finde hende. Hun fik øje på et gadebarn, en lille pige, nok lige fyldt 6 år. "Katinka? Hvor finder jeg hende?"

Pigen kiggede meget indgående på Nena men endte med at rejse sig og følge hende videre langs havnen og ind gennem nogle gader og smøger, hvor Katinka sad. Nena hilste på den unge kvinde. Det var altså hende der var så nær Elaine. "Katinka formoder jeg? Kan jeg tale med dig?"

[Katinka Sølvtunge]

I al sin frihed havde Katinka alligevel begrænsninger, opgaver, pligter. Det var ikke ideelt, men det var prisen for den frihed, hun ellers elskede, og derfor havde hun ikke klaget, da hun med fire af sine børn var gået ned til havnen. Så kunne de holde øje med, om der kom ting ind, de af en eller anden årsag ikke skulle have kendt til.

Hendes fod dinglede ned fra kassen og hovedet hvilede tungt op ad muren, kedsomheden skinnende ud af hendes øjne. Nu var der heldigvis ikke så lang tid igen. En stemme fik hende til at se op. "Det er ufatteligt uhøfligt ikke at introducere sig," pointerede hun med et dovent nik og rettede sig lidt mere op, studerede den fremmede kvinde. "Men lad gå, Nena," et smil gled over hendes læber. Hun vidste udmærket godt, hvem kvinden var. Som med de fleste i Legans slum. "Hvad kan jeg hjælpe med?"

[Nena Budbringer]

Nena kunne ikke forstå, hvorfor Katinka skulle være så provokerende altid. Hun vidste jo godt hvem Nena var. Men det ville hun ikke begynde at diskutere. Det var rimelig dumt at gøre sig uvenner med Katrinka. I stedet kiggede hun bare på pigen, der var omkring 10 år yngre end hende selv. Hvilket liv måtte hun ikke have haft? "Jeg har problemer med Damian, en gammel kending i slyngelverdenen. Han er netop vendt tilbage." Hun vidste ikke hvor meget der var nødvendigt at sige, men hun vidste at der var nogen ting hun IKKE ville sige "Jeg ville høre om du kunne få ham fjernet for altid. Jeg er ligeglad med hvordan, han skal bare ikke forsvinde og aldrig have mulighed for at komme igen"

[Katinka Sølvtunge]

Det var jo egentlig ikke, fordi Katinka bevidst gik efter at være provokerende. I hvert fald ikke det meste af tiden. Det kom bare til hende så naturligt som at trække vejret. Alligevel besluttede hun sig for at pakke det bare en smule i baggrunden. Nena lod til at være kommet med et eller andet vigtigt, så tiden var nok ikke til spøgefuldhed. I hvert fald ikke så meget af det, som hun normalt pakkede sine ord og handlinger ind i. "Problemer? I slyngelverdenen?" gentog hun med påtaget nysgerrighed "Neeeeeeeeeej." Okay, måske det ikke var gået så godt i første forsøg med at pakke provokationerne væk.

Alligevel rykkede hun lidt frem på kassen, stadig med et smil om læberne og satte sig i skrædderstiling. "Ej, om forladelse. Damian, siger du?" Hun vippede hovedet lidt på skrå og kradsede i kassen, hun sad på. "Det burde ikke være en umulighed. Er der nogle krav eller ønsker til den tilstand, han forlader Legan i?" spurgte hun så. Det kunne jo sagtens være. Især hvis det var et mere personligt opgør.

[Nena Budbringer]

Nena trak vejret dybt for ikke at blive irriteret på Katinka og vende om og gå. Det var alligevel for vigtigt det her, også til hendes små børnelege.
Hun forblev derfor rolig og lyttede ikke til provokationerne men ventede til sagens kerne kom. "Det er helt i orden"

Hvad var hendes krav og ønsker egentlig? død? smerte? et liv i helved? først nu kom hun i tvivl for alvor. Hun havde trods alt engang elsket ham. Men nej det var der ikke mere tilbage af nu "Han skal aldrig have mulighed for at krydse min vej igen. Aldrig. Der må ikke være den mindste risiko for at han kommer tilbage." Hun overvejede det. pludselig ønskede hun ham direkte død, bare væk "Hvordan du gør det, og i hvilken tilstand han er efterfølgende er op til dig. Men jeg vil være 100% sikker på han aldrig krydser min vej igen"

[Katinka Sølvtunge]

Det lod til at Nena pludselig blev i tvivl, i hvert fald for et øjeblik og lagde sine hænder over de næsten helt sorte, møgbeskidte fødder. De var en smule kølige. Måske det også snart var på tide at begynde at gå med sko. I hvert fald indtil dagene begyndte at blive varmere igen.

Budbringeren talte igen og hun så få fødderne op på hende. "Altså der er jo som sådan kun én måde, jeg kan give dig den garanti," pointerede hun med et lille smil om læberne. Det var efterhånden år siden, hun havde haft problemer med den slags situationer. "Men hvis det er det, du ønsker?"

[Nena Budbringer]

Nena tænkte det igennem en gang til, for at være helt sikker. "Ja det er det jeg ønsker" Han skulle ikke kunne genere hende igen. Aldrig nogen sinde. Han havde gjort onde gerninger nok for et liv, og hun var træt af at leve i frygt og med mareridt omkring ham.

[Katinka Sølvtunge]

Katinka nikkede, stadig smilende. Det var vel et job som ethvert andet og endda et, der kunne sikre hende og de sultne munde derhjemme for et par uger. Så slog endnu en ting hende og smilet blev lidt større, mens hun lænede sig lidt frem. "Har du interesse i noget..." Hvordan kunne man bedst formulere det? "Der kan minde dig om det eller forsikre dig om, at han ikke længere bliver et problem?" Hun vippede hovedet lidt på skrå og betragtede kvinden.

[Nena Budbringer]

Hun var utrolig hende Katinka. Aldrig havde Nena mødt en som hende før. Der virkede til at tage vold og død så let. Havde hun da slet ikke nogen skam i livet? Dog i dette tilfælde var det godt for Nena, at Katinka fandtes. "Nej tak. Ingen interesse. Jeg regner med jeg kan stole på dit ord" Hun holdt en pause og fortsatte så "Hvad vil prisen være for din hjælp?" Det var ret vigtigt at få det på plads først.

[Katinka Sølvtunge]

Det var ikke, fordi Katinka bevidst gik efter at støde folk. Hun havde bare været i miljøet længe nok, til at det var blevet en naturlighed for hende. Især når betalingen for lyssky arbejde altid gav bedre end det hæderlige. Og det var da præcis det punkt, de var nået til. Prisen. Betalingen. Belønningen. Langsomt lænede hun sig tilbage, blikket stadig på Nena, omend det var blevet mere vurderende nu. "Hvor stor en udfordring ka' manden blive?" spurgte hun med sit bedste kræmmersmil og hævede brynene i en sigende mine. Hvis det ville blive besværligt, kunne hun jo sagtens tillade sig at tage lidt mere for det.

[Nena Budbringer]

Nena kiggede vurderende på Katinka. Hun ville bestemt have sine fordele, men omvendt, han var stærk og ligeglad med alt og alle. Så det var svært helt at sige. "Hvis du kan overraske ham, vil du have en fordel, ellers kan han godt blive en udfordring" Det virkede som det bedste svar hun kunne give. Men hun var ikke et øjeblik i tvivl om at Katinka kunne klare det.

[Katinka Sølvtunge]

Det var ikke nogen egentlig overraskelse. At dømme ud fra Nenas ydre, var hun midt i tyverne og ud fra sit kendskab til kvinder, ville hun sikkert have fundet en mand, der var ældre. Allerede der ville det blive en udfordring for enhver femtenårig pige, men til Nenas held var Katinka ikke enhver femtenårig pige. Hun kunne lige, hvad hun havde lyst til. Et selvtilfreds smil spillede på hendes læber ved udsigten til en udfordring. Ha! Den skulle hun snildt klare. "Tre guldnobel," svarede hun derfor afslappet. Det var en høj pris, men meget rimelig for det arbejde, der skulle udføres og den risiko, det medførte.

[Nena Budbringer]

Nena var godt tilfreds. hun behøvede ikke vide mere, så længe Damian forsvandt. Så kunne hun for alvor komme videre med sit liv. Hun smilede lidt for sig selv ved tanken. "tre guldnobel, aftale" Det virkede som en fin pris. "Lader du mig vide, hvornår det er gjort?" Hun måtte have en eller anden garanti for at pengene ikke var spildt. ikke at hun anså Katinka for sådan en person. Men vished var en god ting.

[Katinka Sølvtunge]

Letheden for Nena i at acceptere prisen fik hende til at ønske, at hun havde nævnt en højere, men det var for sent nu og hun trak mentalt på skuldrene. "Jeg skal jo hente betalingen," konstaterede hun henkastet som svar og trak på skuldrene. Der var vel ingen kunder, der betalte før varen var leveret og Katinka ville derfor uanset være nødt til at hente sin belønning.

[Nena Budbringer]

Nena var glad for at få afsluttet handlen, og nu kunne se frem til friheden. Hun smilede derfor til Katinka "Jeg håber ikke det vil tage for lang tid." Det føltes befriende at vide hans dage var talte, selv om hun samtidig mærkede et stik og skyld og selvom hun ikke direkte havde noget at gøre med det, kunne hun godt nu mærke, hvad Hakeem havde mente det han havde snakket omkring det med at få blod på hænderne. Men hendes fremtid så lysere ud og det var det vigtigste.

Tråd afsluttet